Nr. 22.

✂ Mel. Kommer til mig sagde etc.

✂ Ach! at enhver dog tænkte paa,
Hvordan Maria vil og maa
Til templen ikke komme,
Før tiden til den renselse,
Som GUd befalede at skee,
Var efter loven omme.

✂ 2. Naar synden først er renset ud
Af hiertet, efter HErrens bud,
Ja da vil JEsus komme,
Og stille sig i templen ind,
Thi det er skiult for verdens sind,
Men føles af de fromme.

✂ 3. Tænk ikke, at vor Frelsermand
I saadant hierte blive kand,
Hvor kiød og blod vil raade,
Hvor Aanden ey har kiød og blod
Og satans rige under fod,
Der føles ey hans naade.

✂ 4. Hans tempel er et renset mod,
En siel, som knuset er i bod
Og stolperne giort røde
I Lammets blod, der er hans boe,
Der favner ham den sande troe,
Og gaaer sin GUd i møde.

✂ - - -

✂ 5. Da viger al vor synd og skam,
Naar vi GUds rene Søn og Lam
Vor GUd til offer bringe,
Der sig saa villig selv frembød
For os at lide korsets død,
GUds hierte at betvinge.

✂ 6. Ach! stil dig, med hvad du formaaer,
Kun frem for GUd, men hvor det gaaer,
Lad synden borte blive,
Jag verden af dit hierte ud,
Og søg din hvile kun i GUd,
Saa vil hand naade give.

✂ 7. Eenfoldighed, det due-sind,
Skal bringes med dit offer ind,
GUd skal dig ey forskyde,
Lad lammenes den stille art
Ey fattes i din ofrings part,
Saa vil din GUd dig fryde.

✂ 8. Lad verdens den forvendte flok
Opofre satan længe nok
Guld, vellyst, mange penge,
Den tieneste ey andet kand
End lønnes hist med svovl og brand,
Naar GUd sin ret vil strenge.

✂ 9. Men hvo, som vandrer derimod
Med Simeon i bøn og bod,

✂ - - -

✂ Sin JEsum favnetager,
Fuld af den Hellig Aand og troe,
Og venter Israelis roe,
Den ofrer rette sager.

✂ 10. Hand og med Simeon engang
Kand fare bort med fryde-sang
Til evig fred og ære,
Hvo JEsum vil i troen see,
Kand ogsaa midt i døden lee,
Og siden kronen bære.

✂ 11. Ach! at jeg glad i Aanden stod,
Opfyldt med kierlighedens flod,
Som oven fra nedflyder,
Med Simeon jeg vilde snart
Da holde saadan himmelfart,
Hvortil min siel sig fryder.

✂ 12. Giv, søde JEsu, at jeg maa
Kun efter hiertets reenhed staae
I alle mine dage,
Til du mig, naar dig synes got,
Fra verden til dit himmel-slot
Af naade vil optage.

Nr. 23.

✂ I, som af synders søle vækkes,
Og for Guds vrede skrekkes,
Op! fatter kun et trøstigt mod,
Her er al reenheds væld og flod,
Hand, som er reen allene,
Vil giøre eder rene.

✂ - - -

✂ 2. Det offer, som der ofres skulde,
Det bringer hand til fulde,
Og tager paa sig, som et lam,
Al verdens synders vee og skam,
Som ellers alle siele
I pølen skulde qvæle.

✂ 3. Det er den trøst, som af vort hierte,
Forjager frygt og smerte.
Det er det rette himmel-pant,
Som Simeon saa kraftig fandt,
At hand sit liv forkaster,
Og glad til døden haster.

✂ 4. Vel den! som seer iligemaade
Sin Frelser fuld af naade,
Og trykker ham ved troen ind
Saa nær og kier i siel og sind,
Hand skal faae trøst at finde,
Og synden overvinde.

✂ 5. Guds Søn, min trøst, mit lys og ære!
Lad mig det grundig lære,
At jeg ved din forsoning maa
I troen sielens reenhed faae,
I fred og roe henfare
Til himlens rene skare.

Nr. 24.

✂ Mel. O GUd af Himmelen see etc.

✂ O! GUd skee lof! min JEsus giør
Mig reen af alle synder,
Hvad hand betalte, kand og bør,
Som livets ord forkynder,

✂ - - -

✂ Mig til fortred ey komme meer,
Men satans magt jeg kun beleer,
Thi JEsus i mig lever.

✂ 2. Bort sorg, hand lever jo, som har
Giort loven for mig fyldest,
Den sag ved JEsu død blev klar,
Da vandt jeg fred og hyldest,
Hvad JEsus har, det har jeg og,
Hvor kunde større rigdom dog,
End den jeg haver, findes.

✂ 3. Min JEsu blod giør sielen reen,
Thi derved hand fortiente,
At syndens straf, end ikke een,
Jeg nogen tiid tør vente,
Saa fatter jeg hans hellighed,
Og alt, hvad hand uskyldig leed,
Det er min skat og smykke.

✂ 4. Saa kand jeg og i fred engang
Med Simeon henfare,
Jeg frygter ikke dødens tvang,
GUd selv min siel vil vare,
Lad briste øynene i to,
Jeg sover sødt i JEsu roe,
Og himlens glæde finder.

