↩

Nr. 30.

✂ Mel. Et lidet Barn saa lystelig.

✂ Her seer jeg da et Lam at gaae,
Og sig til døden skynder,
Et taaligt Lam, som bærer paa
Al verdens sorg og synder;
Til pine-bænken staaer hans hu,
Og siger: see, her staaer jeg nu
For Adams kiøn at stride;
Man viser alle piner frem,
Hand svarer: gierne! hvert et lem
Er færdigt til at lide.

✂ 2. Det Lam er HErren, stor og stærk,
Med verdens kiøn forbunden,
Som GUd til vor forløsnings verk
Har eene dygtig funden.

*18,4: mit] min J4-7. *Nr. 30. GJ1-7. 1,3: taaligt] taalligt G.

✂ - - -

*17,6: plat] fuldstændig. *Nr. 30. Oversættelse. Ein lämmlein geht und trägt die schuld, P. Gerhardt, Schr. s. 90. Denne berømte passionssalme fandtes allerede i Ægidius' salmebog af 1717 i en oversættelse, hvor tankeindholdet ganske vist kom frem, men hvor al skønhed var forduftet. Brorson har fundet, at dette var for galt, og har så givet sin oversættelse. - 1,1-4: Kristus som lammet, Joh. 1,29; 1. Kor. 5,7; 1. Pet. 1,19; Joh. Åb. 7,9-10. 14 o. fl. - 1, 7: kiøn] slægt. - 2,2: med verdens kiøn forbunden] forbunden med menneskeslægten ved selv at være bleven menneske. 90

✂ Gak hen, min kiere Søn, og liid
For dem, som indtil evig tiid
Min vrede skulde smage;
Den straf er grusom ud at staae,
Men verdens frelse staaer derpaa;
Vil du dig dem antage?

✂ 3. Ja, Fader! ja, af hiertens grund,
Leg paa, jeg vil det taale;
Lad komme kun den bittre stund,
Jeg drikker denne skaale.
Hvo vidste før slig kierlighed,
Saa høy, saa dyb, saa lang, saa breed,
At tænke eller nævne?
O kierlighed! saa stærk og stor,
Du fører den til kors og mord,
For hvilken klipper revne.

✂ 4. Paa korsets træ du piinte ham
Med nagler og med spyde,
Hvor saae man da det offer-lam
Udi sit blod at flyde;
Hvor saae man da hans hierte slaae,
Hver aare som en bæk at gaae,
Hans rosen-kinder blegne!
O Lam! hvorledes skal jeg dig

*2,10: vil] vilt G. 4,1: du piinte ham] de piinte ham J3-7; du svarer til originalen.

✂ - - -

*3,1-4: Ligesom allerede i 1,9-10 er Kristi beredvillighed til at lide her i en mærkelig grad skildret uden hensyn til sjælekampen i Gethsemane. Fra denne er ganske vist udtrykket: jeg drikker denne skaale hentet (Mt. 26,39. 42); men det findes ikke i originalen, og den måde, hvorpå disse ord her siges, svarer heller ikke til, at Jesus i Gethsemane sagde: »Er det muligt, da gå denne kalk mig forbi.« Man kan spørge, om samtalen her mellem faderen og sønnen er tænkt at finde sted i himlen før Kristi menneskevordelse. Ved v. 1 synes denne forståelse dog umulig; men måske kunne man i 2,3-4 finde en overgang til Guds rådsmtning før menneskevordelsen. Det hjælper dog ikke over for 1, 9-10, der åbenbart foregår på jorden. - 3,2: leg] læg. - 3,6: Ef. 3,18. - 3,8-10: o kierlighed... revne] han, hvis magt er så stor, at han kan bringe klipper til at revne, føres af kærligheden til den fornedrelse, at lade sig korsfæste og myrde. - 4,1: Når man læser du, må dette ord forstås om kærligheden ud fra det umiddelbart foregående, hvor der stod: o kierlighed... du (3,8-9); kærligheden er da set som det egentlige ophav til de lidelser, der tilføjes Kristus. 91

✂ For saa ret ubegribelig
En kierlighed begegne?

