Nr. 78.
✂ Mel. Fryd dig du Christi Bruud.
✂
Den luft hvori vi gaae,
Den jord vi trine paa,
Den muur af hav og bække,
Det stierne-pyntet dekke,
Blev flydt med got og glæde
Til Adams herre-sæde.
✂
2. Da saae man jordens land
Udi sin jomfrue-stand,
Og før hun blev forbandet,
Da saae man intet andet
Paa klipper og i dale,
End skiønne brude-sale.
✂
3. Men hvor var Adam da?
Hvor skulde komme fra
Den herre til sit rige,
Og thronen at bestige
Til jordens regimente;
Hvorfra var hand at vente?
✂
4. Hvor var den herre? hvor?
Der laae et stykke jord,
En haandfuld sand GUd kaldte,
Til jorden at forvalte,
Et støv fik denne ære,
Al verdens spiir at bære.
✂
5. Som det er GUds maneer,
Naar man slet intet seer,
Da veed hand raad at finde
Langt over alle sinde,
✂ - - -
* 221✂
Ja der en redning henter,
Hvor man det mindst forventer.
✂
6. Ey solens glands, ey guld,
Men kun et stykke muld
Hand tager, og det vender
I sine almagts hænder,
Strax er en bolig færdig,
Som agtes engle-værdig.
✂
7. Saa blæser GUd ham ind
En aand af himmel-sind,
Forstand og alle dyder,
Som HErrens bolig pryder,
Der satte GUd sit stempel,
Der tog hand selv sin tempel.
✂
8. Her staaer da Adam nu
Med GUd i siel og hu!
Hvorhen hans øye kiger,
Saa seer hand sine riger,
Al jorden til sin pleye,
Og himlen til sin eye.
✂
9. Hans kierlighed var reen,
Hans skiønhed ugemeen,
Hans magt var u-indskrenket,
Al verden var ham skenket,
Hans tanke høy og vigtig,
Hans kundskab ret og rigtig.
✂
10. Saa snart et dyr hand saae,
Strax kunde hand forstaae
✂ - - -
* 222✂
Dets art, natur og evne,
Og det derefter nævne,
Hand kunde giennemkige
Naturens hele rige.
✂
11. Hand ledte ey om guld,
Thi sielen den var fuld
Af himlens art og ynde,
Begierlighed og brynde
Til GUd, til GUd allene
At elske og at tiene.
✂
12. Her var vor HErres priis
Hans beste paradiis,
Hans leye, gang og sæde
Var fuld af GUd og glæde,
Hand havde, kort at sige,
Et lidet himmerige.
✂
13. O GUd! saaledes gik
Da Adam i sin skik,
Nu gaae vi anderledes,
At jorden maatte kedes
Vort syndig støv at bære,
At huse og at nære.
✂
14. Men GUd skee lof og priis,
Et bedre paradiis
End det, som blev fordervet,
Os JEsus har forhvervet,
En himmel uden fare:
O gid vi der kun vare!