✂ 5. Hvor vil min siel da fryde sig,
Og gierne afskeed tager,
Naar HErrens engler møder mig,
Og hiem til GUd ledsager,
Naar jeg da faaer det fryde-sted,
Som JEsus selv mig har bered,
I himlens slot at skue.

✂ - - -

✂ 6. GUd! lad mig altid færdig staae,
Mig aldrig fra dig vende,
Ledsag mig, at jeg vist kand faae
En sød og salig ende,
Kom, hielp mig snart af al min nød,
Hielp HErre ved dit blod og død,
Ja kom HErr' JEsu Amen.

Nr. 25.

✂ Mel. O GUd! Du fromme GUd.

✂ Ohiertets renselse!
Hvor ringe man dig agter?
Ret som du kunde skee
Med skiemt og lege-fagter,
Man griber til en bøn
Af bare hyklerie,
Saa agter man sig skiøn,
Fra synden reen og frie.

✂ 2. Naar man til alters gaaer
Paa de bestemte dage,
Da fældes vel en taar,
Da høres vel en klage,
Naar dagen er forbie,
Gaaer og den andagt hen,
Man søler sig da i
Den gamle synd igien.

✂ 3. Dog mener verdens sind,
Hun gandske reen er vorden,
Naar hun sig hykler ind
I JEsu giesters orden,

✂ - - -

✂ Vil nogen pege paa
Den rette snevre stie,
Det aldrig høres maa,
Men kaldes kætterie.

✂ 4. Ach! hvad er renselsen
Dog gandske noget andet;
At blive ny igien,
Som JEsus selv har sandet,
Og dæmpe, hvad man seer
At stride mod Guds bud
I dette svage leer,
Saa sandt man elsker GUd.

✂ 5. Vort hierte er en brønd,
Som alletider sanker
En overflod af synd
I gierning, ord og tanker;
Hvo denne kilde ey
Vil stoppe, hvad hand kand,
Hand finder aldrig vey
Til reenheds søde stand.

✂ 6. Det kand jo ogsaa skee,
GUd selv os kraft vil give,
Naar vi paa ordet see,
I bønnen altid blive,
Men verden ikke hen
I kors og striid vil gaae,
Hun lader renselsen
I hykle-bod bestaae.

✂ 7. Vor HErres øyne kand
Ey slangens gift fordrage,
Ja ey det mindste grand,
Det skal man flux forjage,

✂ Hand prøver hiertets grund,
Naar den ved Christi blod
Kun holdes reen og sund,
Saa er vor vandring god.

✂ 8. O JEsu! du som mig
Har dette lært at kiende,
Hielp, at jeg idelig
Fra al synd mig kand vende,
At jeg hver tiid og sted
Til døden renses, saa
Jeg helligheden ved
Din kraft fuldende maa.

Nr. 26.

✂ Mel. Af Dybsens Nød etc.

✂ Et helligt liv, en salig død
Hinanden kierlig møder,
De har det skiulte man i skiød,
Som døden selv forsøder,
De to maae ikke skilles ad,
Den eene giør den anden glad,
Og meget liflig favner.

✂ 2. Naar den, som troer paa JEsum ret,
Maa føle megen plage,
Da tænker hand, naar hand er tret:
Gid ingen dog forsage,
Velan! nu kommer snart min død,
Saa giør hun al min jammer sød,
Og ender al min plage.

✂ - - -

✂ 3. Og faaer hand siden dødens bud,
O tænk, hvor sødt det smager,
At hand har holdet fast ved GUd
I fristelser og plager,
Ja, hvordan det gik op og ned,
Hand dog en god samvittighed
Beholdt ved JEsu naade.

✂ 4. At have striidt den gode striid
Og løbet ufortrøden
Paa troens vey til sidste tiid,
Hvad er det sødt i døden!
Vel den, sin HErre tro har tient,
Sit ærinde saa vel fuldendt,
Og bort i fred kand fare.

✂ 5. O Simeon! du hiertens mand,
O tusind fold til lykke,
Du prydet har din tiid og stand
Med hellighedens smykke,
Du lod en himmel-vandring see
Til alderdommens sidste snee,
Og tiente GUd paa jorden.

✂ 6. Al verdens Frelser var din skat,
Du brugte dine kræfter
At tiene HErren dag og nat,
Det stræbte du kun efter,
Du gik al verdens lyst forbi,
Og naaede paa den trange stie
En sød og salig ende.

✂ 7. Hvad under da, at dødens rad
Dig ey forfærde kunde,
Du gik til hendes port saa glad
Som fugl i frydens lunde,

✂ Du tog din JEsum sødt i favn,
Saa reyste du i HErrens navn
Til søde himmerige.

✂ 8. Nu denne troe er grunden til
Et helligt liv at føre,
Naar sielen JEsum favne vil,
Hvor kunde den da giøre
Ham noget vitterligt imod,
Man vover før sit liv og blod
Og al den ting man eyer.

✂ 9. Den blinde verdens døde troe
Kand ingen død fordrive,
Den sikkerhedens falske roe
Til sidst sig tabt maa give,
Den Hellig Aand os føre vil,
At al vor vandring sigter til
Vor Faders priis og ære.

✂ 10. O! JEsus er endnu at faae,
Men hand vil favne-tages,
Har man ey skønnet før derpaa,
Da skal det dybt beklages,
At sielen finder ingen roe,
Før hun udi den sande troe
Sin Frelser seer og favner.

✂ - - -