Brorson, Hans Adolph Hvad er dog Paaske sød og bliid

Nr. 45.

Mel. Af høyheden oprunden er.

Hvad er dog Paaske sød og bliid
For dem, som kiende naadens tiid,
Og syndens jammer finde,
I JEsu aabne grav vi see,
At alle himle ad os lee,
Og seyers krandse binde,
Den dag
Vor sag
Og elende
Fik en ende,
Da vor søde
JEsus hand stod op fra døde.

2. For vore synder er hand død,
Til vor retfærdighed hand brød
De stærke dødens porte,
At hand opstod, det viser grandt,
At synden, gandske vist og sandt,
Er død og evig borte,
Vor nat
Er plat

* *

- - -

* 128

Overvunden
Og forsvunden,
Da vor søde
JEsus hand stod op fra døde.

3. Hand er opstanden, det er got,
Den grumme død til evig spot,
Som før saa mægtig bruste,
Hand er opstanden, det er vist,
Det sorte riges magt og list
Vor kiere JEsus knuste,
Det ord
Skal, hvor
Jeg maa vanke,
Af min tanke
Aldrig svinde:
JEsus kunde døe og vinde.

4. Hand er opstanden, det er stort,
Og dermed er en ende giort
Paa al min vee og jammer;
Hand er opstanden, det er nok,
Min grav, som var en fange-blok,
Er nu et brude-kammer,
Al spee,
Suk, vee,
Dødens fagter
Jeg foragter,
Gravens hvile
Synes ad mig nu at smile.

5. Nu er her vey til livets land,
Op alle! følger, hvad I kand,
Vor frelsere og hoved,
Hand er opstanden, dette ord

*

- - -

* 129

Skal raabes høyt paa denne jord,
Hand være evig loved,
Vær glad,
Guds stad!
Alle tunger
Raaber, siunger
Mod hinanden:
JEsus er, hand er opstanden.