Holger Frederik Rørdam, 1830-1913 Breve fra Jacob Langebek

s. II

s. III

s. IV

Breve
Fra
Jacob Langebek

Udgivne Af

Det Kongelige Danske Selskab
For FÏdrelandets Historie Og Sprog

Til Erindring Om

Selskabets Stiftelse.Den 8. Januar 1745
Ved
Holger Fr. RØrdam.

KjØbenhavn.
Gylden Dalske Boghandel.
GrÏbes Bogtrykkeri.
1895.

s. V

s. VIDen 8. Januar 1895 har Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog bestaaet i 150 Aar. For halvtredsindstyve Aar siden, da det 1845 fejrede sit Hundredaarsjubilæum, udgav det en af Werlauff forfattet Fremstilling af dets Historie siden dets Stiftelse. Atter nu, halvt Hundred Aar senere, har Selskabet ønsket at betegne den nye Mærkedag i dets Liv ved Udgivelsen af et Skrift. Det har ment, at der ved denne Lejlighed kunde være Grund til særlig at mindes Jacob LANGEBEK, den Mand, der ikke alene stiftede Selskabet, men i en Række Aar personlig næsten udelukkende var Bærer af dets videnskabelige Udgivervirksomhed. Som et Mindeskrift om ham fremkommer da herved, udgivet ved Pastor, Dr. H. F. Rørdam, en Samling s. VIIaf de allerfleste af de Breve fra ham til forskjellige i hans Samtid, som det har været muligt at finde.

Det er ikke store Forhold eller stærke Lidenskaber, der skildres i dem; men de give et levende Billed af den utrættelige Granskers Kjærlighed til sin Videnskab og af, hvorledes denne Følelse knyttede ham ved stærke Baand til de med ham aandelig beslægtede i Datiden; de vise den tjenstvillige, venlige Mand, der altid var ligesaa rede til at hjælpe andre med Oplysninger, som han var ivrig efter at uddybe sin egen Kundskab til vort Fædrelands Historie; de kaste Lys over det personlige Forhold, hvori han stillede sig til dem, med hvem han skiftede Breve, idet tillige den Hjærtelighed og Mildhed, der skinne frem igjennem dem, bære Vidne om Elskværdigheden i hans egen Karakter; de tiltale ved en dansk Sprogtone, som stiller dem højt i Sammenligning med de allerfleste Breve, der kjendes fra hine Tider, og idet de endelig give Vink om hans Korrespondenters aandelige og videnskabelige Interesser, ere de et Vidnesbyrd om den stilfærdige, men alvorlige Syslen med dansk Historie og Sprog, der udviklede sig i hans Tid, og som iblandt andet netop ogsaa gjorde det muligt for ham at faa stiftet s. VIIIdet Selskab, der nu mindes ham med levende Taknemmelighed. Det udsender denne Samling Breve i det Haab, at den Granskerflid og det Fædrelandssind, der besjælede Langebek, stedse maa finde Udtryk i dets Virksomhed, og at denne maa kunne fortsættes langt ud i Tiden.

Selskabets Forstander.

s. IX

9. Marts 1735.
TIL FREDERIK ROSTGAARD. ¹Af dette Brev ses, at Langebeks Forbindelse med Rostgaard er ældre, end J. Møller og C. Molbech have antaget (Nye Danske Mag. IV, 4. V, 271). Chr. Bruun har allerede gjort opmærksom herpaa i sit indholdsrige og grundige Skrift „Frederik Rostgaard og hans Samtid“ (I, 431), der giver gode Oplysninger om Langebeks Forhold til Rostgaard. — Foruden ovenstaaende Brev er der ogsaa bevaret et andet fra samme Aar (af 5. December) fra Langebek til Rostgaard; men det er for ubetydeligt til her at medtages.

Høyædle og Velbaarne
meget gunstige Herre!

Med all ærbødighed aflegger ieg herved min skyldigst taksigelse til Deres Velbaarenhed saavel for sidste beviiste Gunst og Bevaagenhed her i Kiøbenhavn, som og for de, langt fleere end belovede, rare og hos mig uskatteerlige tilsendte Vers, formeldende tillige med stor takssigelse Monsr. Rosborgs hilsen, som over den bekomne Genealogie er særdeeles fornøyed ²Mulig den Jacob Rosborg, der paa denne Tid levede som velhavende Particulier i Kjøbenhavn (Kbh. Dipl. VIII, 731), og hvis Enke, Anne Cathrine de Voss, oprettede de rosborgske Legater, hvoriblandt et tilfaldt Universitetet (Hofman, Fundationer X, 359 ff.). F. Rostgaards Syslen med Poesi og Genealogi er bekjendt.. Ieg understaar mig at sende Deres Velbaarenhed et par begravelse-vers, som ieg begge har giort, det eene for mig selv, det andet for en god Ven, med ydmygst formodning, at Deres Velbaarenhed ikke tager enten s. 2min dristighed eller min raa og ubehøvlede poesie til mistykke, ønskende intet heller, end at maatte nyde adgang til at profitere af Deres Velbaarenheds saavel store poesie, som anden ønskelig underviisning; Til hvilken ende ieg recommenderer mig fremdeeles Deres Velbaarenheds store affection, forblivende med all æstime

J. Langebeks Breve.

Høyædle og Velbaarne
meget gunstige Herres
allerydmygste tiener
I. Langebek.

Khavn, d. 9. Martii 1735.

Udskrift:
Høyædle og Velbaarne
Hr. Friderich Rostgaard
Herre til Kraagerup
K. M. Høybetroede Etats Raad etc.

ydmygst

Kraagerup.
Hermed en liden forseglet paque.

Februar 1738.
TIL HANS GRAM.

[Om dette Brev, som ikke er fundet, siger J. Møller i Nye Danske Magazin IV, 4: „Det ældste Brev, jeg har seet. fra Langebek til Gram, er dateret Kraagerup den 7de Februar 1738, og viser, at den unge Historiker alt dengang var kjendt og yndet ogsaa af den berømte Philolog Frederik Rostgaard, sikkert ved Grams Anbefaling. Langebek opholdt sig denne Vinter en rum Tid paa Kraagerup, for at ordne Rostgaards betydelige Bogsamling og forfatte Catalog derover ¹Hertil kunde føjes, at Katalogen over den rostgaardske Manuskriptsamling (i Universitets-Bibliotheket) er skreven med Langebeks Haand.. Han kalder s. 3i dette Brev Gram sin eneste Forfremmer, og beder ham ved sin Tilbagekomst ei at være for skaansom, men kan paalægge ham meget Arbeide, for at han kunde faa Leilighed til at aftjene noget af sin store Gjeld.“]

29. November 1738.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høygunstige Herre!

Ieg erholdt rigtig D. Vs sidste gunstige Skrivelse af 27. Nov. og har siden talt med Mr. Lünow ¹Ove Lynow, Bogtrykker i Kjøbenhavn. som ieg ikke kunde formaae til at overlade 200 exemplarer ringere end 20 [Rdlr.]. Altsaa bliver der vel intet Kiøbmandskab af, førend D. V. selv kommer her ind i Staden.

Bogbinderen har allerede faaet fat paa D. Vs exemplarer, og lover at skaffe dem som snarest færdig: Men siger, at han ikke kand staae ved, at giøre dem ringere end for omskrevne Priis, eftersom der baade gaaer endeel Guld til, og den beste corduan er dyre, og af eet Skind kand kuns blive 4. bind. Men han lover at giøre dem i alle Maader forsvarlige, og vil ikke forlange meere for de 5. allerbeste end for de andre, som og skal i corduan.

Siden ieg iust nu erindrer det, saa var der forleden en god Ven, som meddeelte mig dette Epigramma:

Borrichii sic alma domus, sic fama virebit,
Qualiter heic ipso in marmore grana virent.

Marmora carpit edax furtivo dente vetustas,
Vidimus in gelido marmore grana mori.

Marmora sic pereunt, perierunt marcida grana,
Florida Borrichii fama perennis erit.

Dette skal være giort efter Ildebranden af en Student Ambrosius Stub, og det i Anledning af et andet Epigramma, s. 4som D. V. skal have skrevet over et Korn, som voxte op i Muren af det afbrændte Collegio Borrichiano ¹Mulig har Amb. Stub set Rostgaards Digt hos sin Velynder Justitsraad Christian de Stockfleth til Brahesholm, der 16. April 1739 ægtede Rostgaards Datter (F. Barfod, A. Stubs Saml. Digte, 3. Udg. S. XXXVII)..Om D. V. har giort saadant et Epigramma, ønskede ieg gierne at vide, og om saa er, beder ieg ydmygst, at D. V. er saa gunstig at meddele mig et udskrift deraf. Forbliver i øvrigt med største ærbødighed

1*

Høygunstige Herres
Underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 29. Nov. 1738.

1742.
TIL KONG CHRISTIAN VI.

Ieg overleverer i al lerdybeste Underdanighed til Deres K. M.s høie og hellige Person dette mit ringe Arbeid, som intet mindre er, end saa stor en Ære og Naade værdt, at blive antaget af saa dyrebare Hænder og beskuet af saa høioplyste Øine. Allernaadigste Arve Konge! Ieg haver mange Aarsager baade med og imod mig til saa voveligt et Forsets Fuldbyrdelse.

Naar ieg paa den ene Side betragter Verkets Ringhed i mange Maader imod saa stoor en Høihed og Fuldkommenhed i alle Maader, er ieg bleven afskrekket fra saadant Foretagende, som noget formasteligt af den allerringeste Undersaat, imod sin, næst Gud, den allerhøieste Herre paa lorden. Men naar ieg paa den anden Side har overveiet alle de Midler og Veie, som Deres Maiestet fra sin allerchristeligste Regierings tiltrædelse til sine troe og kiære Undersaatters Velstand og sine Arve Rigers og Landes Opkomst og Æres Udbredelse haver taget, og alle de Naader og Naades Tegn, som D. M. imod enhver, endog den allermindste s. 5Underdan, som kand og vil dele noget af sit. anbetroede Pnnd til Landets Gavn, Ære og Velgaaende, og til D. K. M.s høistpriselige Forset at udføre, dagligen beviser; da maatte det regnes mig til en Ubesindighed, om ieg ikke, i Betragtning af den allerunderdanigste Skyldighed og Ære-Frygt, som fra første Ungdom af til Kongen og Kongens huus i mit Hierte er indplantet, og den Kiærlighed, hvormed ieg mit Fædreneland stedse er forbunden, nedlagde dette lidet Verk, saa slet og ret som det er, for D. K. M. velsignede Fødder, siden den fornemmeste Hensigt derved er deels at stille adskilliges Længsel inden og uden Landet, som hidindtil have savnet den Nytte, som et dansk Lexicon i adskillige Henseender kan medføre, og deels for at meddele lidet endogsaa i dette Stykke til mit kiære Fædrenelands Ære og Anseelse, som indtil des hos Mange saavel Fremmede som indfødde haver hørt ilde for saadan Mangel. Vel negter ieg ikke, at der haver været store og ypperlige Mænd, som i mange aar haver arbeidet og ladet arbeide paa et saadant, dog langt vigtigere og fuldkomnere Verk; Men deels for deres gode Hensigter til Verkets des større Fuldkommenhed og deels for andre vigtige Forhindringers Skyld, er sligt Deres Arbeid indtil denne Dag ikke kommet for Lyset, som dog haabes engang at skulle skee. Ikke des mindre, siden saadant brave Mænds Forehavende endnu kand vare nogle aar, førend man kand see et ønskeligt Udfald derpaa, og siden ieg af en naturlig Drift haver anvendt nogle aar af min Levetiid paa de Videnskaber, hvorved mit Fædrenelands Historie, Sprog og Antiqviteter kunde, om ikke meget, saa dog i nogen Maade, oplyses, har ieg foretaget mig dette lidet Værk at udgive, ikke som et fuldkommet Lexicon, men aleneste som en Haandbog, hvoraf man, indtil et større Verks Forfærdigelse, kand betiene sig.

Stormægtigste Konge! Venner eller Befordrere af nyttige Studiis har ieg ikkun faae af i Verden. Midler og Formue til at udføre de Ting, som ieg gierne ønskede, til Kongens tieneste og Landets Ære, har Gud ikke behaget s. 6at forlene mig. Af Fortienester har ieg ligeledes ingen at beraabe mig paa, hvorved ieg kunde have Haab til nogen Naade og Forfremmelse; thi hvad den allerunderdanigste Opvartning angaaer, som ieg i en tiid af (7) aar haver aflagt ved D. M.s prægtige og ret Kongelige Bibliothec, er det saa langt fra at ieg anseer den som nogen Fortieneste, at ieg io langt hellere holder den for min egen store Nytte og Fordeel, da ieg ved saadan fortræffelig Leilighed har i mine ledige Timer lagt Grundvold til den liden Kundskab, ieg har om mit kiære Fædreneland og dens ældre og nyere tilstand. Og hvad det lidet Verk anbelangar, hvilket ieg med en anden Ven, som nu befinder sig paa et langt fraliggende land i D. K. M. høie Hverv og Befaling ¹Ludvig Harboe var 1741—43 Kirkevisitator paa Island., har under titel af Dänische Bibliothec samlet og udgivet, da holder ieg mig det heller ikke for nogen Slags Fortieneste, siden det deels formedelst adskillige aarsager standsede i sin første fødsel og begyndelse, og deels siden enhver af Landets Børn er pligtig til, hvori han kand og saavidt hannem muligt er, endog uden tak og belønning, at tiene og ære sit Fædreneland.

Allernaadigste Konge! Der er intet Menneske under Solen, som ieg haver eller bør have saa inderlig og hiertelig en Høiagtning for, som for D. K. M., der af Gud er sat til at giøre os sine Undersaatter lyksalige baade i det aandelige og timelige; der er og ingen i disse Lande og Riger, som Himlen har lagt under D. K. M.s Herredømme, der kand eller vil hellere ei alene befordre alt det, som i ringeste Maade sigter til sine Landes Ære og Anseelse, men endogsaa virkeligen opmuntrer og ophielper alle dem, der anvender deres tiid og Pund paa de ting, hvorved Fædrenelandet kand tienes og æres. Altsaa er der heller ingen i verden, som ieg med større billighed maa tilskrive denne første og uanseelige Prøve af mit ringe arbeide, end D. K. M. der ikke alleneste elsker sin Gud og i alle ting søger hans Æres Udbredelse, men endogsaa elsker sit Folk s. 7og i alle tilfælde søger at opreise sin Arv og Eiendom, ja elsker og ærer det Tungemaal, som Gnd har forundt disse Rigers Indbyggere til at love Gud og velsigne D. M. med for alle sine høistpriselige Anstalter. Gud velsigne Kongen og Kongens Huus ævindelig! I hvilket inderlige Hiertets Ønske ieg er saa forsikkret om at finde i D. K. M. en Naadig Herre og Konning, som mit bestandige Forsæt er at leve og døe

Deres Kongelig Majestets,
Min allernaadigste Arveherres og Konges
Allerunderdanigste tiener og
tropligtigste Arve Undersaat.

Udenpaa er med en anden gammel Haand skrevet: „En ¹For „En“ var først skrevet „Kort og fuldstændig“. — Den omtalte Ordbog er aldrig kommen for Lyset, saa Kongen vel neppe har faaet ovenstaaende Tilegnelse at se. Dansk, Latinsk og Tydsk Ord-Bog“.

27. Oktober 1742.
TIL TERKEL KLEVE ²Brevet er tidligere trykt i R. Nyerups Langebekiana, S. 12 ff. T. Kleve (siden adlet Klevenfeldt) var da Justitssekretær i Højesteret og Sekretær i danske Kancelli..

Vir Nobilissime!

Superiores, qvas à me accepisti, literæ promissum Tibi fecerunt de iterando proximè scribendi studio. Qvoniam verò omne promissum cadit in debitum, et ludus sæpe in serium vertitur, evenit utiqve auspicatò, ut hisce Tibi (utinam non) jam iterum sim molestus. Desiderio meo præveniendi prævenit singularis Tua humanitas; vix enim prius meas e manibus tradideram literulas, qvam in manus inciderit exoptata Tua, gratissima, officio et amoris plena, epistola ³Dette Brev, dat. Paris 6. Okt. 1742, er endnu bevaret (trykt i Nyerups Langebekiana, S. 8 ff.).. Qvod valeas, magnopere s. 8gaudeo, et, ut inter Parisinas voluptates vigere perseveres, ex animo voveo. Iter illud, qvod per Foederati Belgii provincias confecisti ¹Om denne Rejse haves udførlige Efterretninger i den at Kleve førte Rejsejournal, der er trykt i 3die Bind af Nyerups Magazin for Rejseiagttagelser., multis de causis mihi perplacet. Egregiam qvidem laudem (non spolia ampla) retulisti, qvod scrupulum illum et somnium verè Fossianum' ²Hermed hentydes til den bekjendte Bog- og Møntsamler Etatsraad Niels Foss, der mente at have opdaget, hvor Christian ll.s Arkiv laa skjult (s. Nyerups anf. Magazin III, 453 f. Allen, Breve og Aktst. t. Chr. II.s og Fred, l.s Hist., Indl. S. XIX f.)., de tabulario Christiani IIdi Wilvordæ inveniendo, nobis ex animo evulseris. Dubitant meritò Viri illustres, Rostgardus, Tottius, Grammim (qvos ante aliqvot menses de ea re nomine Henrichsenii ³Henrik Henrichsen, da Sekretær i det danske Kancelli (siden adlet med Navnet Hielmstierne). consului), an unqvam dictum tabularium ibidem loci fuerit, verisimiliter suspicantes, narrationem eiusmodi ex ore Domini de Lente, Consiliarii quondam Intimi, ftuxisse in cerebrum Fossii, qvi qvod ab aliis audiverit, pro suo forsan venditat; Lentium enim, dum peregrèé abfuerit, tale qvid in Flandriæ loco qvodam (non qvidem Wilvordæ, sed potius, Mechliniœ, Gandavi, alibive, et absqve dubio in monasterio aliqvo) vidisse, et huius argumenti liter as ad Magnum Regni Cancellarium dedisse, certum est. Easdem verò liter as, si inter alias Lentii in Cancellaria nostra Germanica adhuc superessent, sane operœ pretium erat ex latebris eruere, utpote ex qvibus hand parvum toti histories lumen affunderetur ⁴Lentes Brev synes ikke mere at existere (s. Allen, a. Skr.)..

Atlantem Resenii, qvod in Belgio offenderis, inopinata qvidem, sed grata patriœ, tibi, nobisqve omnibus, fortuna fuit ⁵Om denne Erhvervelse og om andre af de i nærværende Brev berørte Emner taler Kleve i sit ovf. nævnte Brev af 6. Okt. 1742.. Utinam rarœ selectœ tuœ librorum s. 9collectioni plures eiusdem farinœ in Gallia fierent accessiones; utinam occurrerent Tibi Missalia, Breviaria et Biurnalia qvœdam Banica, Historia Oligeri Dani Gallice, aliiqve haud pauci libelli, Parisiis et apud Gallos olim impressi; nec sane dubito, qvin, Te statore, patriœ restituerentur. Illustris Tottius noster, vir inter seculi sui Nobiles eruditos facilè princeps, multam tibi salutem mittit, gratéqve œstimat oblatum de Codicibus Bruxellensibus officium: Cum autem egregiam Missalium, ut vocant, Breviariorum, aliorumque Ritualium librorum, in membrana scriptorum et impressorum, collectionem jam diu possideat, eamqve tam nitidam tamqve lectissimam, id elegantiores codices aliunde sperare vix liceat, suis oeconomicè adqviescere mavult, qvam non meliores impenso pretio adqvirere. Diploma illud, qvo Rex Galliæ Hannibali Sehestedio dignitatem Comitis concessit, non, ut putas, anno 1654, sed anni 1663 mense Aprili scriptum est. Be eiusdem Sehestedii apud Gallos mora et legationibus varia forsan Parisiis invenies: ad minimum ceremonias, qvibus ad Regem introductus est, apud Introductorem aulicum habere poteris. Et, nisi me fallunt omnia, de Ulefeldio aliisqve memorabilibus Danis, qvi, sive peregrinationis sive legationis occasione, in Gallio morati sunt, particularia qvædam investigare Tibi facile erit. Nec foret ingratum, si expiscari placuerit, unde duas illas icones, ad patriam nostrum pertinentes, scil. Ingeburgis Galliæ Reginœ et Dorotheœ Lotharingicœ, Monumentis Monarchiœ Francicœ insertas, sumserit Celeberr. Montfaucontius. Mihi verò hoc maxime gratificaberis, si decantatas istas cance vetustatis reliqvias, effigies nempe Petri cuiusdam Episcopi Roskildensis et S. Wilhelmi Abbatis Ebbelholtensis in Monasterio S. Genovevæ Parisiis asservatas, studiosè lustraveris, et, si operœ pretium, delineari curaveris. Certè, qvantumvis etiam rudi penicillo depictœ sunt, si modò adsint vestustatis notœ, nobis cara erunt et rara antiqvitatum Danicarum vestigia. Rosenkrantzium, Staffeltium et fortè s. 10plures ex generosa juventute Danica apud exteros degere, certum est; num verò Lutetiam Parisiorum rectâ tendant, affirmare non audeo: Comes autem junior à Daneskiold- Laurvigen adhuc domi est, et huiusmodi profectionis nondum cepit consilium. Salutant Te Grammius, Henrichsenius, Hoffmannus, et, qvotqvot novi, amici tui. Vale, Vir Nobilissime, et ama semper, qvem semper amasti,

Tibi ex animo addictissimum
I. L.

Dabam Havniœ a. d. 27. Octobris 1742.

P. S. Mr. H. ¹Ovennævnte H. Henrichsen. har fortalt mig, at Pladerne til Resenii Atlas ere fundne, qvo indicare voluit. at Min Hr. Secretaire Kleves Exemplar ikke er saa rar: Men triumphen er ikke ret stor; thi tre eller fire af Pladerne ere gandske borte, og Resten saa forrustede, at de ei duer meget.

Til Hr. Justitz Secreterer Kleve à Paris.

11. December 1742.
TIL MADS BOHNE.

Velædle Hr. Bohne ²Mads Bohne eller Bohn (født 2. Febr. 1718, død 31. Jan. 1754), Søn af Kjøbmand Herman Madsen Bohn i Nexø, havde studeret og rejst, men blev dog Kjøbmand i Rønne. Han havde historisk Interesse og samlede flittig Dokumenter til Bornholms Historie. Nogle Breve fra ham til Langebek ere bevarede.,
Høistærede Ven!

