↩

Nr. 87.

✂ Mel. Nu lader os hans Legem.

✂ Hvad hører jeg i paradiis?
En lyd af HErrens vredes riis.
Hvad da, hvorledes er det fat?
Ach! Adam har sin Gud forladt.

✂ 2. Hand var jo i Guds billed skabt?
Ja! men nu er den krone tabt.
Er al den herlighed forbie?
Ja nu er hand i slaverie.

✂ 3. Hvor blev hans viisdoms himmel-skat?
Ach den forsvandt i syndens nat.
Hvad har hand nu for denne glands?
En tordenskye i sind og sands.

✂ 4. Hvor blev hans lyst at tiene Gud?
Den brød hand med vor HErres bud.
Er den forglemt, som var saa sød?
Ja den er tabt, og glemt, og død.

✂ 5. Hvad stak ham, som var før saa klog?
Hans egen hustru ham bedrog.
Hvor faldt hun i den jammer ned?
Ved satans underfundighed.

✂ 6. Hvor kunde satan det formaae?
Hun tænkte større magt at faae.
Var dette grib saa stor en last?
Ja! derved har de Gud forkast.

*Nr. 87. EbJ1-7. 1,2: vredes riis] Vredes-Riis Eb. 3,2: syndens] Syndsens Eb. 4,2: med] mod J2-7, vel trykfejl.

✂ - - -

*Nr. 87. Original. En salme om syndefaldet (1. Mos. 3), fortsættelse af den række, der var begyndt med nr. 78 og 79. Salmen her er formet som en katekisation med spørgsmål og svar. - 2,1: 1. Mos. 1, 20-27. - 3,3: for] i steden for. - 3,4: en tordenskye] den onde samvittighed. - 4,2: med vor HErres bud] samtidig med, at han brød vor Herres bud. - 4,3: den] lysten til at tjene Gud. - 6,2 større magt] ved at »blive som Gud til at kende godt og ondt«, 1. Mos. 3,5. - 6,3: dette grib] det, at de greb efter den forbudne frugt. 255

✂ 7. Hvorledes blev da sielen nu?
Forferdet under vredens kue.
Hvad kom der efter lyset ind?
Et dumt, fra Gud forvildet sind.

✂ 8. Hvad havde hand med det fortient?
At vorde evig, evig brændt.
Hvem havde deel i denne løn?
Det gandske arme Adams kiøn.

✂ 9. Hvor komme vi til den fortred?
Vi vare jo i Adam med.
Hvoraf kand dette blive kiendt?
At vor natur fra Gud er vendt.

✂ 10. Ach! er det ey en farlig sag?
Ja! nød og angest for og bag.
Det seer jo ey den store flok?
Ja, men de kunde see det nok.

✂ 11. Hvem siger da, at Gud er vreed?
Det siger vor samvittighed.
Ja hvad om hun er sovet hen?
Saa faaer hun vækkes op igien.

✂ 12. Men er der ingen redning til?
Jo, vel for den, som reddes vil.
Hvor skal man da, hvor skal man hen?
Til Gud, vor fromme Gud, igien.

✂ 13. Vil hand os tage an paa nye?
Ja, dersom vi fra synden flye.
Hvor naae vi denne kierlighed?
I JEsu troe, som for os leed.

*9,1: komme] kommer Eb. 11,1: da] dog J2-3. 13,3: naae] naaer Eb.

✂ - - -

*7,2: vredens kue] Guds vredes huen el. tryk. - 7,4: dumt] sløvt. - 9,2: Rom. 5,12, forstået således, at alle syndede i Adam. - 9,4: Ef. 2,3. - 10,2: ja] jo. - 12,4: fromme] milde. - 13,4: JEsu troe] troen på Jesus. 256

✂ 14. Er synden da mig reent forladt?
Ja, faae vi ham i troen fat.
Hvad giør mig vis i denne sag?
Din kamp mod synden nat og dag.

✂ 15. Er da min Gud mig mild og bliid?
Ja, søg din JEsum kun med fliid!
Men om det ey i tiden skeer?
Saa er der ingen redning meer.