Nr. 100.

✂ Mel. O Gud I du fromme Gud.

✂ Ach himmel-søde ord
Af JEsu læber flyde,
Hvorved den gandske jord
Sig daglig skulde fryde,
Gaaer ind i verdens kreds,
Saa vidt der findes rum,
Forkynder allesteds
Mit evangelium.

✂ 2. Det er et fredens bud,
Som skulde alle vække,
At lovens torden-skud
Ey mere torde skrekke,
Vi har den søde klang
Saa tit og ofte hørt,
O! gid det fik engang
Saa mange hierter rørt.

✂ 3. Gud er endnu saa from,
Og lader fred tilbyde,
Man skulde vende om
Og naadens sødhed nyde,
Men mennisken forsmaae
Guds raad af himmelen,
Og, gandske sikre, paa
Guds naade synde hen.

✂ 4. Betænk det, siel, med fliid,
Nu er det tiid at vaage,

✂ - - -

✂ Mens solen skinner bliid,
Før nattens sorte taage
Vil overfalde dig,
Thi naadernes foragt
Skal hevnes skrekkelig,
Og dommen er alt sagt.

✂ 5. Saa see, at du i dag
Guds naade herlig skatter,
Og udi denne sag
Den rette mening fatter,
Og det er sagens sum,
At du skal synden flye,
Og evangelium
Skal føde dig paa nye.

✂ 6. Hvo troer og bliver døbt,
Og HErrens gierning driver,
Hvortil enhver er kiøbt,
Hand vist nok salig bliver,
Men hvo som ikke troer
Og elsker HErrens bud,
Hans dom er evig stor,
Hand kiender ikke Gud.

✂ 7. Est du skiønt døbt, og vil
Fra troens gierning vige,
Saa naaer du aldrig til
Det søde himmerige;
Men troen uden haab
Og kierlighed er skrømt,
Hvad hielper da din daab?
Du bliver dog fordømt.

✂ - - -

✂ 8. Ach at den falske roe
Af sielen vilde svinde,
Som ved den døde troe
Vil saligheden finde,
Da aldrig tænkes paa
At slippe verdens sind,
Og haaber dog at gaae
I himlen lige ind.

✂ 9. Bort denne stank og pest,
Som snart al verden dræber,
Til satans ofrings-fest
Og hen i pølen slæber,
Ved synden ey bestaaer
Den sande livets troe,
Den stank maa rømme, naar
Gud skal i sielen boe.

✂ 10. O JEsu, lad mig ey
Mit sind til verden bøye,
Men viis mig selv den vey,
At vandre til det høye,
At jeg min himmelfart
I aanden holder her,
Til jeg dig vist og snart
I glæden finder der.