Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1760-04-02)

2. April 1760.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN 1.

Min Høistærede Hr. Magister.

Førend Herr Magisteren forlader Stokholm, og førend ieg forlader min gamle Boepæl, som ieg nu hver dag er i Begreb med at flytte ud af, bør ieg dog fornøie Hannem med nogle Rader fra min Haand, som ieg er vis paa, Han s. 291længe og med Længsel har ventet paa; Ieg kender min Ven saa vel, og dømmer om Hannem af mig selv. Ieg bekiender, at det er alt for meget syndet imod Venskabs Pligt, at imodtage tvende Breve og lade en heel Vinter passere uden at give Giensvar. De Forandringer, som foregik her i Huset ved Iustitz Raad Klarups 1 Endeligt, som indfaldt sidst afvigte 29. Decembris, nemlig med hans Midlers Administration for hans Død, og Stervboets Behandling samt Auctioner efter hans Død, har givet mig mere end nok at bestille. Naar ieg dertil legger, at ieg af Catharr og andre smaa Svagheder har tre Gange i denne Vinter maattet holde Sengen, foruden nogle nye paalagte Forretninger, og den Rørelse, ieg i henseende til mine egne Sager staaer i, at ieg har kiøbt mig en stor Gaard 2, som ieg nu til Paaske flytter ind udi og i Sommer skal bygge paa, da kunde ieg have Undskyldninger nok at besmykke den Forsømmelse med, som ieg imod mine Venner har begaaet: Men ieg er forsikret paa, at de ibland dem, som ere raisonnables, endog uden min Undskylding holde mig min Efterladenhed til gode. og ikke formindske deres Venskab eller den Godhed, de bære for mig.

Det er mig kiært, at Hr. Magisteren har faaet Indgang i Antiqv. Archivum og hos H. Exc. Grev Bonde, hvoraf ieg kunde spaae mig selv meget godt; Men siden Min Ven denne gang bliver saa kort tid i Stokholm, og tænker tilkommende Vinter sig længere der at opholde, vil ieg til samme tid spare at giøre Hannem Besvær; Imidlertid tviler ieg ikke paa, at, om Han seer noget til Fordeel for mine Samlinger, Han jo, endog uden min Paamindelse, kommer mig ihu. I sær var der mange af de gamle Skaanske og Norske Love og andre Codices, som ieg under min egen Nærværelse ikke fik tid at examinere, ligeledes en stor Deel af de Skaanske Breve, som vi da ikke fik afskrevne. s. 292Assessor Wesman 1 har for nylig skrevet mig til; han giver os snart Haab om hans Skaanske Handlinger. Naar Hr. Magisteren seer Hr. Cancelli Raad Berch, beder ieg venligst hilse, og tillige forhøre, om han har faaet noget Exemplar af Tlnurahs Beskrifning om Bornholm, ellers har ieg et Exemplar til hans tieneste med flere Sager, som ieg ved først forekommende Leilighed skal sende Ham. Et Exemplar af Wormii Epistler skal gjerne følge til Hr. Doctor Celsius 2. Og dersom min Ven kan vide at employere flere exemplarer af samme Epistolis eller af det Danske Magazin til Republiquens Fordeel, skal de uden Betaling gierne fremsendes.

19*

Salig Hagelberg 3 havde lovet, ieg troer med egen Haand, at give mig en accurat Afskrift af Diario Fratrum Minor. Wisbyens. Kanskee det torde findes blandt hans Papirer enten hos hans Hr. Broder eller andre hans Venner. Ieg tabte ret en god Ven ved den Mands Død. Herr Botin har ieg allerede, af hans Skrifter, fattet stor Agtning for, og holder ham for at være en ret god Skribent, naar han alene vilde citere Autoritæt for sig 4. Hr. Lønbom vilde ieg usigelig gierne tiene, naar ieg alene kunde komme efter, s. 293hvor de Papirer have skiulet sig, som han søger efter 1: Men saadanne nye ting giemmes ofte som Mysteria. De trykte Norske Love, med flere Bøger, som Hr. Magisteren skriver om, skal ieg ved nogen Leilighed i Sommer opsende. Men ieg maae bede, at Min Ven vil paaminde mig derom, ellers glemmer ieg det let, siden ieg har mange ting i Hovedet. Ieg erindrer nu, at ieg i fior giorde min kiære Hr. Magister et lille Tilbud i Penge Sager; Skulde Han behøve noget denne gang i Stokholm, skal ieg strax giøre Anstalt, hvis ikke, skal Han have dette og mere til gode, naar Gud vil. Han kommer der igien, eller til hvad Tid Han selv finder for godt.

Det skulde meget fornøje mig, om Herr Magisteren maa reussere i sin Ansøgning om at faae Adgang til alle Rigets Archiver. Dersom Hr. Magisteren af Hændelse seer Herr Faggot 2, beder ieg melde min Hilsning og takke for den tienstfærdighed, han lod see mod min Landsmand Professor Kofod 3, men ieg vilde tillige begiere af ham, om han ikke kunde forskaffe mig et special Kart over Estland, som ligger mig Magt paa til Oplysning om de gamle Steders Navne bag i K. Waldemars Jordebog, eller kanskee nogen anden der oppe kunde have saadant et Kart, fra den tid de provincer vare Svenske. Min Hustru og min lille Søn leve Gud skee Lov vel og hilse flittigen, og ieg med sædvanlig Tilgivenhed stedse forbliver

Tuus totus
I. Langebek.

Khavn d. 2. April 1760.