Brorson, Hans Adolph Troens rare Klenodie, 1.-2. del. - 1951

↩

Forfatterne

✂ til Brorsøns oversatte salmer i nærværende bind.

✂ Albinus, Johann Georg, præst (1624-79): Nr. 109.

✂ Anton Ulrich, hertug til Brunsvig-Lüneburg-Wolfenbüttel (1633-1714): Nr. 111.

✂ Arnold, Gottfried, kirkehistoriker, præst (1666-1714): Nr. 66.

✂ Bacmeister, Lucas, superintendent (1530-1608): Nr. 48.

✂ Bernstein, Christian Andreas, præst (1672-99): Nr. 106.

✂ v. Bonin, Ulrich Bogislaus, officer, embedsmand (1682-1752): Nr. 83.

✂ Buchholz, Andreas Heinrich, superintendent (1607-71): Nr. 43.

✂ Böhmer, Justus Henning, juridisk professor (1674-1749): Nr. 28, 49, 60.

✂ Denicke, David, jurist, konsistorialråd (1603-80): Nr. 67, 72(?), 121.

✂ Francisci (Finx), Erasmus, skribent (1627-94): Nr. 73.

✂ Franck, Johann, borgmester (1618-77): Nr. 65.

✂ Freylinghausen, Johann Anastasius, præst (1670-1739): Nr. 3, 35, 38, 52, 74, 98.

✂ Funcke, Friedrich, præst (1642-99): Nr. 57.

✂ Gerhardt, Paul, præst (1607-76): Nr. 4, 12, 30, 37, 39, 58, 61,

✂ 76, 91, 125.

✂ Gesenius, Justus, generalsuperintendent (1601-73): Nr. 72 (?).

✂ Gotter, Ludwig Andreas, hofråd (1661-1735): Nr. 102.

✂ Hagen, Peter, rektor (1569-1620): Nr. 23.

✂ Heermann, Johann, præst (1585-1647): Nr. 115.

✂ Held, Heinrich, sagfører (1620-59): Nr. 31.

✂ Herrnschmidt, Johann Daniel, teologisk professor (1675-1723): Nr. 13.

✂ Homburg, Ernst Christoph, retskonsulent (1605-81): Nr. 56.

✂ Knorr von Rosenroth, Christian Anton Philipp, kancellidirektør (1636- 89): Nr. 14, 44, 101.

✂ Koitsch, Christian Jacob, rektor (1671-1735): Nr. 53.

✂ Kramer, Mauritius, præst (1646-1702): Nr. 62.

✂ Lange, Johann Christian, generalsuperintendent (1669-1756): Nr. 95.

XXIV

✂ Laurenti, Laurentius (Lorenzen, Lorenz), kantor (1660-1722): Nr. 15, 21, 22, 25, 100, 113.

✂ Liscow, Salomo, præst (1640-89): Nr. 124.

✂ van Lodenstein, Jodocus, hollandsk præst (1620-77): Nr. 70 (tysk oversætter: Crasselius, Bartholomäus, præst, 1667-1724, el. måske Arnold, G., se ovf.).

✂ Müller, Michael, teologisk kandidat, huslærer (1673-1704): Nr. 16.

✂ Neander, Joachim, præst (1650-80): Nr. 92.

✂ Olearius, Johann, generalsuperintendent (1611-84): Nr. 24.

✂ Rambach, Johann Jacob, professor og superintendent (1693-1735): Nr. 75,85.

✂ Richter, Christian Friedrich, læge (1676-1711): Nr. 42, 89, 103.

✂ Rist, Johann, præst (1607-67): Nr. 51, 54, 96, 97.

✂ Rothe, Johann Andreas, præst (1688-1758): Nr. 120.

✂ Schade, Johann Caspar, præst (1666-98): Nr. 123.

✂ Scheffler, Johann (Angelus Silesius), læge, katolsk præst (1624-77): Nr. 20, 34, 64, 93, 94.

✂ Schmidt, Johann Eusebius, præst (1670-1745): Nr. 32, 50.

✂ Schrader, Johann Hermann, provst (1684-1737): Nr. 2, 68, 84, 110, 119.

✂ v. Senitz, Elisabeth, hof frøken (1629-79): Nr. 36.

✂ Stegmann, Johann Caspar, præst (1687-1736): Nr. 63.

✂ Stockmann, Ernst, præst (1634-1712): Nr. 82.

✂ Zwick, Johann, præst (1496-1542): Nr. 55.

✂ Ukendte forfattere: Nr. 59, 69, 90, 105, 108, 122.

✂ J.F.Johannsen, Historisch-Biographische Nachrichten von geistlichen Liederdichtern, deren Lieder in dem Schleswig-Holsteinischen sowohl alten als neuen Gesangbuche befindlich sind, 1802. - E. E. Koch, Geschichte des Kirchenlieds und Kirchengcsangs3 II-V, 1867-68. - A. F. W. Fischer, Kirchenlieder-Lexikon I-II, 1878-79. - E. Brederek, Geschichte der schleswig-holsteinischen Gesangbücher I, 1919.

XXV

✂

XXVI
1

✂ Titelblad 1742 J2. (desuden J3. 5-7.)

✂ rare] sjældne, herlige.

2
3

✂

✂ Allerunderdanigst Tilskrift med tilegnelsesdigt findes kun i J2-3.

