Brorson, Hans Adolph I arme syndre, op i flok,

Nr. 113.

Mel. Kommer til mig sagde etc.

I arme syndre, op i flok,
Til JEsum snart, alt længe nok
Er slæbt paa syndens byrde,
See hver, som haardt besværet gaaer,
Hvor aabner hand sin sides saar
Den milde siele-hyrde.

2. Guds Søn annammer syndre, kom!
Hand skal dig favne mild og from
I sine naades arme,
Kom, kast dig for hans fødder ned,
Grib til i troen, græd og beed,
Hand skal sig snart forbarme.

3. En hyrde glemmer faaret ey,
Som løber paa den vilde vey,
Hvor ulven er at vente,
Ni og halvfemtsindstive maae
Det, som det kand, i ørken gaae,
Det tabte vil hand hente.

4. Vor JEsus ligeledes gaaer,
Og søger det fortabte faar,
Indtil hand det har fundet,
Saa lad dig finde, siel, og flye
Hen ind i JEsu vunders lye,
Saa har I begge vundet.

5. Jeg kommer da, min Frelsermand,
Saadan jeg er, saadan jeg kand,

*

- - -

* 333

Bespendt i dødens fare,
Jeg er det faar, som rendte hen,
Ach! hielp mig, red mig ud igien
Af satans stærke snare.

6. O! vee mig! at jeg fra dig gik,
Jeg kunde i et øyeblik
Fordømt til pinen været,
Ach! giør mig fra Guds vrede fri,
Og føer mig til din faare-stie,
Jeg er saa haardt besværet.

7. O! tag mig i dit naades skiød,
Og lad mig saa i liv og død
Mig gandske dig hengive,
Foragte verdens selskabs roe,
Og dig af hiertet huld og tro
Til sidste ende blive.

8. Saa siger jeg al verden af,
Og alle lyster til min grav,
Den tiid jeg har tilbage
Skal bruges til, at jeg kun kand
Alene dig, min Frelsermand,
Til sidste stund behage.

9. Ach tag din arme due ind,
For vredens svare slud og vind,
I dine vunders hvile,
Bevar mig fra den ondes verk,
Og giør mig daglig viis og stærk
Til himlen hiem at ile.

*

- - -

* 334