Hans meget angeneme Skrivelser af 27. Sept. og 18. Octobris har ieg længe siden erholdet, og hierteligen glæder mig saa vel over Hans lykkelige Ankomst til sit Fædreneland som fremdeles varende ønskelige Velstand. Min gode Herre maatte ansee det for en uforskammenhed af mig, at s. 11ieg i saa lang Tid har forsømt at svare: Men naar han paa den ene side betænker, at begge hans kiære breve ere leverede i mit Logement, uden at ieg har talt med den, som har bragt dem, og paa den anden Side, at hand selv ved sidste Afskeed var saa god og lovede, men ei har efterkommet, at lade mig vide, hvor ieg kunde faae mine breve til hannem befordrede, haaber ieg, han lader al Fortrydelse fare, og anseer saadan Forsømmelse ei for nogen Modvillighed, men for et uheld, der ofte indtræffer med og iblandt de bedste Venner. Havde ieg ikke forleden klaget min Nød for den gode Seer. Hoffmand ¹Hans Hofman (senere adlet: de Hofman), da Sekretær i Økonomiog Kommercekollegiet (Dansk biogr. Lexikon VII, 498).,som vidste gode Raad og har lovet at befordre dette, da muligt Forsømmelsen havde opnaaet en høiere Grad. For de belovede Bornholmske Ord og Talemaader er ieg meget forbunden, saavelsom for alt andet Rart af gamle Danske sager, som ieg af min Elskelige Vens fuldkomne Godhed ved forfaldende Leilighed har at vente. En prøve af hans Venskab fornam ieg, da han sidst var saa god at oversende mig de 8 gamle Bornholmske Breve, som ieg med hans gode Tilladelse har giort 2de copier af, den ene forbeholdt mig selv, den anden herved oversender til min gode Vens tieneste: Det nyeste Brev af 1594 er fuldt af Huller og Copien følgelig defect; dog lige meget, thi det er ei af stor Betydning. Men naar han behager at conferere nogle af de ældere med de Copier, han deraf tilforn haver, skal han befinde, hvor urigtige hans forige Copier ere imod disse baade i aarstal og adskillige ord, og hvor nyttigt det er at kunde faa gamle documenter accurat afskrevne. Skulde der endnu findes flere slige Brevskaber paa Bornholm, og min kiære Ven kunde forskaffe dem til mine Hænder, skulde baade han og ieg begge blive tiente med rigtige udskrifter, og Eiermændene faae deres Originaler tilbage. Jeg takker meget for det tilsendte Sognevidne angaaende Officererne paa Bornholm 1645, som ieg tager mig den Frihed at beholde; s. 12Men den laante Herredags Dom de samme angaaende sendes herved med største Taknemelighed tilbage. Kand Han komme over flere slige Acter eller Domme, som nogen mærkværdig Person eller Handel maatte vedkomme, skede mig en behagelig tieneste, om hand mig den til Afskrift vilde oversende. Ieg forsikrer ei allene, at ikke et eneste Blad af fremmedes Sager hos mig skal forkomme, men endog, at ieg stedse skal beflitte mig paa at aftiene saadan og al anden forhen beviiste Artighed. Hvad Terlon ¹Fransk Gesandt her i Landet i Frederik IIIs Tid. Hans Memoirer ere oversatte paa Dansk. har om den Handel paa Bornholm 1658, har ieg efter forlangende udskrevet, og hermed fremsender, men af den beretning lærer man ikke mange Omstændigheder i den Printzenskioldske Handel. Paa Stobæi ²Kilian Stobæus, Professor i Historie ved Lunds Universitet, døde 13. Febr. 1742. auction i Lund havde ieg givet en heel deel commissioner, men intet synderligt faaet af trykte bøger, og slet intet af Manuscripter, og følgeligen ei heller N. 25 in folio, som ieg dog havde sat en lovlig høi Priis paa. Fra samme auction fik ieg ellers en Svensk Lig- Prædiken over Hr. Ebbe Ulfeld, som fra 1649 til 1651 havde Bornholm i forlening; han var til sidst Sveriges Riges Raad, Oberiægermester og Lagmand over Øster Giøtland, døde 30. Ian. 1682. Kunde Min kiære Ven skaffe mig Slutningen af den defede Act over bemte Hr. Ebbe Ulfeld, skal det være mig meget kiært. Ieg har fundet et sted, at aar 1631 har Hr. Tage Tott og Hr. Anders Bilde efter Kongelig Befaling været paa Bornholm og Gullaud at forhøre tvistige Sager og sidde Retten, men ieg veed ikke, om der da noget vigtigt er forefaldet. Fra Hr. Justitz- Secreterer Kleve, som nu er i Paris, har ieg for kort siden havt Brev, Han hilser Min Hr. Bohne meget venligen og iblandt andet skriver disse Ord: „Mr. Bohne har muelig udvalt den beste Deel; kunde man vexle sig een saadan levende Malning til for de øvrige, giorde man mueligen s. 13klogere ¹Mads Bohn ægtede 20. Juni 1743 Barbara Bohn, Datter af Kjøbmand og Hospitalsstifter Herman Mortensen Bohn i Rønne. (Medd. af Læge M. K. Zahrtmann.). “ Det fornemmeste Nyt, som til sidste Geburtsdage ²Kongens og Dronningens (30. og 28. November).forefaldt, var den store Doctor-Grad, hvormed Biskop Hagerup, Professor Reuss, Lector Rosenstand ³Peder Rosenstand Goiske, siden theologisk Professor ved Universitetet. fra Wiborg, Provst Nannestad fra Aarhuus og Provst Bredenberg fra Holbek bleve af Doet. Wøldike giorte til Doctores Theologiæ, og Prof. Kofoed, Prof. Møllman og Krigs-Raad Hedegaard fra Fyen af Prof. Scheid giorte til Doctores luris. Hvorhen de store Krigs-Rustninger sigter, som her begynder at skee, veed Gud best, og ikke mange Mennesker; thi hvad derom af gemene Mand snakkes, er baade med og imod, frem og tilbage, og altsammen ganske uvist. Her er paa Banen at blive oprettet et Antiqvitæts-Collegium eller et lærdt Kongeligt Selskab, som foruden Præses H. Exc. Hr. Geheime Raad von Holstein skal bestaa af tre Slags Lemmer, de første skal være Honorarii, saasom Rostgaard, Tott, Foss &c., de andre Ordinarii, nemlig Gram, Pontoppidan, Wøldike, Scheid, Møllman, Anchersen, Henrichsen (som ellers skal være Secreterer i Collegio) &c., det tredie Slags skal være Adjuncti, hvortil endeel Secreterere og Studentere ere udnævnede: Om dette skal ieg en anden tid give nærmere og vissere underretning. Fra Hr. Iustitz Raad Gram og Hr. Secreterer Hoffman samt flere gode Venner har ieg Min kiære Herre meget tienstligen at hilse; For Resten adbeder ieg mig hans bestandige Venskab. og, næst al Lyksaligheds Tilønskning, lever med inderlig Høiagtning

Velædle Høistærede Vens
tienstærbødige tiener
I. L.

Khvn. d. 11. December 1742.

à Rønne paa Bornholm.

25. December 1742.
TIL TERKEL KLEVE ¹En Del af Brevet har tidligere været trykt hos Nyerup, Langebekiana, S. 17 ff..

Velædle og Velbyrdige,

Høistærede Hr. Iustitz Secretaire!

For at hevne mig paa een og anden af vore gode Venner, som havde lovet at lade mig vide, naar De skrev min kiære Herre til, og Samme ikke har efterkommet, lader ieg dette paa egen Haand indløbe, menende derved at ville oprette en fast uafbedelig Forsømmelse. Og for nogenledes at beviislig giøre en ikke aldeles ugrundet Uskyldighed, da ligger ieg Hannem her for Øine en Latinsk Brevlap, som ieg havde tiltænkt hannem, længe førend ieg havde den ære at erholde Hans sidste saa nette saa overmaade kiærkomne Skrivelse af 9. Nov. Ieg er næsten undseelig ved at lade den samme fremkomme, hvis ieg ikke forud havde den Forsikring, at Hand ikke fortrød paa min Uhøflighed imod Priscianum ²En gammel Grammatiker. og hans Med-Brødre. Treffer ellers saavel mit Latinske som mit Danske Brev Hannem i den stand, som ieg ønsker, da vær forsikret, at det treffer vel. Min kiære Herre behager at tillegge mit seneste Brev nogle alt for høie Dyder, hvor med Han giør mig liden Fornøielse; thi ieg er selv forvisset om min Skrive-Maades ufuldkommenhed, og at den intet mindre fortiener end saadan Roos. Vores Brevvexling igiennem Mr. H. ³H. Henrichsen (Hielmstierne). Hænder var begyndt, men synes ikke at ville blive lykkeligen vedligeholdet. Hans Hilsener ved Mr. Ortved ⁴Fra T. Ortved findes flere Breve til Langebek fra 1742 fl. Han var ansat i Kancelliet og særlig knyttet til Kleve. Se nedf. Nr. 20. var mig uendeligen kiære, og Hans Brev endnu mere, men ingen af Delene saa kiær som snart at kunde see Hans elskværdige Person i en fuldkommen Helbreds-Stand. At idelig Bevegelse s. 15og en vis Spise-Regel ere Hannem hoist tienlige, derom tviler ieg slet intet, men hellere ønsker, at Han altid maae finde Leilighed til den første og Lyst til den sidste, og af begge en kiendelig Forbedring. Mr. Henrichsen er ikke enig med min Hr. Secretaire i de Parisiske Omstændigheder; Min Herre beskylder Supperne for Salt og Peber, Vinen og Lystighederne som slette og maadelige. Mr. H. tvert imod setter en høi Smag paa alle tre dele. Ieg for min Part faaer aldrig store Tanker om Paris, hvor meget end mine derfra hiemkomne Landsmænd prædike om dens ypperlige Fordele og søde Fornøielser, som mest skal bestaae i Opera, samt Fruentimmer- og Spille-Selskaber, eftersom ieg holder slige Poster for et Menneske, der holder Bog over sine Gierniuger og der bør tiene Gud og sit Fædreneland, moxen undværlige og til en stor deel ufornødne, ia for de fleste unge Mennesker, der ikke veed at holde deres Begierlighed i tømme, i mange Henseender heel forraadelige. Ellers glæder det mig, at ieg i min kiære Herre har en Landsmand, der dømmer uden Vild, i det han ikke for meget ophøier det fremmede eller fornedrer vort eget, som en stor deel af vor bereiste Ungdom gierne giør, hvis eneste Ønske efter deres Hiemkomst er, at kunde snart igien komme ud af dette indknebne Land i fri og fremmed Luft, og der leve og døe. Det gaaer vel, saalænge man har en god Pung med sig: Men lad dem med deres blotte Stav gaae over Jordan eller Elben, ieg tviler paa, at Fremmede tage saa vel imod dem, som vi tage imod fremmede Giester.

Det giør mig ondt, at, hvor min gode Herre kommer, der har Mr. H. allerede i Forveien været at fiske, dog har han vel ikke fisket saa reent op, at andre io kand finde noget efter hannem i rørt Vand. Det skiønne Stykke af Corfitz Ulfeld hos Hertugen af Chartrais er min Hr. Secretaire ikke den første, der har aabenbaret, hvo skal være; thi Mr. H. beretter, at man der baade efter hans og andre Danskes Mund har optegnet, at det er Ulfelds Skilderi. For at blive ved Skilderierne, da har M. Herre troffet s. 16Mr. F. . . Skilderie ret vel i sit sidste brev ¹I et Brev, dat. Paris 9. Nov. 1742, skriver Kleve til Langebek: „Hvad skal man sige om Mr. Fursm. [rettet til: F.], det er i Familien og Arten. Var Skade, at hand ey var Legations Secretair i Stude- Ambassaden, for at faa en Forsmag paa Negotien; hand kunde i det mindste lært at distinguere Stude-Horn fra Hiorte-Horn. Men Fædernelandet bør være forsickret om, at en Mand af hans conduite begynder intet omsonst. Ieg misunder ham mere hands Silche-Møe end hands Silche-Fabrique; har ieg iche ære for mine Herrer Auscultanter [Gotthardt Fursman var Ass. auscultans i Højesteret, hvor Kleve var Justits-Sekretær]; Een gaar til Krigen, den anden til sit Kiøbmandsskab; Gud raader for Resten. — — Hvad synes De, om Mr. F. hafde faaet Privilegium paa at trykke Løgne, mulig den Handel skulde blevet ham mere convenable.“; den gode Mand trykker alt det han kand, og kand dog ikke trykke saa mange Penge sammen, han kan holde Brøllup for ²Den 6. Febr. 1743 havde Gotthardt Fursman Bryllup med Else Christine, Datter af Professor Peder Horrebow d. æ.. H. K. M. har tillagt ham 400 Rdlr. aarligen i 5 Aar, NB. med Vilkor, om Trykkeriet faar god Fremgang; Med dette Kongl. Benaadingsbrev har han gaaet fra Herodes til Pilatus og ville have Penge derpaa, men for den deri benævnte conditions Skyld ingen Trøst fundet: Ellers setter han Priserne paa sit Arbeid saa billige, at de, der har ladet trykke hos ham eengang, undsee sig for at giøre ham Uleilighed anden gang. Endnu mere om Skilderier: Mr. Evertsen har af en sær Høflighed tilbudet og overladt til Mr. H. Hertug Ulrichs Skilderi, som han kiøbte paa Michelsens auction, uden at Mr. H. tænkte det allermindste derpaa: Det er vel, at en værdigere Eiermand har faaet det; dog giør det mig ondt, at det ikke kom i min Herres Cabinet, som det først var tiltænkt. Bemeldte lærde Antiqvarius E. har nyligen holdet auction over sine rare doubletter, som virkeligen svarede til det haab, man kunde giøre sig derom, nemlig at det var udsøgt Snavs, der ikke løb i 50 daler, endskiønt han havde giort Ord af at ville bringe dem til 1000 daler. Min Hr. Secretaires Forslag, at en lærd Trebogstavs Mand burde hænge paa det runde s. 17Taarn, er ikke galt, og har foraarsaget mig en god Latter ¹Kleve havde skrevet: „Er den store Antiquarius E. ey endnu hengt? hand burde hengis som en lærd Tyf paa det runde Taarn“. (Trebogstavs Mand, altsaa = Tyv).. Men inden mit Brev sluttes, skal min ringe project i den Materie giøre Giengield, og uden tvil komme Min gode Herre til at lee. Jeg slap Skilderierne for tilig: Mr. Bohne har lovet mig til min Hr. Secretaire en gammel Mand og Kone paa Træ, ikke ret store, som menes at være Holger Rosenkrands og hans Frue; Men om det er den lærde Holger eller den krigske, vides ikke ²At det har været den sidstnævnte Holger Rosenkrantz, fremgaar formentlig deraf, at denne i sin Tid havde været Lensmand paa Bornholm.! Item om Skilderier: H. K. M. har for kort siden besøgt den lille Kunstforvaltergen og af hans Cabinet, foruden nogle faa andre ting, faaet for 30 ducater et lidet miniatur-Stykke med K. Christ. 4 og Frue Kirsten Munk dandsende.

Kand endeli gen et Brev fra Hr. Justitz-R. Gram give Min kiære Herre nogen Fornøielse, glæder det mig, at ieg har den Leilighed, herved at være Aarsag dertil: Justitz- Raaden hilser meget tienstlig, og forsikrer, at, endskiønt han er seen til at skrive, er han dog flittig i at tænke paa Hannem og ved alle Leiligheder at tale til Hans Fordeel. Fortegnelse paa documenter imellem Holland og Danmark vil blivé vanskelig at faae. En Underretning om Danske Medailler, som angaaer S verrig, kand ikke erholdes, førend Hans Majestets Cabinet ved Trykken bliver giort offentlig: Mr. Thiel ³Kobberstikker Johan Herman Thiele (Weilbach, Dansk Konstnerlexikon. Molbech, Vidensk. Selsk. Hist. S. 10)., Mr. Partenet ⁴Jean Blaise des Roches de Parthenay, en Franskmand, der i mange Aar opholdt sig i Kjøbenhavn, Forfatter af forskjellige Skrifter paa Fransk og Dansk, bl. a. en Danmarkshistorie paa Fransk i 7 Bind (s. Dsk. biogr. Lex. IV, 247). og Mr. Wadskiœr ⁵Den bekjendte Chr. Fred. Wadskiær, der efter længe at have levet af tilfældigt litterært Arbejde, endelig blev Professor, først i Sorø, siden i Kjøbenhavn. arbeide s. 18derpaa af alle Kræfter, og Mønt-Commissionen driver derpaa med al Nidkiærhed. Mr. Henrichsen vil forære H. Majsts. Cabinet 4 à 6 Stykker rare Mynter, deriblandt Henr. Rantzovs Medaille. Han vil tillige lade dem aftegne og giøre Beskrivelse derover, og indgive samme Skrift tillige med Mønterne. Hvad vil nu min kiære Herre tænke om sit Fædreneland, Man har for i disse tider at oprette et Antiquitæts-Collegium, hvis Præses skal være H. Ex. Hr. Geh. R. v. Holstein, og skal bestaae af tre Slags Lemmer: de første skal være Honorarii, saasom Rostgaard, Tott, Foss, Holberg &c. De andre Ordinarii, saasom Gram, Wøldike, Pontoppidan, Scheid, Anchersen, Møllman, Henrichsen skal være baade Membrum og Secretaire i Collegio. Det tredie Slags skal kaldes adjuncti og bestaae af nogle Secretairer og Studentere, saasom Hoffmand ¹Den tidligere nævnte Hans Hofman., Fieldsted ²Andreas Fielstrup var Assessor auscultans i Højesteret og Sekretær i danske Kancelli., Thestrup ³Frants Thestrup, Sekretær i danske Kancelli., Wadskiær, Møller Flensburgensis ⁴Ol. Henr. Møller, da Huslærer hos Konsistorialraad, Sognepræst ved Petri Kirke, A. C. Rohn, 1744 Prof. Hist. Lit. ved Universitetet, senere Rektor i Flensborg., Mr. Olsen ⁵Sikkert den bekjendte lærde Islænder Jon Olafson af Grunnavik., og ieg uværdig bliver vel og Bud eller Fyrbøder derved: Men ieg for min Part har i Sinde at betakke mig derfor og bede, at ieg enten gandske maae være fri eller bie, indtil ieg kand fortiene Sted iblandt de rette Membra: thi i et Collegio, som iust angaaer de ting, som ieg i en 8 Aars tid aleneste har lagt mig efter, vil ieg nødig være Dreng under mange, som neppe har kiget ind i saadane ting, og ikke engang har ret Smag paa nogen Part af vore Antiqvitæter. Justitz R. Gram har aldrig lukket sin Mund op til mig i den Materie; Ieg holder og gode Miner. Ellers har ieg sagt mine Tanker til en god Ven, som gierne maae bringe det for igien; Den samme bragte mig denne tidende som en stor Høitid og Naadesbeviisning, at der iblandt s. 19andre var giort Forslag paa mig at blive Adjunctus. Taksigelsen blev efter Naaden. Men ieg bad ved samme Leilighed, at man io ikke vilde glemme at give Hr. Secretaire Kleve et godt Sted, hvortil svaredes, at han ikke skulde blive glemt, naar han kom hiem. Kiære Herre, heraf lærer han saa meget, at han ikke altfor længe maae forhale sin Hiemkomst, Ieg skulde vel haabe, at Mr. Duwahl, som af ovenmeldte ære har faaet en alen til sin Vext ¹Kunstkammerforvalter Johan Salomon Wahl eller du Wahl (til hvis Lidenhed der ogsaa hentydes ovf. S. 17)., samt Mr. Partinet og andre uomgængelige Antiqvitatum nostrarum monarchæ ikke blive glemte. Spørsmaal, hvad Sted skal den lærde Antiquarius E. have i dette lærde Selskab; Min project, som ieg før lovede, skal være, at siden et stort Collegium kand og behøve en god Klokke, kunde han propter communia studia vel bruges til Knebel, og de altsaa paa begge sider blive veltiente, i det Selskabet fik en lærd Klokke at gaa efter, og Klokken et lærdt Sted at hænge paa ²Den Mand, som der her og i det foregaaende satiriseres over. var vistnok den Peder Ewertsen, „boende i Bryggergaarden paa Nørregade“, der 1757 ved Auktion lod bortsælge en ret anselig Samling Bøger og Skilderier. (Katalog i Hielmstiernes Saml. 1313. 4°)..

J. Langebeks Breve.

2

For nu at blive ved Lærde Selskaber, da giorde Hr. Seer. Henrichsen d. 15. Dec. om Aftenen et lærdt Giestebud, men der hos saa prægtigt, saa herligt, ut nihil supra: Selskabet bestod i 6 Personer, nemlig Rostgaard, Tott, Foss, Gram, Capt. Schulenborg (som er bleven General Auditeur i Norge) og Mr. H. selv: Alt hvad de enten saae eller smagte der, var saa lekkert, ia saa forundringsværdigt, at de der forestillede sig Paris i sin fuldkomneste Herlighed. At ellers min Herre kand giøre sig et begreb om Hr. Secr. Henrichsens Leilighed, da har han alle de Værelser paa anden og tredie Etage ud til Stranden; Paa den øverste Etage, hvortil er ført en ny Trappe op, har han een Sal til sit Bibliothek, een til sit Skilderi-Cabinet, og et Sovekammer: Paa den anden Etage har han sin daglige StudereStue, s. 20sin audience-Stue og en anden stadse-Sal: Alle de Værelser og Trapper vare den Aften besat med hvide Voxlys, og over 30 alene i Salen hvor de spisede. Om tiisdagen derefter til Middag giorde Tott et stort Giestebud, hvor igien var Henrichsen, Rostgaard, Gram, Bing, Wøldike, Anchersen, Kall, Møllman, Duwahl, og en stor suite af lærde Folk. Greve Rantzou havde lovet at komme til Henrichsen, men undskyldte sig siden ved Skrivelse. Til sidste Geburtsdage holdtes her paa Academiet en stor og høitidelig Doctor-Grad, da Biskop Hagerop, Prof. Reuss, Lect. Rosenstand, Provst Nannestad og Provst Bredenberg bleve Doctores Theol. og Krigs-Raad Hedegaard, Prof. Kofod og Prof. Møllman bleve Doctores Iuris, og i nogle dage derefter gik det ikke løs paa andet end Doctor-Gilder hos Hr. Geh. R. v. Holstein, hos Bispen, hos Thestrup &c. I Torsdag d. 20. Dec. gik H. E. Hr. Geh. R. Berckentin i Ambassade her fra til Stockholm, havende med sig Greve Rantzou som Cavalier, Secr. Schneider, een eller to Kongl. Pager, nogle Kongl. Laquais &c. De har taget imod H. E. med Skyden og stor Æresbeviisning paa de Svenske Grændser. Han kom ikke heraf Khvn før aften; Aarsagea var, at H. E. først vilde have Ende paa den tvistige Sag imellem de begge Brødre Greverne af Reventlou ¹Conrad Detlev og Christian Detlev Reventlow, Sønner af den Grev Christian Detlev R., der 1729 erigerede Grevskabet Christianssæde († 1738). , hvilken blev saaledes bilagt, at den ældste skal give den yngste 40,000 Rd. Om vore Troppers Marche har her paa nogen tid været Snak og Alarm nok, nu er alting stille igien.

2*

Fra Hr. Justitz Raad Henrichsens ²Niels Henrichsen, Viceborgmester i Kjøbenhavn, oftnævnte Sekretær H. Henrichsens Fader. Huus, hvor ieg i dag har den ære at komme, kand ieg hilse meget flittig. Hr. Secr. H. var forleden meget plaget af Hoved- og Tandpine, men nu gandske frisk. I sær lader den gode Hr. Conf. R. Rostgaard, som i gaar reiste her fra Staden, meget venligen hilse, og glæder sig hierteligen over min Herres s. 21Velgaaende. Hr. Secretaire Hoffman og andre Venner formelde deres Hilsen. Den yngre Secr. Hoffman ¹Thøger (eller Tycho) Hofman (s. Dsk. biogr. Lex. VII, 500). og Justitz R. Berregaard ²Frederik Berregaard (Dsk. biog. Lex. II, 172). ere nu i Leipzig. Til Slutning forsikrer ieg mig selv om Hans Venskabs bestandighed og beder, at dette mit Brev for visse particularia ikke maae komme for andres Øine. Venter med Længsel at glædes igien med et lidet Brev. Ønsker Hannem af Hiertet et velsignet Nyt Aar og alt det som kand forfremme Hans Velstand og Lyksalighed, forblivende med en hiertelig Oprigtighed Hans høistforbundne tiener

I. L.

Kh. d. 25. Dec. 1742.

Til Hr. Justitz Secretaire Kleve à Paris.

1. Januar 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høiædle og Velbaarne Hr. Conferentz Raad,
Høigunstige Herre!

Det allerførste, ieg i dette lyksaligen begyndte Ny Aar sætter Pen paa Papir til, er at give Deres Velbaarenhed en skreven Forsikring, saavel om den hiertelige Taknemmelighed, med hvilken ieg erkiender al den Godhed, ieg af D. V. i det afvigte Aar har oppebaaret, som om de inderlige Ønsker, ved hvilke ieg af Himlens Gud tilbeder D. V. alle de Velsignelser, som nogen Yndling i Verden sin mægtigste Velynder kand ønske og tilbede. Den Allerhøieste selv være D. V. beste og eneste Nytaars Gave! En Gave, som formaaer mere end alle Verdens Givere! En Gave, som selv giver et langt Liv, en fuldkommen Helbred, et fornøiet Sind og en bestandig Lyksalighed! See, disse Virkninger af en saa dyrebar Gave er det, ieg herved har den Ære at s. 22ønske over D. V. og kiære Familie, af hvis Velstand ieg da ikke kand andet end spaae mit Fædreneland, der glæder sig at have i D. V. saa velsindet en Patriot, en uimodsigelig Fordeel og Anseelse, og mig selv, der kand rose mig af saa bevaagen en Patron, en uforanderlig Gunst og tilvoxende Lykke, som fremdeles skal opmuntre mig til at vise daglige Prøver af den uafladelige Pligt, hvortil ieg i Hiertet finder mig forbunden. Men førend ieg slutter, faaer ieg at meddele det fattige Nyt, som ieg for denne Gang veed at melde om. Man siger, at H. E. General L. Numsen ¹Generallieutenant Michel Numsen, Oversekretær for Landetaten. har kiøbt Greve Wedels Gaard i Dronningens brede Gade for 9000 og nogle 100 Rdlr. Kammertiener Schrøder ²Johan Christian Schrøder. skal tillige være bleven Cabinets Secreterer. Kammer Junker Bheder ³Postdirektør Vilhelm Ludvig v. Rheder. er bleven Etats Raad, Cancelli Raad von Bergen ⁴Borgmester Andreas v. Bergen, siden Landsdommer i Fyn. i Odense Justitz Raad, en Kiøbmand sammesteds ved Navn Dreyer Cancelli Raad, og et ungt Menneske fra Norge navnlig Brinch Commerce Raad (at det er Hans Brinch, skulde ieg neppe troe) ⁵Hans Navn var Søren Brinch.. Vores gode Biskop ⁶Peder Hersleb. har været temmelig syg i Julen; troer dog, han kommer sig. Ieg spisede i aftes til Hr. Justitz Raad Henrichsens, som selv befandt sig meget upasselig: Over borde blev D. V.s Sundhed erindret af Mr. Henrichsen, som tillige ønskede D. V. et lyksaligt Nytaar. For Resten skal ieg beflitte mig paa i det ny Aar med den gamle Ærbødighed at forblive

Deres Velbaarenheds
underdanige tiener
I. L.

Khvn. d. 1. Ianuarii 1743.

Til Hr. Conferentz Raad Rostgaard à Kraagerup.

1. Januar 1743.
TIL HENRIK HENRICHSEN.

Nobilissime et amantissime
Domine Henrichsen.