4

✂ Stormægtigste MONARCH!

✂ Allernaadigste ARVE-KONGE OG HERRE!

✂ Undseelighed mig ey tilstood
Den allerstørste Lykke,
Da jeg den første gang tillood
Mit Sange-Skrift at trykke;
Jeg tænkte: KONGEN visselig
Har andet paa at tænke,
End at Hand skulde lade sig
Saa slet et Arbeyd skiænke;
Jeg vidste, Himlens store Mand
Har altid Hænder fulde
Af Klager fra det heele Land,
Dog just det samme skulde
Nu give mig Opmuntring til
At lade mine Sange
Omsider gaae den Vey, de vil,
Og ikke være bange.
Kand dog enhver med sit Papiir
Saa frit til Kronen haste,
Vil MAJESTÆTENS Vældes Spiir
Dog intet Blad forkaste;
Er her saa stor en Naades Poort
For baade Tak og Sukke?
Er dog saa stærk en Anstalt giort
Til alle ind at lukke?
Hvor kunde jeg da sige ney
Til Bogens Længsels Smerte?
Da her er dog en alfar Vey
Til KONGENS milde Hierte.

*Linie 3: den første gang] i første udgave af »Troens rare klenodie« 1739 (J1 ), hvor tilegnelsen til kongen ikke findes. - Linie 8: slet] jævnt. 5

✂ Det maae al Verden troe dig til,
KONG CHRISTIAN DEN SIETTE,
Du selv din Byrde bære vil,
Og alle andres lette,
Har sat dit Hierte til et Maal
For hver Mands Trængsels Pile,
At den maa være Steen og Staal,
Som kunde der paa tvile.
O! HØY-VELSIGNEDE MONARCH!
Hvi skulde jeg forbyde
Da mere disse Siunge-Ark
Den Herlighed at nyde,
At vorde til et Offer lagt
For DANNER KONGENS Throne,
Samt Vidnesbyrd om Troens Magt,
Dens Sverd og Skiold og Krone?
En Samling er i dette Baand
Af ydmyge Suppliqver,
Som Israel ved Troens Haand
Til Himlen daglig skikker;
De er' et Neeg og liden Høst
Af Aandens Første-grøde,
En Tone til at gaae med Lyst
Den sidste Dag i møde;
De viser Troens rette Grund,
Art, Frugt, Kamp, Midler, Ende.
Vel den! som kand til sidste Stund
Dens rette Virkning kiende.
Til sligt at vise har de sat

*Linie 45: Baand] bind. - Linie 46: Suppliqve] bønskrift, ansøgning. - Linie 53-54: sml. indholdsoversigten s. 9-11. - Linie 57-60: Til sligt at vise... forgiette] Det foregående viser, at de er salmerne. Forholdet har hele tiden været fremstillet sådan, at det er salmerne selv eller bogen, som ønsker tilegnelsen til kongen, se l. 14-15: At lade mine Sange Omsider gaae den Vey, de vil, l. 25-26: Hvor kunde jeg da sige ney Til Bogens Længsels Smerte?, l. 38-42: Hvi skulde jeg forbyde Da meere disse Siunge-Ark... At vorde til et Offer lagt For Danner Kongens Throne? Her i l. 57-60 hedder det da, at salmerne har sat Christian VI til at vise troens rette væsen og virkning dvs. har sat kongens navn forrest, for at han skal stå som eksempel på sand tro og kristenheden derved blive hindret fra at glemme troens skat dvs. hvad troen er værd. 6

✂ KONG CHRISTIAN DEN SIETTE,
At Christenheden Troens Skat
Desmindre skal forgiette.
Hid! læser denne gyldne Skrift
Paa Bogens første Side,
I Folk, som sætter Aandens Drift
Fra Troen selv til Side.
Og du, min Bog, hvad vil man dig
Dog meget salig prise,
At du har lært saa mesterlig
Din Meening at bevise,
Thi hvad du baade stort og rart
Om Troen kand bekiende,
Det seer man, som et Lyys saa klart
I KONGENS Navn at brænde.
GUD lade KONGENS Verk og lid,
Hans hele Huus og Stamme
Fra nu og indtil evig Tiid
Blant Troens Helte bramme!

✂ Det ønsker i allerdybeste

✂ Underdanighed

✂ Deres Kongel. Majests.

✂ Min Allernaadigste

✂ Arve-Herres og Konges

✂ Ribe. d. 19. Aug. 1742.

✂ Allerunderdanigste

✂ Arve-Undersaat og Forbedere

✂ HANS ADOLPH BRORSON.

*Linie 61: gyldne] gyldene J2-3, trykfejl.

✂ - - -

*Linie 63-64: I Folk, som sætter... til Side] Der tænkes på dem, der nok anerkender kristentroens sandhed, men ikke bryder sig om, at den skal gøres til liv ved Helligåndens indvirkning. - Linie 65-72: Og du, min Bog, ... I Kongens Navn at brænde] Bogen har ved tilegnelsen til kongen på en mesterlig måde vist, hvad meningen er med hele dens indhold, idet alt, hvad den siger om troen, ses klart virkeliggjort hos Christian VI. - Linie 65: hvad vil man dig] hvor vil man dig. - Linie 69: rart] sjældent, herligt. 7

✂

*Titelblad i J 4, det for nærværende udgave tilgrundliggende tryk. 8
9