Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1766-12-10)

10. December 1766
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

De begge Min Kiære Herres sidste Skrivelser af 25. og 28. Nov. har ieg med megen Fornøielse læst, dog ikke uden nogen Rørelse over de nye Modsigere, som Hr. Assessoren har fundet. Naar det endda maa blive derved, kan det være taaleligt; thi at tage Undervisning af en saa lærd og berømt Mand, som Hr. C. R. lhre er, helst naar det skeer paa en beskeden og anstændig Maade, det er og bliver ingen Skam, og saa meget mindre, som Sagen selv lades i Uvished og ikke med tilrekkelig Skiel afgiort. Og hvad den Tydske Skribent angaaer, da giør Hr. Assessoren best i, at giøre ham Giengield, og affærdige ham med en liden Foragt; thi det synes ikke, at Manden ret nøie har læst Hr. Assessorens Skrift — — 1.

Det giør mig ondt, at ieg med al denne Vidtløftighed ikke har kunnet givet Min Ven saa megen og saa god Oplysning, som ieg gierne havde ønsket. Imidlertid seer Han, at Villien er der, skiønt Ævnen mangler i saa gamle Omstændigheder. Det er mig ikke heller ret behageligt, at ieg ikke faaer Min Kiære Herre at see i denne Vinter; Men ieg maae og være tilfreds i denne Skæbne, og vil altid være færdig med Lyst at omfavne Hannem, om ieg og skal opleve den Tid. Endnu befinder ieg mig, Gud skee Lov, ret s. 428vel, og mine Børn ligesaa, som begge venligst helse, enhver efter sin Beskaffenhed. De af Min Herres Bekiendte, som her ere avance rede ved de forefaldne Solenniteter, ere Luxdorf og Hielmstierne, som begge ere blevne Conferentz Raader. Vort unge Hof roer sig med Masqverader, Baller, Comedier &c., og ieg tviler ikke paa, de jo i Stokholm ere ligesaa muntre. At det seer saa langt ud med min Vens Befordring enten paa en eller anden Maade, er vel ikke efter mit Sind, men ieg maae tage Deel i Hans Taalmodighed, som ieg giør i al Hans Skæbne. Imidlertid roser ieg Hr. Assessorens Foretægt, at Han nytter Archivi Sam- linger, og igienemgaaer de gamle Lovbøger og saa meget af det øvrige som mueligt. Ieg tviler og ikke paa, at Hr. Assessoren jo under mig Gienpart af den gamle Krønike, som kaldes Gesta Danorum og findes i et Exemplar af Skaane Lagen. — — Ved Leilighed examine rer Min Herre vel og de gamle Norske Love, og seer efter, om der og findes nogle Islandske Codices, og hvor gamle begge Deele kan være. Ottonis Cardinalis Document, om ieg ret mindes, var en liden Perme Lap ibland de Skaanske Pergaments Breve, over hvilke ieg der i Archivo saae en stor Re- gistratur, hvorudi vel og samme Document nævnes. Ieg paaminder mig, at Ass. Wessman pakkede en stor Deel af de Skaanske Pergamenter ned bag reolerne, hvorpaa de mange Codices Legum staae opsatte; kanskee de ligge der endnu. Ieg takker tusinde gange for de tilsendte Copier, i sær for det, hvorudi den Moltike nævnes. Hvad de Coronati Lubecenses viJ sige, som ieg har fundet i flere Documenter, er ieg endnu ikke fuldkommen vis paa. — — Hr. Assessoren har ret sat mig i Lustre med Brev. Otton., dog hører ieg, at det er ikke ganske unique hos os, thi H. Ex. Geh. R. Tott skal og besidde et Exemplar, men det skal være meget defect. — — leg lever med uendelig Høiagtning

Min Høistærede Hr. Assessors
ganske hengivne Tienere
I. Langebek.

Khavn d. 10. Dec. 1766.