Nr. 77.
✂ Mel. GUd Fader udi Himmerig.
✂ Eller: Jeg veed et evigt Himmerige.
✂
Op! al den ting, som GUd har giort,
Hans herlighed at prise,
Det mindste hand har skabt er stort,
Og kand hans magt bevise.
✂ - - -
* * 218✂
2. Gik alle konger frem i rad,
I deres magt og vælde,
De magted' ey det mindste blad
At sette paa en nælde.
✂
3. Ja! alle englers store kraft,
Som Himle-Scepter føre,
Har ingen tiid den evne haft
Det mindste støv at giøre.
✂
4. Det mindste græs jeg undrer paa,
I skove og i dale,
Hvor skulde jeg den viisdom faae,
Om det kun ret at tale?
✂
5. Hvad vil jeg da begynde, naar
Jeg lidet giennemkiger,
Hvor mange folk der gik og gaaer
I alle verdens riger?
✂
6. Hvad skal jeg sige, naar jeg seer,
At alle skove vrimle,
De mange fugle-spring, der skeer
Op under HErrens himle?
✂
7. Hvad skal jeg sige, naar jeg gaaer
Blant blomsterne i enge,
Naar fugle-sangen sammenslaaer
Som tusind harpe-strenge?
✂
8. Hvad skal jeg sige, naar mit sind
I havets dybe grunde
Kun dog saa lidt kan kige ind,
Og seer saa mange munde?
✂
9. Hvad skal jeg sige, naar jeg vil,
Saa høyt jeg kand, opkige,
✂
Og vende alle tanker til
Det blanke solens rige?
✂
10. Hvad skal jeg sige, naar jeg seer,
Hvor stierne-flokken blinker,
Hvor mildt enhver imod mig leer,
Og op til himlen vinker?
✂
11. Hvad skal jeg sige, naar jeg op
Til GUd i aanden farer!
Og seer den store kæmpe-trop
Af blide engle-skarer?
✂
12. Hvad skal jeg sige? mine ord
Vil ikke meget sige;
O GUd! hvad er din viisdom stor,
Din godhed, kraft og rige!
✂
13. Alt det, som haver aande, skal
Vor Skabere begegne,
Hans lof skal fylde bierg og dal
Og alle verdens egne.
✂
14. O! priser GUd paa denne jord
Hver, som har sands og tunge,
Og al den deel, i himlen boer,
Vor Skabers lof skal siunge.
✂
15. Slaaer alle folk paa denne jord
Med fryde-tone sammen,
Halleluja! vor GUd er stor,
Og himlen svare amen!