Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1762-10-30)

30. Oktober 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

Ieg bedrøvedes vel noget over den Fatalitet, som Min Ven udi Skrivelse af 19. huius tilmelder mig i sin Fraværelse at have haft ²Ved en Ildebrand vare nogle af Brocmans Papirer m. m. gaaede tabt.; Men Glæden fik overhaand, saasnart ieg fornam, at Manden selv og endeel af hans beste Ting var i Behold. Det var mig kiært, at Ingvars Saga er bleven færdig ³Tidligere havde Brocman sendt Langebek rentrykte Ark af Skriftet, efterhaanden som de bleve færdige fra Pressen (s. foran S. 343).. leg venter nu hver Dag paa de 50. Exemplarer, som Skipperen skal bringe mig, og ieg skal giøre mit Beste, at faae dem debiterede eller saa mange deraf som mueligt ⁴Af senere Breve ses, at Langebek, saa snart han havde faaet Exemplarerne, sendte Brocman hele Beløbet for dem, skjønt han vistnok kun havde ringe Udsigt til at faa dem alle afsatte. Det var en fin Maade at vise Vennen sin Taknemlighed for de Tjenester, han havde ydet ham.. Endskiønt vi, Gud skee Lov, ingen virkelig s. 355Krig have haft ¹Den danske Hær havde, som bekjendt, staaet rustet, og kun den Omstændighed, at Kejser Peter III i Rusland blev styrtet fra Tronen, havde hindret Krigens Udbrud., saa ere dog Tiderne, for mange Omstændigheders Skyld, ogsaa vanskelige hos os, saavelsom andensteds, saa at Liebhaveriet, der ligesom de Engelske Actier falder og stiger, nu synes at have noget aftaget, eller i det mindste for en Tid at være indskrænket. At sende mig et bedre Exemplar end de ordinaire, det skal Min Ven ikke, i fald Han har nogen anden besønderlig Ven eller Patron, som han dermed kunde regalere. Det skulde ikke være mig meget kiært, om Hr. Secretereren fik Professionen i Abo; thi derved vilde vor Correspondence og Venskab, som ieg ønsker vare, saalænge ieg lever, lide temmeligt Afbrek. Langt kiærere skulde det være mig, om Han maatte avance re i Stokholm, i sær udi det Collegio, hvor Han engang har sat Foden ind; thi det, tykkes mig, passede sig best med Hans Lyst og Studeringer. Maaskee tager ieg feil, naar ieg dømmer Hans Smag efter min egen: Ieg har alene en af de smaa Poster her i Landet, men ieg byttede den ikke bort imod en anden af tre gange saa megen-lndkomst. Saalænge Gud under mig Helbred og Velsignelse til det lidet, ieg har, da kunde intet Æmbed give mig den Frihed eller saa meget fornøie min inclination som det, ieg nu har. Ieg vilde af Hiertet, at Min Ven noget snart maatte kunne skrive mig det samme om sig og sine Vilkor. — — Det staaer mig usigeligt vel an, at Min Herre tænker paa en Historiam Archivi vestri. Ei mindre vilde det behage mig, om Hans Historia Legum maatte engang komme i Stand. Hos os har Professor Ericson2 udgivet et Skrift om Islands gamle Love og Rettergangs Maade, som bliver meget roset. Det giør mig meget ondt, at ieg ikke i dette Aar skulde have den Fornøielse at see og favne Min kiære Herre; Gud veed, naar det nu engang skal skee. — — Hvorledes vores Regning staaer samen, s. 356er ieg ikke i Stand til at sige uden stor Møde. Ieg har derudi intet tvilet paa Min Vens accuratesse; Men hvo tager sig i agt for tilfældige Ulykker? Dog i dette Henseende skal Ulykken ikke være stor; thi imellem os skal Regnskabet snart være giort. Naar ieg alene kan være forsikret, at ieg intet bliver Hr. Secretereren skyldig, da, om Han og maatte være i Skyld til mig, skal den hermed være aldeles qviteret og afgiort. Hvorhos ieg vel ikke skal glemme den aparte Forbindelse, ieg staaer i til Hannem for den megen Møde og Omhu, Han stedse har haft og haver for mig og mine Sagers Besørgning. De Sager, som ieg har til Hr. Cancellie Raad Berch og flere Velyndere deroppe, ligge endnu hos mig. — — Undskyld mig hos Herr Cancel. R. Berch paa beste Maader. Formeld Hannem og Etats R. Hielmstiernes Hilsen, og beret Ham, at Etats Raaden rigtig har faaet, hvad han havde sendt med Russen, og at Etats Raaden gierne længe siden havde sendt ham Geheime R. Reventlorvs Medaille, men det er og blevet forsømt ved hans Sommer sejour, som nu er til ende. Ieg vil nu ikke med videre denne gang opholde, uden dette ene at tillegge, at ieg og min liden Familie befinde os for nærværende tid aldeles vel, og vil ønske at blive vederlagt med lige Tidinger fra min Kiære Herre, forblivende i øvrigt med en uendelig Tilgivenhed

23*

Min Høistærede Herr Secreterer
Hans ydmyge og sær forbundne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 30. Octobr. 1762.

¹Jon Erichsen, da Professor i Sorø (s. Dsk. biog. Lex. IV, 535 ff.).