Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1764-06-16)

16. Juni 1764.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle Høistærede Herr Assessor.

Ieg er geraaden i alt for stor Uorden med min correspondence, at ieg neppe vidste at rede mig i Land, dersom ieg ikke havde med saadanne Venner at giøre, som tage alting i den beste Mening. Men bedre og kiærere, haaber ieg, det er, at Min Ven finder mig i Live og seer sildig Brev fra min Haand, end at ieg ikke mere skulde være til, som Han af min lange Forsømelse snart kunde have Aarsag at troe. Ieg har vel den hele Vinter til og fra befundet mig noget upasselig, men dog ikke sengeliggende. Foraars Luftens sterke Forandringer har ei heller været mig ganske fordragelige, dog er Helbreden nu temmelig god. Af Min Herres Breve, hvoraf i det mindste tvende ere ubesvarede, har ieg haft megen Fornøielse, er og største Tak skyldig baade for det, som er medfulgt, og for hvad som er lovet. Ieg venter dag fra dag paa nogen Skibs- Leilighed, hvormed ieg kunde opsende de længe fra mig s. 376ventede Sager. Den gode Hr. Cancelli R. Berch har Aarsag at være fortrydelig over saadan Langdragenhed. — — Ieg længes efter at see Hr. Assessorens Helsingske Reise, og tviler ikke paa, Han jo derudi giver os endeel gode decouverter. Det Beviis af Saxo Gram. for Helsinglands Navns Ælde maa meget varsomt antages, og Omstændighederne vel overveies. Men ieg seer ikke heller, at man blindt hen bør følge Snorre Sturleson. Landets Situation og andre Beskaffenheder vil kanskee giøre det beste. Min Herre har vel sielden Leilighed nu at komme i Archivum, ellers vilde ieg endnu venligen paaminde om gamle Diplomata. — — leg har nu i lang tid været i Arbeid med at revidere mine ældste Diplomata, saa mange som omtrent skal udgiøre den 1ste Tome, hvilken formodeligen vil komme i trykken næstkommende Vinter, om Gud vil ieg lever, og man kan faae regleret den dertil behøvende Bekostning. Mit Bibliotek har ieg nu paa et Aars tid formeret med mange gode Bøger, men den fornemste emplet, ieg har giort, er en Codex membran. Helmoldi, som ieg har faaet fra en auction i Wolfenbütel, som ieg holder for at være af det 13de Seculo. Ieg arbeider paa, at ieg kunde blive Eier af den Codex Adami Brem., som Prof. Sewel har, men der hører Lykke til. Hans Exc. Hr. Geh. R. Tott er denne Sommer occuperet med at flytte sit Bibliotek i sit nye Palais, hvortil han har opført en meget stor og kostbar Bygning. Ieg havde vist ventet den Førnøielse i Sommer at see Min gamle Ven og Reise-Compagnon her i Staden hos mig, men et af Hans sidste Breve har derom betaget mig alt Haab, hvilket dog endelig maae blive opfyldt næste Aar, om vi begge leve. I næste Aar venter ieg og Hr. Etats Raad Suhm her til Staden, som da med alle tlytter fra Trondhiem for at boe i Kiøbenhavn, hvilket og ikke lidet fornøier mig. — —

Velædle, Høistærede Hr. Assessorens
Oprigtig forbundne Ven og Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 16. Iunii 1764.