Langebek, Jacob BREV TIL: Suhm, Peter Frederik FRA: Langebek, Jacob (1752-06-24)

24. Juni 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad.

Hans seneste Brev af 3. huius maae ieg kalde af det interessente Slags, siden Han derudi regalerer mit lidet s. 149Bibliotek med saa anseelig en Tilvext, som Acta Eruditorum er. Skiønt det ikke skeer uden Undseelse, saa vil ieg dog med Taknemlighed tage derimod, som et Pant og en Erindring af Hans høit agtede og hos mig aldrig nok skatterede Venskab.

De Engelske Bøger har vi nu alt længe siden faaet, og Luxdorf saavel som hver af vi andre faaet sit deraf. leg har og allerede betalt alle vores Regninger til Admiralen. Luxdorf beholdt det første Exemplar af Torfceo, altsaa staaer den Engelske nu iblandt Etats Raadens egne bøger og paa Hans Regning. Micrælius har Klevenfeld længe siden faaet, men han forlanger endnu en af de Engelske Bøger, som Etats Raaden skal have lovet ham. Luxdorf er med alle paa Landet. Om Klevenfeld kommer nogensteds i Sommer, er uvist. Hielmstierne, som har bedet mig formelde sin venlige Hilsen, er nu frisk igien af sin Feber, og kommer sig efterhaanden i Fingeren, men langsomt. Han er i disse hellige Dage ¹S. Hans Dag holdtes den Gang som Helligdag. paa Sandholm, men kan ikke ret profitere af Landet, fordi Fruen i næstkommende Maaned skal i Barselseng. Landsdomer von Bergens ²Daniel v. Bergen, Medlem af det danske Selskab. og Inspedeur Kraftes ³Peder Kraft, Inspektør ved Sorø Akademi (Nyerups Lit. Lex. S. 318). Fruer ere og efter lang Biende nu frugtsomelige.

Det er mig kiært, at Etats Raaden er saa nær færdig med Lære-Fædrene, at Han snart kan begynde paa den midlere Tids Skribenter, som falde mere i min Smag, og som ieg just ikke holder for kiedsommelige, uden for saa vidt den ene efter den anden alt for vidtløftigen igientager den gamle Historie fra Verdens Skabelse. Hvad som er nær ved og i deres egne Tider, er det beste, Resten kan man med tørre Fødder sokke igiennem. Intet Tilbud kan være mig angenemere og mere antageligt end det, at Etats Raaden i sine Breve vil meddele mig, hvad vestigia til s. 150den Danske Historie, Han ved fremede Bøgers Læsningfinder. Uagtet ieg selv kunde have excerperet samme Bog, tager ieg dog hellere imod saadant et locum to gange, end reent at savne det; thi hvor let kan man ikke see over noget, naar man excerperer, og hvor mange Bøger gaaer ikke min Læsning forbi. Ieg vil gierne ved de faa Bøger, ieg giennemblader, giøre Etats Raaden lige Skel, naar ieg maae vide, hvad Hans fornemligste Materier ere; nogle af dem veed ieg. Ieg takker for de tilbudne Breve af Biblioth. max. Patrum, men ieg har dem allerede, og Fulberti Brev til Canutum M. har ieg funden i flere trykte Bøger.

Anchersens Rectorat er længe siden til Ende. Han og hans Familie er i disse Dage paa Landet hos Hr. Treskov ¹Gerhard Treschow, Præst i Birkerød. . At han ikke har forglemt Etats Raaden, er vel allerede erfaret af hans prægtige gratulations Vers, som han har fortalt mig noget af. Han bliver i disse Dage virkelig Iustitz Raad, uden at vide et eneste Ord deraf, og faaer sin Bestalling gratis. Holberg kan ieg ikke hilse fra, siden han er paa Landet, hvor han har opholdt sig, siden han tabte sin process for Høieste Ret ²Den Sag, Holberg havde med sin Ridefoged, paadømtes 10. Maj 1752 af Højesteret (Hist. Tidsskrift 6. R. IV, 380).. Ramus reiser om en 8 Dage til Fyen med sin Kiæreste og vil der hos sin Fader ³Biskop Christian Ramus i Odense. holde Bryllop. Assessor Bruun ⁴Langebeks Yen, Oluf Bruun, fra hvem der haves en Mængde Breve til Langebek (s. foran S. 79, Not.). , som for gangen var her i Byen, bad mig formelde sin respect, han har nu kiøbt og beboer en liden Lystgaard i Alleslev, som ligger mellem Wordingborg og Prestøe. I Morgen skeer Formælingen til Wolfenbütel med vores ventende Dronning Iuliana Maria, paa Mandag 14. Dage spiser hun og hendes hele Svite paa Lethraborg. Ieg beder hilse Dass ⁵Benjamin Dass, fhv. Rector i Trondhjem, hvor han da endnu opholdt sig; senere flyttede han til Kjøbenhavn (s. A. E. Erichsen i „Vor Ungdom“ for 1894). og glæde s. 151ham med den Tidende, at Jon Olsen ¹Islænderen Jon Olafson af Grunnavik. nu arbeider paa Fortale og Register til Knytlinga Saga. Vores Bogtrykker Glasing er i overgaars Aften ved Døden afgangen. Han giorde Vagt med Borgerskabet ved Dronningens Ligbegængelse, og fik da i det vaade Veir en Forkølelse, som har befordret ham til Graven. Papirets Rum befaler mig at bryde af, med sædvanling Forsikring om den Høiagtelse, med hvilken ieg har den Ære at forblive

Høiædle og Velb. Hr. Etats Raads
stedse forbundne og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 24. Iunii 1752.

Nok en Stumpe til M. Schønings Nordlys, af Chron. Hierosol. ed. a Reineccio Helmst. 1584. 4to T. 2. p. 6. Anno a Christo genito MCCCIX. ad d. VI. Idus Maji, coelum ar der e visum, discurrente flammæ vertice e plaga boreali in meridiem. Quo typo adventum Henrici portendi, Italorum multi crediderunt ²Ogsaa i andre Breve til Suhm meddeler Langebek Bidrag til Schønings Afhandling om Nordlyset..