Brorson, Hans Adolph Du est, opstandne seyers helt,

Nr. 49.

Du est, opstandne seyers helt,
Opstandelsen og livet,
Som fører fred fra gravens telt,
Og har dig selv os givet,
Før varst du død
I gravens skiød,
Nu har du, seyers kiempe,
Dog døden vidst at dæmpe.

2. Du var i vredens baand og bast
Og dødens haarde krige,
Du stridde til dit hierte brast
For hele verdens rige,
Nu er jeg fri
Fra slaverie,

* *

- - -

* * 138

Som før mig havde fangen,
Imens du est undgangen.

3. Nu bryder solen deylig ud
Igiennem alle vinde,
Der, som det syntes, før gik ud,
Og lod sin straale svinde,
Nu staaer du glad
Ved dødens rad
Og har ham overvunden,
Ja traadt ham ned i grunden.

4. Din Guddoms magt og majestæt
Forjager gravens mørke,
Vi har med fryd og glæde seet
Din Guddoms kraft og styrke,
Men dødens magt
I baand er lagt,
Og satans vold er borte.
Det var det, Jesus giorte.

5. O! at vi denne seyers tiid
Livagtig kunde kiende,
At hierterne ved denne striid
I troen kunde brænde;
Thi anden vey
Kand lyset ey
Os ind til livet føre,
End at vi det skal giøre.

6. Saa giennembryd da siel og sind,
O JEsu, livets HErre,

*

- - -

* 139

At troen der kand trænge ind
Og syndens grav tilsperre,
At vi i dig
Til himmerig
En aaben dør kand finde,
Og ikke gaae i blinde.

7. Lad satan ey i naadens tiid
Vor sind og sands forstyrre,
Men giv os andagt, lyst og fliid
Og poenitentses myrre,
Og dermed snart
I troens fart
Og glæde til dig ile
Fra kiødets falske hvile.

8. Fordriv det dorske Adams sind,
At vi i morgenstunden
Ved bønnen daglig trænge ind,
Til vi dig ret har funden,
At træde af
Fra syndens grav
Og denne verdens mørke
Ved din opreysnings styrke.

9. O lad os dog med dig opstaae
Af gravens mørke bolig,
At lyset og til os kand naae,
Og hvad du os saa trolig
Har ved din magt
Til veye bragt,

*

- - -

* 140

O lad os det dog nyde,
Og giennem alting bryde.

10. Her ligger vagt i tusind tal,
At vi ey op kand træde
Af gravens sorte dyb og dal,
At finde dig med glæde,
Thi dødens magt
Staaer selv paa vagt,
Og verdens lyst bestrider
Vor gang paa alle sider.

11. Den lyst-pragt-penge-syge aand
Os alt tilbage rykker,
Den pharisæisk hykle-haand
For graven seglet trykker,
Hvo velter af
Fra denne grav
Den svare steen og hinder,
Som jeg i veyen finder.

12. Du, JEsu! ene est den mand,
Som kand de døde vekke,
Du, du allene vil og kand
De sterke segle brekke,
Velt stenen bort
Og hielp os fort
Til himlene at haste
Og verden fra os kaste.

13. O aabenbar dig for os, naar
Vi over synden græde,
Og hielp os al den deel, der staaer
Imod, at undertræde.

*

- - -

* 141

Saa kand vi fri
Paa sandheds stie
Vor Paaske-palmer svinge,
Og sandheds offer bringe.

14. Lad, hvad det er, ret at opstaae,
Os i os selv erfare,
Ved Aanden ud af graven gaae
Og denne skat bevare,
Det dyre pant,
Som du saa grandt
Til seyren os har givet,
Saa gaae vi ind til livet.