Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1761-02-14)

14. Februar 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Hr. Secreterer.

— — Hr. Secretereren kan aldrig troe, hvor meget Han har fornøiet mig med det sidst tilsendte, og Gud give Han kunde opdage mig flere saadane Stumper. Ieg maatte gierne spørge, om dette fragment i Skrift, Pergament og Format ligner Waldemari II. Jordebog, thi da har det maaskee hørt dertil, førend den i senere tider er bleven ombunden, dernæst om det findes in archivo antiqvit. eller hos nogen privatum. Nogle smaa dubia har ieg derudi, som ieg en anden gang skal skrive om. Tegningen af den ene Side er ganske vel giort, og skulde ieg vel ønske mig en ligesaadan Afridsning af de andre paginis, dersom det kunde haves for betaling og uden alt for stor incommoditet: Men ieg vil ingenlunde, at min Ven selv skal spilde nogen tid derpaa.

Hr. Secretereren har efterhaanden i sine Breve giort mig saa mange og vigtige Quæstioner, som ieg aldrig til nøje kan besvare. Han erindrer vel fra fordum, hvor liden credit ieg har haft for Runernes høie Alder og deres Brug for Christendomen, og ieg frygter, at ieg selv er skyld udi,

J. Langebeks Brevc.

20

s. 306at min Herre er bleven saa stor Kætter, som han nu er ¹Langebeks Brev fortsættes med Besvarelsen af en Del Spørgsmaal fra Brocman vedrørende Runeindskrifter (s. Molbechs Nord. Tidsskr. IV, 325 ff.).. — — Det er en stor Fortred for mig, at ieg efter min Flytning endnu ikke har faaet mine Bøger og Papirer i Orden, saa ieg med Møje skal opsøge, hvad ieg skal bruge. — — Om Runemesteren Thordo er mig intet videre bekiendt, end hvad Hr. Secretereren selv veed af Torfæo og Wormio. Ieg maa sige, at ieg aldrig har haft tid endnu, uden løseligen, at tractere den Kundskab om Runerne, saa der er alt for meget i den Materie, ieg kunde lære, om ieg vilde tage tid dertil fra en anden vigtigere og vissere ting. Dog var det mig helt fornødent, men ieg gider neppe været derover, saa længe man skal hielpe sig frem med Gætninger og bryde sig med de urigtige Læsninger, som de fleste hidtil udgivne Runestene laborere af. Kunde ieg examinere Originalerne selv paa den Maade, som vi giorde ved den Steen paa Øland, var det en anden Sag. Beder derfor ogsaa, at min Ven ikke gaaer for langt med Gætning, med mindre Han selv har seet og læst Stenens Skrift.— — Hvad Rune-Mynter angaaer, da veed ieg ikke nogen hos os, som ieg kunde vente nogen Oplysning af i denne Artikel. De eneste, som med nogen Flid og Agtsomhed studere vore Oldsager, ere Etats Raad Suhm og Rector Schøning i Trundhiem, og i visse Stykker Etats Raad Luxdorf, de øvrige holde sig mest ved de nyere tider og Smagens Studeringer: Men det er mig noget hinderligt, at de tvende først nævnede Herrer ere saa langt borte, og ved correspondance bar det ei den rette Art. — — Ieg beder om at være i Erindring med den gamle Chronologie ab an. 1080. ad 1219. Skulde Hr. Secr. faae god Leilighed at giøre sig Archivi Sager nøie bekiendte, da glem ikke at finde os Bosiø Klosters gamle Breve, som ieg vist troer maa være der, endskiønt det, da ieg var i Stokholm, af Wesman blev negtet. Min Hustru og liden Søn hilse meget s. 307flittigen, ligesaa Etats Raad Klevenfeld, som glæder sig over min Herres avancement, og Ieg med en aldeles uforanderlig Tilgivenhed forbliver

Min Høistærede Hr. Secreterers
oprigtige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 14. Februar. 1761.