Langebek, Jacob BREV TIL: Suhm, Peter Frederik FRA: Langebek, Jacob (1756-02-07)

7. Februar 1756.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

Vi gaae nu i den anden Maaned paa det Ny Aar, altsaa er det den høieste Tid at atlegge min Lykønskning og Taksigelse for seneste angeneme Brev af 20. Decemb. forige Aars, med mindre ieg vilde lade hele Aaret løbe til Ende, at ieg paa en Tid kunde gratulere til tvende nye Aar. Noget lad er ieg vel bleven til at skrive breve, dog ikke saa meget, at ieg skulde passere for at have bidt Hovedet af Skam. Etats Raaden kan ikke troe, hvor meget det i ruin Ladhed glæder mig, at de gode Herrer i Trundhiem holde ved i Deres utrettede Flittighed, Min Herre selv ved at læse og excerpere et Opus efter det andet, og Schøning ved at giøre et artigt Skrift færdigt efter det andet. Hos os gaaer alting meget seent afsted, og vi som Krabben avancere snart lige saa meget tilbage som frem ad. Mit Lexicon og mit Corpus Diplomaticum er altid det samme, og synes ikke at komme videre. Bliver der noget af Scherevins Biographie, er det mig kiært, at Herrerne deroppe tage saa god Part derudi; thi saa er ieg vis paa, vi faa noget godt i det mindste fra Deres Hænder ¹Det var en Samling fædrelandske Biografier, som Scherewien, skjønt Udlænding af Fødsel, havde tænkt paa at udgive. Værket kom dog ikke i Stand, saa Suhm og Schøning paa egen Haand maatte udgive de Levnedsbeskrivelser, som de havde udarbejdet for det paatænkte Værk (se nedf. S. 251 ff.). Det er for øvrigt bekjendt, at Scherewien ogsaa senere, efter at Planen var opgiven, ivrig samlede paa Ligprogrammer og lignende biografiske Hjælpemidler. (Werlauff, Det st. kgl. Bibl. 2. Udg. S. 214.). Naar Etats Raadens og Schønings Stykker komme herned, skal ieg samle mine excerpta og gierne deraf meddele, om noget maatte tiene enten til at supplere eller rette. Men ieg troer sikkert, at det er meget faa Bøger, ieg har excerperet, som s. 234jo Herr Etats Raaden selv og har gaaet igiennem. Alt hvad ieg finder om Trundhiem, laaner ieg til Rector Dass, som vel efterhaanden igien lader Schøning faae, hvad deraf kan tiene i hans Kram. Ved den Mængde af Bøger, som Etats Raaden har læst, vilde ieg gierne vide, om Han har optegnet noget om Bergverker og deres Oprindelse, i sær de Norske. Kanskee Rector Schøning kunde have nogen excerpta i den Materie. Det skulde meget undre mig, om man ikke før i det XVI. seculo skulde finde vestigia til Bergverker i Norge, da dog Naboerne, de Svenske, saa længe har vidst i deres eget Land at bryde Metaller. Fra Upsala har her nyeligen været tvende Magistri, udsendte af Professor Ihre ¹Den berømte Sproggransker Johan Ihre. Professor i Upsala (f. 1707 † 1780). for at hente nogle Oplysninger og supplementa til Edda, som han af en gamel Codex der i Biblioteket agter at udgive. General Major Thurah vil nu give sin Bornholms Beskrivning i Trykken. De smaa Disputer om det Danske Sprogs Indførsel i Frankrige har vel Rector Dass skrevet om ²Se Dass’s Brev af 31. Jan. 1756 til Suhm (Saml. Skr. XV, 231 f.). Jvfr. N. M. Petersen, Bidrag t. d. danske Lit. Hist. V, 2, 145 ff.. Den anden Tome af Fundationer er alt i Trykken, som indeholder Aarhus og Wiborg Stifter i Jylland. Prof. Mallet vil med det første give os en Fransk Oversettelse af Edda, og Ambassadricen, som er meget curieux om de gamle Nordiske Folks Idretter, vil lade Bartholini Antiquitates oversettes paa Frantzøsk ³Den franske Gesandt Jean François Ogier’s Hustru nærede megen Interesse for nordiske Oldsager (s. Joh. Steenstrup i Hist. Arkiv 2. R. I, 321 f.). Den 10. Febr. 1756 skrev bemeldte Dame fra Kjøbenhavn til sin Ven Mr. de Cideville i Frankrig: „Jeg bar afsendt to Bøger af Mallet, og har dertil føjet tre Bind af den berømte Edda i Original og et Bind om danske Antikviteter af Bartholin. Jeg læser for Øjeblikket Mallets Bog“ (o: Paul Henri de Mallet: Introduction à l’histoire de Danemark. 1755).. Pro-Cancelleren, som var bleven en stor Forfegter af Dalins Mening om Vandmindskningen, har ganske sadlet om igien, s. 235siden han har læst Biskop Brovallii ¹I Abo i Finland. Med denne meget naturkyndige Mand havde Langebek stiftet Bekjendtskab paa sin Rejse i Sommeren 1754 (s. Langebekiana, S. 221). piece i den Materie. Mere har ieg denne gang ikke at skrive, uden at bede min respect formelde til Fru Etats Raadinden og min Hilsen til Mag. Schøning, hvornæst ieg med den sædvanlige Høiagtning har den Ære at forblive

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 7. Febr. 1756.