✂ 5. Mit hierte vil jeg dag og nat
Med længsel til dig vende,
Hver time vil jeg dig, min skat!
I kierlighed omspænde.
Du være skal mit hiertes roe,
Ja naar mit hierte gaaer i to,
Skal du mit hierte blive;
I dig jeg ene roser mig,
Alt mit, det vil jeg evig dig
Til eyendom forskrive.

✂ 6. Din liflighed med fryde-sang
Jeg nat og dag vil ære,
Og til mit sidste aandefang
Dig plat opofret være;
Hver tanke, ord og gierning skal
I dine fodspors dybe dal
Som stille bække rinde;
Og alt det, du mod mig har giort,
Jeg vil i hiertet prente stort,
Din død til evig minde.

✂ 7. Mit hierte skal en rosen-dal
Og skatte-kammer hede,
Den største skat en himmel-sal
I hende vil berede,

*5,7: skal] skalt G.

✂ - - -

*4,10: begegne] behandle, lønne. - 5,4: omspænde] omfavne. - 5,6: i to] itu. - 5,7: skal du mit hierte blive] nemlig som den, der bor i mig med livgivende kraft. - 5,8: 1. Kor. 1,31; 2. Kor. 10,17; Gal. 6,14. - 6,4: plat] fuldstændig. - 6,5-7: hver tanke ...rinde] Meningen er, at både for tanke, ord og gerning skal stille betragtning af Jesu lidelse være bestemmende. Det skønne billede, hvorunder dette udtrykkes, er Brorsons eget; der findes kun en antydning i originalen (mein bach des lebens). - 6,6: i dine fodspors dybe dal] i smertens dybe dal, hvor fodsporene fra Jesu lidelsesvandring endnu står. - 7,1: en rosendal] Brorson har bragt sit rosenbillede ind uden grundlag i originalen, jfr. nr. 10; 29,16,3. - 7,3: den største skat] Jesus. - 7,4: hende] hjertet. 92

✂ Bort perle-pragt og gyldne skat,
Som skinner kun i verdens nat,
Jeg har en bedre funden;
Den skat, jeg have vil og faaer,
Er den, som er af JEsu saar
Og aabne side runden.

✂ 8. Det skal jeg ogsaa al min tiid
Mig føre ret til nytte,
Det skal mig giøre stærk i striid,
I farlighed mig skytte,
I sorgen give harpe-spil,
Og naar mig intet smage vil,
Skal det mit manna blive,
Min viin, naar jeg af tørst er mat,
Naar jeg er ene og forladt,
Mig tiden sødt fordrive.

✂ 9. Mit liv det er i JEsu blod
Trods alle dødens pile,
Gaaer hele verden mig imod,
Jeg deri har min hvile;
Det lindrer alle siele-saar,
Forfrisker modet, naar jeg gaaer
Beklemt med svare tanker,
Naar mange plagers hvirvel-vind
Forvirre vil mit bange sind,
Da er hans blod mit anker.

✂ 10. Hans blod mit purpur være skal,
Naar jeg engang maa træde
Af denne verdens jammerdal
Til evig fryd og glæde;

*9,2: dødens] Dødsens G. 9,10: Aans blod] dit blod GJ1-2.

✂ - - -

*8,1: det] Hermed må der være ment Jesu blod, som der lige under et billede har været tale om (7,8-10), se også fortsættelsen i v. 9-10. Hvad der i disse vers siges om Jesu blod, forstås ud fra skriftsteder som Rom. 5,9; Ef. 1,7; Hebr. 9,12. - 9,7: svare] tunge. - 10, 1. 5: purpur, krone] i fuldendelsen skal de frelste være konger, Rom. 5,17; Joh. Åb. 5,10; 22,5. 93

✂ Min krone i Guds himmel-sal,
Naar jeg som solen skinne skal;
Alt hvad mig skenket bliver,
Den dag jeg skal for thronen gaae,
Og bruud ved JEsu side staae,
Det alt hans blod mig giver.