Brorson, Hans Adolph Vilt du have paaske-glæde?

Nr. 47.

Mel. Nu, vel an, vær frisk til etc.

Vilt du have paaske-glæde?
Kiere hierte, hvad for een?
Verden i den store stræde
Svinger og sin palme-green,
Men det er til syndig lav,
Giestebud i syndens grav,
Ilde at fordrive tiden,
Som saa kostbar er og liden.

2. JEsu Christi sande lemmer
Har en anden paaske-stie,
Verdens lyst de gierne glemmer

* *

- - -

* * 133

Og afsides gaaer forbi,
JEsus, alle dyders dyd,
Hand er deres paaske-fryd,
Det kand al vor vee forsøde,
At Guds søn stod op fra døde.

3. Det er søde paaske-kager,
Det er sielens honning-brød,
Naar hun himlens ynde smager
Udi JEsu grav og død,
Seer, at straffen er forbi,
Seer, at hun er gandske fri,
Seer, at hun skal himlen eye,
Saadan mad kand sielen pleye.

4. Derfor smykker hun og pryder
Hiertet til den høye fest,
Synden hiertelig fortryder,
Flyer og hader, som en pest,
Senker sig i JEsu grav,
For at døe al verden af,
Vender lige sindets Øye
Til sin JEsum i det høye.

5. Veyen til den rette glæde
Falder giennem JEsu grav,
Naar man synden vil begræde,
Døe de onde lyster af,
Veyen hen til evig vee
Er i syndens lyst at lee,
Verdens søde paaske-dage
Bringer surest helved-plage.

*

- - -

* 134

6. Vilt du have paaske-glæde?
Spørger jeg endnu engang,
Kom din JEsu grav at væde,
At dig tiden bliver trang,
Da du gikst den brede vey
Ind i verdens synde-rey,
Og dig ønsker tusind gange
Den opstandne at undfange.

7. Bort! I verdens paaske-lyster,
Det forbudne træes frugt,
Den, som slige grene ryster,
Finder siden dødens lugt,
Slangen snoer sig der omkring,
Giver dødelige sting,
Ælter gift i lysters kager,
Naar de allersødest smager.

8. Verdens samqvems lyst og gilde
Røver sielen al sin sands,
Hvo sin himmel ey vil spilde,
Vende sig fra hendes glands,
Søge deres samlings roe,
Som i andagt, bøn og troe
Verdens kierlighed begrave,
Og kun vilde JEsum have.

9. O hvor liflig er den glæde,
O hvor salig er den stund,
Der er JEsus selv til stede,
Der har glæden fynd og grund,

*

- - -

* 135

Naar man til de fromme gaaer,
Taler om hans blod og saar,
Der er Gosens lys og glæde,
Bort Ægyptens mørke sæde.

10. Hvad er det for onde sæder,
Hvad er det for paaske-skik,
Naar man sig i verden glæder
Udi fraadserie og drik,
Tænker ey paa JEsu blod,
Og at hand igien opstod,
At vi skulde ved hans pine
Verdens lyster undertrine.

11. Glæd dig siel i ham allene,
Som har døden ødelagt,
Svinger seyers palme-grene
Ret af gandske siele-magt,
Bærer krandse ham imod,
Som har vovet liv og blod
For vor salighed at vinde,
Saadan seyr til evig minde.

12. Zion, tænk dog tusind gange
Paa vor glædes store fest,
Alle hierter synge, prange
Mod vor søde paaske-giest,
Hver bedrøved siel gaae med,
Her har sorgen ingen sted,
Alle takke, synge, sige,
JEsus vandt os himmerige.

*

- - -

* 136