Cum felici faustoqve novi anni auspicio omnem Tibi felicitatem ex animo apprecor, qvæ digna meritis Tuis prcemia tribuat, qvæ Tibi cumulum gaudii votorumqve omnium complementum adferat et conservet! Sit virtutis Tuæ fortuna comes, viribusqve corporis alacritas animi et vitæ longinqvitas conjuncta! Qvo voto, qvibus precibus, magnum patriæ emolumentum ac splendorem, certissimam propinqvis Tuis et bonis omnibus voluptatem, continuam mihi amicitiam ac favorem ominari, imo polliceri, facilè audeo.

Liber hic, qvam strenæ loco votis adjungo, qvemqve raræ Tuæ ac selectæ Bibliothecæ sacrari cupio, pellibus qvidem exiguis arctatur; Auctoris vero et Interpretis gloria ingens. Nicolaus Hemmingius librum Danice scripsit, Gudbrandus Thorlacius Islandice vertit, ille summus in Dania Theologus, hic magnus in Islandia Episcopus, uterqve apud suos literarum bonarumqve artium princeps institutor, utriusqve in Ecclesiam et Scholas patrias æterna merita, utriusqve nomen a mortalitate adsertum. Accipe in memoriam datoris libellum, eiqve decentem in forulis Tuis locum adsigna, sordidum qvidem et tanto amico indignum munusculum, niece verò rerum conditioni animiqve adfectioni qvodammodo conveniens. A Klevio nostro literas hodie accepi, ille Te plurimum salvere jubet. Vale et fave

I. L.

Havniæ Calendis Ianuariis A. MDCCXLIII.

Til Hr. Secreterer Henrichsen á son logis.

I en Efterskrift anføres den udførlige islandske Titel paa Gudbrand Thorlaksens Oversættelse at N. Hemmingsens „Livsens Vej“.

4.Januar 1743.
TIL NIELS ØSTERILD. ¹Var Student for Thisted Skole, fra hvilken Langebek ogsaa i sin Tid var dimitteret. Han var Huslærer paa Ravnstrup i Herlufmagle Sogn, og blev 1751 Sognepræst paa Ovrø.

Høistærede Monsieur Østerild,

Begge Deres meget høflige og kiærkomne Breve af 2. Dec. og 1. Ianuar sidst afvigte har ieg gandske rigtig erholdet, og takker af Hiertet for Deres velmente og kiærlige Ønsker, men der hos reent ud bekiender, at ieg i ingen Maader har fortient den Taksigelse, som De behager at aflegge mig med. Gud give, ieg maatte blive saa lykkelig at kunde giøre mig værdig til Deres Tak og oprigtige Hierte, det er, at ieg maatte finde Leilighed til at udvise nogen Tieneste imod Dem, som var Tak værd, da maae De være forsikret, at ingen Fliid eller Umag skulde spares, saavidt i mine ringe Ævne staaer, til at befordre Deres Velfærd. Af Conditioner har ieg ingen havt, som kunde være Dem tienlig eller behagelig: Men vær forvisset om, at ieg ikke skal forglemme, enten at bekymre mig der om, eller tilkiendegive Dem, om og naar ieg maatte have nogen, som De kunde skøtte om. Vel har en god Ven talet til mig om en Student til en Forpagter ude ved Calundborg: Men fordi det er saa langt fra Kiøbenhavn, Lønnen ikkun liden, nemlig 20 Rdlr., og Børnene mange, sluttede ieg strax, at conditionen ikke vilde blive Dem anstændig, og lod den derfore uden videre Bekymring gaae bort. Hvad De ellers i Deres sidste gode Skrivelse behager at melde om vore Troppers og Flodens udrustelse, da er det vel sandt, at mand for nogen tiid siden var dermed i heftig Arbeid, men nu igien paa nogen tiid har alting været gandske stille; og Gud give os at sidde stille i den ønskelige Rolighed: Men skulde det igien yttre sig, at enten Skibe eller Landfolk skal ud, da maae De forlade Dem til, at ieg strax skal forhøre s. 25mig om, hvad Vei andre tage, som søge at befordres enten til Skibs- eller Feldt-Præst, og ufortøvet lade Dennem det vide.

Imidlertid faaer De i alle ting at haabe til det bedste, og glæde Dem i den samme Trøst, som ieg og andre fattige Børn har, der maa slæbe og stræbe os igiennem Verden, nemlig Guds faderlige og forunderlige Forsyn for sine Troende, hvis Virkninger gandske vist ere os langt nærmere og større, end vi oftest troe eller tænke. For Resten veed ieg ikke bedre at ønske Dennem i dette Nye Aar og fremdeles, end Guds bestandige Varetægt og kraftige Velsignelse til aid Deres Foretagende, og til alt det, som i nogen Maade kand forfremme Deres Lyksalighed, hvornæst ieg med en hiertelig Hengivenhed stedse skal beflitte mig paa at være

Høistærede Monsieur Østerild
Deres
tienstberedvilligste tiener og
oprigtige Ven.

Kiøbenhavn, d. 4. Ianuarii 1743.

à Raunstrup.

5. Januar 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Begge D. V.s gunstige Skrivelser af 3. og 4. hums haver ieg bekommet, og takker af et ærbødigt Hierte, saavel for det kiærlige Ønske, som for den gunstige Forsikring om en bestandig Bevaagenhed, den ieg saa meget mindre tviler om, som ieg nu i saa mange Aar baade har haft saa store og anseelige Prøver deraf, og herefter med Guds Hielp skal beflitte mig paa at giøre mig mere og mere værdig dertil.

Naar Vognen bringer Uhrmageren op igien, vil ieg af den Leilighed betiene mig til at tage imod D. V.s Godhed, s. 26haaben de, at D. V. efter Løfte et par Dage forud giver mig Underretning derom.

Ellers faar ieg nok forinden al bede D. V. om noget til Gassens Forøgelse, eftersom det vel ikke vil feile, at der io vil blive een og anden Udgift saavel til Monsieur von der Maases ¹Rostgaards Dattersøn, Frederik v. d. Maase. som muligen til D. V.s egen Fornødenhed, og ieg maae vel ogsaa forsyne Mr. v. d. Maase med noget til fornødent brug i min Fraværelse.

At melde om Nyt, da muligt D. V. vel allerede har hørt, at Iustitarius Seckmand ²Diderik Seckmann, Justitiarius i Højesteret (s. Rørdam, Hist. Saml. og Studier II, 269). døde Nytaars Morgen Kl. 3, efterat han om Nytaarsaften havde været frisk og til bords med de andre og ikke blev ret syg før mod Midnat. Samme Nytaars Aften giorde den Russiske Minister Baron Korf et meget stort Ball, som saalænge tilforn havde været snakket om, og Fredag Aften næst for ved havde lustitz R. Thestrup ³Christian Thestrup, Professor ved Universitetet og Assessor i Højesteret. et stort Selskab, som med Spil og Dands holdt sig lystig til om Morgenen Kl. 3, da Lystigheden blev spildt formedelst en Ildebrand, som opkom paa Kiøbmagergade og lagde den øverste Deel af et Huus øde. Jeg forbliver

Høigunstiges Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 5. Ian. 1743.

8. Januar 1743.
Til FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Ieg kand ikke efterlade strax at give D. V. tilkiende, at ieg i aftes rigtigen har bekommet D. V.s gunstige Skrivelse s. 27og den derudi indlagde Banco-Seddel paa 100 Rdlr., som ieg paa omskrevne Maade skal anvende og rigtig giøre Rede og Regnskab for. — —Tiden tillader mig ikke denne Gang at eftersee eller conferere med Hr. Iustitz R. Gram angaaende Omstændighederne med Lexicon ¹Om det danske Lexikon, som Rostgaard havde paabegyndt, og Langebek siden arbejdede paa i mange Aar, og hvorfor han, saa længe Rostgaard levede, fik Betaling af denne, kan henvises til Rostgaards Brev af 1. Febr. 1740 til Langebek, trykt i Lüxdorphiana ved Nyerup, S. 277 ff. Sml. C. Molbech i Nye Danske Mag. V, 271 tf. og navnlig Bruun, Fr. Rostgaard og hans Samtid I, 440 ff.. Saa meget erindrer ieg, at Arbeidet begyndte ²Tilføjelse med Rostgaards Haand: begyndendis i B. hvor han slap,, saasnart Contracten var skreven, nemlig d. 23. Octob. 1741. Hvad Nyt angaaer, da har der vel andre meldet D. V., at Enkedronningen ligger farlig syg af Børnekopperne, hvilken Tidende een af bendes Laquais, som i Løverdags drog fra Clausholm, i gaar Morges har bragt Frue Grevinde Laurvigen ³Ulrikke Eleonora Reventlow (gift med Grev Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen), Søster til Enkedronning Anna Sofie., som derover er gaaet til Sengs.

I Løverdags blev Sl. Sechmand begraven, og er Etatz R. Schouboe ⁴Ole Borch Schouboe, hidtil Assessor i Højesteret. bleven Iustitiarius igien, ved hvilken Forandring man siger, at Mr. Lowsens ⁵Andreas Lowson, Højesteretsadvokat. actier temmeligen ere faldne. Man mener nu, at Mr. Kleve faaer sin fulde Løn som Iustitz Secreterer. Etatz R. von Støcken ⁶Christian von Støcken til Gammelgaard, Assessor i Højesteret og i Hofretten. har faaet 200 Rdlrs. tillæg, Iustitz Raad Munch ⁷Laurits Munch, Assessor i Højesteret. 200 Rdlr. og Assessor Albertin ⁸Peter Albertin, Assessor i Højesteret og i Hofretten (s. Dsk. biogr. Lex. I, 171). 200 Rdlr. Skibene, som skal udrustes, ere nu udnævnede, ligeledes alle Officererne. Den yngste Greve Laurvig ⁹Christian Conrad Danneskiold-Laurvigen (s. D. biogr. Lex. IV, 182). har faaet sin Ordre, at han skal staae under s. 28Commandeur Tønders Commando uden tvil paa den Norske Løve. Ieg forbliver med sædvanlig ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Kh. d. 8. Ianuar 1743.

Udskrift:
A Monsieur
Monsieur de Rostgaard
Conseiller des Conferences
du Roy
à
Kraagerop.

Franco.

11. Januar 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Skal det komme an paa at betiene sig af nogens Godhed, da giver ieg ingen deri det ringeste efter. D. V. har i sin sidste gunstige Skrivelse af 9. huius forundt mig en kiærkommen Frihed, hvilken ieg herved uden Undseelse bruger til at anmode D. V. om en Vogn, med hvilken ieg næstkommende Tiisdag om Gud vil kunde reise til Kraagerop, eftersom ieg har indrettet mine Sager saaledes, at ieg paa Mandag Aften kand være gandske færdig til Reisen: Men skulde det ikke falde D. V. beleiligt før længere hen i Ugen, skal det være min Skyldighed at bie derefter. — — Nyt erindrer ieg i en Hast intet, uden at Byfogden Iustitz Raad Jentoft er bleven Assessor i Høieste Ret ¹Iver Jentoft blev 12. Jan, 1731 Byfoged i Kjøbenhavn; 6 Juni s. A. Kancelliraad; 6. Juni 1740 Justitsraad. Døde 17. Okt. 1744. Efterretningen om, at han er bleven Assessor i Højesteret, synes ikke at være rigtig.. Mr. Henrichsen, s. 29som nu har faaet alle sine Sager hiem, har leveret mig den Engelske Mechaniske bog om Handverker ¹Handy crafts (Rostgaard t. Langebek 2. Febr. 1743)., som ieg ved min Ankomst skal have den Ære at levere D. V. I det øvrige forbliver med største Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 11. Ianuar 1742 ²Dette Aarstal bør utvivlsomt rettes til 1743. Det er gaaet Langebek, som det ofte sker ved Begyndelsen af et nyt Aar, at man uvilkaarlig af gammel Vane skriver det forløbne Aars Tal.

15. Januar 1743.
TIL TERKEL KLEVE ³Noget af dette Brev er tidligere trykt i Langebekiana ved Nyerup, S. 22 ff..

Velædle og Velb. Høitærede
Hr. Iustitz-Secreterer!

Det allersidste Brev, ieg skrev i afvigte Aar, var det, som ieg Iuledag lod afgaae til min kiære Herre, og det allerførste Brev, ieg i dette Aar bekom, var Hans angeneme af 17. Decembris, som ieg iust Nytaarsdagen selv blev glædet og æret med. I begge Dele, mener ieg, til min Fordeel at ligge et vist Omen skiult, og sandeligen maae det være et godt Tegn, at een og den samme Ven er baade Begyndelse og Ende, Ia at saa elskværdig, saa oprigtig, saa velundende en Ven er baade den første og den sidste, man i Aaret har at bestille med. Om ieg i det forige Aar saaledes har opført mig imod hannem, at Enden kand kaldes god, tør ieg ikke sige: Men det maae ieg tilstaae, at Hans artige Skrivelse og kiærlige Ønsker har giort mig en glædelig Begyndelse af dette Aar, og spaar mig om noget virkeligt godt inden Aarets Udgang. I det ringeste har ieg fra Hans s. 30kiære Haand en fuldkommen Forsikring om et velmenende Hierte og et bestandigt Venskab, qva nihil mihi prius, nihil antiqvius. Bliver da bemeldte Omen i ingen anden ting opfyldt, skal dets Fuldkommelse i dette ene Stykke være mig nok, at min kiære Herres Venskab maa være det første og det sidste, som ieg iblandt andre Sinds- Forlystelser kand have at rose mig af. Kunde mit eenfoldige Hiertes Ønsker formaae noget til Hans Fordeel i dette lyksaligen begyndte Ny Aar, da skulde der slet intet feile Hannem af alt det, der kand befordre Hans Legems Helbred og Sinds Fornøielighed, og visseligen skulle nærværende Omstændigheder faae et langt ønskeligere og Hannem behageligere Udfald, end det vel har Udseende til. Vedkommende har intet mindre sparet end al optænkelig Umag; der har været godt Haab og gode Løfter, Men Ulykken er, at de ere saa mange og raske Munde, der snappes endog om det Bid Brød, som en anden med rette tilkom. Det skal smerte mig saa meget som nogen, om Retten ikke nyder sin Gang; Men hvad skal man sige, Man faar at haabe det bedste og opholde sig med den Fortrøstning, at Gud kan giøre alting godt, og bedre end vi selv kand forestille os. Vel har een af vore gode Venner været mistænkt som en Medbeiler til denne Brud, men ieg tør med en god Samvittighed undskylde den samme, og bekræfte, at om han i disse tider nyder noget, som er giort meget ord af, da bliver det den Løn eller noget af den Løn, som den ny Ceremoni-Mester v. H. ¹Georg Frederik v. Holstein (s. Danmarks Adels Aarbog 1885. S. 198). tilforn havde som Assessor i Cancelliet.

Den Anmerkning, min Herre behager at giøre over de Lærde i Paris, staaer mig ret an, og hiælper meget til at stoppe Munden paa de Skriftkloge, der har alt for høie Tanker om de Parisiske Fuldkommenheder. Ieg ligger i daglig Klameri paa mit Fædrelands Vegne, og maae med Ærgrelse fornemme, s. 31at, om de var een eller hundrede, der har været i Paris, saa ere de lige gode og enige i at rose det hos Fremmede, som er liden Roos værdt, og laste det hos deres egne som er liden Last værdt. Jeg tilstaaer, at der er Klinte iblandt Hveden hos os, og ieg er vel ikke saa gal at negte. at der findes Hvede iblandt Klinten paa andre Steder. Det er ingen Kunst at blive anseet for Lærd, naar al Verden anhører Folkes ringe og opblæste Viisdom med Forundring, naar man ikke siger dem et Ord imod, giver dem Ret i alle ting, og antager hvert Ord som et Svar fra Oraculet til Belphis: Men, kommer der en eenfoldig Dansk literatus, som endnu ikke har lært etter Hieronymi Dandse Bog ¹Henrik Hieronymi, der i mange Aar var Dansemester i Kjøbenhavn, udgav 1742 en „Dansebog“ (Nyerup, Lit. Lex. S. 252). regelmæssig at giøre reverencer, i færd med den stortalende Pariser, og af en taabelig Uhøflighed plumper ind i den Høilærde Mands Tale med en liden og ikke ugrundet Indvending, kunde der let blive Splid i Kortet ²Mon der ikke i alt dette skulde være en Hentydning bl. a. til Sekretær H. Henrichsen, der kom hjem fra Frankrig som en fuldblods Pariser?. Hvorom alting er, saa glæder det mig, at min gode Herre beviser sig at være en velsindet og grundig Dansk Patriot, der dømmer uden Vild, og ikke saa letsindigen lader sig indtage af et vellystigt Væsen og en utidig Høflighed til at agte sit Fæderne Land imod fremmede Lande som en Bly-Kugle imod et Guld-Æble, eller som en vild Krat imod en vel plantet Paradis. Den Trette angaaende, at vore Danske Fruentimmer i Almindelighed ikke skulle være saa vel opdragne, saa bemidlede, eller saa smukke som de Parisiske eller Engelske Piger, da lader ieg den staae ved sit Værd, og mener, at, om Vores maaske skulde mangle noget i de to første Poster, give de dog Fremmede i Smukhed slet intet efter: Dette maae man dog lade de Franske Møer, at de forstaae bedre end de Danske at betiene sig af Sminke-Flasken, og altsaa kand til et Syn vere smukke nok, ligesaavel som endeel s. 32af deres Mands-Personer til at høre engang kand synes temmeligen høilærde; Men naar Sminken tages af, og begge Parter betragtes ved Dagens Lys, kand der komme en slet Skikkelse nok herud.

Hvad Hans Sager fra Holland angaaer, da maae de for lang tid siden være ankomne, men om det er een eller to Pakker, kand ieg ikke sige, thi der har altid været noget i Veien, saa ieg endnu ikke har seet dem. Ellers har Hr. Conferentz Raad Tott for nogen tid siden spurgt mig, hvor han skulle levere Betaling for den Bog fra Gøttingen; men hverken Mr. Ortved eller ieg veed nogen Beskeed derom. Bemeldte Herre lader meget flittig hilse, og takker for hans gode Skrivelse, som han selv enten i dag eller paa Løverdag vil have den Ære at svare paa, og da tillige give sine Tanker tilkiende om de Bøger, Han mueligt i Paris maatte forlange. Skulde det være vist, som Hr. Conferentz Raaden berettede, at Min Hr. Iustitz-Secreterer ved disse Forandringer skulde have erholdt 300 Rdlr. Forbedring, da er det dog nogen Trøst, og glæder mig af Hiertet, og kand ieg bevidne, at Hr. Conferentz Raaden var meget fornøiet derover, men havde dog hellere undt Hannem Tienesten heelt og holdent.

Min Herre begierer Underretning, hvo vores Norske Blanca har været. Jeg veed i en Hast ingen anden af det Navn, end Kong Magnus Smeks Dronning i S verrig, som var Moder til Kong Hangen, Dronning Margrethes Gemal og Kong Olufs Fader. Blanca var en Fransk Prinsesse ex domo Valesia, Comitis Namurensis Datter, hun blev gift til Sverig ikke længe efter 1330, avlede med Kong Magnus to Sønner og 3 à 4 Døttre. Hun fik sin ene Søn til Konge i Norge og giorde for hannem det Giftermaal med Dr. Margrethe imod Stændernes Villie. Den anden Søn Erich, som, da Faderen blev afsat, kom paa den Svenske Throne, skal hun selv have forgivet med Slangeblod, og sat sin Gemal Kong Magnus igien paa Thronen. Hendes Livgeding, som K. Magnus 1343 gav hende, var Bohus, Malstrand og Elversyssel i Norge. Hun døde 1365 og s. 33har udstaaet meget for sin urolige Herre. Dette er saa meget ieg for denne gang om Dronning Blanca veed at melde. Ellers erindrer ieg, at Min Herre i eet af sine forige Breve har forlanget at vide, om der har været nogen Fransk Ambassadeur i Danmark af det Navn Danæus? JNei, kiære Herre, Man tager nok feil i Navnet, og vil mene den berømmelige Carolus Dancæus, som var Fransk residerende Gesandt i Danmark omtrent i 40. Aar, og døde her i Kiøbenhavn d. 12. Octob. 1589, gammel 80. Aar, og blev begraven i vor Frue Kirke. Han havde tient fire Konger i Frankrig med stor Troskab og var meget afholden her hos K. Christian den 3. og K. Frid. den 2den. Han har giort Danmark gode tienester i den langvarige Svenske Feyde og beviist megen Flid og Nidkiærhed ved den Stetinske Fred. Han var en meget lærd Mand og har elsket alle lærde Folk, og igien været høit elsket baade af Lærde og Ulærde her i Danmark. Han har været en meget godgiørende Mand, saa at, da hans Løn engang paa nogle Aar holdt op formedelst de indbyrdes Uroligheder i Frankrig, og han maatte sette sig i stor Vidtløftighed, har han dog ikke ladet af at udøse sine sædvanlige og store Almisser til Fattige. Mange Bøger skal i de Tider for hans store Dyders Skyld være hannem dedicerede. Han skal have forfattet de Efterretninger, som findes i en Bog, kaldet Thesaurus Politicus, og Mercatoris Atlante, angaaende Danmarks Rige. Kunde Min Hr. Secreterer komme over endeel particularia angaaende denne brave Herre og andre Franske Gesandter, som har giort Danmark tieneste, vilde det blive noget smukt og behageligt for os Danske Patrioter.

Her har gaaet en Snak, at en Winslon i Paris skulle være død. Om det er sandt eller Løgn, og om det er den gamle ¹Den berømte Læge Jacob Benignus Winsløv. eller unge ²Fornævntes Brodersøn, Medailleur Pet. Chr. Winsløv. , derom vilde ieg ved Leilighed udbede mig nogen vis Kundskab. Mag. Horrebon ³Christian Horrebow (s. Dsk. biogr. Lex. VIII, 106). er i disse s. 34Tider ble ven Professor Extraordinarius, og skal succedere sin Fader, naar han ved Døden afgaaer. Hr. Secr. Henrichsen har fornyligen foræret til H. K. Majst.s Cabinet 6 rare Danske Mønter, og tillige overgivet en Aftegning og Beskrivelse paa dem. Om ieg erindrer ret, vare Mønterne disse: En Hardecnut, en bracteat, tvende af Frid. Imi, een med Henr. Rantzous Billede, og een slagen paa Doet. Lassenium. Dog maae min kiære Herre ikke lade sig merke dermed, uden Mr. H. melder noget derom. Doet. Wøldike er den første, som er kommen i det ny Lærde Selskab, siden det af Mønt- Commissionen er ble ven omstøbt til et antiqvitæts-Collegium. Man venter med det første at see noget fra H. K. M. angaaende samme Selskabs Indrettelse. I April Maaned reiser Mr. Henrichsen ud paa Landet, eftersom han nu gandske har taget sig directionen paa over sin Faders Gods, og lægger sig nu med al Magt efter at blive en god Landmand. Mr. H. har nu først i forige Uge faaet sine Sager fra Engelland; de har været mange slette Skiebner undergivne, dog nogenledes uskadde hiemkomne. Vores gode Biskop har en tid lang været temmelig hart deran igien. Oberst Lieutenant Langhorns ¹Magnus Langhorn, Slotsforvalter og Kommandeur paa Rosenborg (s. Nyerups Lit. Lex. S. 335).Frue er nyligen død i Barsel-Seng. At Enke-Dronningen døde paa Clausholm d. 7. Ian. sidst, efterat hun i fiorten Dage havde været syg af Børne-Kopper, har andre vel meldet, ligeledes at Kamer-Herre Reetz og Iustitz R. Kaalund har faaet Ordre til at forseigle paa Clausholm og at eftersee, hvad Brevskaber der findes, og om der er giort nogen disposition, hvorefter saavel Sorgen som Begravelsen vil blive indrettet. Han har vel og hørt, at vi her ere i Arbeide med at udruste en liden Flode paa tolv Rangs-Skibe og 6. Fregatter, hvortil Officererne ere udnævnede; det fornemmeste Skib skal Conimandeur Tønder føre, under hvis Commando den unge Greve af Laurvigen og Capitain Iudichær skal staae. Den unge Greve Daneskiold s. 35skal føre eet af Skibene. Sidst i denne Maaned, om Gud vil, reiser ieg efter Sædvane ud paa Landet til Hr. Conferentz Raad Rostgaard, og bliver der en 4 à 6 Uger til visse. Imidlertid vil ieg bede, at Min Hr. Iustitz Secreterer ikke derfor glemmer mig, da ieg forsikrer, at Hans Breve ikke blive mig mindre kiærkomne paa Kraage- rup end i Kiøbenhafn. Hr. Secreterer Hofman hilser meget venligen. Ieg haaber inden Foraaret at kunde om hannem melde noget godt Nyt. Hr. Iustitz Raad Gram lader og tienstligen hilse; ieg haaber, at min Herre har faaet hans Brev, som gik bort under mit seneste. Ønskede gierne at vide, om vi maae vente den Glæde at see min kiære Herre tilstundende Sommer. Vil for det øvrige altid beflitte mig paa, med en besønderlig Høiagtning at henleve

J. Langebeks Breve.

3

Velædle og Velb. Høistærede Hr. Iustitz Secretaire
Hans ydmygste og tienstforbundne Tiener
I. L.

Khavn d. 15. Ianuar 1743.

