Brorson, Hans Adolph See! livets væld er fuld,

Nr. 101.

Mel. O GUd! Du fromme GUd.

See! livets væld er fuld,
Og naadens rige blinker,
O arme støv og muld,

* *

- - -

* * 296

Din Gud dig kierlig vinker,
Din JEsus for dig staaer,
Den store naades brynd,
Naar vil du til ham, naar?
Hen til ham, snart, begynd!

2. Dit levnet er for slet,
At naae en salig ende,
Til Christum skal du ret
Dit gandske hierte vende,
At faae i JEsu blod
Din svare synd forladt,
Og derved kraft og mod,
At søge Gud, din skat.

3. Til synden af at toe
Din magt kand intet binde,
Her maa den sande troe
Guds virkning faae og finde,
Alt hvad du selv formaaer,
Det er kun slet bestilt,
Hvor Gud ey med dig gaaer,
Er al din møye spildt.

4. Nu, Gud, jeg haster bort
Til dig med længsels sukke,
Som en forjaget hiort,
Min sieles tørst at slukke,
Hielp mig af syndens stand,
Jeg dertil er for svag,
Hielp du, som hielpe kand
I denne høye sag.

5. Du selv forsikrer, at
Hvo hungrig søger naade,

*

- - -

* 297

Skal blive mæt og sat
Og fri fra syndens vaade,
Den vey har JEsus lagt,
Den vil jeg ogsaa gaae,
Du har det eengang sagt,
Saa lad mig hielpen faae.

6. O søde livets drik,
O lad mig dig dog smage,
Saa faaer mit levnet skik,
Saa kand det dig behage,
O livets kilde, flyd
I sielen altid ind,
Saa er min daglig fryd
Et Gud hengivet sind.