Langebek, Jacob BREV TIL: Suhm, Peter Frederik FRA: Langebek, Jacob (1755-11-08)

8. November 1755.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad.

Det er længe nok, siden ieg havde den Fornøielse at at læse Herrens sidste Brev af 20. Septembris; Men at ikke Aaret skal reent løbe til Ende, før Han igien har mit Svar, haver ieg i dag brekket mit Arbeid over tvert for samme med Posten at udfærdige. Ieg seer, at Hr. Etats Raaden og Rector Schøning continuere i Deres sædvanlige Flitighed, ligesom ieg ogsaa paa min Side er bestandig i Arbeid, og faaer altid noget nyt til, saa det synes, som hverken det ene eller det andet fra min Haand skal blive færdigt. Ieg troer og, at Lieutenant Scherevien vil flye I andre gode Herrer noget at giøre. Det er berømmeligt baade at kunne og at ville udrette noget til almindelig Nytte ¹Carl Leopold Scherewien endte som Konferensraad og Landsdommer i Fyn († 1779). Nyerup. Lit. Lex. S. 529 f. Om hans literære Planer findes nogle Efterretninger i Suhms Saml. Skr. XV, 35 og 225 ff. Jvfr. ogsaa nedf. S. 233.. Mag. s. 228Brocman har nu først for otte Dage siden forladt mig og begivet sig igien til sin Lundiske Koje; hans Flid er ubeskrivelig, og ieg kan ikke andet end misunde hans Fæderneland et saa rart subjectum. Mig har han baade her og hiemme været overmaade nyttig, men for sig selv arbeider han fornemlig paa en Historie af de Nordiske i sær Svenske Love, hvorudi han allerede har bragt det vidt, foruden anden Slags historiske Verker. Hvad Bøgerne angaaer, som Etats Raaden og Rector Schøning af min Fortegning have udmerket, da kan ieg nu ikke tiene med dem alle, siden von Asperen, som, imedens ieg noget længe ventede paa Etats Raadens Svar, var her i byen, overhængde mig meget for endeel af mine Svenske dupleter, hvoriblandt han udtog nogle Stykker af de udmerkede, hvilke ieg dog endeligen ved Leilighed kan skaffe igien med flere, om forlanges. — — Etats Raad Hielmstierne har nu alt været i Upsal. og er formodentlig i Stokholm igien, men ikke troer ieg. det varer meget længe, før vi seer dem igien, kanskee først in Decembri.

Hvad nova literaria her falder, tviler ieg ikke paa, at Pater Dass jo meddeler, hvoriblandt merkværdigt om den impotente Professor og den uhørlige Doctor ¹At der ved den første menes J. E. Gunnerus, og ved den anden den gamle Dr. med. J. G. Bøtticher, fremgaar af B. Dass’s Brev af 15. Novb. 1755 til Suhm (Saml. Skr. XV, 228 ff.).. Procancellarius er nu flyttet i sin skiøne residenz paa Studiigaarden ²Herom skrev Klevenfeldt til Suhm: „Procancelleren skal logere paa Studiigaarden og jager Nissen ud. An Deus hodie facit miracula? naar en Matador, som den gode Nissen, maa krybe i et Musehul.“ (Suhms Saml. Skr. XV, 394.) Den nævnte Nissen var Justitsraad og Økonom ved Kommunitetet (s. smst. S. 199). og holder flittig sine Collegia homiletica ³Jvfr. Suhms Saml. Skr. XV, 228 f.; han var i Sommer temmelig ilde udsat ved den Bergenske Professors her værende ⁴Pontoppidan havde som Biskop i Bergen rejst stærke Klager mod Præsten ved Nykirken sammesteds, Matthias Albert Haberdorph; men ikke desto mindre havde denne under et Besøg i Kbhvn. i Septb. 1755 faaet Titel af Professor theol. extraord., og der var ikke taget noget Hensyn til Pontoppidans Klager over ham (Kirkelig Kalender for Norge 1876, S. 220. Dsk. biogr. Lex. VI, 440. Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster, S. 111 f.).. Det lærde Societet har nu igien s. 229begyndt med sine sædvanlige sessioner om Mandags Aftener; Men vort Danske Selskab hviler endnu lidet, vogner dog vel op igien. Gud give, vi havde Etats Raaden her nede hos os. Hvad Fornøyelse bliver der tilbage i Trondhiem, naar den ene efter den anden flytter derfra ¹Nærmest tænkes der vel paa, at Mag. B. Dass sidst paa Aaret 1753 havde forladt Trondhjem og var flyttet til Kiøbenhavn. Først 1765 forlod Suhm dog Trondhjem.. Her i Kiøbenhavn er jo Hoved-sædet for al Slags Sinds og Legems Forlystelse. Klevenfeld philosopherer, efter Sædvane, i sin Enlighed ²Ved denne Tid skrev Klevenfeld selv til Suhm: „Jeg sidder nu udi min Enlighed, som Job, da Stormveir etc. havde bortreven hans bedste Venner; nogle er dragen til Rendsborg, andre til Fyen, andre til Jylland, og ieg er allene overbleven at give Dig det tilkiende“. (Suhms Saml. Skr. XV, 393).. Luxdorf har Hielmstiernes partes baade i Cancelliet og Societetet. General Major Thurah vil nu lade trykke en Beskrivning om Bornholm. Anchersen giver nu en continuation til sin Horatium. Ieg ønskede heller, han vilde giøre sine Origines Daniæ færdige. Wadskiær er i disse tider udi Stege paa Møen at holde Bryllup med Provst Fridenreichs Dotter ³B. Dass’s komiske Bemærkninger om denne Bryllupsfærd kunne læses i Suhms Saml. Skr. XV, 228.. Den lille Hoppe har qvitteret Cancelliet og rider stedse paa sit Lexicon ⁴Se foran, S. 217.. Med vore andre Skribenter gaaer det nu ikke mere saa hurtigt, siden Rothe ⁵Caspar Peter Rothe (s. Nyerups Lit. Lex. S. 507). en tid lang har opholdet sig i Jylland, og Schønau er bleven Prest udi Aarhus ⁶Frederik Christian Schønau, om hvem B. Dass siger, at „han er endnu slettere Prædikant end Skribent, eller maaskee lige god i begge Dele“ (Suhms Saml. Skr. XV, 225)., leg beder hilse Schøning, og at han vil undskylde min Efterladenhed i at skrive, hvilken og Herr Etats Raaden paa sin Side er saa god at forlade. s. 230Næst min respect til Frue Etats Raadinden lever ieg under den gamle Oprigtighed

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 8. Novemb. 1755.

Fra Gripswald har ieg brev, at den berømte Sl. Prof. Schwartzes Werk vom Ursprung der Pomerschen und Rugischen Städte, hvorpaa mange har subscriberet, er nu færdigt. Der skal være en Hoben udi til den gamle Danske Historie.