P. AS. Mr. Hofman ¹Thøger (Thyco) Hofman. i Leipzig har nylig ladet stikke Griffenfeld i Koberstykke, in 8V0, og vil formodentlig give hans Historie ud.

Til Hr. Iustitz Secreterer Kleve à Paris.

21. Januar 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Ieg har rigtigen bekommet de tre sidste D. V.s gunstige Skrivelser. — Det første af disse Breve foraarsagede mig ikke en liden bekymring over D. V.s og de kiære Frøkeners s. 36Upasselighed af den her i Kiøbenhavn kaldede Modens Syge ¹Denne Sygdom beskrives af Rostgaard som en Art Influenza („forfærdelig Hoste og Snue, og tilsidst, til et ubehageligt Topmaal, en Colica“). , det andet derimod giver dog nogen Fortrøstning om en god Forandrelse, den ieg af Hiertet ønsker, og haaber ved den Høiestes Bistand at finde Dennem alle i fuldkommen Helbreds-Stand, naar ieg, om Gud vil, enten sidst i denne Maaned, eller først i den følgende, efter D. V.s eget gode Behag, har den Ære et see Kraagerup.

3*

Det forlangede Svar fra Hr. Iustitz Raad Bcmius ²Professor Joachim Frederik Ramus havde for Rostgaards Regning ladet forfærdige „en kostelig Solskive af Sten, med en støbt Messingviser“, hvilken skulde sendes til Sejrø (som Rostgaard ejede). Det er om denne Solskive, Langebek skulde skaffe Oplysning. skal ieg med det første forskaffe. Skal ei heller forglemme, om muligt, at faae een af Prof. Bethardings Afhandlinger om de Norske Orme ³Disquisitio physica vermium in Norvegia, qui novi visi. Hafn. 1742. .

Hvad Arbeidet ved det Danske Lexicon angaaer efter Accordtens Sluttelse, da begyndte samme midt i det Bogstav B. i det Ord Bliver, og formedelst den forangaaende lacuna er ingen numere sat paa Resten af samme Bogstav: Men det veed ieg, at efter Accordten arbeidede ieg endnu 7 Uger paa B. og fik Betaling for 7 Uger, nemlig første gang den 28. Octob. og sidste gang d. 9. Becemb. 1741, og altsaa maae Slutningen af B., som efter Accordten er forfærdiget, ongefær være 168 Ark.

Angaaende Hr. Secreterer Henrichsens Begiering tit D. V. ⁴H. Henrichsen havde udbedet sig Oplysning om de litterære Skatte, som Rostgaards Bibliothek og Manuskriptsamling indesluttede. Rostgaard havde i den Anledning bedet Langebek forsikre ham, at Herligheden var forbi: „fuimus Troës“. , da skal ieg, maaskee i denne Dag, paa en god Maade søge at forestille hannem D. V.s Tanker. leg kan ikke negte, at han, saavelsom Mr. Kleve, Mr. Hoffman, Mr. Møller og visse fornemmere Mænd, ofte har fristet s. 37mig i den Materie. Ieg har deraf lært, at det er en Kunst at være neutral og forholde sig saaledes, at ingen af Parterne bliver fornærmet. At sige, at D. V. intet Rart eier, kand ieg ikke, uden at blive anseet af de fristende for den, der ikke farer med Sandhed eller ikke staaer paa det, som er til D. V.s egen Ære. Og at sige, at D. V. har meget Rart. og at give det samme den fortiente Berømmelse, tør ieg ikke, uden at støde D. V. og forvolde D. V. een og anden deraf flydende Uleilighed. Altsaa har ieg, det meste mueligt, gierne holdet Middelveien, og i saadant Fald svaret, at D. V. vel endnu har en heel Deel Bøger, men de fleste af det Slags, som bruges til daglig Nytte og Forlystelse, ia vel ogsaa endeel smukke Manuscripter, men de fleste af den beskaffenhed og i den Uorden i henseende til de mange Slags Materier, der i hvert af de store Bind ere sammenskrevne, at det vilde falde D. V. alt for besværligt, ia snart ikke mueligt at tiene gode Venner med nogen Efterretning om een og anden particularitet, som maatte forlanges. Og mener ieg, ved saadanne Svar at have gaaet den sikreste Vei imellem Sandheds Udsigelse og Fortielse til at undgaae D. V.s og de andre gode Venners Fortørnelse.

Vel har ovenmeldte ofte givet mig store Fristelser, men ikke en mindre Fristelse finder ieg i den Ære, D. V. behager at bevise mig, med at lade mig forud see det Vers over den gode Vens Vaaben ¹Rostgaard, der havde følt sig smigret ved det overmaade høflige Brev, Sekretær H. Henrichsen havde tilskrevet ham, havde forfattet et latinsk Epigram om hans Signetmærke.. leg bekiender mig alle tider at være en slet Poët, og derfore kand min Dom i den Materie ikke sønderligen enten reise eller fælde: Men skal ieg endeligen meddele min ringe Betænkning, da syntes mig, at Tankerne ere overmaade artige og artigen udførte, saa at Verset ikke andet kand end blive Mr. Henrichsen til stor Ære og Fornøielse ²Derefter følger et Par korrigerende Smaabemærkninger angaaende Versene.. — —

s. 38I gaar er Sorgen anlagt for Enkedronningen. Fire Uger skal der være heel Sorg og fire Uger halv Sorg. Hendes Liig skal nedsettes i Roeskilde næst ved Margrevindens. Ieg veed ikke, om ieg tilforn har skrevet, at Mag. Horrebow er bleven Professor extraordinarius, og skal med tiden succedere sin Fader. Tidens og Papirets Korthed forbyder mig at foruleilige D. V. med større Vidtløftighed, maae derfore til Slutning skrive mig

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 21. Ian. 1743.

23. Januar 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

— — Det glæder mig meget, af D. V. sidste gunstige Skrivelse af 22. huius at fornemme, at D. V. med mit seneste Brev har fundet sig fornøiet. Saasnart ieg kand faae at vide, hvor Mr. Chamereau er at finde, skal ieg berette ham Deres V.s Svar paa hans Skrivelse ¹N. Chainereau var fransk Sprogmester i Kjøbenhavn (Nyerups Lit. Lex.. S. 118). Langebek havde nys sendt Rostgaard et Brev fra ham.. Ieg har i denne Aften, da ieg har fyldt mit 35te Aar, holdt min Fødselsdag hos Mr. Henrichsen, og ved den Leilighed overleveret hannem D. V.s deiligeEpigramma over hans Vaaben, med hvilket han var overmaade vel fornøiet, og lovede at ville søge Leilighed til sin ærbødigste Taknemmelighed at aflegge. Men den gode Mand kand ikke bringe af Hovedet, at D. V. io gierne kunde bevise ham den tieneste, at give hannem Anledning til een og anden curieux Materie i den Danske Historie, som var værd at skrive om. Jeg har giort ham Anslag paa det lærde Skrift, som den lærde Prest fra s. 39Anholt ¹Frederik Johan Valentin Dauw (s. Dsk. biogr. Lex. JV, 209). forgangen Aar udgav under den titel: Hør du Danske Mand, hvorudi han forestiller adskillige pia desideria i den danske historia literaria. H. K. M. har nyligen foræret 1000 Rdl. til sine Mynters Udstikning, har ogsaa for kort siden givet den første skrevne Ordre til det ny lærde Collegium. Foruden Gram, Pontoppidan og Henrichsen ere endnu ingen uden Wøldike og Ramus kommen derudi. Deres Samling har hidindtil været om Tiisdagen, men nu herefter holdes den om Mandagen. Vores gode Biskop er nu saa vidt kommen sig, at han begynder at køre lidet ud, for at venne sig til Luften. I det øvrige forbliver med største Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 23. Ianuar
om aftenen 1743.

P. S. Ieg havde neppe troet, at Mr. Chamereaus Brev havde været om Penge; thi, da han leverede mig sit Brev, fortalte han mig med saadan Fornøielse, at han var kommen til Rigtighed med Partenet.

26. Januar 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — I Hr. Iustitz R. Rami Huus har ieg været 3 gange og ikke faaet ham selv i tale — —: Men han har ved sin Tiener ladet mig sige, at Soolskiven er hos Maleren, og kand ikke ventes at blive færdig før om 2 à 3 Ugers tid.

En Latinsk Lciquay skal ieg gierne med al Taushed giøre mig Umag for, men det er ikke venteligt at faae saadan een, siden Skolerne nu ere ikkun faa og nogenledes vel aflagde, saa at de, der tegne til noget Godt, neppe s. 40giver sig derfra. Og een, der for nogen Udyds eller Dum- heds Skyld forlader Skolen, var D. V. ikke tient med.

Ved denne Leilighed sender ieg det andet exemplar af H. R. Levnet ¹Formodentlig L. Thura: Hans Rostgaards Liv og Levnet. Kbh. 1726., som ieg har skrevet det manglende til, saaledes som det er. Hvorhos følger endeel Vers, og der- iblandt 3de Stykker fra Mr. Wadskier: Item en Fortegnelse paa de Skibe, som skal udrustes, og paa de Officerer, som skal føre dennem.

Monsr. Chamerean mødte ieg i gaar lykkeligen paa Gaden og berettede ham om D. V.s Svar paa hans Brev ²Svaret gik ud paa, at Rostgaard ikke kunde laane ham de ønskede Penge., hvilket han tog op med en fransk Compliment.

Nyt veed ieg i en hast ikke, uden at der skal være ny Ordre for Tropperne at være marchfærdige ³De forskjellige Efterretninger om den dansk-norske Hærs Krigsberedskab, som Langebeks Breve fra den Tid indeholde, vedrøre Rustningerne i Anledning af Tronfølgervalget i Sverig (Holm: Danm.- Norges Hist. u. Krist. VI, S. 188 ff.).. Bagerne har faaet Ordre hver at forskaffe 4000 Pund Skibsbrød.

Ieg forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 26. Ian. 1743.

29. Januar 1743.
TIL OLUF KAMP ⁴Præst i Skjoldborg og Kollerup..

Velærværdige og meget Vellærde
Hr. Oluf Kamp!

Deres Velærværdigheds høitærede Skrivelse af 16. huius har ieg i Aftes rigtigen erholdet, og kand ikke efterlade, s. 41med denne Post igien at lade disse faa Linier til tienstlig Giensvar indløbe. Den Tidende, som D. V. behager at tilmelde mig, om min Sl. Broder Peder Langeheks dødelige Afgang, kand ikke andet end sette mig og mine Syskende i nogen sørgelig Bevægelse. Men naar enhver af os betænker hans og vores Tilstand baade for nærværende og tilkommende vidt udseende Tid, har vi mere Aarsag til at være fornøiede og takke Gud, som har bortkaldet vores Sl. Broder fra meget Ondt at igiennemgaae og lidet Godt at haabe, end at sørge og være bedrøvede. For den Godhed og Omsorg, som D. V. har beviist ved hans Begravelse at besørge, findes vi alle skyldigst forbundne og aflegge herved vores hiertelige Taksigelse. At Hr. Amtmanden i Thisted skulde have nogen Rettighed til at forrette Skiftet efter min Sl. Broder, seer ieg i en Hast ikke; tviler ogsaa meget derpaa, at nogen kand forbyde os, der saa godt som alle ere myndige Arvinger, at giøre og lade med vores Sl. Broders ringe Efterladenskaber, som os best godt synes, helst da han ikkun var en ledig og løs Person og ingen synderlig Vidtløftighed har efterladt sig. Siden ieg derfore ikke veed nogen nærmere og bedre Ven der i Egnen, som ieg i slig Anliggende kunde anmode, falder herved min og mine Syskendes tienstvilligste Begiering til Deres Velærværdighed, at som De altid har beviist Dem en Fader for den Afdøde, de da ogsaa ville have den Godhed for os samtlige Efterlevende, paa vore Vegne at tage Dem vores SI. Broders ringe Stervboe fuldkommen an, saa fremt det uden alt for stor Besværlighed og Bryderi skee kand, og dermed giøre og lade, som De til vores Beste tienligt eragter, giøre alting det snareste og høieste nmeligt i Penge, udbetale og indfordre, hvad han kand være andre, eller andre hannem beviisligen skyldig, og bringe alle ting paa beste Maader til fuldkommen Endskab og Rigtighed. Vi forseer os herudi til Deres Velærværdigheds Oprigtighed og altid befundne Godhed, og lover at erkiende saadan Høflighed og tieneste med tilbørlig taknemmelighed. Venter med det første igien fra D. V.s kiære Haand at see en liden Underretning, s. 42hvad Udfald denne Handel vil menes at faae. Hvad Postpenge eller anden Bekostning, som ved den Leilighed foraarsages, behager D. V. af det overblivende at giøre sig selv betalt. For det øvrige næst min og Syskendes skyldigste Hilsen til D. V. saavelsom vores kiære Moder ¹D. e. Stifmoder. Hendes Navn var Sabina Maria f. Stoltzig. Kun i tre Maaneder havde hun været gift med J. Langebeks Fader (der døde 2. Dcb. 1727) og havde senere ægtet Hr. Oluf Kamp, som hun overlevede i mange Aar (s. Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. VI, 93). og andre gode Venner, lever ieg med en bestandig Hengivenhed

Deres Velærværdigheds
ærbødigste og tienstskyldigste tiener
I. L.

Khvn. d. 29. Ian. 1743.

à Skioldborg Præstegrd. ²Her var Jacob Langebek født. i Thye.

HENRIK HENRICHSEN TIL LANGEBEK ³Da Langebeks efterfølgende - spøgefulde Brev til Henrichsen (Nr. 19) ikke ret vil forstaas, naar man ikke først har læst det Brev fra sidstnævnte, der fremkaldte Langebeks Svar, saa hidsættes det her..
Monsieur Langebek!

War det May Maaned, som det er February, vilde ieg bilde Mig ind, at de charmer, sora Landet fører med sig, hafde saaleedes indtaget Dem, at De væmmedes ved at tænke paa et saa stille, bedrøvet og med Hovedet heldende Khvn. Var De i Paris, som De er paa Krogerup, vilde ieg tro, at De preparerte Dem til Fasten; eller, om det var for gode Tanker at have om en Antiquario, at De brugte preservatif for Skiørbug, eller at De ageerte homme galant. Men nu maa ieg tænke, enten at De er reist expres til Krogerup for at moquere Sig over vor stakkels By og for med Flid at glemme dens Indvaanere, eller og maa ieg tro, at De paa Krogerup finder altid baade Sommer og Paris, og paa den Fod er det, s. 43ieg vil tage det, naar ieg undskylder Deres Forsømmelse i at skrive Mig til. Saa aimable og venerabel en Vert, saa charmant et compagnie, saa god en gout, som regerer i hver en Vraa i Huset, saa mange Visdoms, Erfarenheds og Lærdoms regler, som daglig høris og øvis, kan vel fly alle fem Sandserne nok at bestille og være capable til at distrahere een, som var endnu mindre indifferent for sine Venner end De. Men, vil De sige: hol op at moralisere, Mine Ørne kløer efter nytt. Men hvad nyt vil De vente fra en, som kommer sielden paa Pikenikker, og endnu mere sielden i Barselstuer og Julestuer, thi det interessante nyt faaer ingen at viide uden sub sigillo silentii, og bliver her mysterium, indtil det paa engang kommer i alles Munde. Krigen tænkes der ellers paa for Alvor, Kiøbenhavn har faaed Kongel. Ordre i gaar at anskaffe 350 Heste og 80 Kudske for at bortføre Attolleriet inden 6 Uger. Voris nova domestica privata ere kuns faa. Den unge Grev Danesciold er kommen hiem. Hos Hans Farbroder ¹Den bekjendte Generaladmiral-Lieutenant Frederik Danneskiold-Samsøe. Brodersønnen var Ulrik Adolf D.S. er der bal og tractament hver anden Dag. Vores Norske Heros, det forstaaer sig, ieg taler om Mons. Løvensciold ²Severin Leopoldus Løvenskiold, siden Erector af Baroniet Løvenborg., er og kommen hiem. Grev Taube, Min gode Ven, ventes snart her til Byen. Grev Rantzou har ieg nylig faaet Bref fra; Hand skriver intet uden om hvad Hans Been tager sig fore; Resten vil Hand formodentlig ieg skal giette.

Secr. Hofman har, som her siges, sagt sig af med sin Bestilling. Jeg tager mig en Kone, siger hand, og derfor kan Hand ikke komme. Er det da saa stort et Marked, Hand har giort: Hand faaer 32000 Rdl. for at see stedse paa og være nødt til at divertere en Surøiet Jyde Pige, som har ei mere Opdragelse end en Fæ-Rygter Datter. Jeg for Min Deel gav heller 32000 Rdl., om ieg hafde dem, for at faae et par smukke tindrende Øine at see paa. Om et Fruentimmer og hafde Artzballer og all Resten i Proportion som Venus, og bar ingen smukke Øine, er da ei all Legen spilt! De penseer s. 44alleene, som et par smukke Øine kan fournere mig med, er meere værd end en Guldmine. Et par Sure Øine, encore une fois, a tanto malo libera nos Domine.

Til Slutning et par Ord om Mig Self. Presidenten af Societetet i Engeland, Chavalier Folkes, har nylig beæret Mig med et Bref, hvor Hand lader Mig vide, at Jeg i SI. Nordens sted er proponeret til at være Membrum societ: Beg:, og at electiones skal gaa for Sig i Martii Maaned. Hand begierer tillige at blive et Membrum af det Societet, hand formeener her skal oprettes. Dette Bref har Geh. R. v. Holstein taget til Sig for at vise Hs. Majestet. Min Gage har ieg og faaet forøget: ieg skal herefter have den af Canceli-Sportlerne, og ere de altsaa uvisse. Men i hvor det gaaer, er det dog end 400 Rd. om Aaret. I et Land, hvor det ei [er] en vogue at holde Maitresser, og for Een, som har donum continentiæ, som ieg, er det nok, allerhelst naar mand faaer saa god en Zusatz til, som ieg. En fin ieg er fornøiet, og er det en Satisfaction for mig, at ieg uden Ansøgning er h leven præfereret Mange, som har løbet Storm og har haft Meriter i Skokke Tal at beraabe sig paa; men de Got Folk glemme, at de ere Lutheraner; thi den Sl. Mand har sagt, quod onustus bonis operibus non intrare possit per portam angustam.

Hvor gaar det med Curiositeterne; giør De mange deconverter; tænker De noget paa Mig; finder De nogle Materialia, som De kunde fournere Mig med, der kunde give Mig Anled- ning til at legge min Skilling i Lavet med, eller siger De, som der staaer i Evangelio: Herren haver dem Self behov. De maa giøre og lade, hvad De vil, saa skal De dog aldrig være god for at forhindre Mig, at ieg io med megen Consideration stedse forbliver Deres

Tienstvilligste Ven og Tiener
Henrichsen.

Den 22. Febr. 1743.

A Monsieur, Mons. Langebek à Krogerup.

24. Februar 1743.
TIL HENRIK HENRICHSEN ¹Brevet er for en Del tidligere trykt i Hist. Tidskrift IV, 302 ff. Her meddeles det efter to hinanden ndfyldende Koncepter..

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Secretaire!

Var det Maimaaned som det er Blidemaaned, og var det Sommer som det er Vinter, eller var det for mig paa Kraagerop som i Kiøbenhavn, da skulde intet Arbeid saaledes holde mig, at ieg io længe siden skulde have i agt taget den Skyldighed, med hvilken ieg er Hannem forbunden, og ikke ladet mig, som nu skeet er, af Hans besønderlige Høflighed forekomme, ia da skulde det nu ikke fattes mig paa fornøden Tid, Materie og Eftertanke, til at besvare saa artigt, saa stateligt, saa riigt og saa kiært et Brev, som Min høistærede Herre har beæret mig, den ringeste iblandt sine Venner, med, og faaer dette at være den første Undskyldning, ieg bruger saavel for min lange Udeblivelse, som for den slette Stiil, disse faa Linier fremkomme udi. Sandeligen, dersom ieg var reist til Kraagerop i den Tanke, at glemme Kiøbenhavn, at væmmes ved dens Suurseenhed, at moquere mig over dens Indbyggere, eller for at præparere mig til Fasten eller for at bruge preservatif imod Skiørbug, eller for at finde her baade Sommer og Paris, eller for at agere homme galant, da har ieg merkeligen bedraget mig selv, og andre, som tænke det, tage ilde feil, thi alting befinder sig i en gandske anden Tone. I stedet for et vildt og lystigt Paris er her et ret Mønster og en fuldkommen Afbildning paa den ærbare og adstadige Verden, i stedet for den deilige Sommer og de grønne Lunde, forlyster man sig i den kiælne Kakelovns Krog, i stedet for preservatif imod Skiørbug vedligeholdes det sædvanlige Arbeid og en bestandig Stilsiddenhed, i stedet for at agere homme galant øves den Enfoldighed, som en fød lyde hest s. 46er vant ved og opdragen udi, i stedet for Beredelse til Fasten har ieg som en Antiquarius, desværre, ikke endnu tænkt paa, at Fastelavns Mandag er for Doren, og i stedet for at glemme eller væmmes ved eller moquere mig over Kiøbenhavn, har ieg aarle og silde saa meget at bestille med alene at tænke paa den, at drømme om den, at lystes ved dens Herligheder, at prise dens Borgere lyksalige, at ieg snart ingen Tid fra de Tanker har til overs at efterkomme de andre Pligter, som ieg kand være een og anden af dens elskelige Indvaanere skyldig. Og paa den Fod er det, ieg anden gang bruger den Frihed at undskylde min næsten uundskyldelige Forsømmelse i at opvarte min Kiære Herre med Skrivelse. Paris maae være et sødt Sted for Liebhavere: Men ikke vilde ieg ønske, at Kiøbenhavn nogen tid for min Skyld skulde blive Paris, og det er umueligt, at Kraagerup kand blive det. I Kiøbenhavn, endskiønt man der veed, hvad for en Prydelse Hovedhængsel og bedrøvede Ansigter er, saa veed man dog ogsaa at finde en temmelig Lystighed, naar man ikkun vil betiene sig deraf, og ikke vil giøre sig selv til svorne Indsiddere. I Paris er for meget af det sidste Slags, men paa Kraagerup er intet uden til Maade af begge Dele. Her er daglig Arbeid, som er blandet med den ædle Frihed, her er Rolighed, som er blandet med Sinds Forlystelse, her er Adstadighed, som er blandet med Behagelighed, her er et stille Væsen, som er blandet med Yndighed og Belevenhed. Det er io alt det, ieg vil ønske mig, det er io alle de Fordele, ieg har søgt ved min Udflugt fra Kiøbenhavn, og det er iust dem, ieg har fundet for mig paa Kraagerop. End mere: Her er en Vert, som er Elsk og Ære værd, et Selskab, som er angenemt og Omgængelse værdt, en gout saa god, som ieg af Verden forlanger, her kand høres og læres saa mange Viisdoms, Erfarenheds og Lærdoms Regler, at, om de skulde udøves, maatte de flye alle fem Sandserne mere end nok at bestille, og være mægtige til at distrahere den, som endnu var mindre skiødesløs imod sine Venner end ieg. Det er min Hr. Secretaires egne Ord, og derved s. 47har Han i Sandhed selv lagt mig den tredie Undskyldning i Munden, som er herlig og uden lige til at besmykke ovenmeldte min Forsømmelse med. Midt under Hans Moraliseren gik det mig, som Han skriver, at mine Øren kløede efter Nyt: Men, om ieg var af de Tanker, at Han iævnligen besøgte Piqueniquer, Julestuer og Barselstuer, hvad Nyt vilde ieg da vel vente fra Hannem, uden amouretter, Kærligheds Skermydseler og Ammestue-Begivenheder. Nu, da ieg paa den ene Side er forvisset om, at Han intet mmdre end elsker slige Samlinger, og paa den anden Side eftertænker, at Han er et Lem af Staaten og vort ny Lærde Selskab, en Pillere i den Danske Lærdoms ny op reiste Hoved-Tempel, hvad Nyt kunde ieg da andet vente fra Hans kiære Haand end det, som ieg har faaet, nemlig godt og behageligt. Til Krigs-Rustningen har ieg intet andet at meddele, end de inderlige Ønsker, at Gud vil styrke Kongens Hænder, og lade Hans Majestets Foretagende til sine Rigers og Landes Sikkerhed vel lykkes. At de tvende Heroës og Skioldmænd, den Danske og Norske, ere hiemkomne, det vil ufeilbarligen spaae Fædernelandet noget godt og gavnligt. Hans ventende Græve Taube vil uden tvil blive en anden Mand, end den sidste Svenske Græve, som man nyligen i Kiøbenhavn har begegnet med Slutteriet, og derefter ladet ham fare den Vei, han var kommen fra ¹Her er Tale om en Eventyrer, der var kommen til Kiøbenhavn, og havde udgivet sig for svensk Greve.. Skriver den gode Gr. R. ²Den Grev Rantzau, der havde ledsaget Geheimeraad Berckentin paa hans Sendelse til Stockholm (s. ovf. S. 20). intet uden om hvad hans Been tage sig for, da maae det enten være en tør Materie, han har skrevet, eller ogsaa hans Been maae tage sig mere for end at gaae paa lovlige Veie.

