Brorson, Hans Adolph Naar jeg min JEsu piinsels færd

Nr. 33.

Mel. Af Dybsens Nød raaber jeg etc.

Naar jeg min JEsu piinsels færd
Veemodig giennemvanker,
Er alting vel forundring værd,
Og skrekker mine tanker,
Man spytter ham i øyne op,
Man slaaer hans arme ømme krop,
Ja blaa og blodig banker.

2. Men dog i sær at dette mord
Ey kunde af ham pine
Det mindste utaalmodigt ord,
Ja ey engang en mine,
Hvor længe hand end maatte staae,
Og lade sig saa voldsom slaae,
Bespytte og begrine.

3. Pilatus ham hudstryge lod
Det heftigste hand kunde,
Betænk, hvor randt det dyre blod
Af hver en riblet vunde?

*

- - -

* * 98

Hvor kiødet hængte sønderslidt,
Ret som hand reven var og bidt
Af vilde dyr og hunde.

4. Paa korset var hans legem fast
I grusom vee og svie,
Men sielen var i dødens bast,
Hand blev dog ved at tie,
Endskiønt hand kunde ey engang
I denne korsets nagle-tvang
Sit piinte legem vrie.

5. Dog at man hans taalmodighed
Des bedre kunde vide,
Hvor svar den pine var, hand leed,
Hvor haardt hand maatte stride,
Da skreeg hand ud af dødens nat
Det helved-bittre ord: Forladt!
I dødens grumme qvide.

6. Just i den allerhaardest nød,
Da satan skulde bukke,
Der JEsus fik det sidste stød,
Til vredens ild at slukke,
Da brød hans siel forfærdet ud:
Hvor kand du saa, min Gud! min Gud!
Din naade for mig lukke?

7. Her gaaer det løs paa satans magt,
Af høyeste formue,
Min JEsu krop var spendt og strakt
Paa korset, som en bue,
Hans raab og skriig i denne kamp,
Det var hans hiertes qvalm og damp
Af HErrens vredes lue.

*

- - -

* 99

8. Det er min JEsu feyde-skriig,
Til satan at bekrige,
Skal helvede ey frygte sig,
Naar himlen selv vil skrige,
Saa blev det og kun knald og fald
Ved JEsu stemmes torden-skrald
I dødens mørke rige.

9. Vor løve med sin stærke lyd
Os frelse vil forkynde,
Enhver sig snart med lyst og fryd
Til rov og hytte skynde,
Guds sande kirkes gandske leyr
Skal raabe høyt om fred og seyr
I kierlighedens brynde.

10. Her raaber JEsus: Ud paa vagt
Fra syndens trygge sæde!
Op, op ved JEsu pines magt,
Paa satans hals at træde!
Enhver, som har sin JEsum kier,
Beruste sig med HErrens hær
Mod verdens lyst og glæde.

11. O! JEsu lad din piinsels røst
Mig ind i øret skrige,

*

- - -

* * 100

At hiertet stedse i mit bryst
Mod verdens lyst kand krige.
Den gift, som JEsu hierte brød,
Kand den en Christen være sød?
Det var jo skam at sige.

12. Og naar din stærke røst engang
Vil vække alle døde,
Naar englerne med jubel-klang
I fryds basuner støde,
O! lad mig da, o JEsu, dig
Med himmel-fryd og glæde-skriig
For dommens throne møde.