Langebek, Jacob BREV TIL: Deichman, Carl FRA: Langebek, Jacob (1756-06-12)

12. Juni 1756.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Det er ikke saa meget Forretninger, der har holdet mig fra at besvare Herr Cancelli Raadens kiære Skrivelse af 13. Martii, hvilken ieg til sin Tid rigtigen bekom, som mere det Haab, ieg dagligen og længe har haft at kunne tilbringe Herr Cancelli Raaden nogen Tidende fra vor Commissionaire i Stokholm. Men, som fra hannem intet endnu er indløbet, og ieg imidlertid paa ny med Herr Cancelli Raadens angeneme Brev af 23. Maji er beæret, maae ieg i det mindste berette, hvorledes det med Ekholm staaer til. Ieg remitterede hannem forgangen Somer en anseelig Pengesumma, og gav ham paa ny endeel commissioner, men har efter den tid ei hørt et Ord fra hannem, som ieg meget har forundret mig over, indtil ieg efter Iuletider fik høre af nogle gode Venner, som her vare fra Upsala, at han var falden i en lang og farlig Sygdom og gaaet fra Forstanden. Siden hørde ieg, at han var kommen til sig selv igien, men faaet recidiv. I Foraaret var her atter en af mine Bekiendtere fra Stokholm som exulant, en af Pagernes Hofinestere, Herr Ichsell ¹Jacob Ichsel holdt i Anledning af den svenske Dronnings Fødsels dag 1755 en Tale, hvori man mente at finde Angreb paa Sverigs daværende stænderiske Forfatning. Han blev derfor forvist. 1765 — 69 var han politisk Agent i Hamborg; kom senerc tilbage til Sverig og døde 1788. (Svensk biogr. Lex., Ny Följd. V, 306 f.) Under sit Ophold i Stockholm havde Langebek haft nogen Omgang med denne Mand., hvilken da han reiste op igien, ieg medgav Herr Cancelli Raadens Brev til Ekholm, med Vilkor at sende mig det tilbage, i fald han ikke var i Stand til at tage derimod. Herr Ichsell lod mig strax vide, at Ekholm var nogenledes restitueret, tog imod Brevet, og s. 243lovede med allerførste at skrive mig til. Men endnu har ieg ikke seet det mindste.— — Vi har ellers her i Vinter og Foraaret havt adskillige af de Stokholmske Rigsdags Sager at læse, som har været ret curieuse. Forleden havde ieg Brev fra Gripswald, at første Tomen af Dalins Historie paa Tydsk er nu endeligen udkommen, og med første bliver endeel exemplarer deraf her oversendt. En Hoben Forandringer og Forbedringer skal være giort derved, saa ieg frygter, at man kommer til at have baade Original og Oversettelse.

Hvad Provsten Spidberg angaaer, da har Herr Cancelli Raaden givet ham det beste Raad, at han skulde holde sig til Etats Raad Hielmstierne, som Secretaire i Societetet ¹Provst Jens Chr. Spidberg i Christianssand var i Anledning af en indsendt Afhandling bleven optaget som Medlem af Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn og havde raadspurgt sig hos Deichman, hvorledes han i den Anledning havde at forholde sig. (Se Deichmans Brev af 23. Maj 1756 til Langebek, trykt i Langebekiana, S. 88 ff.) . Ieg ønsker den gode Mand Liv og Styrke til at udføre det Verk, som Kirke Inspectionen har paalagt ham ²Vistnok vedrørende E. J. Jessens Beskrivelse af Norge (s. foran S. 60). Jessen var 1745 bleven Medlem af Kirkeinspektions-Kollegiet, i hvilket han fremdeles tillige var Sekretær.; bliver det ikke saa fuldkommen, saa kommer dog vel noget ud deraf. Og det var at ønske, vi havde nogle i hver district, som gandske simpliciter vilde optegne alting til sin Omkredses geographiske, oeconomiske og naturlige Historie. Det kunde samles og rafineres af andre. Vi har i Trondhiem en overmaade flitig og skiønsom Mand i Rector Schøning, om hvilken ieg haaber, at Norges Historie vil i Fremtiden ved hannem usigelig meget profitere.

Videnskabernes Societet har endnu ingen Love foreskrevet, det mener ikke at være brillant nok dertil. Det Stokholmske har i Anseelse vundet meget derved, at det ikke forsmaaer endog ganske maadelige Afhandlinger, og giver derudi stor Opmuntring, at det antager endog de ringeste Personer til membra, naar de alene contribuerer s. 244noget til Videnskabernes Fremme. Ieg har altid anseet det for Feil og Tab i vort Societet, at man mest seer paa fornemme Mænd, og ikke saa meget kierer sig efter ringe Afhandlinger, som dog i Landets Oeconomie og deslige kunde være heel artige. Den invitation, som gik ud fra Greve Moltke ¹Jvfr. foran S. 221., har ieg ei endnu hørt ringeste Frugt af, veed ei heller, hvad den vilde sige; thi om nogen veed noget rart at frembringe, troer ieg, det retteste Sted for dem at adressere sig til var Societetet, med mindre de har andre verdslige Afsigter. Dersom Hr. Cancelli Raaden har noget godt Forslag til Fordel for Videnskaberne, holder ieg for, han giør best i at sende det til vor Præses H. Exc. Greve Holstein og, bede at det maa læses i Societetet, eller og til Greve Moltke, med begiering at det maae forestilles Hans Majestet og examineres i Videnskabernes Societet. Den 7de Tome af Societets-Acterne vil vel ikke før sidst paa Someren udkomme. Ieg forbliver med den sædvanlige Tilgivenhed

Høiædle og Velb. Herr Cancelli Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 12. Iunii 1756.

P. S. Mr. Riis ²Den i Brevene til Deichman ofte nævnte Ries ell. Riis antages at være Thomas Riese, siden Præst i Kvindherred i Bergens Stift (s. Nyerups Lit. Lex. S. 498). er endnu i forige Stand, han var hos mig for et par dage siden, men talte intet om noget Brev at have faaet fra Cancelli Raaden. De omskrevne Sager skal blive besørgede enten fra hannem eller mig. Her er og bliver i disse tider en Hob nye Sager trykte: den anden Tome af Fundationerne. Thurahs beskrivelse om Bornholm. En artig Dansk Journal, som frit recenserer nye Skrifter ³Efterretninger om Nye Bøger og Lærde Sager i Danmark og Norge. Kbh. 1756 — 57. Skriftet udkom hos Bogtrykker L. H. Lillie. Jon Erichsen satte dette litterære Foretagende i Værk.. En fransk piece af Kamer Junker Fineck s. 245om Sprogenes Oprindelse ¹Theodosius Ernst Friderich v. Finecke til Dallund (s. Dsk. biogr. Lex. V, 157): Sur l’origine, les progres et les abus du langage. Cph. 1756.. Et vidtløftigt Latinsk Skrift af Kofod Ancher imod Montesqvieu ²De indole juris privati pro habitu Imperii Dano-Norwegici (etc.). Hafn. 1756.. M. Schyttes piece om Biskødsel ³Mag. David Schiøtte, Underretn. om Bie-Avling. Kbh. 1756.. Norcrosses Levnet af Rothe. Edda paa Fransk af Mallet &c.