Men hvad er det, Han vel skriver om vores gode Hoffman? Er det ikkun en suurøiet Iydepige, han faaer at divertere ³Langebeks Yen Hans Hofman var bleven forlovet med Bodil Biering, en Kiøbmandsdatter fra Horsens, der var meget rig.? Har hun ikke mere Opdragelse end en s. 48uoptugtet Fæ-Rygter-Dotter? Kiære Herre, det er crimen læsæ virginitatis Iuticæ. Man veed og i Iylland at bruge Frangoises, Dandse-, Spille- og andre Tugte-Mestere. Nei, Nei, Hun er en Lillie for alle Tydske Møer, et Speil for alle Kiøbenhavnske lomfruer, en Perle for alle Pariser-Mademoiselles, imo flos totius virginitatis. Hvad faaer han vel andet med hende end et ærbart Ansigt, en veldannet Skabning, et tugtigt og sædeligt Væsen, et fromt Hierte, en fornuftig Enfoldighed, og et Dukkeskab med 32,000 Rdr. Ieg negter ikke, at ieg io setter et par tindrende Øine, sammenføiede med et smukt Ansigt og et, velskabt Legem og et dydigt Hierte langt over den rigeste Guldmine: Men tag først et dydigt Hierte bort, tag siden Guldminen bort, saa maae enhver, som lyster, gierne beholde Frue Veneris tindrende Øine og velproportionerede Arsbalder i ro for mig, og ieg hellere for min deel vil være fornøiet med en taallig og fornuftig Lea end med en spodsk og ubesindig Rachel. Min Herre maae langt hellere ønske sig en from og suurøiet end en smuk og suurmulet Brud. Fattes der noget i Opdragelsen, da er dette ikke mere, end en Kiøbenhavns Reise kand giøre det godt. Og fattes Øinene noget, da kand der af 32000 Rdl. nok anvendes en liden portion paa Doctoren. Ieg har ikke i sinde at skrive en apologie for sure Øine, ikke desmindre mener ieg dog, at de kand fournere lige saa mange og nyttige penséer som tindrende Øine. Et par sure Øine hos et deiligt Ansigt giver mig at betænke, at de allerskiønneste ting i Verden er dog ikkun Forfængelighed. Af et par sure Øine erindres man at begræde Verdens og sin egen Daarlighed. Ved at have dagligen et par sure Øine for sig, dæmpes mange af de Lyster, der af et par tindrende Øiens Betragtning setter een i idelig Bevægelse. Et par sure Øine holder en Mand i Ro, i Stedet for at de tindrende ere udsatte for mange Farer og Fristelser. Under et par sure Øine findes gierne det sødeste Gemyt, men ofte under de smukkeste Øine det barskeste Sind. Ved et Par sure Øine er man nogenledes s. 49siker for den skadelige jalousie, der altid følger den, der har et par spillende Øine dagligen at speile sig udi.

Er det da saa slet et Market, han har giort, at han faaer en sød Dukke og et riigt Dukkeskab at divertere sig med? Ikke agter ieg at forsvare den Iydske Opdragelse: Men ieg maae bekiende min Skrøbelighed, at ieg tusende Gange hellere vilde tage en fattig og efter sin Maade skikkelig opdragen lydepige, om hun skiønt ikke var af de allersmukkeste, end den allerdeiligste Pariser Iomfrue. I Iylland er Opdragelsen, som Leve Maaden, eenfoldig. Et Fruentimmer lærer sin Catechismus og holdes til at læse andre nyttige Bøger, hun lærer at sye, spinde, staae et Huus for, hun lærer lidt at spille, lidt at dandse, og lidt af fremmede Sprog og andet, som ei strider mod Tugt og Ærbarhed. Ikke lærer hun, som Pariser lomfruerne, det første hun kand gaae, at legge Vind paa alle Elskovs-trekker og Miner, ikke lyster hun at læse de trøstelige Romaner, ikke veed hun at bruge den velsignede Sminke Flaske, ikke fordriver hun Dagen ved Nat-, Coffé-, Spise- og Spillebordet, ikke fordriver hun Aftenen ved Dands, Gomedier, Opera Cavallerers Omgængelse, ikke forlanger hun, at hendes Mand (som hun veed, har andet at bestille) eller andre Messieurs skal hænge over hende, fra hun staaer op til hun legger sig, for at høre hendes megen Viisdom og Veltalenhed.

Det er en stor Ære, at Min Hr. Secr. tilbydes at blive Membrum af Societetet i Engelland, og ikke mindre Ære for det ny Societet i Khvn., at Præsidenten der begierer at blive Membrum her. Tænk engang, hvilke Øine Danmark nu har faaet at see med, naar selv Præsidenterne for de lærde Selskaber vil søge udi vores at indlemmes.

At Han har faaet sin Gage formeret, kand ingen glæde mere end mig, men at Han derved har faaet sin Fortieneste belønnet, skal ingen negte sterkere end ieg. 400 Rd. og en god Zusatz om aaret gaaer nok an i et Land, hvor ingen Maitresser holdes, og for een, der har donum continentiæ som Han (det Han selv skal sige, ikke vilde ieg svære derpaa). s. 50Ieg for min deel vilde gierne dermed være fornøiet og endda stræbe at være lige saa flittig som den, der har 4 gange saa meget.

J. Langebeks Breve.

4

Nu, Posten vil gaae og Papiret slipper, ieg faaer derfore denne Gang at sidde overhørig med de øvrige og lærde Poster af Hans kiære Brev at besvare, som dog ikke skal blive forgiet. Min Hr. Secretaire hilses paa det venligste fra Hr. C. R. ¹Conferentz Raad Rostgaard., beder og, min ærbødigste compliment at aflegge hos Hans kiære Forældre. Hvornæst ieg med den sædvanlige Høiagtning stedse findes

Min Høistærede Herres
tienstærbødige tiener.

Kraagerup, d. 24. Febr. 1743.

10. Marts 1743.
TIL TRUELS ORTVED ²T. Ortved var paa denne Tid ansat i Danske Kancelli. Den 19. April 1743 skriver L. L. Post til Langebek: „Jeg var op paa Cancelliet, men Monsr Ortved var ude paa Christianshavn, og fik den Efterretning af hans Skriverkarl, at Mr Ortved for noget siden har faaet Bud fra Seer. Kleve til Dem om nogle Documenter“ (osv.). 1751 blev Ortved Præsident i Borgretten. Døde 1788 som Etatsraad og Assessor i Hof. og Stadsretten..

Ædle, Høistærede Herre!

Den Tillid, ieg bærer til Hans oprigtige Venskab og altid befundne Godhed, giver mig den Dristighed at besvære med disse faa Linier, hvorved ieg har den ære at udbede mig ved Leilighed min Kiære Herres meget behagelige Svar paa efterfølgende Poster:

1. Om Han nyligen har hørt noget fra Hr. Iustitz Secretaire Kleve, hvorlænge han agter at blive i Paris, hvor snart han venter sig hiem til sit Fædreneland, og om han slet intet har meldet om de sidste Breve, han fra mig har faaet.

s. 512. Hvorledes det gaaer med den lange Grevelige Sag ¹Formodentlig Sagen mellem Brødrene Reventlow (s. foran S. 20)., og om den snart haabes at komme til Endelighed.

3. Om det ikke var mueligt, at faae en rigtig Fortegnelse over de høie og fornemme Herrer, som ved Høieste Rets Aabning i dette Aar har beklædt Retten, efter deres Orden og Sæde fra den høieste til den ringeste. Dersom Min Hr. Ortved formodentligen selv har saadan Fortegnelse, vilde ieg bede Hannem have den Godhed for mig, at laane den til min Tiener Laurits Post ²Laurits Lassen Post, Langebeks „Tjener“ og Afskriver, Søn af Christian Seefeld v. Post til Glomstrup paa Mors og Hustru Hedvig Ulrikke Lasson, synes, trods mangelfuld Dannelse, at have været en meget habil Mand, der udrettede Rostgaards mange Kommissioner paa bedste. Maade og forsynede Langebek med kjøbenhavnske Nyheder, naar han opholdt sig paa Krogerup. 1744—45 gjorde han som Assistent hos en Supercargo en Chinarejse; et Brev fra ham til Langebek er dat. Canton 20. Jan. 1745. I det følgende Aar var han atter hjemme, da han 20. Juli 1746 meddelte Langebek (som da opholdt sig paa Gjerdrup) mærkelige Nyheder fra Kjøbenhavu i Anledning af Tronskiftet. Siden gik han paany paa Langfarter, men er maaske ikke mere vendt tilbage, da det i et Brev omtales, at man længe ikke havde hørt fra ham, saa det maatte befrygtes, at han var omkommen eller forlist. Adskillige af Langebeks Brevkoncepter ere skrevne med Laurits Posts Haand, formodentlig efter Diktat. Han synes at have været sin Herre inderlig hengiven, og de havde fælles Forbindelser fra deres Fødeegn., som bringer dette, da han kunde skrive mig en Copie deraf, og siden med største Taksigelse levere den tilbage.

4. Om der er noget godt Nyt i Staden, da kunde min gode Herre usigeligen glæde fattige Folk paa Landet med en liden Pose fuld: Men kunde det strekke til en Sæk fuld, vilde det endnu blive mere kiærkommen. Ieg haver ikke i Aar min gamle correspondent Hr. Secretaire Hofman, Men han tager sig en Hustrue, og derfore har det langt bedre fat med sit ene lydske Nyt, end at sidde i Kiøbenhavn og samle paa alt det Nyt, som angaaer andre, men gaaer ham selv forbi.

At meddele Nyt fra Landet til Kiøbstedfolk, holder ieg ikke anstændigt; Ei heller har ieg nogen Comet i Aar at s. 52skrive om. Men skal det endeligen være noget, da veed ieg intet andet at melde, end at vi her paa Gaarden d. 1. Martii holdt med stor Fornøielse og i mange gode Venners Nærværelse Hr. Conferentz Raad Rostgaards fyrretyvende Bryllupsdag, og i sidste Fredags vare vi alle her fra Gaarden saavelsom mange andre gode Venner hos Provst Garbo i Tikiøb ¹Mag. Rasmus Garboe var Præst i Tikjøb i over 60 Aar. og ble ve til Middag og Aften overmaade magnifique tracterede. Lever ellers min gode Herre med Kiære Familie saa vel, som ieg af Hiertet vil ønske, da skal det ingen glæde mere end mig, som, næst ærbødigst Hilsen til dydige Kiæreste, stedse skal findes

4*

Ædle, høistærede Hr. Ortved
Hans tienstforbundne og ydmygste
tiener
I. L.

Kraagerop, d. 10. Martii 1743.

Til Mr. Ortved à Copenhague.

17. Marts 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Ieg maae ikke efterlade min Skyldighed, at opvarte Deres Velbaarenhed i det ringeste eengang i sin Fraværelse med min underdanige Skrivelse, ikke fordi ieg kand have den Ære at melde noget merkeligt om Kraagerops Begivenheder, men aleneste for at give D. V. den Forsikring, at alting her paa Gaarden er ved sædvanlig Velstand, og at ieg for min Deel nyder al den Godhed, ieg vil forlange. For Resten sidder ieg i mit daglige Arbeid og stræber med det Bogstav G. at føre til Ende. Ieg vil vente, at Lauritz Post har fundet Begyndelsen og Enden af B. og rigtigen bragt det til D. V.s Hænder. Ieg er ikke lidet glad over, at ieg har faaet det manglende Hul udstoppet; skulde ieg s. 53have giort det i Kiøbenhavn, vilde det nok ikke saa hastig endnu blevet færdigt, Paa Kraagerop glæder man sig over, at Greve Traun er gaaen over Panaro Floden, og haaber, at han med større Ære skal slippe fra den Side, end Spaniolen fra den anden. — — I gaar havde ieg Brev fra Mr. Ortved, som samme dag er reist til Helsingøer for paa Tiisdag at bivaane Capt. Statzes Ligfærd. Han har sendt mig en Liste paa de Herrer, som sad i Høieste Ret afvigte 7. Martii, da H. K. Majst. aabnede Retten for dette Aar, hvoraf ieg seer, at Hr. Iustitz Raad Stockfleth ¹Rostgaards fhv. Svigersøn (s. foran S. 4, Not.). har haft 16 neden for sig. Bemeldte Mr. Ortved tilmelder mig ogsaa det behagelige Nyt, at Hans Majst. har haft den Naade at forunde Hr. Iustitz Secreterer Kleve sit Æmbeds fulde Indkomst fra 1. April af, og Hr. Iustitz R. Falsen ²Enevold Falsen, Assessor i Højesteret. i det Sted han deraf skulle haft 200 Rd. aarlig, skal nyde dennem af Iustitz Cassen. Det er mig en usigelig Glæde, at tre af mine beste Venner allerede i Begyndelsen af dette Aar har været saa lykkelige, nemlig Hr. Seer. Kleve at beholde sin Tieneste ubeskaaret, Hr. Seer. Henrichsen at faae sin Løn med 200 Rdlr. forbedret, og Hr. Seer. Hoff- mann at giøre det skiønne Parti i Iylland. I det øvrige forbliver med største Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Kraagerup d. 17. Martii 1743.

3. April 1743.
TIL HANS HOFMAN.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Secretaire!

Saasnart ieg i Aftes fra Kiøbenhavn fik Efterretning, at Min Kiære Herre igien til Staden er ankommen, kunde s. 54ieg ikke efterlade, strax at indfinde mig skriftligen, for at give min Glæde tilkiende over Hans lykkelige Hiemkomst. Det var mit Forsæt saavelsom min Skyldighed, in forma at fremkomme med en stor og hiertelig Lykønskning over den for Hannem upaatvileligen vel udfaldne Forretning i Iylland. Men, siden ieg derom ingen vis Underretning har haft, uden hvad ieg af det almindelige Rygte fra Kiøbenhavn kand have spurt, tør ieg ikke ret yttre mit Hiertes Fornøielse, førend ieg fra Min Hr. Secretaires egen kiære og sikre Haand bliver forvisset om det, som kand bestyrke mig og alle Hans gode Venner i den Glæde, vi allerede har fattet over saa behagelig en Tidende. Tvilende saa meget mindre om Min Herres Godhed i at give mig nogen Vished, som ieg veed, Han igien er forsikret om mit Hiertes Velmeenenhed, og hvor stor Deel ieg tager i Hans bestandige Velgaaende. Ieg mener endnu paa en otte til fiorten dags tid at forblive her paa Kraagerop, og derfore i den tid med Længsel vil vente af Hans sædvanlige Godhed et lidet Brev eller to, om Leiligheden det tillader ¹En Del Breve fra H. Hofman til Langebek ere endnu bevarede, de fleste dog fra en meget senere Tid, da Hofman var sysselsat med „Den Danske Atlas“., for at blive underrettet, saavel om ovenskrevne, som om andet godt Nyt, hvad Staden i disse tider giver, og i sær er ieg be- gierlig efter at vide, hvorlænge vi skal være saa lykkelige at beholde min gode Herre i Kiøbenhavn, og hvorledes Han fremdeles har fattet sine Tanker. Slutter med tienstl. Hilsen til Hans Kiære Fættere, og lever med en uafladelig Høiagtning

Velædle og Velbyrdige, Høistærede Hr. Secretaire
Hans tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. L.

Kraagerop d. 3. April
1743.

Til Hr. Secret. Hans Hoffman à Copenhague.

15. April 1743.
TIL HANS HOFMAN.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Secretaire!

Ieg har haft den Ære at erholde Hans meget kiære Skrivelse under 8. huius, og deraf med Vished og en særdeles Fornøielse erfarer Hans lydske Reises lykkelige Udfald, hvortil ieg af et oprigtigt Hierte gratulerer, og fremdeles ønsker Hannem alt det, som kand tiene til Hans gode Forsæts og selv-ønskelige Velstands befordring. Har og, ved samme Leilighed Hr. Conferentz Raad Rostgaards tienstlige og hiertelige Lykønskning at formelde. Aarsagen, hvorfore ieg saa længe har lentet med Svar, har alene været denne, at ieg paa nogle Dages tid har været i Asminderød og er først i Aftes hiemkommen. Ieg har med Flid læst og efterlæst den tilsendte Inscription; men, siden intet kand forandres i Ordenen, og intet synderligt kan mistes af Materien, forsikrer ieg, at ieg, som ikke er mere forfaren i slige ting at indrette end Min Kiære Herre, ikke veed at kunde giøre den meget kortere, end den er. Kand imidlertid hosfølgende min ringe Udkastning, som indeholder kun en liden Forandring, være til nogen behagelig Nytte, skal det være mig kiært. De Manuscripter, som min gode Herre for nogen tid siden var saa artig at laane mig, mener ieg, at min Tiener med det første faaer udskrevet, da han med allerstørste Taksigelse og, som ieg haaber, uskadde skal levere dem i egen Haand tilbage. For resten, næst venligst Hilsen til Hans Kiære Fættere og gode Venner, forbliver med sædvanlig Høi-agtning

Velædle og Velbyrdige, Høistærede Hr. Secretaire
Hans tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. L.

Kraagerop d. 15. Aprilis
1743.

Til Hr. Secretaire H. Hoffman à Copenhague.

s. 56Til et ævigt Minde
Og en Oplysning for Efterslegten.
Da er udi Aaret 1738

Dette Begravelses-Sted indrettet, og denne da næsten forfaldne Kirke indvendigen med Stole og andre Prydelser udstafferet, saa og dette Epitaphium med Kongelig tilladelse opsat: Altsannnen bekostet af
Høiædle og Velbyrdige
Gerhard de Lichtenberg,
Herre til Engelsholwi, Lindberg, Kieldkiær og Ussing Gaarde,
H. K. M. Iustitz- Cancelli- og Commerce-Räfjd,
som er født her i Horsens 1697 og død 17 . .
i hans Alders . . Aar,
Hvis Frue var Velbyrdige
Bodil Hofgaard,
Som og er fød her i Horsens 1711 og død 17 . .
i hendes Alders . . Aar,
Hvilke i . . Aars Ægteskab avlede . . Sønner og . . Dottre,
Begge med deres foran døde børn ere her nedsatte,
tillige med hans Salige Forældre,
Faderen Velædle Hans Christensen,
berømte Handelsmand, som i sit 70. Aar her døde,
Moderen Velædle Gedske Lichtenberg,
Som efter et Aars Ægteskab bragte bemte deres eneste Søn til
Verden og døde 1697 i hendes Alders 24. Aar.
Er og her hegraven hans Morbroder
Velædle Henrich Lichtenberg,

Som efter 50. Aars Fællesskab i Handelen sammen med sin Svoger døde ugift 17 . . i sit . . Aar, efterat han havde ført et priseligt Levnet og givet til gudelig brug 3000 Rixdlr. udi 30 Gaardes Avling her paa Marken, hvorimod Kirken, efter Fundatsens lydelse, stedse skal holde denne Arve-begravelse vedlige og i forsvarlig god Stand.

Det pragtfulde Monument i Klosterkirken i Horsens, som bærer denne Indskrift i udfyldt Stand, findes afbildet hos O. Fabricius, Horsens Kjøbstads Beskrivelse og Historie, S. 214.

15. April 1743.
TIL HENRIK HENRICHSEN.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Secretaire!

Kunde ieg endda sige om min Skyldighed i at skrive, som man gemeenligen siger om ting, der sielden skeer, at den blev i agt tagen engang i Ny og engang i Næde, da maatte baade ieg selv og mine Venner berømme mig for Flittighed og uforglemmelighed: Men naar ieg i stedet for Ny og Næde retter mig efter Fastelavn og Paaske, tør ieg ikke fælde en mildere Dom over mig selv, end den, ieg kand vente af andre, nemlig, at ieg paa Landet er bleven baade doven og forglemmelig. Med mindre ieg vil skylde paa Bonde-Alnianachen, at tiden efter den ikke er nær saa lang, som efter Stads-Calenderen ¹Denne begyndte, som Navnet antyder, den Gang med en Kalender.. Ellers gav ieg mig den Frihed ved Fastelavnstider at spilde Min Kiære Herres Rolighed med en saa vidtløftig og ubehagelig Skrolde, at Han neppe har kundet skiøtte om at læse noget fra mig igien før nu til Paasken, da ieg endeligen maae have den Ære at aflegge en skriftig Besøgelse hos Hannem, siden det ikke Personligen lader sig giøre, for at gratulere saavel til en glædelig Paaskefest. som til Hans Reise paa Landet, der uden tvil i disse Dage er for Haanden. Ved samme Leilighed maae ieg ikke glemme at frembære en Lykønskning, som forrige Gang blev forgiettet, nemlig over den af H. K. Maiest. Hannem beviiste Naade med sin Gages Forbedring: Det var mig i Sandhed en stor Glæde, men for Hannem ikke nær saa stor en Fordeel, som ieg af Hiertet ønskede at see Hans Fortienester belønnede med. Ieg skulde vel underrette Hannem om, hvad ieg in re literaria her paa Landet har profiteret, men den Underretning bliver alt for kort, eftersom ieg denne gang har faaet langt mindre, end ieg havde ventet, og saa godt som slet intet. Næst s. 58min ærbødigste Compliment til Hans Elskelige Forældre, forbliver med en bestandig Høi-agtning

Velædle og Velbyrdige Høistærede Hr. Secretaire
Hans tienstskyldigste, og ydmygste tiener
I. L.

Kraagerup d. 15. April.
1743.

P. S. Hr. Conf. R. Rostgaard lader meget tienstl. hilse.

Til Hr. Secreterer Henrichsen à Copenhague.

15. April 1743.
TIL MICHEL ARNKIEL ¹Fuldmægtig hos Geheimeraad Fred. v. Raben. † 1747 (P. C. B. Bondesen, Slægten Bugge, Od. 1891, S. 28)..

Velædle Hr. Arnkiel,
Høistærede Ven!

Det er nu saa længe siden ieg havde den Ære at see Min gode Herres meget kiærkomne Skrivelse, at ieg er halvveis undseelig ved at giøre Giengield; Men, siden ieg tid efter anden har tænkt at komme hiem. og der mundtligen at kunde aflegge den Taksigelse, ieg er hannem skyldig saa vel for bemte sit kiære Brev som for det tilsendte curieuse document (hvilket ieg stolende paa hans godhed har taget mig den Frihed at beholde), og dog samme min Hiemreise imod mit Forsæt endnu ikke er skeet, tør ieg nogenledes undskylde min Forsømmelse. Men, da det endnu ikke er afgiort, hvad for en dag og tid ieg skal see Kiøbenhavn, kand ieg ikke efterlade at lade disse Linier indløbe, fornemmeligen for at gratulere Min Hr. Arnkiel og dydige Kiæreste med den Dennem af Himlen forlenede Gave, ieg mener den unge Søn, som Gud har behaget at s. 59velsigne Deres Ægteskabs begyndelse med ¹I et Brev til Langebek af 12. April 1743 omtales, at Arnkiels Barn var blevet døbt (i Nicolai Kirke); Geheimeraad Ludvig Plessens Datter bar det. og flere Geheimeraader stod Faddere. Arnkiels Hustru hed Sophie Amalie Bugge. hvortil ieg intet bedre Ønske veed at føie, end den Allerhøieste vil unde Dennem begge at opleve en velsignet alder i al bestandig og selv-ønskelig Velstand, at De i Fremtiden maae see denne deres liden Søn at opvoxe til Guds ære og at foraarsage Dennem den Glæde, som fromme Forældre af lydige og velartede Børn efter Guds Forjættelse haver at vente. Hvornæst ieg med en hiertelig Hengivenhed har den Ære at nævne mig

Velædle Hr. Arnkiel,
Høistærede Ven
Hans tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. L.

Kraagerup d. 15. Aprilis
1743.

P. S. Takker hierteligen for den mig ved Lauritz Post meddelte curiositet, som ieg fik, iust da ieg vilde forseigle dette brev.

à Copenhague.

4. Maj 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Den store Ære og Godhed, som mig [er beviist] af Deres Velbaarenhed og de dydige Frøkener ved denne min lange Nærværelse paa Kraagerop, giver mig den største Aarsag herved at aflegge min underdanige og inderlige Taksigelse. Maae dernæst berette, at ieg i Aftes i god betids kom lykkeligen og vel hiem, efter at ieg havde faaet en tilstrækkelig s. 60Prøve af mit eget Veirs Skarphed. Ved min Hiemkomst forefandt ieg vores hele Huus i god Velstand. — — Begge Iustitz Raadene ¹Gram og Bing, hos hvem Langebek boede. hilse meget tienstlig. — — Nyt har ieg endnu intet hørt meget af, uden at Biskop Hagerop i Trundhiem er død. Marchen til Helsingør bliver nok ikke af før idag 8te dage. Ieg har idag haft den ære at opvarte Naadige Fruen ²Rostgaards Frue opholdt sig meget i Kjøbenhavn hos sin Halvsøster, Grevinde Holstein f. Reventlow. . I det øvrige 'næst min ærbødigste Compliment til de kiære Frøkener, forbliver med største ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 4. Maji 1743
i stor Hast.

