Brorson, Hans Adolph O JEsu! see

Nr. 88.

Mel. O Drøvelse, etc.

O JEsu! see
Min skam og vee,
Guds billede er borte,
Sielen er spedalsk som snee,
Satan mig forgiorte.

2. Hvor himmel-klar
Og deylig var
Din skabning før at skue,
Ligner nu et skiden kar
Og den vilde drue.

3. Ach! den gestalt
Paa sielen faldt,
Der hun fra Gud sig vendte,
Nøgen, skiden, blind og halt
Ind i synden rendte.

* *

- - -

* 257

4. I dødens nat
Blev sielen sat,
Og var dog vel til mode,
Skiønt hun havde reent forladt
Hendes største gode.

5. Da sank hun ned
I daarlighed
Og syndens herredømme,
Alt hvad hun om himlen veed,
Er kun falske drømme.

6. De mørke baand
Fik overhaand
I alle hendes kræfter,
At hun den ureene aand
Følger gierne efter.

7. Som skibet ind
For vær og vind
I alle strømme farer,
Saadan foer det vilde sind
Hen i satans snarer.

8. De sorte kul
Og afgrunds hul
Er blank mod den at sige,
Som med verdens røg og smul
Vil sig nu berige.

9. En efterhøst
Af verdens lyst

*

- - -

* 258

Er hendes sommer-glæde,
Hyklers roes og falske trøst
Hendes ære-sæde.

10. Saa heel forvendt,
Forraadt og skiendt
Er sielen nu at finde,
Sort, forvildet og forbrændt
Som en dievelinde.

11. O JEsu! som
Til verden kom,
For os at vorde givet
Til en skat og helligdom
Og en vey til livet.

12. Forbarme dig
Dog over mig,
Og lad dit lys oprinde,
At mit hierte skynder sig,
Gud igien at finde.

13. Lad Straaler paa
Mit hierte slaae
Af naadens morgen-røde,
At min arme siel kand staae
Op igien fra døde.

14. Giv himmel-sands
Og dydens glands
Ved troens gylden-stykke,
Giv mig til en brude-krands
Dine vunders smykke.

*

- - -

* 259

15. Al verdens guld
Saa sort som muld
Mod denne ære findes,
Naar mit hierte frydefuld
Ret med dig forbindes.

16. Saa ugemeen
Og himmel-reen
Kand JEsu blod mig giøre,
Syndens magt, end ikke een,
Er der meer at høre.

17. Da gaaer jeg hen
Til Faderen,
Med himmel-perler kronet,
Evig nu paa ny igien
Med min Gud forsonet.

18. Mit smykke staaer
Da deylig, naar
Hand mig sin smukke kalder,
Og jeg, hvor jeg staaer og gaaer,
Ham saa vel befalder.

19. Men ach! hvor maa
Jeg vaerlig gaae,
At denne skat ey mistes,
Naar jeg skal i striden staae,
Og af satan fristes.

20. Hvad giør jeg da?
Jeg daglig fra
Al verdens lyst vil rende,

* 260

Og Guds søn paa Golgatha
I hans død omspende.

21. Saa har jeg hvad
Mig frisk og glad
Og skiøn for Gud kand giøre,
At mig verdens raadne mad
Ikke kand forføre.

22. Immanuel!
Du kandst saa vel
Mig denne perle giemme,
Derfor holder sig min siel
Altid hos dig hiemme.

23. Bort syndens stank,
Jeg fri og frank
Vil verden giennemstride,
Hist skal jeg nu snart staae blank
Hos min JEsu side.