↩

Nr. 41.

✂ Mel. O Drøvelse, etc.

✂ Ney, det er ey
Saa let en vey
Til Golgatha, mit hierte,
Som de fleste mene, nev!
Det vil koste smerte.

*16,5: ey derfor] derfor ey J2-7. * Nr. 41. GJ1-7.

✂ - - -

*Nr. 41. Original. - V. 1: En vey til Golgatha] der menes: til åndeligt at gennemleve Jesu korsfæstelsesdag (v. 15), ikke blot som et minde, men som det frelsesværk, der gjaldt ens egen synd (v. 17). Det er ey saa let en vey; den er nemlig kun åben for den, der er træt af synden (v. 2), derimod spærret for den ubodfærdige, som føler sig vel tilpas i synden (v. 3-4). Det (dvs. åndeligt at nå frem til Golgatha) vil koste smerte, nemlig smerten ved at se sin egen syndige 119

✂ 2. Er sielen ret
Af synden træt,
Og tørster efter hvile,
Da er hun først bleven let,
Op til Gud at ile.

✂ 3. Det stolte mod,
Det kaade blod
Kand JEsu død ey finde;
Poenitentses taare-flod
Maa i sandhed rinde.

✂ 4. Alvorlig fliid
Og kamp og striid
Mod synden er fornøden,
Ind i JEsu piines tiid,
Ind med ham i døden.

✂ 5. Man skrekkes maa,
At tænke paa
Vor Frelsers mordres miner,
Som saa følesløse saae
JEsu svare piner.

✂ 6. Selv solen fik
En dødnings skik,
Og ikke lyse kunde;
Just i middags-stunden gik
Hendes glands til grunde.

*5,3: mordres] morders J1.

✂ - - -

*tilstand. Til denne smerte er det så, digteren vil vække de ubodfærdige ved at vise dem, at den samme hjertekulde, der lod Jesu mordere se følesløse på hans kval (v. 5-9), bor i deres egen ligegyldighed, så også de er Jesu fjender (v. 10-14). Til sidst giver digteren sig hen i smerten over sin egen synd, der var med til at knuse Jesu hjerte (v. 15-18). Hele salmen er altså en udfoldelse af de tanker, som er fremme i det første vers. - V. 3, jfr. nr. 10,6-8. - 3,4: poenitentse] bod. - V. 6-9 vil vise, at selv de døde elementer var mindre hårde end Jesu mordere. - V. 6: Mt. 27,45. - 6,2: skik] udseende. 120

✂ 7. Den sorte Jord
Sin skabers mord
Var færdig til at hevne;
Og begyndte med en stor
Bevelse at revne.

✂ 8. Et grusomt knald
Af klippers fald
Man hørde allevegne;
Stene brast med torden-skrald
I Guds marter-egne.

✂ 9. Dog stode de
Og kunde lee
Ad alle JEsu smerter;
Stene kunde mere see,
End de haarde hierter.

✂ 10. Du tænker, det
Var ikke ret,
Men skrekkeligt at sige;
Ja, jeg vil dig sige eet,
Du est deres lige.

✂ 11. Jeg siger: Du
Hvis sind og hu
Fra synden ey vil vende,
Est sandfærdelig endnu
Christi korses fiende.

✂ 12. Al verdens flok
Er skyldig nok
I JEsu beeske plage;
Hvo der ey er steen og stok,
Maa det nok beklage.

*8,1: et grusomt knald] en grusom Knald G. 10,5: est] er J6-7. 11,4: est] er J6-7.

✂ - - -

*V. 7-8: Mt. 27,51. - 11,5: Fil. 3,18. 121

✂ 13. Du siger: Hvad,
Om jeg er glad?
Ja, glad i dine lyster,
Dermed du dit hoved ad
JEsu pine ryster.

✂ 14. Den deel, der var
Guds Søn saa svar,
Maa dig saa got ey giøre.
Red dig; sagen er jo klar,
Lad dig ey forføre.

✂ 15. Mit hierte tag
Guds pines sag
Til grundig eftertanke;
Lad dit sind hans korses dag
Daglig giennemvanke.

✂ 16. Ach! hierte, see,
Hvor dødens vee
Din JEsu hierte trykker!
Vil du meer i synden lee?
Hierte brist i stykker.

✂ 17. Ach! bittre død,
Ach! haarde nød,
Ach! jammer, vee og smerte!
Ach! min synd, der sønderbrød
Livets fyrstes hierte!

✂ 18. Nu verden kort
At sige bort,
Din lyst er idel møye;
JEsu død har giort dig sort
For min sieles øye.

*16,2: dødens] Dødsens G. 16,4: vil] vilt G. 17,5: livets] Livsens G.

✂ - - -

*14,1:den deel] alt det. - 14,1-2: den deel, der var Guds Søn saa svar] synden. 122