6. Maj 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Ved denne Leilighed sender ieg et exemplar af Holbergs 4 Skiemtedigte, som ieg havde kiøbt og ladet binde, før ieg reiste til Kraagerop, men forglemte at tage det med. Medfølger ogsaa en deel Vers, men om der er nogef godt imellem, veed ieg ikke. De 6 exemplarer af Atrio Domus Reventlovianæ faaer ieg i Morgen tidlig fra bogbinderen, og, saafremt det ikke bliver for sildig, skal de med denne Leilighed fremsendes, hvis ikke, skal de komme saasnart mueligt. Af Nyt har ieg intet synderligt at melde, uden at Secret. Jessen ³Erik Johan Jessen, Sekretær i General-Kirkeinspektions-Kollegiet og i Kancelliet, samlede Materiale til en udførlig Beskrivelse af Danmark og Norge. (Dsk. biogr. Lex. VIII, 489). paa Veisenhuset skal dog være auctor til de mange Poster, som ere komne til Amtmændene. s. 61Greve Ørtz ¹Frederik v. Ørtz. Amtmand i Roskilde Amt. har skikket bemte Poster her over til Lonson og bespurgt sig hos hannem, hvad han skal svare derpaa: Men faaer de ingen anden trøst, end den Lonson vil give, maatte de hellere undvære. Igaar var Printzen af Stolberg her og besøgte Iustitz R. Gram. Den Grækiske Archimandrit har ladet en bog gaae om i fornemme Folkes huse, hvori de har skrevet deres Navne og Gaver, og har visse store Folk ikke været alt for raisonable, ex. gr. Schulin 1 Rdlr. Bemeldte Archimandrit skal for kort siden paa Gaden være ilde medhandlet af de ugudelige Smaadrenge, som meente, at hand var en Jøde-Præst. Secretaire Henrichsen er i disse tider paa Landet. Secretaire Hoffman reiser ikke før efter 11 Iunii; han har kiøbt et Uhr til sin Kiæreste for 180 Rdlr. og ladet giøre en meget prægtig Vogn for mere end 230 Rdlr. og desforuden indkiøbt mange skiønne Sager for ongefæhr 2000 Rdlr. Hans Kiæreste har 30,000 Rd. i rede Penge og 200 tønder hartkorn bøndergods, hvoraf 100 tder grændser til hans Gaard og Gods og kand dermed indlemmes. Hr. lustitz R. Gram lader meget tienstl. hilse: Ieg fortalte ham af en hændelse, at D. V.s Been begyndte at blive noget tykke, hvilket han forsikrede var et vist Tegn, at D. V. skulde opnaae en høi Alder. Man har fornyligen fortalt over Cron Prindsens Taffel den uvisse relation, at Keiseren skulde være totaliter slagen, hvortil H. K. H. omtrent med disse Ord skal have udladt sig: det skal Gud bevare mig for, at ieg ved nogen slags intriguer skulde efterstaae nogen Krone; thi det kand dog aldrig gaae den vel, som med Vold og paa en uretfærdig Maade vil tilsnige sig nogen Herredømme. I det øvrige forbliver med største Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 6. Maji, om aftenen, 1743.

23. Maj 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Hvad Nyt an gaaer, da veed D. V. vel allerede, at Græve Friderich af Daneskiold Laurvigen ¹Frederik Ludvig D.L. (s. Dsk. biogr. Lex. IV, 185). i Mandags fik det hvide Baand. Man er begierlig efter ny Tidende fra Stokholm; Endeel mener, at det har aldrig endnu været enten deres eller vores rette Alvor med det bevidste Val, men skulde aleneste være giort Ord af, for at formaae Rusland til noget godt baade for os og de Svenske. Men hvad Nøden nu vil drive Svensken til at giøre, naar de merke, at Rusland bliver ved sit Forset, det vil tiden snart lære. Her siges, at vores Flode, som skal gaae i Søen, bestaaer af 24. Orlogs Skibe og 6. Fregatter. Om Troppernes Marche høres nu moxen intet. Hr. Secretaire Hoffman skal nu have faaet sin Bestalling som Cancelli Raad. Ieg ønskede gierne at have det sidste Vers af Hr. Treskon ²Gerhard Treschow, Præst i Birkerød. heelt; thi af det tilsendte Stykke lærer ieg ikke andet, end det ieg og enhver veed tilforn, nemlig at hvem D. V. behager at tillegge det Navn Poët, den maae virkeligen være det, og kand af alle fortiene dette Navn. Der er adskillige ting, som Mr. W. ³Chr. Fred. Wadskjær. er misfornøiet med i det bevidste Vers: den fornemste troer ieg saa sagte er, at det er bedre, end han vilde det skulde være, og dernest har han den tanke, at det gaaer ud paa at moquere sig over ham og hans poësie. Ieg forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 23. Maji 1743
i hast.

29. Maj 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Tvende exemplarer af Hr. Brodersens Psalmebog, saavelsom et exemplar af Delincourts Sonnets, som den yngste Frøken har forlanget, skal med første udsendes, og ieg skal stræbe ved forekommende Leilighed at skaffe Masii Skrifter. — —

Angaaende det sidste Hr. Treschons Vers, da, ikke at tale om nogle af de Norskes Skrivemaade med av i stedet for af samt nogle andre ringe ting, kand ieg ikke andet end høilige berømme det, og ønske, at vi havde mange slige Poëter: dog kand ieg ikke negte, at ieg for min Deel io finder en høiere Smag i det forrige. Ieg har ogsaa læst det for Mr. Wadskiær, han vil ikke vel til at berømme det, men han kand ikke heller laste det. Ieg har ogsaa tillige forsikret Mr. W. om den brave Hr. Treschows uskyldige Hensigt med visse Talemaader i det første Vers. Sender ellers nogle faa trykte Vers, hvoriblant eet af M. Seehuus ¹Morten Seehuus, Forfatter af mange Lejlighedsvers., hvis gout maaskee er alt for høi; dog har ieg ikke læst det endnu. Her er i disse dage atter ankommen 1500 Matroser og 1300 Soldater fra Norge. I Morgen skal Vallet i Sverig vist gaae for sig, Gud styre alting til det heste. Ieg har at formelde Secret. Kleves respect, han er endnu i Paris, men agter at gaae til Engelland, og har anholdt om tilladelse at maae blive ude et aar endnu. Mr. Clitau ²Den bekjendte Litteratör Thomas Christensen Clitau (s. Dsk. biogr. Lex. IV, 15). har igien sagt sig fra den tieneste i Kiøge, og siges, at een af Geh. R. Holsteins Laquayer har faaet den. Ieg forbliver med Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 29. Maji 1743.

30. Maj 1743.
TIL HENRIK HENRICHSEN.

Min Høistærede Hr. Secretaire! leg sender hermed tilbage Hans tvende, i aftes medgivne, Diplomata Canuti Regis ¹Sikkert medbragte af Henrichsen fra England. som ieg nøie haver igiennemlæst, og med stor Flid rettet alt det, som ieg derudi har kundet giette til at være uret: dog tør ikke svere paa, at de nu ere gandske uden Feil og original-mæssige. Ikke heller tør ieg plat negte, at de io maae findes nogensteds trykte, thi det kommer mig for, tilforn at have læst eller seet dennem, skiønt ieg nu ikke kand erindre, hvor. Det veed ieg, at den ene af dem til visse findes accurcit afskreven tillige med det Anglo-saxiske, som her fattes, iblandt Francisci Iunii apographa in Bibliotheca Bodlejana. Det er Skade, at den, som har skrevet disse Hans Copier af Originalerne, ikke har været den gamle Skrift voxen nok. — — Hvad ellers disse tvende documentors fidem angaaer, da frygter ieg, at det var iust de samme to, som Hickesius etsteds i hans Dissertatione epistolari beskylder for falske og digtede: dog har ieg ikke haft Leilighed ret at examinere den Sag. — — Ieg forbliver med sædvanlig Hørsomhed

Min Høistærede Hr. Secretaire
Hans tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. L.

Khvn. d. 30. Maji 1743.

Til Hr. Secretaire Henrichsen à son logis.

5. Juni 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — De Norske Soldater, som ere komne herned, ere 2 Batallioner, de see kun slette og smaa ud, men tør s. 65være bedre, end de seer ud til: Man mener, de skal bruges paa Floden: Deres Officerer bleve i Fredags præsenterede for Hans Majst. De havde Støvler paa Benene og Stokke i Hænderne. Af Baadsfolk kommer her hver Dag flere og flere: De fleste af dem see meget friske, ferdige og spekkede ud. Man siger, at 15 Skibe af Floden skal i disse Dage ligge ud, og at Hans Majestet paa Løverdag vil komme herind at mynstre Matroserne. I Fredags var vores ny Cancelli Raad Hoffman ¹I Anledning af sit forestaaende Ægteskab og Overtagelsen af Skjærildgaard fratraadte Hans Hofman sin Stilling som Sekretær i Økonomi- og Kommerce-Kollegiet, men fik samtidig Titel af Kancelliraad. paa Friderichsborg for at aflegge sin allerunderd. Taksigelse til H. K. M. I Løverdags var H. Ex. Hr. Gh. R. von Holstein oppe i Vor Frue Spir at betragte bygningen. Samme Dag mynstrede atter Fodgarden og Grenadererne: Kongen, Kron Prindsen og Margreven ²Friedrich Ernst, Markgreve af Branderburg-Culmbach (Dronning Sofie Magdalenes Broder). kom tilig om Morgenen fra Friderichsborg, og, saasnart Mynstringen til stor Fornøielse var endt, reiste de tilbage igien at holde Middag paa Friderichsborg, og kom ikke her i byen. Kron Prindsen og Margreven beviste Grev Laurvigen ³Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvigen. den Naade at nyde Frokost i hans Telt. Dagen tilforn bleve samme Regimenter af deres Officerer med Øl og Brændevin tracterede, og holdt sig meget lystige med Spil og Dands, Officererne maatte dandse med Soldaternes Fruer, og Soldaterne dandsede igien med Officerernes Fruer og alle de skikkelige Fruentimmer, de kunde faa fat paa. Man taler om mangfoldige Forandringer ved Rente Kameret og andre Collegier, men siden nogle deraf synes utrolige, vil ieg ikke opregne dem. Geheimeraad Claus Reventlov siges forvist at blive Kron Prindsens Ober Cämmerer. Fra Sverig hører man endnu intet her. Fra Bayern ere Tidenderne gode. Ieg sender et Vers, som er trykt her i Anledning s. 66af vores Ungerske Heroïnes ¹Ogsaa i Rostgaards Breve til Langebek udtales en stærk Beundring for Maria Theresia. lykkelige Fremgang og Kroning i Prag. Forbliver med største Ærbødighed

J. Langebeks Breve.

5

Høigunstige Herres
underdanige Tiener
I. Lanqebek.

Khvn. d. 5. Iunii 1743.

P. S. Man siger, at det Kongl. Herskab kommer her ind i dag, og at 7 af Orlogs Skibene i dag skulle ligge ud. Her siges og, at der skal nu være sluttet en Mariagetractat imellem vores og det Engelske Hof, men om det er vist, og hvordan den lyder, det vil tiden lære. Hos Høpffner er nyligen udkommen Holbergs Epistola tertia ad Virum perillustrem, hvorhos er føiet hans Liber sextus Epigrammatum. Nogle giette til, at Hr. Harbo, som er General-Visitator paa Island; skulle blive Biskop i Trunclhiem, helst siden han nu bliver saa vel vant til den Nordiske Luft og de vanskelige Reiser, og at Stifts Provsten, indtil hans Hiemkomst, skulle beskikkes til Vice Biskop. Den fierde Tome af Dänische Bibliothek er nu kommen for Lyset, som Monsr. Møller er Auctor til.

8. Juni 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Hr. Iustitz Raad Gram lader sin skyldigste Hilsen formelde, og sige, at han er meget skamfuld over at have givet Naadige Fruen Aarsag til at være vred paa sig: Men forsikrer, at Skylden ikke er hans, ei heller de gode Herrers, som gandske vist havde sat sig for at reise, men da de uformodentligen fik at høre, at det Kongl. Herskab s. 67samme Aften vilde komme herind, maatte de forandre deres Forsæt, og, havde det da ikke været for sildig, vilde Hr. Iustitz Raaden gandske vist samme Dag givet N. Fruen Efterretning derom med Posten, og for Resten troer Hr. Iustitz Raaden D. V. til, at De med bemeldte lovlige Undskyldning giør Sagen god igien hos Naadige Fruen. I gaar Eftermiddag bleve alle de fra provincerne ankomne Skibsfolk H. K. Majest, forestillede, og i dag skal de saavelsom Matroserne mynstre. Af Floden ere alt endeel Skibe udlagde, men ingen Skibs Prester tales om endnu. Nogle mene, at, om det bliver Alvor, tager man de Capellaner dertil, som ligge her og søge. Ieg tror og, at Sø-Cadetterne i dag skal præsenteres for Kongen. Af de Norske Soldater ere mange syge og en deel døer, som kommer af den Forandring af Luften og Brødet. H. K. Majest, var først til sinds at ville bruge tydske Soldater til Floden, af den Aarsag, at de da ikke saa let skulle bortløbe: Men siden Sø-Officererne har sat sig derimod med Hænder og Fødder, skal H. M. have sluttet at unde dennem enten disse Norske eller andre Danske. Nogle vil sige, at det Kongl. Herskab i disse tider venter gode Tidender fra Sverig, og derfore vil blive herinde paa nogen tid, for at tage mod saadant vigtigt bud i Deres Kongl. Residentz-Stad: Men det er dog vel ikke saa vist. Ober-Camer-Herre v. P[less] har i Hellig-dagene iaget 5 af sine Folk paa Porten, 3 Laquaier og 2 Staldfolk, og af den Aarsag: Han havde givet dem nogen Rinsk Vin at tractere sig med, hvorover de gave sig i Kort-Spil, og een til sidst gav en anden et Ørefigen; den, som havde faaet Ørefignet, klagede for Herren, og maatte da alle fem, som havde spillet, legge liberiet, dog ville han taget dem til Naade igien, om de ville ladet sig beqvemme til at bære den Spanske Kappe. — — Ieg forbliver med Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 8. Iunii 1743.

5*

20. Juni 1743.
TIL LUDVIG HARBOE.

Velædle og Velærværdige
Høistærede Hr. Pastor!

Det var mig en besønderlig Glæde af Deres Velærværdigheds meget hehagelige Skrivelse, given paa Holum Bispegaard d. 3. Oct. 1742, at erfare D. V.s ønskelige og ved Guds Naade ret lykkelige Velgaaende igiennem saa mangfoldige Farligheder, som det Dennem anbetroede Æmbed og saa vanskelig en Forretning med sig fører. Ieg takker af Hiertet for bemte D. V.s kiære Brev, og glæder mig inderligen, at D. V. ei alene ikke har glemt sin gamle Ven og Tiener, men endog behaget at give ny Prøver og kiendelige Merker af et oprigtigt og varende Venskab.

Den allerhøieste Gud være stedse D. V.s Veileder og give mig og alle Deres gode Venner snart igien den Fornøielse at see D. V.s kiære Person, efter vel forrettet Ærende, med god Lykke og Sundhed igien her til Danmark nedkommen.

Min Tilstand er, Gud være æret, god og den samme som tilforn, og kand ieg intet Nyt skrive om mig selv, uden at ieg bliver ligesom et Inventarium ved mine gamle Steder og Forretninger. Med det Danske Lexicon gaaer det ikkun meget langsom, og den latinske Iournal, som ieg engang havde tænkt at udgive, blev der slet intet af. Men det Danske Bibliothek har Monsr. Møller selv alene continueret, og tviler ieg ikke paa, at han io ved denne Leilighed sender D. V. et exemplar af den IV. Tome, som til sidste Messe er udkommen. Af Manuscripter har ieg vel samlet en god Deel efter Deres V.s Bortreise, men erindrer ikke at have seet det ringeste siden om Palladio ¹L. Harboe samlede med Flid Bidrag til Dr. Peder Palladius’ Historie. Ieg gav D. V. forleden Aar et kort Begreb af Tilstanden i Europa, i Aar vil ieg aleneste med faa Ord melde, at s. 69Dronningen af Ungarn, siden hun giorde Fred med Preussen og skrekkede Saxen til at stikke Piben ind, har været meget lykkelig over sine Fiender, som i Førstningen for alle menneskelige Øine syntes at kunde og ville sluget hende. Den spanske Armée i Italien er deels slagen og deels hensmeltet indtil 3000 Mand, som begynder at flye ind i Riget Neapolis, hvor Østerrigerne maaskee faaer i Sinde at giøre en Visit. Den anden Spanske Armée i Savoyen under Don Philip kan ingen Held faae til at bryde ind i Italien, men maae nok snart nødes til at gaae tilbage med uforrettet Sag. I Prag har Dronningen ladet sig krone og har gandske Bøhmen igien undtagen Eger, som vel snart maae give sig. Hele Bayern har hun nu næsten igien inde, og synes det, som at Resten af den Keyserlige og Franske Armée vil blive et Offer for hendes seierrige Vaaben: Saa at, om Keiseren endnu ikke vil forlade det Franske Partie, synes han at vil blive en ulykkelig Herre, siden han nu ikke har et Sted i Verden, hvor han sikker og roligen kand sette en Fod paa. Vel truer Frankerige, som efter Cardinalens Død er i yderste Raadvildhed, med en ny Armée paa 6 à 8000 Mand, som den (!) har samlet ved Rhinen og som skal være dens sidste Force; Men derimod staaer Kongen af Engelland og passer denne op op ved Frankfurt med en allieret armée paa 5000 Mand af Engellænder, Østerigsk-Nederlandske, Hanoveranske og Hessiske Tropper, hvortil støder 20000 Hollænder, som kan skaffe Frantzosen mere at bestille, end han kand overkomme. Men hvorledes det vil falde ud med den delicate Tilstand her i Norden, med Freden i Abo, med Kongevallet i Sverig, og med vores Interesse i begge Dele, det er Gud alene best bekiendt: Den samme Naadige Gud velsigne disse Riger og Lande med en bestandig Fred, og det Kongelige Huus med en ævig blomstrende Lyksalighed.

At ieg ellers skal melde lidet Nyt in re literaria her hos os, da har man her i næst afvigte Vinter begyndt at indrette et lærdt societet, som skal befordre ey alene de Danske Antiqvitæters men endog Sprogets og alle andre s. 70smukke Videnskabers Opkomst. I samme Selskab er H. Exc. Hr. von Holstein Præses. Membra, som allerede ere antagne, ere Gram, Wøldike, Scheid, Anchersen, Møllman, Pontoppidan, Ramus, Secreterer Henrichsen, som og tillige er Secreterer i Societetet &c. Qm det vil komme i nogen ret stand og Anseelse, det vil Tiden lære. Var der ikkun en god fond til at hielpe frem med, saa kunde alting blive godt. Secreterer Iessen paa Veisenhuset har for at skrive en vidtløftig og almindelig Geographie over Danmark og Norge, ligeledes samler han paa en Beskrivelse over Kirke-Staten i disse Riger. Den 3die Tome af Pontoppidans Menoza er udkommen, men af hans Kirkehistorie endnu ikke mere end den første Tome. Fra Holberg er hans Epistola tertia, som continuation til hans Vitam, udkommen, hvorudi han hegler dem noget igiennem, der har dadlet hans Klimium. I disse dage holdes auction paa Preusses Boglade, hans Bogtrykkeri er alt solgt. Angaaende de 3de Brødre Messrs Hoffman, som D. V. kiender, da giør den ældste, som var Secretaire i Oeconomie Collegio, et rigt Giftermaal i Iylland paa nogle og 30000 Rd., har kiøbt en Herregaard og er bleven Cancellie Raad; Den anden, som forgangen Aar kom hiem, blev Cancellie Secretaire, og er paa meget fordelagtige Conditioner igien reist udenlands med en ung Cavallier fra Iylland, navnlig Berregaard, som er bleven Iustitz Raad, og eier en Capital paa 112000 Rdr. Den tredie Mr. Hoffman, ¹Niels Hofman, siden Erector af Stamhuset Hofmansgave (s. Dsk. biogr. Lex. VII, 500). som er Theologus, er i disse dage fra sin Udenlandsreise her til Staden ankommen &c. &c.

I. L.

Khavn d. 20. Iun. 1743.

Til Hr. Ludvig Harbo, General-Kirke- og Skole- Visitator paa Island

til Holum Bispegaard.

25. Juni 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Hos Hr. Cancelli Raad Hoffman var ieg i Søndags til sidste Afsked, og fik af hannem indlagde Underretning om Vognen, hvorhos han bad formelde til D. V. sin allerskyldigste Hilsen; han reiser i denne Morgen. Af Nyt har ieg ikke hørt meget, siden D. V. reiste. H. K. M. ventes herind i denne Uge, og man mener, at H. M. vil spise paa Skibet C. Sextus tilkommende Torsdag. Samme Skib, vil nogle forvist sige, skal tillige med andre gaae til Engelland for at afhente princessen Lovise her til Danmark. Man mener, at Freden skal være saa godt som klar mellem Rusland og Sverig, paa disse conditioner, at Bispen af Lybek ¹Adolf Frederik af Holsten-Gottorp. skulle blive Konge, Findland gives tilbage, vi have Holstein imod en stor Summa, Hertugen af Cumberland blive Biskop i Lybek og have vores princesse &c. &c., om man ellers kand sette Tro til slige Tidender. Man siger, at Keiserens podagra begynder at forgaae, siden han kom ud af sin frankfurtiske Stilhed, over den gode motion, han haver fra eet Sted til et andet. En vis Herre, som nyligen er kommen i en stor Betiening ²Vistnok Vilh. Aug. v. d. Osten, der 14. Juni 1743 blev udnævnt til Deputeret for Finanserne. (Vort Selskabs Forstander, Prof. E. Holm, har henledet Opmærksomheden paa, at det er denne, der menes.), holder saaledes Huus med sine Collegis og underhavende, at alle de, der kand, siges at vil tage Afskeed; nogle ønsker mere ondt end godt for ham, men andre glæde sig ved det gamle Ordsprog (men maaskee i et falskt Haab), at strenge Herrer regiere ikke længe, og, helst naar de komme Iupiter for nær, skal de være høiest Fare for Torden og Lynild undergivne ³Osten beholdt dog sin Stilling, saa længe Christian VI levede, ja blev endog Direktør for Finanserne og Geheimeraad, men afskedigedes strax efter Kongens Død,. Naar D. V. vil have den Uleilighed to gange om s. 72Ugen at læse mine fattige Breve, kand ieg gierne overkomme at skrive dem, men altid at have noget betydeligt Nyt at meddele, tør ieg ikke love, dog skal ieg ikke efterlade at spøre og bekymre mig derom. Des imidlertid skal det være mig en stor Ære, hver gang D. V. vil tillade, at skrive mig

Høigunstige Herre
Deres Velbaarenheds
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 25. Iunii 1743.

30. Juni 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— —- Hvad de opreiste Dale Karle og andre Svenske angaaer, da skal en Kongl. Laquay, som Courier, nyligen have bragt samme tidende herned, og at deres General skal være en Vrangel: Men hvad de vil fange an og udrette, er man begierlig efter at vide. Her har i disse tider været endeel Svenske Studentere i byen, de kand aldrig nok udsige den ubeskrivelige Længsel, som Almuen ei alene og fornemeligen i Skaane, men og oppe i Sverig drager til at komme under den Danske Regiering, og at de anseer det som en besønderlig Guds Straf over Landet, saafremt nogen anden end vores Allernaadigste Kron Prinds skulle blive deres Konge, og for kort siden, da det skød her saa sterk paa Floden, var der ret bleven en stor og almindelig Glæde over hele Skaane, da de bildte sig ind, at Vallet skulle have været aarsag til saadan Skyden. I gaar Nat har vi haft den ulykkelige Hendelse, at Skibet Justitia ¹Rettet (af Rostgaard) til: Sudermanland, Jvfr. S. 73. er kantret over Ende og kommen til stor Skade og henved 30 Matroser skal være omkomne. Ligeledes skal et andet s. 73Skib. uden tvil Sophia Hedevig, være gaaen paa Grund, og nogle vil sige, at Sextus skal og have lidt nogen Skade. Nogle vil sige, at Hans Kongl. Høihed i gaar skal have taget imod Gratulation til den bevidste høie mariage; om det er sandt, faaer man vel nærmere at høre. Hr. Harbo paa Island skal nu gandske vist være beskikket til Biskop i Trundhiem, men skal dog blive 2 aar paa Island endnu, og Stiftet imidlertid af Stifts Provsten forsynes. Cancelli-Raad Hoffman er allerede nu gammel i Jylland, han reiste herfra sidste Tiisdag Morgen Kl. 4. Ieg forbliver med megen Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 30. Iunii 1743.

5. Juli 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD

Høigunstige Herre!

