Brorson, Hans Adolph Slaaer sammen alle hænder,

Nr. 54.

Mel. Min siel nu lover HErren etc.

Slaaer sammen alle hænder,
Og alle hierter fryde sig,
I alle verdens ender,
Slaaer sammen høyt med glæde-skriig!
Seer hvor vor kæmpe pranger
Mod himlens høye slot,
Og giør de sorte fanger
Ved sin triumph til spot,
Synd, død og satans rige
Har gandske tabt sit slag,
Slaaer sammen høyt tillige
I folk paa denne dag.

* *

- - -

* * 152

2. Hvor har hand først maat lide,
Den allerdeyligste GUds Søn?
Hvor maatte hand ey stride,
Før hand vor frelse fik til løn?
Hand svedte blod i haven,
Leed angest, spot og spee,
Ham korsfæst og begraven
Var meer end ynk at see,
Nu er det anderledes,
Den før var hver mands spot,
Af englerne tilbedes
I himlens fryde-slot.

3. Nu har vor JEsus røvet
De mørke fyrstendømmes magt,
Den slanges pande kløvet;
Og os en evig frelse bragt,
Nu skal vor Christo høre
Kraft, priis og riget til,
At satan ey kand giøre
Imod os hvad hand vil,
Hand ligger knust og bunden
I JEsu pines leyr,
Tak, JEsu, som har vunden
For os saa stor en seyr.

4. Nu kand og vil jeg pukke
Mod dig, du stolte helved-port,
Saa maatte du dog bukke,
Som har os al vor jammer giort,
Din magt, o synd! er svækket,
Og borte er din sold,

*

- - -

* 153

Der ligger knust og brekket
Al satans magt og vold.
Saa kommer nu tilhaabe
I folk til fryde-sang,
Om fred og seyr at raabe
Ved JEsu himmel-gang.

5. Hand slaaer til begge sider
GUds himles porte op igien,
Op! alle christne, strider!
At vi kand komme vist derhen,
GUd sig ey mere dekker
Som fordum med en skye,
Forbandelsen ey rekker
Til dem, som synden flye,
Vi løfte haand og hierte
Mod himlen glade op,
Og længes nu med smerte
At ende vores lob.

6. Naar jeg i verdens møye
Maa mangen gang bedrøvet gaae,
Saa seer jeg i det høye
GUds himle for mig aabne staae,
Den trængsel jeg maa lide
Slet intet sige vil,
Saa længe jeg kand vide,
At GUd mig hører til,
Thi hvad er verdens plage
Mod kronen, vi engang
Af JEsu haand skal tage
I engle-koor og rang?

*

- - -

* 154

7. Vil døden mig fordrive,
Nu, GUd skee lof, her er oplukt,
Lad kroppen jordet blive,
Men sielen sig forføyer smukt,
Saa fast, som lynet farer,
Hen op i engle-flok
Blant de udvaldes skarer,
At see sin JEsum nok.
Den tiid og snart skal komme,
At kroppen op kand staae,
Og ind med alle fromme
Til evig ære gaae.

8. Halleluja, vort hoved
Sig hos GUds høyre haand har sat,
Tilbedet og høylovet
Af alle himle dag og nat.
I saadant herre-sæde
Vort kiød og blod vi seer,
Thi maae vi os vel glæde,
Og aldrig sørge meer,
At alle rigers rige
Vor broder forestaaer,
Og vi engang tillige
Med vore kroner gaaer.

9. Saa priser alle skarer
Den store HErres store magt,
Som op til himlen farer,
Sin hiord at tage der i agt,
Nedfalder og tilbeder
Hans godhed, hvad I kand,
Som os et sted bereder
I himlens fryde-land,

* 155

O! lad os der henrykkes,
O JEsu! dig at see,
O Frelser lad det lykkes,
Ach! naar mon det skal skee?