Langebek, Jacob BREV TIL: Christian 6. FRA: Langebek, Jacob (1742)

1742.
TIL KONG CHRISTIAN VI.

Ieg overleverer i al lerdybeste Underdanighed til Deres K. M.s høie og hellige Person dette mit ringe Arbeid, som intet mindre er, end saa stor en Ære og Naade værdt, at blive antaget af saa dyrebare Hænder og beskuet af saa høioplyste Øine. Allernaadigste Arve Konge! Ieg haver mange Aarsager baade med og imod mig til saa voveligt et Forsets Fuldbyrdelse.

Naar ieg paa den ene Side betragter Verkets Ringhed i mange Maader imod saa stoor en Høihed og Fuldkommenhed i alle Maader, er ieg bleven afskrekket fra saadant Foretagende, som noget formasteligt af den allerringeste Undersaat, imod sin, næst Gud, den allerhøieste Herre paa lorden. Men naar ieg paa den anden Side har overveiet alle de Midler og Veie, som Deres Maiestet fra sin allerchristeligste Regierings tiltrædelse til sine troe og kiære Undersaatters Velstand og sine Arve Rigers og Landes Opkomst og Æres Udbredelse haver taget, og alle de Naader og Naades Tegn, som D. M. imod enhver, endog den allermindste s. 5Underdan, som kand og vil dele noget af sit. anbetroede Pnnd til Landets Gavn, Ære og Velgaaende, og til D. K. M.s høistpriselige Forset at udføre, dagligen beviser; da maatte det regnes mig til en Ubesindighed, om ieg ikke, i Betragtning af den allerunderdanigste Skyldighed og Ære-Frygt, som fra første Ungdom af til Kongen og Kongens huus i mit Hierte er indplantet, og den Kiærlighed, hvormed ieg mit Fædreneland stedse er forbunden, nedlagde dette lidet Verk, saa slet og ret som det er, for D. K. M. velsignede Fødder, siden den fornemmeste Hensigt derved er deels at stille adskilliges Længsel inden og uden Landet, som hidindtil have savnet den Nytte, som et dansk Lexicon i adskillige Henseender kan medføre, og deels for at meddele lidet endogsaa i dette Stykke til mit kiære Fædrenelands Ære og Anseelse, som indtil des hos Mange saavel Fremmede som indfødde haver hørt ilde for saadan Mangel. Vel negter ieg ikke, at der haver været store og ypperlige Mænd, som i mange aar haver arbeidet og ladet arbeide paa et saadant, dog langt vigtigere og fuldkomnere Verk; Men deels for deres gode Hensigter til Verkets des større Fuldkommenhed og deels for andre vigtige Forhindringers Skyld, er sligt Deres Arbeid indtil denne Dag ikke kommet for Lyset, som dog haabes engang at skulle skee. Ikke des mindre, siden saadant brave Mænds Forehavende endnu kand vare nogle aar, førend man kand see et ønskeligt Udfald derpaa, og siden ieg af en naturlig Drift haver anvendt nogle aar af min Levetiid paa de Videnskaber, hvorved mit Fædrenelands Historie, Sprog og Antiqviteter kunde, om ikke meget, saa dog i nogen Maade, oplyses, har ieg foretaget mig dette lidet Værk at udgive, ikke som et fuldkommet Lexicon, men aleneste som en Haandbog, hvoraf man, indtil et større Verks Forfærdigelse, kand betiene sig.

Stormægtigste Konge! Venner eller Befordrere af nyttige Studiis har ieg ikkun faae af i Verden. Midler og Formue til at udføre de Ting, som ieg gierne ønskede, til Kongens tieneste og Landets Ære, har Gud ikke behaget s. 6at forlene mig. Af Fortienester har ieg ligeledes ingen at beraabe mig paa, hvorved ieg kunde have Haab til nogen Naade og Forfremmelse; thi hvad den allerunderdanigste Opvartning angaaer, som ieg i en tiid af (7) aar haver aflagt ved D. M.s prægtige og ret Kongelige Bibliothec, er det saa langt fra at ieg anseer den som nogen Fortieneste, at ieg io langt hellere holder den for min egen store Nytte og Fordeel, da ieg ved saadan fortræffelig Leilighed har i mine ledige Timer lagt Grundvold til den liden Kundskab, ieg har om mit kiære Fædreneland og dens ældre og nyere tilstand. Og hvad det lidet Verk anbelangar, hvilket ieg med en anden Ven, som nu befinder sig paa et langt fraliggende land i D. K. M. høie Hverv og Befaling ¹Ludvig Harboe var 1741—43 Kirkevisitator paa Island., har under titel af Dänische Bibliothec samlet og udgivet, da holder ieg mig det heller ikke for nogen Slags Fortieneste, siden det deels formedelst adskillige aarsager standsede i sin første fødsel og begyndelse, og deels siden enhver af Landets Børn er pligtig til, hvori han kand og saavidt hannem muligt er, endog uden tak og belønning, at tiene og ære sit Fædreneland.

Allernaadigste Konge! Der er intet Menneske under Solen, som ieg haver eller bør have saa inderlig og hiertelig en Høiagtning for, som for D. K. M., der af Gud er sat til at giøre os sine Undersaatter lyksalige baade i det aandelige og timelige; der er og ingen i disse Lande og Riger, som Himlen har lagt under D. K. M.s Herredømme, der kand eller vil hellere ei alene befordre alt det, som i ringeste Maade sigter til sine Landes Ære og Anseelse, men endogsaa virkeligen opmuntrer og ophielper alle dem, der anvender deres tiid og Pund paa de ting, hvorved Fædrenelandet kand tienes og æres. Altsaa er der heller ingen i verden, som ieg med større billighed maa tilskrive denne første og uanseelige Prøve af mit ringe arbeide, end D. K. M. der ikke alleneste elsker sin Gud og i alle ting søger hans Æres Udbredelse, men endogsaa elsker sit Folk s. 7og i alle tilfælde søger at opreise sin Arv og Eiendom, ja elsker og ærer det Tungemaal, som Gnd har forundt disse Rigers Indbyggere til at love Gud og velsigne D. M. med for alle sine høistpriselige Anstalter. Gud velsigne Kongen og Kongens Huus ævindelig! I hvilket inderlige Hiertets Ønske ieg er saa forsikkret om at finde i D. K. M. en Naadig Herre og Konning, som mit bestandige Forsæt er at leve og døe

Deres Kongelig Majestets,
Min allernaadigste Arveherres og Konges
Allerunderdanigste tiener og
tropligtigste Arve Undersaat.

Udenpaa er med en anden gammel Haand skrevet: „En ¹For „En“ var først skrevet „Kort og fuldstændig“. — Den omtalte Ordbog er aldrig kommen for Lyset, saa Kongen vel neppe har faaet ovenstaaende Tilegnelse at se. Dansk, Latinsk og Tydsk Ord-Bog“.