Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1760-12-31)

31. December 1760.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Hr. Magister.

Herr Magisteren maae forlade mig, at ieg giver Hannem den gamle Titel, indtil Han lader mig vide, hvad ieg herefter faaer kalde Hannem, Secreterer, Cancellist, eller s. 300hvorledes Han der paa Stedet bliver tituleret ¹Brocman havde nemlig faaet en lille Ansættelse i AntiqvitetsArchivum. I Sv. biogr. Lex. III, 89 ff. siger A. Cronholm, at ban 1760 blev Kancellist; men Langebek titulerer ham dog „Secreterer“ i sine følgende Breve.. Ieg glæder mig, at min Ven er kommen til Stokholm, som Hans kiære Brev af 2. huius lærer mig, og vil af det oprigtigste Hierte ønske, at en lykkelig Begyndelse saa vel i Æmbedet som i et nyt Aar maa drage megen Fornøielse, god Helbred og bestandig Velgang efter sig. Ieg skulde vel ikke tvile paa, at Herr Magisteren jo nu har bekommet et Brev, som ieg for et Par Maaneder siden skrev med Monsieur Mangaard her af Staden. Han havde tillige Brev til Hr. Cancelli Raad Berch samt nogle Medailler fra Hr. Etats Raad Hielmstierne. Af samme Brev har Hr. Magisteren fornummet, at ingen anden Aarsag har været til min Skrivnings Forsømmelse, end bestandig Uro, Flytning og Byggerie, som har holdet mig varm fra Aarets Begyndelse lige til dets Ende. Og med alt dette er ieg endnu ikke kommen videre, end ieg nu først skal til at sette mine Bøger, Manuscripter og Papirerne i Orden. Men Gud skee Lov, at ieg og nu er vel og mageligt boende, og vilde vel ønske, at om min Ven til Sommer kom ned til Skaane for at hente sine Sager, Han da vilde see over til mig og være Vidne dertil — — ²Langebek skriver bl. a. om en Svensker, Gustav Gullin, der havde laant Penge af ham uden at betale. Herom ogsaa mere i senere Breve, hvilket dog her forbigaas. da det tildels findes i Molbechs Udtog af Brevene til Brocman i Nord. Tidsskr. IV, 323 ff., og kun viser, at forulykkede eller trængende Svenskere, der kom til Kjøbenhavn, søgte at benytte sig af Langebeks „Enfoldighed“, et Udtryk, denne selv benytter for at betegne sig Godtroenhed overfor Personer, der klagede deres øjeblikkelige Forlegenhed og lovede mere, end de kunde eller vilde holde..

Herr Magisteren har i alle sine sidste Breve giort mig Haab om adskillige vakre Stykker til mine Samlingers Formering, hvorfor ieg bliver stedse forbunden, og vil vente ved Leilighed at see noget deraf. Men af det altsamen har intet s. 301mere glædet mig, end det sidst omskrevne fragmento membraneo, som er af lige Art med Wald.II. Jordebog. Ieg længes meget efter at faae en accurat Copie af den hele Codice, om mueligt med min Vens egen Haand skrevet, og om nogen abbreviatur eller Navn skulde være utydelig, da at male Figuren efter. Hr. Magisteren kiender best derudi mit Sind, og kunde end saa meget mere fornøie mig, om Han med Posten vilde sende mig et Blad efter det andet, ligesom det blev færdigt til, da ieg med største plaisir betaler ei alene Postpengene, men skal endog rundelig legge Skrive-Løn dertil ¹Det omtalte „Fragment“ findes trykt i Scr. Rer. D. V, 616—21, og sammen med „Kong Valdemars Jordebog“ i O. Nielsens Udgave, S. 80 — 88. Da den Afskrift, Langebek havde erhvervet, og som i saa høj Grad havde glædet ham (s. ndf. Nr. 143 og 144), ikke blev funden af Suhm, skaffede denne sig en ny Afskrift fra Stockholm til Brug ved Udgaven i Scriptores.. Ieg paaminder mig, at ieg længe siden har giort min Ven noget lidet Tilbud efter min Evne: Men Modestien har forhindret Ham fra at betiene sig deraf. Beder derfor, om Herr Magisteren, til sin Istandsættelse i Stokholm eller til Bøger, behøver nogen liden Summa, Han da uden Undseelse vil fordre hos mig 500 Dlr. Koper eller noget mere. For Venskab og god Assistence er ieg Min kiære Herre meget mere skyldig, men det skal vel finde sig, om Gud vil, vi skal leve noget sammen.

Ved det ieg nu setter mine Bøger op, seer ieg, at mig i min Svenske Samling endnu fattes endeel betydelige Bøger, vil derfor give Hr. Magisteren i Commission, at Han enten paa auction eller ved andet Tilfælde vilde forskaffe mig, for taalelig Priis, (1) Dalbergs Svecia antiqua &c. Exemplaret maa være complet, thi ieg har merket, at alle Exemplarer deraf ere ikke lige fuldkomne. (2) Carl XII. Hist. af Norberg. (3) Rudbeks Atlantica, NB. med Karterne, og 3de Tomer trykte; Hr. Magisterens Formand ved Archivum havde et complet Exemplar af Rudb. Atl., da ieg var i Stokholm, med den 4de Tome skreven, som s. 302han tilbød mig for 350 Dlr. K. M. Ieg holdte den gang Prisen for høi, men kanskee ieg nu gav saa meget, om ieg kunde faa saa fuldkommen et Exemplar. (4) De latinske Editioner af Leges Upland. og Leges Westrogothicæ, som skal være rare. (5) Olafs Saga med Reenhielms Noter. — —

Ieg har seet af en lærd Tidning, at Hr. Ekholm ¹Erik Ekholm (ofte omtalt i det foregaaende som Langebeks Kommissionær i Stockholm, f. 1716 † 1774) er bekjendt som Udgiver af „Svenske Fatburen“ og flere periodiske Skrifter. I Sv. biogr. Lex., Ny Följd. III, 272 omtales han som anset Publicist og Sproggransker. giver Historiske Samlinger ud; desse maatte ieg og gierne have, ønskede ogsaa at vide, hvor meget af Assessor Wessmans Skaanske Handlinger er udkommet ²Nils Wessman (s. S. 292) udgav anonymt: Äldre och nyare Skånska Handlingar för År 1755. Kun to Kvartalshefter udkom (i 4°)., ligesaaaf Bergii Samlinger ³Bengt Bergius (f. 1723 † 1784], extraord. Assessor i Antiqv.- Coll., udgav 1753 — 54: „Nyt forråd af äldre och nyare Handlingar rör. Nordiska Historien. 1—4 St. (Sv. biogr. Lex. Il, 173 ff.)., hvoraf ieg har de fire første Stykker. Min Hustru og Søn hilser venligen, og ieg med den gamle Tilgivenhed fremlever

Herr Magisterens
oprigtige Ven og tiener
I. Langebek.

Khavn d. 31. Decemb. 1760.

Hr. Magisteren glemmer mig ikke hos Mr. Faggot, om noget godt Kart var at faae over Estland, ligesaa over Rügen, som begge meget kunde tiene mig til Oplysning i den gamle Historie og Geographie. Hvis ikke, ønskede ieg at faae nogen enten gammel eller ny Matrikel over desse Landskaber, som nødvendig maatte findes enten i Gammer Collegio eller andensteds i Stokholm. Men naar man forlanger saadant noget, tiltænker vedkommende, man har andre intentioner dermed, og derfor kommer man aldrig nogen Vei med hvad man arbeider paa. — —