— -— Hvad Skibet angaaer, som sidst i afvigte Uge væltede og sank i Havnen, da var det ikke Justitia, men Sydermanland, som forgangne Somer løb af Stabelen. Det var, Gud ske lov, løgn med de mange Folk, som skulle derved være omkomne; thi der vare kun tre Mand om bord, som alle bleve reddede. Det er ellers en stor Skade nok, thi Skibet var ganske udrustet og færdig til at ligge ud, men er nu ganske ubrugelig og maae bygges om igien, vil ikke heller blive saa let at faae op af Grunden, det ligger lige med den ene Side paa Grunden og den anden over Vandet. Alle Mennesker kand ikke noksom forundre sig over saadan Hændelse, som uden tvil vil give Aarsag til nogen ny Forandring ved Holmen. Ieg vil ikke tale om onde Menneskers mangfoldige Snak og Spaadom af denne ulykkelige Hændelse. Her siges for vist, at vores Hof først i denne Uge skulle haft en Courier med bekræftelse om den s. 74tidende, at Vallet i Sverig skulle skee som i Mandags, og at declarcitionen skulle skee som i Onsdags, saaledes at den gamle Konge skulle regiere souverain sin øvrige tid, og vores allernaad. Kron Prinds skulle blive souverain successor. Den project med Dale Karlene, siger man, at den Svenske Dukker-Capitain ¹Andreas Cederlöf (s. Aarsber. for Geh. Arch. V, 311. 332. 337)., som forgangen aar slap kun maadelig fra sit Dukkeri, har giort; han er nu Major i Dansk tieneste, og har gaaet engang eller to imellem Stockholm og dette som Courier. Borgerskabet i Stockholm skal have afslaget Soldater-Vagten fra Geh. R. Berckentins Huus og givet ham en Borger-vagt af 200 Mand, og vil have fri Ind- og Udgang hos ham, og han maae vise dem allesammen Kron Prindsens portrait, som han har i fuld corpus, hvilket de i høieste Maader admirere ²Geheimeraad Christian August Berckentin var, som det ovf. S. 20 er berørt, overordentlig dansk Ambassadør i Stockholm..

Floden skal nu i disse dage for alvor til at gaae under Segl, men man staaer endnu i beraad, om de Norske Soldater eller de af Cron Printzens, som ligge i Helsingør, skal tiene paa Floden; de Norske holde sig færdige paa første Vink. Biskoppen har faaet en hastig Ordre at skaffe Skibs Prester; han har opsnappet alle her liggende Capellaner, Resten har han taget af Studentere, som han hvert Øieblik venter Ordre om at skal ordinere. Ieg sender en Fortegnelse paa endeel Tyvekoster, som en qvinde af det store complot har bekiendt at have stolet ³En saadan Liste findes; den viser en overordentlig stor Mængde værdifulde Sager, stjaalne hos fornemme Folk.; det er ikke ret accurat skrevet. I det øvrige forbliver med megen

Ærbødighed
Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 5. Iulii 1743.

13. Juli 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Hr. Iust. R. Gram lader skyldigst hilse og sige, at det ikke haster med det belovede exemplar af Konge Loven ¹Rostgaard havde 1709 besørget Kongeloven udgiven (Bruun, Fr. Rostgaard og hans Samtid I, 137 ff.).. I Onsdags bleve 7 Skibs Præster ordinerede, dog begynder man nu at tvile om Flodens Udløb, siden det siges forvist, at Freden i Sverig er sluttet og Vallet falder efter Raadets Ønske, saa at vi saa godt som intet mere har der at bestille, men i stedet for at haabe, snarere maae frygte, helst siden den tidende debiteres, at Grosførsten skal have overladt sine prætensioner til Kongen af Preussen. Er det saa, synes det vel en farlig Sag, men vi har dog den trøst, at Gud er sterkere end Menneskene, og vi har i disse Aaringer haft store exempler af Guds Hielp i en retfærdig Sag. Den unge Greve Daneskiold ²Ulrik Adolf Danneskiold-Samsøe (s. foran S. 43). skal med første holde Bryllup. I det øvrige forbliver med stor Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 13. Iulii 1743.

22. Juli 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Jeg har rigtigen i dag bekommet D. V.s gunstige Skrivelse, tillige med 10 Rdlr. til Udgifter, samt en LotteriSeddel, og et summarisk Register over det røde Exemplar s. 76af det Danske Lexicon, for hvilket sidste ieg hierteligen takker, og ønsker ey alene med D. V., at den omskrevne Grav ¹Det fremgaar af Sammenhængen, at derved menes et muret Gravsted, Rostgaard havde ladet indrette for sig. maa faae Tid at tørres, men endogsaa at den maae blive saa gammel, at den skal behøve ny reparation, inden den skal giøre sin første tieneste, og det fornemmeligen for publici skyld, som spaaer sig meget godt af den sammes sildige brug. Men vilde derhos ønske, at saa stort et Verk, som det Danske Lexicon er, kunde komme under flere, end eens, Hænder; thi visseligen det er et Arbeid, som er større end for eet Menneske, helst for den, der samler paa Aarene, og seer de fleste sine Ievnlige og langt yngre Bekiendte til gode Æmbeder befordrede, og selv dagligen maae tænke paa at tiene sit Fæderneland i andre ting, hvorved man kand have det til Livets Ophold nødtørftige Levebrød. Ieg gruer, naar ieg seer det tilsendte Register, at det er neppe den fierde Deel af Lexicon, som endnu er færdig. Gud give saasandt, der maatte findes tre, som vilde hver giøre saa meget derved, som ieg efter min ringe Evne og Skyldighed har giort, som ieg af Hiertet gierne vilde unde dennem Belønningen, og den Tak og Ære, som publicum vilde blive alle dem skyldig, der har hiulpet til at berige sit Fæderneland med saa anseeligt et Liggendefæ; Thi ieg mistviler nu gandske om mig selv, at ieg bliver een af dem, som sidst skal legge Haand paa denne Plov, med mindre Gud vil giøre min Skiebne saa god, at ieg maae blive fastsat her i Staden, da den hidindtil udviste Flid og Villie ingenlunde skulle aflade, men meget mere forøges, opmuntres og bestyrkes. Det maae derom være nok skrevet. — —

Ieg har endnu ikke hørt, hvorledes Parterne ere tilfreds med Dommen i den store Sag ²Formodentlig den S. 74 omtalte store Tyverisag.; Formodeligen er Fruentimmeret nok ikke vel fornøiet dermed: Men paa den anden Side har man baade i Byen og uden for holdt store Glædskaber s. 77og uddrukket triumph-Skaaler, snart med samme Appetit, som i Engelland over Slaget ved Aschaffenburg. Greve Tessin ¹Carl Gustav Tessin var overordentlig svensk Ambassadør. kom her til Byen i Aftes Kl. 8 og logerer hos Toujon ²Mathieu Toyon (Tujon), fransk Kok (s. O. Nielsen, Kbhvn. paa Holbergs Tid, S. 213)., havende to Skildvagter for Porten, Gud give hans Ærende var oprigtig godt for os Danske. I Fredags havde den unge Daneskiold Brøllup paa Sillerød ³Søllerødgaard ejedes af Grev Frederik Danneskiold-Samsøe (Dansk Atlas II, 229), hvis Datter d. 19. Juli 1743 ægtede den tyveaarige Grev Ulrik Adolf Danneskiold-Samsøe., som gik af i al Stilhed, og vare slet ingen fremmede dertil budne.

Forbliver med Ærbødighed
Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. Mandags Aften d. 22. Iulii 1743.

1. August 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Deres Velb.s sidste Skrivelse af 25. Iulii har ieg haft den Ære rigtig at erholde, og finder derudi største Aarsag til at takke for de adskillige D. V.s gunstige og til min Fordeel og Lindring sigtende Tilbud. Ønsker intet hellere, end at ieg maatte giøre mig til saadan og anden D. V.s Godhed ret værdig, og endnu udrette noget fremdeles til det store Arbeids alvorlige Fuldkommelse. Men, skal det samme have sin rette Fremgang, da maae der visseligen flere Hænder til, og i det Fald har ieg hørt mig allevegne om, men endnu ikke været saa lykkelig at finde nogen, som sligt Arbeid vil paatage sig, hvorfore, om D. V. efter s. 78sit gode Tilbud i noget mig angaaende ville skrive eller tale til Hr. Iustitz Raad Gram, det da maatte blive derom, at han vilde skaffe nogen, der kunde tage Haanden i med; thi ellers kommer Verket aldrig til Ende, og mig kommer det i mange Henseender plat umuligt for at fuldføre det. Var det saa, at ieg saae noget vist at fæste Haabet til, naar Verket kom til Ende, da vilde ieg ei alene aldrig tenke paa at forlade det paa Halvveien, men endogsaa sette alle andre Forretninger til side, som ieg maae spilde tiden paa (deels for at fortiene noget til Opreisning for det ieg mistede i fior, deels for at indsamle de ting, hvorved ieg i Fremtiden, naar alting glipper, kand forhverve Føden), og derimod da anvende dobbelt Tid paa Lexicon og skaffe dobbelt Arbeid færdigt, saaledes at der skulde giøres saa meget i een Uge, som hidtil er giort i to, tvilende og ikke paa, at D. V. io ligesaa gierne saae at betale ud i eet Aar, som i to, hvad D. V. til Verkets Fortsettelse har destineret, naar der kunde vindes saa megen Tid, og Arbeidet have saa ønskelig en Fremgang. Men nu er det ikke venteligt, at slige Stød kand komme af Veien, og altsaa ikke heller, at ieg kand fare saa gierne fort, som ieg ellers vilde.

Man mener, at der er en stor Alliance paa Tapetet imellem os med Preussen og Polen, som skulle være god for os i nærværende Omstændigheder. Kongen af Preussen menes at have Øie paa de Svenske Lande i Tydskland, og Polen paa Curland. I dag bliver det attende Orlogs Skib færdig at lægge ud. Man siger, at Greve Daneskiold har faaet Ordre at commandere hele Floden. Bispen har faaet Ordre at skaffe endnu 6. Skibs Prester. Her ere ankommen en hoben flere Skibsfolk fra Jylland og Norge. Her er og allerede kommen endeel af den Lollandske og Sællandske Land-milice, ventes og endeel fra Jylland og Fyen. Greve Tessin havde audience i Torsdags i forige Uge. Han talede til Cron Printzen paa Fransk, men H. Kongl. Høihed skal have svaret ham paa Dansk. Man venter 2 à 3 Brandere fra Engelland, som en Hukkert forleden er gaaen bort at s. 79afhente. Nogle vil sige, at Grevinde Ørtz ¹Marie Svane, gift med den ovfr. S. 61 nævnte Grev Frederik v. Ørtz; men der var et slet Forhold mellem Ægtefolkene. Jfr. Koch, Kong Christian den Sjettes Historie, S. 218. skal være reist til Colding. Fra Secret. Kleve, som endnu er i Paris, har ieg nyligen haft brev, han beder mig formelde D. V. sin ærbødigste Compliment. Ieg forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 1. Augusti 1743.

4. August 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Paa førstkommende Onsdag agter ieg, om Gud vil, at giøre en Lyst Reise paa en 14 dags tid her ud i Landet igiennem Roeskilde, Ringsted, Soer etc. ²Langebeks Maal har sikkert været Gjerdrup, hvor hans Ven Assessor Oluf Bruun, der var gift med Rostgaards Datter, boede. Men han har ikke udtrykkelig villet nævne Stedct for ikke at støde Rostgaard, der havde forstødt sin Datter paa Grund af hendes formentlige Mesalliance. paa det, om D. V. enten forinden eller paa de Veie har noget at befale, ieg da maatte være til behagelig tieneste. Skulde der imidlertid i min Fraværelse forefalde noget at kiøbe eller forrette her i byen, ville D. V. have den Gunst at befale over Lars Post, som ieg derom haver givet fornøden instrux, og tviler ikke paa, at alting io ved hannem skal blive til nogenledes Fornøielse forrettet ³Vidnesbyrd herom haves i en Række Breve fra L. Post til Rostgaard fra August 1743.. Frue Etatz Raadinde Wolffen ⁴Enke efter den kgl. Livlæge og Bibliothekar Joh. Conr. Wolfen. Hun var nøje knyttet til det rostgaardske Hus. har bedet mig lade sig vide, naar der faldt s. 80nogen Leilighed til Kraagerup, thi hun uden tvil har noget at sende derud. Skal og ved første Leilighed nedkomme nogle bøger, som længe har ligget færdige hos mig, nemlig Brodersens Psalmebog og 4de Tome (tillige med den 3die) af Dänische Bibliothec.

Det nyeste Nyt, man har her i Byen, er at det Kongl. Herskab vil med første antræde Reisen til Oldenborg, og Hans Kongl. Høihed derfra gaae til Hannover, for der, som siges, at tage imod sin Brud ¹Prinsesse Lovise af England. og føre hende her hiem til Danmark. Man taler endnu sterk om den ny store Alliance, som allerede skal have begyndt at sagte noget paa Visse Folks store Ord og Overmod. Vel skal de have adskillige ny Forslag for at dysse os i Søvn med, men ieg troer man har lært at ikke længere lade sig fixere. Inden Foraaret menes at vi kand have en Flode i Søen af 28. Rangs-Skibe, hvormed vore Sø-helte trøste sig til at vil tage baade den Russiske og Svenske Sømagt paa deres Samvittighed. De som have kiendt noget af Danmarks forige Søvæsen, forsikre, at vi aldrig tilforn har haft saa kiek en Flode, lige stor, i Søen, baade i henseende til Folk og Skibe. Af Landfolkene trekker her efterhaanden flere og flere ind, og siges forvist, at alle Regimenter i Danmark og Norge har faaet Ordre at holde sig marschfærdige, og fra Altona skal være skikket en stor deel Telter til Norge, alle Regimenter forsterkes baade med Officerer og Gemene, og i gaar er en stor Deel Land-Cadetter blevne Officerer, hvoriblandt Lars Posts Broder og hans Cammerat Lützou er blevne Fændriker og skal gaae til Norge. Gud styrke alle Kongens retfærdige Hensigter, og give Undersotterne villige Hierter til at understytte de samme, og give hans Krigsmagt Mod i Hiertet og Kraft i Hænderne, saa er ieg vis paa, at inden et Aar gaaer om, vil noget af den store Frygt og Fare, som al verden i disse tider har udskreget at hænge os over, ved Guds Magt og Bistand forsvinde og mueligen falde tilbage paa dem, der s. 81har villet foraarsage os den. Den Svenske Ambassadeur ¹Den foran (S. 77) nævnte Grev Tessin. skal og have talt paa Fransk til Kongen, men H. M. skal have svaret ham paa Dansk og henviist ham med sit Andragende til Geheime Conseil: Cron-Prindsen skal have begegnet ham med et ret majestetisk Væsen (hvorover han skal være bleven meget altereret) og gaaet ham ret ind under Øinene, saa at han har maattet retirere sig tilbage, indtil han har naaet Døren. Med Mr. Palmstierne ²Svensk Gesandt, havde gjort sig meget ilde lidt i Kjøbenhavn. skal det ikke hænge rigtig sammen, Nogle sige, han holdes som i et Slags civil arrest, andre at han er syg, andre at han ikke tør kome ud &c. Jeg forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 4. August 1743.

P. S. Vi har i denne Morgenstund den glædelige Tidende, at een af vore Chinafarere lykkeli gen er hiemkommen. Her begyndte alt at blive Mangel paa Chinesiske Varer, og Prisen var stegen.

17. September 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Siden ieg venter, med Guds Hielp, den Ære paa tilkommende Torsdag at see D. V. her i Staden, var det vel ikke fornødent at giøre D. V. Uleilighed med denne min Skrivelse: Men i henseende til den Pligt og Ærbødighed, som forbinder mig, maae ieg ikke efterlade strax ved min Hiemkomst at opvarte, og berette, at ieg i denne dags Eftermiddag lykkeligen og vel igien til Staden er ankommen, efter at ieg paa Landet har forefundet allehaande ønskelige s. 82Fornøielser, som har forfrisket baade Sind og Legem. Det er mig kiært, om Lars Post i min Fraværelse har opført sig saaledes i D. V.s anbefalede Commissioner, at min Nærværelse ikke har været savnet.

J. Langebeks Breve.

6

Det glædede mig meget paa Landet at høre Monsieur von der Maases ¹Frederik v. d. Maase, Rostgaard s Dattersøu. Forfremmelse til Fændrik: Men efter de Beretninger, man der havde, skal Oberste Numsens ²Christian Vilhelm Numsen, senere (1755) General-Lieutenant (s. Bruun, Fr. Rostgaard I, 421). Regiment blive liggende stille i Jylland, dog, siden ieg hører Mr. v. d. Maase anderledes fortælle, og at han agter sig til Rensborg, maae nok hans Efterretninger være vissere. Han agter at reise i Morgen, som er Onsdag, og kommer bort med en sikker Leilighed, nemlig en god retour-Vogn. Det gode Lexicon har vel hvilet, medens ieg har været borte, men ieg skal ikke lade det hvile, naar ieg nu har faaet det paa gang igien. Nyt kand ieg ikke melde, saasom ieg endnu saa godt som er fremmed. Vil alleneste have den Ære at befale mig i D. V.s sædvanlige Gunst, forblivende stedse

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn, d. 17. Septemb. 1743

tiisdags aften.

28. September 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— —Man siger nu igien, at vores Kron-Prinds i næstkommende Uge begynder sin Reise til Altona, men af Aviserne kand man endnu ikke slutte, at Princessen er rykket op fra Engelland. I gaar bleve 17 Feldt Prester s. 83ordinerede for de 17 her i Danmark til Feldten beordrede Regimenter. Jeg har set et Brev fra Halle med sidste Post, hvori berettes, at i Preussen er udkommen ligesaadan en Skatteforordning som her, og at endeel Tropper staae færdige at gaae ind i Svensk Pomern. Ellers sees af Aviserne, at Kongen af Preussen er paa Veien til den allierede armée: men om Prinds Carls Overgang over Rhinen meldes slet intet i de sidste Altonaer-Aviser. Kammer-Herre Grüner ¹Gustav Grümer, hidtil dansk Gesandt i Stockholm. skal nu igien være kommen til Friderichsborg fra Skaane. Her er kommet et Russisk Orlogs Skib fra Archangel, hvis Capitaine man siger skal være anholden, fordi han ikke har giort sin Skyldighed for vores Flode. Et andet Russisk Skib, som var i Følgeskab med samme, er stødt an paa Anholt. Jeg spurde Iustitz R. Gram, om ban havde noget hos D. V. at befale. Han svarede: Intet andet, end skyldigst at hilse og gratulere, at D. V. har faaet saa mange flere Ædere paa Anholt end tilforn. Man siger, at vore Tropper skal nu i indkommende Uge rykke i Leiren, som bliver afstukken her uden for Staden. Princen af Brunsvig Bevern ²Ernst Ferdinand, er kommen her til Staden og logerer hos Skræder Becher. Jeg har talet med Mr. Wadskiær om det Danske Lexicon, men troer neppe, at han indlader sig i et Arbeid, som han ikke har Taalmodighed og Helbred til at sidde længe stille ved. Han er meest for flydende Arbeid, som han kand gaae ud og ind ved, som han kand tage en Pibe Tobak ved, med en Bog eller Pen i den ene Haand. Imidlertid bad ieg ham tage det i Betænkning, til D. V. kommer tilbage. Ellers har en anden gammel Student, ved Navn Schwartzkopf ³Edvard O. Schwartzkorpf, tidligere Informator og Korrektør ved Waisenhuset (s. Danske Saml. IV, 73 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. III, 29, 41)., meldet sig hos mig i den Materie, som maaskee nok torde tage sig en Bovstav for: Men han kand ikke begynde med noget, s. 84før han nu efter Michelsdag faaer flyttet, og før han med D. V. faaer giort Aftale. I det øvrige forbliver ieg med sædvanlig Ærbødighed

6*

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 28. Sept. 1743.

Paategnet med Rostgaards Haand: Bekommet paa Seyerøe Torsdag formiddag d. 3. Octob. 1743.

15. Oktober 1743.
TIl FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Ieg kommer nu med Bekræftigelse paa det store Nyt, som ieg forgangen meldede med et Ord om, nemlig at vores Krig lykkeligen er endt, før den blev begyndt. De beslagne Skibe har faaet fri Fart. Leiren er i dag oprykket, og de fleste Regimenter komne her ind i Staden, og ingen her skaanet for indqvartering. Hr. Iustitz R. Gram har faaet 2 Soldater paa sin Part. Prindsens af Beverns og et andet Regiment er her kommen mere end tilforn. De Norske skal gaae til Lolland. Landfolkene ere marcherede til deres Hiem igien. Det Fynske Rytterie gaaer og tilbage: Men et Jydsk Regiment skal forlegges i Roeskilde og Friderichsborg. Man siger, at Korn-Skatten bliver formildet. Nogle sige, at det er kun en Stilstand indtil Foraaret, andre, at det er et fuldkommen Forlig, saaledes at Danmark skal roligen beholde Slesvig og den deel, vi har af Holsten, og siden, naar Grosførsten i Rusland døer, skulle vi have resten af Holsten, item skulle vi og have Bahuus Len og 16 tønder Guld af Sverig. Vi skulle derimod med Rusland hielpe Hertugen til Souverainitetet i Sverig, og laane 16000 Mand og 6 Orlogs Skibe til Engellands tieneste. Al denne Forandring skal 3de i Fredags s. 85til Friderichsborg ankomne Couriers fra Hannover, Berlin og Sverig have bragt til Veie. Men endeel af Conditionerne behøve Confirmation. I dag er vor Allernaadigste Cron Prinds ankommen her til Staden, og ved Guds bistand reiser paa Onsdag, saa man mener, at Indtoget vil skee ongefær ved det Kongl. Herskabs Geburtsdage. — — Ieg forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 15. Octob. 1743.

P. S. Hr. Iust. R. Bing lader aflegge sin skyldigste Hilsen til N. Fruen og takker for Humlen, og vil, naar beqvem Leilighed falder, sende nogle Bouteller.

31. Oktober 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Ieg glæder mig, at D. V. ikke har taget min sidste dristige Begiering ilde op, og kand ikke andet end med største Taksigelse erkiende, at D. V. saa hastig gav et gunstigt Svar og i gaar, d. 30. Octobris, tilsendte mig de forlangede 10 Rdlr. Hvad Lexicon angaaer, da stræber ieg vel det bedste ieg kand, men er dog endnu ikke kommen længere end til det ord Hiort. Ieg har siden ikke seet den Person, som forleden bød sit Arbeid til ved bemte Lexicon, ikke heller kand ieg faae Spor paa andre, som vil driste sig dertil. Mr. Wadskiær er i fuld arbeid med inscriptioner til Raadstuens Illumination. Biskopens Huus bliver betrokken med grønt Damask og Hermelin med Flitter Guld om Porten ¹Denne Stads skete i Anledning af Kronprinsesse Lovises forestaaende Indtog i Kjøbenhavn.. Det siges endnu, at Geh. R. Carl s. 86v. Holstein skal med første gaae til Rusland, samt at Wind ¹Niels Krabbe Wind. skulle gaae til Sverig, og Bernstorph ²Johan Hartvig Ernst Bernstorff. igien til Paris. Nogle vil sige, at Kongen af Preussen skal offentligen have erklæret sig for Keiserens og Frankriges Partie, og at han har ladet giøre 30000 Rustvogne, hvorpaa han vil føre sit Infanterie frem, og spænde Cavalleriet for. Er det sandt, da vil det give en stor Forandring i Spillet: Men vor Herre kand giøre alting godt. Og skulle bemeldte Konge hielpe Keiseren at udføre sine prætensioner imod Dronningen af Ungern, og Keiseren og Frankrig igien hiemle ham Slesien. Men man tviler paa, at Kongen af Polen og endeel andre Rigsførster sidde stille derved. Ieg lever med største Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Kh. d. 31. Od. 1743.

P. S. Følger et tydsk Vers, og et par Vers fra Wadskiær.

7. November 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Af Monsr. Høffner ³Johan Jørgen Høpffner, Bogtrykker og Udgiver at „Extraordinaire Relationer“. fik ieg ingen fuld beskeden i gaar, formedelst hans Fuldmægtig ikke var tilstæde: Men han lovede at give mig Underretning i dag, naar han fik overlagt og eftertænkt avisernes Betaling og Fordringskab. Det Brev af Palmstierna har ingen Bogtrykker eller Boghandler her seet eller hørt af, og hvad Arndts Postill angaaer, s. 87som koster 3 Rd., ønskede sig gierne at vide, om den skal i Engelsk eller Fransk Bind. Mr. Wadskiær var her i gaar Eftermiddag, og berettede mig, at Secr. Henrichsen i Geh. R. Holsteins Navn havde saa godt som imponeret ham at tage fat paa en Bogstav af D. V.s Danske Lexicon, under Paaskud, at han skulde giøre noget for de 100 Rdlr., han nyder af Mynt Commissionen, siden han kun saa sielden har noget at giøre ved Mynthistorien. Han bad mig derfor at maatte faae fat paa en liden bogstav saasom X. eller Z. Men ieg kunde ingen mindre love ham end I. den ieg og vil levere til ham, saasnart ieg faaer D. V.s Ordre dertil. Ieg ønsker af Hiertet, at han vil giøre Alvor deraf, men ieg refererer mig til mit forige i denne Materie.

H. K. H. ¹Kronprins Frederik. menes nu at være i Altona, hvor han hver dag med Længsel venter paa sin dyrebare brud. Paa Kolding indfandt Hr. Geh. R. Rosencrantz ²Den tidligere Statsminister Iver Rosenkrantz. sig, som af H. K. M. blev foræret med en kostbar Daase med brillanter besat. Secret. Henrichsen er udnævnet at gratulere Hendes K. H. den ny Princesse i Societetets Navn. Man siger, at Korf skal gaae herfra, og at her kommer en Russisk Ambassadeur. Det er dog vist, at v. Holstein skal gaae til Rusland, Wind til Sverig og Bernstorph til Paris. Indtogs-dagen er endnu ikke bekiendt, dog laver alle sig til paa at være hver dag bered dertil. Den ny Princesse fører slet ingen Fremmede herind med sig, (undtagen maaskee sin Ober-Hofmesterinde) thi hendes hele Hof-Stat er her antagen fra den høieste til den ringeste og det uden tvil alle af lutter indfødde Danske. Jeg forbliver med største Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Kh. d. 7. Nov. 1743.

