• Mindst et ord
  • Alle ord
  • Som ordene står
  • Al tekst
  • Titel & forfatter
  • Prosa
  • Vers & strofer
  • Dialog (drama)
Søgetips

Søgeresultater

Søg begrænsninger

Ny søgning Afgrænset til: Forfatter Brorson, Hans Adolph Fjern begrænsning Forfatter: Brorson, Hans Adolph

Søgeresultater

Den vey gaaer vist til himmerige

Kun frisk derind!

Nu derfor maa du dog ey plat

En christen har et kæmpe-mood

Det koster megen kamp og striid

Det koster ey for megen striid

Nærmer kun eder, spot, jammer og nød

Vor troe kand giennem alle baand

Op I christne! ruster eder!

Frisk op beklemte sind

Far dog fort! far dog fort!

Her løber jeg i blinde

Er jeg da her allene vild og fremmet?

Jammer har mig plat omgivet

Armod volder mig at skrige

JEsu! hvor er livets kilde?

Op! vaag og beed

Hvad fattes mig? hvi er jeg dog

O vaager op af verdens drømme

JEsu al min fryd og ære

Hvad skader dig, min aand, at du dig altid klager

Halleluja! jeg har min JEsum funden

Nu da til lykke

Staa fast, min siel! staa fast

Det koster meer, end man for først betænker

I lemmer, hvis hoved har himlen i vælde

O slagtet lam! som dødens stærke strikker

Troens Rare Klenodie, 6. Del. Troens Herlighed

Ach! seer dog, hvilken kierlighed

Jeg er GUds Jedidijah

O de siele, de allene

Vær lystig i HErren, hans due og dukke

O hvor yndigt og hvor fyndigt

O! hvilken ære

O søde naade-stand!

JEsu! naar jeg sindet ned

O hvor rigtig o hvor vigtig

Ach! hvad er man uden JEsu fremmed, ræd og bettel-arm

Ach hvad er man dog i JEsu salig, mægtig, skiøn og riig

Hvad er din herlighed dog stor

Min JEsum vil jeg, intet meer

Hvo er denne fyrste-datter

Hvem der havde dog forlaaret

Min brudgom, den liflige, skiønne og søde

At livet blev til sinds

Meer end himmel-søde

Bort I kiødelige tanker

Den sagte bevægelses liflige vind

O du, den jeg længes efter

Hvad ere de christne dog glimrende smukke

Troens Rare Klenodie, 7. Del. Troens Ende

Du arme støv og jord, hvad bilder du dig ind

Allevegne hvor jeg vanker

Den tiid gaaer an, som JEsus selv har sat

Nu, Gud skee lof, at stunden

Saa kom, forønskte dødens stund

Op! op! I folk paa jordens kreds

I Jomfruer, I kloge

Een draabe kun at smage

Er det saaledes, eller skeer

I sikre folk paa jorden!

See dagen bryder frem med magt

Syng hierte! syng en aften-sang

Troens rare Klenodie. Et lidet Tillæg

Paa JEsu død og blodig saar

Omenniske, som troer og veed

Den gamle Adams sind med verdens frygt sig piner

O Gud, som tiden vender

Syndre! hvad er klokken slagen?

Op! op! at møde

Den siel, som Gud i sandhed kiender

Hvor Gud mig fører, gaaer jeg glad

I sinde, som finde ey hvile paa jorden

O havde jeg dog tusind tunger

Op! op! min aand, fra hele verdens rige

Al priis og lof og ære bør

Mit hierte skal brænde som offer i ilden

Hører dog, I christne-lande!

I Christo har jeg livet

Min død er mig til gode

Nu! jeg har vunden

Troens rare Klenodie. Det allersidste Tillæg

Raaber, ach! raabe enhver, som kand raabe!

Op, hierte, op med fryde-skriig

Ach! hvorledes skal jeg skue

I JEsu saar er al min salighed

Halleluja tusind gang

Hvor skal jeg vel lindring finde

Den, som der vinder, skal æde de søde

Den elskte Jerusalems længsel mig nøder at ile

Amen! JEsus hand skal raade

Svane-Sang

Livet med sin Brude-Skare

Her er Sang paa Juda Bierge!

Op dog Zion! seer du ej

Hør dog, o hør dog den himmelske Vægter,

Du smelter i Taare

See! hvor hæftig Døden ryster

Kunde du dog ikke vaage

Lad mig, søde JEsu, møde