Brorson, Hans Adolph O JEsu! troens dyre skat,

Nr. 121.

Mel. Alleneste Gud i himmerig.

O JEsu! troens dyre skat,
Begyndelse og ende,
O søde JEsu! lær mig, at
Jeg troen ret kand kiende,
Den tro e, som har dig selv i favn,
Fra den, som har vel troens navn,
Men er dog død og intet.

2. Lær mig at sette al min liid
Paa GUd min kiere Fader
Og dig, som er saa mild og bliid
Mod dem, som synden hader,
Og paa den Hellig Aand vor skat,
Ved dig bestandig dag og nat,
Tre-enig GUd! at hænge.

3. Lad mig din naades rette art
Og vise orden kiende,
At den i dig har ingen part,
Som vil sig ey omvende,
Men søde JEsu! vær og bliv
Min vey, min sandhed og mit liv
Paa troens rette bane.

4. Lad mig ey troe, hvad verden troer,
Som viisdoms vey forsager,
Men lær mig, at jeg af dit ord
Den rette mening tager,
Og bliver klippe-fast derved,
Til livets sidste stund og sted,
Dit ord og navn til ære.

*

- - -

* 360

5. For alting lad din død og blod
Mig trøste allevegne,
At jeg mig med et trøstigt mood
Din værdskyld kand tilegne,
At leve og at døe derpaa,
Og agte hele verden saa
Ey værd engang at nævne.

6. Og naar min troe befindes svag
Blant mange stød og hinder,
Saa hielp, at som den lyse dag
Hun snart igien oprinder.
Pust op igien den rygend' brand,
Og set det knuste rør i stand
Ved Aandens kraft og glæde.

7. Hielp! at jeg vaager dag og nat
Mod satans mange snarer,
Og, ved din naade, troens skat
Til sidste stund bevarer,
At findes reen og uden stød,
For GUd retsindig til min død,
Som det dig kand behage.

8. Boe selv ved troen i min aand,
At troen stærk kand blive,
Alt meer og meer faae overhaand,
Og mange frugter give,
I trang at være uforsagt,
Og stræbe ret af al min magt,
Min næste got at giøre.

9. For alting, naar det gielde vil
Ved livets maal og ende,
Da hielp, at jeg i troen til
Dig ret mig veed at vende,

* 361

Og fast mig holder ved din død,
Saa bliver troens ende sød,
Og al min jammer endes.

10. O JEsu! du som troens gnist
Min siel har ladet kiende,
Ach! lad den aldrig blive mist,
Men hielp den til at brænde,
Hvad du har selv begyndt, fuldføer,
At jeg til sidst i troen døer,
Og faaer en salig ende.