13. November 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

D. V.s Høigunstige Skrivelse af 10. Nov. har ieg bekommet og siden endeligen faaet den Underretning fra Mr. Høffner, at han ingen Aviser skikker nogensteds med Posten paa Landet. Men hvo der her i Byen holder hans Aviser, betaler for de bare Aviser 3 Rdlr. aarlig, for Aviser og Forordninger 4 Rdlr. Men for Aviser og alt andet, som trykkes, 5 Rdlr. Han har vel tilforn brugt de Regensburgske og nogle Franske Aviser til at tage sine af, men fordi han haver fundet alt det samme i de Hamborgske og Altonaiske aviser, holder han nu aleneste de samme og tillige en skreven Hamborgeravis, hvilken han dog de fleste gange ikke kand betiene sig af. Mr. Wadskiær har endnu ikke haft Leilighed til at tage fat paa den hannem beskikkede Bogstav I. af det Danske Lexicon, og faar vel ikke heller saa hastig, formedelst forestaaende Indtog, hvortil han har i Sinde at yttre sin Poetiske Geist. Han er temmelig vred paa Secr. H. og ellers ikke i ret godt humeur, endskiønt han forgangen fik sex Specie ducater for det Vers til Cancelli R. Hoffmans Bryllup: Han vil og paastaae, om han skal i fær med Lexico, at have alle de Bøger, som ieg bruger: Men ieg har svaret, at det kand give lige meget, hvad Bøger han bruger, naar han kun vil giøre Alvor deraf.

I Løverdags gik Sviten bort, at tage imod H. K. H. og hans Princesse, som menes at skulle være i Roeskilde paa Løverdag otte Dage ¹D. 23. Nov. (Rostgaards Tilføjelse).. Men hvad dag Indtoget bliver, veed man endnu ikke; Endeel skal have alle deres Kunster fornøden at blive færdige, om det kommer for hastig paa. Fire Ære-Porte blive opreiste, det man veed af at sige, nemlig een ved den gamle Greve Daneskiolds, een ved den unge Gr. Daneskiolds paa Kongens Nytorv, een for Fabritius ¹Den store Handelsmand Michael Fabritius (s. Dsk. biogr. Lex. V. 37). s. 89bag børsen, een bag ved Communitetet. Raadstuens Illumination skal koste 2000 Rdlr. og iblandt de andre menes, at General Numsens bliver den fornemmeste. Forgangen var H. K. Majst. inde paa Holmen, og besaae alle Værelser og alle Haandverkers Arbeide. Jeg forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Kh. d. 13. Nov. 1743.

22. November 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

En Student ved Navn Ped. Raun, som tilforn har været Tiener hos Casserer Paulli ²Gift med en Datter af Etatsraadinde Wolfen (s. foran S. 79). og har den Lykke, at D. V. kiender ham, har leveret mig hosfølgende disputats og Brev og bedet mig skrive for sig til det beste. Personen er, saavidt ieg veed, skikkelig og har Lyst til at legge sin tid vel an, men er derhos fattig og derfor gode Folks Hielp og Befordring værd. Han attraaer Borchens Collegium, hvilket er en høi Ting for et fattigt Menneske. Hr. Justitz R. Gram er selv hans privat præceptor og kiender ham. Jeg har og talet et godt Ord for ham hos Justitz Raaden, som ikke har svaret ilde paa hans Ansøgning, men hellere givet godt end slet Haab, dog intet vist. Nu ville han, og ieg med ham, bede, at D. V., baade for sin gamle Veninde Mad. Wolfens Skyld og for sin egen medfødde Fromheds Skyld i at befordre værdige og ferdige Hoveder, ville have den Gunst og Bevaagenhed for ham, ved en liden Skrivelse til Hr. Justitz Raad Gram at recommendere ham, at han iblandt andre maatte aleneste s. 90proponeres til bemeldte Collegium, saasnart nogen proposition skee skal. Justitz Raadens votum tør han ikke engang forlange, men lader sig for det første nøie med endeel af de andre Professorers. Han tviler ikke paa, at D. V. ikke skal fortryde saadan Forbøn ¹Peder Raun opnaaede sit Ønske; i Aarene 1744 9 laa han paa Borchs Kollegium..

Mr. Wadskiær har afbedet sig det Arbeid ved det Danske Lexicon, indtil al den forestaaende Stats er forbi. Men om han da vil giøre godt, det vil tiden lære. Imidlertid vil det nok skurre noget i Secretaire Henrichsens Øren, at Mr. Wadskiær vil paastaae, at han skal skaffe ham de samme Bøger, som ieg bruger, hvilke ere mange og dyre, og vil maaskee ikke synes værd at bekoste for een, ia den mindste Bogstav i Alphabetet.

Man venter paa Tiisdag H. K. H. Kron-Prindsen til Friderichsborg, og nogle Dage efter H. K. H. Kron-Prindsessen geleidet fra Slesvig af Marggrevinden og det øvrige Fruentimer til bemeldte Slot, hvor det Kongelige Herskab vil tage ud at gratulere Ankomsten. Indtogsdagen veed man endnu ikke. Nogle meene, at det skeer paa een af de Kongelige Fødselsdage, andre paa Tiisdagen næst efter, men andre paa Prindsessens Fødselsdag, som iust er samme Dag, da vores nu regierende Dronnings Indtog skede. Ellers kand Ridder-Salen og alle Anstalter gierne inden otte Dage blive færdige. Publicum venter til denne høitidelige Fest at glædes med en Strophe af D. V.s berømmelige Pen. Alting bliver fuld af Pragt og Fryd. Den Svenske Ambassadeur lader sig giøre en meget prægtig equipage, og vil kiøre med 8 Heste. Sviten vil naae lige fra Friderichsberg til Stads-Porten. Jøderne inclusive reise en Ære-Port paa Skiden-torv, som bliver den første, der skal passeres. Forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khavn. d. 22. Nov. 1743.

s. 91P. S. Den unge Greve Rantzou ¹Otto Mandrup Rantzau (f. 1719, † 1768), siden (1759) Geheimeraad, Æresmedlem af Videnskabernes Selskah. kom forgangen her til Byen, og blev strax uformodeligen beæret af H. K. M. med Kamerherre-Nøglen.

4. December 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

Jeg havde den Ære i Aftes at erholde D. V.s Skrivelse og kand ikke efterlade at tilmelde, at man nu har det Rygte, at Indtoget gandske vist skal gaae for sig paa førstkommende Tiisdag eller Onsdag. Deres Kongelige Høiheder gik over Beltet i Mandags i den sterke Storm, og var kun to timer paa vandet. Og i gaar er Hans Kongelige Høihed lykkeligen hiemkommen, efterladende sin Gemahl paa Antvorskow, som paa Fredag ventes til Friderichsberg. I Odense, Colding og andre Steder, hvor igiennem Deres Kongl. Høiheder ere komne, har man taget imod Dennem med stor Stats og Glæde. Sidst i forige Uge angik H. Ex. Hr. Geh. R. v. Holstein sin Ambassade til Rusand, og i Fredags blev von Hauen (som har giort den Russiske Reise) ordineret til Præst ved same legation, og er med Tøiget til Skibs gaaen bort til Riga ²Peder von Haven (s. D. biogr. Lex. VII 170).. Ellers skal her i Løverdags være kommen en Courier fra Rusland med gode Tidender, hvorefter siges, at Transport Skibene i Mandags skal være gandske fri givne, og tales her alt om gode Vilkor for os fra det Russiske og Svenske Hof. Men det er Skade, at man intet tilforladeligt derom kand faae at vide. Af de fremmede Ministris er endnu ikke besluttet, at nogen kommer med i Indtoget uden Hr. Titley ³Engelsk Minister ved det danske Hof.. Greve Tessin har lagt sig 8 hvide Heste til, som han i det Færd s. 92vilde have for sin Vogn, og derforuden har ladet sig giøre en meget kostbar Eqvipage; men siden han neppe kommer med i Suiten, vil han i samme Eqvipage en ceremonie tage op paa Slottet at gratulere. Ellers holder denne Herre et meget prægtigt og kostbart Taffel, og giør alting for at vinde alles Hierter. Det Kongelige Taffel er indrettet til 180 Personer, og siges, at hele Suiten skal spise paa Slottet. Jeg forbliver med Ærbødighed

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 4. Dec. 1743.

15. Januar 1744.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN ¹Brevet er tidligere trykt i Langebekiana ved Nyerup, S. 34 ff. Langebeks egen Koncept er ikke funden..

Høi og Velbaarne Hr. Geheime Raad,
Naadige Herre!

Den Prøve, ieg nyligen har havt af Deres Excellences hastige og ufortiente Naade, giver mig en fuldkommen Aarsag til at aflegge min underdanige Taksigelse; men Deres Excellence maa tillade mig at melde, at det aldrig var kommet i mine Tanker igien at anholde om de Kostpenge af Communitetet, som ieg nu for saa lang Tid siden uden Vederlag har mistet, og med Glæde savnet, siden ieg veed, at andre fattige Studenter, som uden al Hielp maa gaae deres Studeringers Løb igiennem, finde derved en langt større Lettelse, end ieg, som dog ganske lidet vinder derved, i det ieg, medens bemeldte Kostpenge har været mig betagne, har af mine private Velynderes Godhed og ved andre fri Forretninger haft langt mere end dette, og endda ofte været i Betryk for nødtørftig Udkomst. Hvad det danske Lexicon angaaer, da bliver det mig og enhver s. 93umueligt i en Tid af 2 eller 3 Aar at fuldføre saa stort og anseeligt et Verk og saa kiedsomt et Arbeid, som samme er, med mindre ieg blev saa aflagt, at ieg kunde lægge alle andre Ting af Hænderne, og ikke havde fornødent at bekymre mig om videre, helst da det er et Verk, som til Magelighed behøver en heel Mands Alder, og, om det skulde i en kort Tid drives, ti Menneskers Hænder. Ieg er imidlertid Deres Excellence med allerstørste Taknemmelighed forbunden, og haaber, at Deres Excellence selv anseer denne mig beviiste Naade som et Forspil til en større, og som den mindste Godhed, der kunde yttres imod et Menneske, der har anvendt saa mange Aars møisomme Dage og vaagne Nætter paa de Ting, hvorved man i Fremtiden kunde blive et nyttigt Redskab til at tiene Publicum og at ære sit kiære Fæderneland. Vil ikkun Deres Excellence herefter være min høie Patron, og ved Leilighed see min Tarv befordret og min utrættede Lyst med noget virkelig Godt opmuntret, skal ieg, som hidindtil, af alle Kræfter stræbe at giøre mig, saavidt mueligt, mere og mere værdig til Hans Majestæts Naade, duelig til Landets Tieneste, og ingenlunde uværdig til at have Deel i Deres Excellences naadige Patrocinium, og bære det fordeelagtige Navn af

Deres Excellences
ringeste Client og underdanige Tiener
I. L.

26. Juni 1744.
TIL HENRIK HENRICHSEN.

Høiædle og Velbyrdige Hr. Assessor!

Siden Han giør mig den Ære, at vil høre min ringe Betænkning i den Materie om Leire ¹Henrichsens Brev af 25. Juni 1744 er endnu bevaret., kand ieg ikke efterlade korteligen at meddele den samme. Jeg holder for, at s. 94H. Excellence ¹Geheimeraad Joh. Ludv. Holstein. meget vel og zirligen kand kalde sit Grevskab og dets Hovedsæde Ledre-borg, hvilket Ord dog uden tvil altid vil blive af Almuen nævnet Leire-borg, og ligemeget; thi det synes ligesaa lidet at kunne fornærme den grevelige Residence, at hosliggende By ogsaa haver Navn af Leire, som det kand fornerme det Kongl. Slot Friderichsborg, at Byen Hillerød kaldes med samme Navn. Dersom Leir og Borg havde een bemerkelse, vilde ieg tilstaae, at det var idem per idem og i Sammensettelse klinge ilde. Men ligesaastor Forskiel, som der er imellem castra og castrum, er der ogsaa imellem Leir (ɔ: Et Sted hvor en Hob Folk eller en Krigshær har lagt og leiret sig) og Borg, som egentligen betyder et Slot, en Fæstning, et fast Sted, hvor man kand berge sig og andre. At, ieg ikke skal melde om, at Leire, efter min Mening, neppe har sit Navn af Leir (Castra), thi dette Ord er fordum skrevet Legr, Leger (hinc at legre sig, Legersted &c. German: Lager) af det verbo ligger. Leire tvertimod er fordum skrevet Ledre, Hledre, Lethra, hvilket ieg holder for at være af en anden Oprindelse, som vidtløftigen skal blive udført i min Beskrivelse om det gamle Leire. Men i hvad for en Oprindelse end det Ord Leire har, saa er det et gammelt nomen proprium loci og kand derfore gierne tage enten et andet eller især det ord borg til sig. Og saa langt fra al det sammensatte Ord Ledreborg kand støde nogens Øren, at io hellere en hver Patriot vil finde ligesaastor Fornøielse deri, som Stedets Herre Ære deraf, at ved saadant et Navn bevares et herligt Minde til Efterkommerne af saa udødelig en Antiqvitet, som Leire er frem for alle andre Antiqviteter i Danmark. Vilde man ellers see paa et Navn af Antiqviteten, da vilde ieg snart raade til at beholde det forige Navn Leiregaard eller Ledre-gaard, deels efterdi det Ord Gaard i gamle dage har haft nok saa høi en Bemerkelse som Borg (hinc at tiene i Gaarden ɔ: til Hove, være i Kongens Gaard, Gaards Ret &c.), deels fordi de ældste s. 95Iislandske Monumenta kalde det gamle Kongelige Danske Hof Hleidargard eller Hledregard. Men da det er brugeligt ved Grevskabers Oprettelse enten at antage et nyt eller fornye det gamle Navn, og derforuden det Ord Gaard er saa vanslegtet fra sin første Høihed (da det brugtes om Kongers og store Herres Hoffer), at det nu bruges om et hvert Borger- og Bondehuus, saa bliver det best at tage imod det Ord Borg, som indtil denne dag bedre har vidst at holde sin respect i agt end Gaard, og i sig selv er nok saa beqvemt som Vold, Dal, Holm, Lund, eller andre i slige tilfælde brugelige Ord. Men hvad for et Ord man end udvæller, maae endeligen Ledre eller Leire være Begyndelse eller Ende. Angaaende et Motto, som kunde passe sig paa Grevskabet, da har ieg efterset Saxonem og andre gamle Skribentere, men finder intet Sprog, som her kand have Sted. Maatte ieg af mit eget fremføre noget, da vilde ieg til en inscription paa behørige Steder recommenclere denne enfoldige devise: Lethra Rediviva. Under det første af disse Ord forstaaes den Høihed og Anseelse, som Stedet fordum har været i, og under det sidste den Herlighed og Lustre, som det nu paa ny ved Hans Excellences priselige Flid kommer udi, efter at Stedet igiennem saa mange Secula har ligget i Forglemmelses Mørke, og nu igien vil ligesom reise sig af sin Aske under de tilkommende Grever af Ledre. Skulde disse mine ringe Tanker ikke finde behag, vilde Hr. Assessor have den Godhed at lade mig det vide, da ieg strax skal tale med Justitz Raaden ¹Hans Gram., som i al Fald veed at meddele bedre Raad end de fleste andre af vore Antiquitets-Elskexre. Forlad mig, at ieg opholder ham med vidtløftighed, og tillad, at ieg med en bestandig Høiagtelse maae henleve

Høiædle og Velbyrdige Hr. Assessor,
Hans tienstærbødige og skyldigste tiener
I. L.

Khvn. d. 26. Iunii 1744.

Til Assessor Henrichsen.

6. Januar 1745.
TIL HANS GRAM ¹Dette med Langebeks Haand skrevne Udkast er forhen trykt hos Werlauff, Det Kongelige Danske Selskab, S. 22.

Høiædle og Velbyrdige Hr. Iustitz Raad!

Den høie Indsigt, Hr. Iustitz Raad fremfor andre haver i de Ting, som vi herved give os den Frihed at levere en liden Prøve af, byder os at holde an om Deres Yndest og Befordring for dette vort Foretagende ²Nemlig Udgivelsen af Danske Magazin.. Finder D. V., at saa ringe en Begyndelse kand føde noget vigtigere og fuldkomnere af sig, og agter det værdt at tale et Ord for hos Deres høie Venner, da holde vi os i vort Haab ingenlunde bedragne, men skatter det for en Lykke, at have forhvervet os saa stor en Velynder. Og vil D. V. tillade os at sette sit høitberømte Navn iblandt vort Selskabs første Velgiørere, forunde os fri Adgang til det uskatteerlige Lærdoms Forraad, De besidder saavel inden som uden om Deres værdige Person, og være os med Raad og Daad behielpelig, da skal vi lade see, at saadan Godhed falder paa det rette Sted, og giøre os en Ære af at formere Deres herlige Bibliotek med et Exemplar paa stort Papir af alt hvad vort Selskab til Trykken befordrer, og for Resten i alle Tilfælde stræbe med en uafladelig Høiagtelse at vise os

Høiædle og Velbyrdige Hr. Iustitz Raads
allerydmygste og hørsome Tienere,
Samtlige Lemmer udi
det Lille Selskab
til det Danske Sprogs og Histories Forbedring.
Kiøbenhavn den 6. Ianuarii
1745.

Til Hr. Iustitz Raad Gram.

12. Maj 1745.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høi og Velbaarne Hr. Geheime Raad Naadige Herre!

Det glæder mig overmaade af Deres Excellences naadige proposition til mig ved Iustitz Raad Gram at erfare, at der i Anledning af Conferentz Raad Rostgaards Død ¹Den 26. April 1745. tænktes paa det Danske Lexicon, et Arbeid, der kand blive til saa stor Ære som Nytte for Fædern el andet, og at min ringe Person ved denne Leilighed, uden nogen min Ansøgning, staaer i Deres Excellences naadige Erindring. Men, med Deres Excellences Høigunstige Tilladelse, maae ieg bruge den Dristighed reent ud at skrive, at ieg ikke kand vente, at saa naadig og gavmild en Konge og saa omhyggelig for Nationens Ære og det Danske Sprogs Opkomst, som Landets fromme Fader er, skulle forlange enten min eller nogens sure Sved og Trældom for saa ringe en Belønning, som den foreslagne er, der ikke engang kunde nær betale Skriver-Lønnen, end sige være en Opmuntring eller tiene til en honnet og nødtørftig Underholdning. Den salige Conferentz Raad Rostgaard, hvis Arbeid er Grundvolden til dette Danske Lexicon, en Mand, som skiønnede paa, hvad det Slags Arbeid havde at sige, han som en privat Mand af sin egen Pung har i nogle Aar givet mig 100. Rixdaler aarligen for bemeldte Lexicon at omskrive, supplere, og bringe i Orden og til en mere end dobbelt Fuldkommenhed, og derforuden i andre Maader stedse beviist mig saa meget Godt, som ieg næsten ligesaa høit tør skattere, Saa ieg aleneste af hans Haand (uden at tale om andres Godhed imod mig) har nydet det, hvorved ieg nogenledes har kundet leve og arbeide uden Suk, og dog ikke været høiere opbunden, end at ieg har kunnet arbeide med Magelighed, og anvende noget af Tiden paa andre mig

J. Langebeks Breve.

7

s. 98nyttige Ting. Dog har ieg saaledes arbeidet derpaa, at han aldrig har været misfornøiet med mig, omendskiønt ieg i 4. Aars tid ikke er kommen længere end i den Bogstav K., som ikke engang er den halve Deel af det hele Verk. Det er ikke et Dictionaire, som det af Pomais ¹François Pomai, Le grand Dictionaire Royale. Éd. 5. Cologne & Francfort 1715. (2 Bind i 4°.), Rondeau ²Pierre Rondeau, Nouveau- Dictionnaire. Nouv. Ed. á Bâle 1739 — 40. (2 Bind i lille Folio.), Chamereau ³Nyt Dansk-Fransk og Latinsk Lexicon. Kbh. 1744. I —II. 4°. eller saadanne Haandbøger: Men det vil blive et Verk i nogle folianter. Det er et Lexicon, som Danmark skulle have Ære af, som skulle trekke endog de største Nationer i Verden til Forundring over det Danske Sprogs Rigdom og Behagelighed. Det er et Lexicon, som, om det end blev færdigt fra min ringe Pen efter den begynte Maade, vil, uden høi Understøttelse eller Hielp af prænumeration, finde Vanskeligheder at komme til Lyset, da det ikke under nogle tusinde Rixdaler skal kunde bekostes. Det som ieg haver giort færdigt deraf, udgiør allerede 19. skrevne Volumina in folio, hvoraf ieg ved Deres Excellences Hiemkomst skal have den Ære at sende en Tomum til Eftersyn, og det resterende vil i det ringeste blive over 25. deslige, som, ieg indstiller til Deres Excellences egen naadige Eftertanke, om det ikke var mig umueligt at fuldføre i eet Aar, eller for eet, to eller tre hundrede Rixdaler, som en Slags offentlig Belønning, helst naar ieg ved mit private Arbeid kand fortiene langt mere, med mindre Møie og Kedsomhed, og større Sinds Fornøielse. Var ieg yngre, end ieg er, var Helbreden bedre og Omstændighederne taaleligere, vilde ieg, for den Kiærlighed, ieg nærer til min Konge og mit Fæderneland, og for den Taknemmelighed, ieg er den salige Conferentz Raad skyldig i hans Grav, giøre mig den største Ære af at continuere det for slet intet. Men nu, da Alderen træder til, Vilkorene ere slette, Opmuntringen er ingen, Sinds og Legems-Kræfter ere svækkede, og et kort Liv synes at være s. 99mig tilbage, ønsker ieg ikkun, enten at blive dette Arbeid aldeles entlediget, eller saaledes aflagt, at ieg baade kand arbeide med Lyst, og ikke staae alt for langt tilbage for andre, som med mig og længe efter mig have begyndt. Jeg kand ikke beraabe mig paa meriter, men ieg vil aleneste appellere til brave Mænd, som vide, hvad ieg i de 10. Aars Tid, ieg allerunderdanigst har opvartet ved Hans Kongl. Majestets Bibliothek, uden al Egennytte til mit Fædernelands honneur haver foretaget mig, og ved Guds Bistand agter at fuldføre. Det er Hans Majestets Naade, ieg alletider har stræbt giøre mig meriteret til, og det er den, ieg aldrig har tvil om at naae, naar ieg blev i stand til at tage derimod. Derhos kand ieg ikke fortie, at ieg iblandt mine Venner allerede haver fundet saadanne Tilbud, som nogenledes oprette det Tab ieg haver giort ved den salige Rostgaards Død, og ligesom opliver den Godhed og Kiærlighed, han stedse bar for mig, i fald anden Hielp skulle glippe. Skulde ieg endeligen nødes til igien at legge Haanden paa saa strengt, vidtløftigt og uangenemt et Arbeid, da maae det io ikke unaadigen optages, om ieg giør følgende allerunderdanigste Forslag; (1) at ieg ikke bliver saa sterkt opbunden, ieg io kand forfølge det Danske Magazin og vedligeholde det lidet Selskab, som ieg til den Danske Histories og det Danske Sprogs Forbedring med endeel mine gode Venner haver begyndt, (2) At Hans Majestet, for at fuldføre det hele resterende Arbeide ved det Danske Lexicon, allernaadigst tillegger mig 800. Rixdaler, (3) Hvorimod ieg forbinder mig at giøre det færdigt fra min Haand paa 3. til 4. Aar og selv at skaffe de dertil imidlertid paagaaende Materialier og Bekostninger, (4) ikke at oppebære nogen af de stipulere de Penge uden i proportion af Arbeidets Forfærdigelse, (5) at ieg maa blive forsikret, efter Arbeidets Fuldførelse at beholde en skikkelig Gage til mit Livs Ophold, indtil der kunde falde en convenable Befordring. Deres Excellence forlader mig, at ieg saaledes efter nøie Overleggelse hellere skriver min allerunderdanigste Mening rundt ud, end at ieg løseligen skulde indgaae det, som ieg hverken s. 100agtede og umueligen kunde holde. Formodende, at Deres Excellence som en Patron for smukke Videnskaber og for alle Danske Studerende, lader sig saavel det Danske Lexici som min Velfærts Befordring være sig til det bedste anbefalet, og med den allerdybeste respect forblivende

7*

Høi og Velbaarne, Hr. Geheime Raad,
Naadige Herre
Deres Excellences
underdanige og allerringeste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 12. Maji
1745.

30. December 1745.
Til Kong CHRISTIAN VI ¹Tidligere trykt i Danske Mag. 5. R. I, 196 f..

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve-Herre og Konge!

Af den ringe Prøve, som nogle Deres Kongelige Majestets ringeste Undersaater understaae sig ved dette Aars Slutning allerunderdanigst at nedlegge for Deres Majestet, erfares allernaadigst, hvad vi i Selskab have foretaget os til den Danske Histories og Sprogets Fremme.

Den Kongelige Bevaagenhed, som Deres Majestet fra sin Velsignede Regierings Tiltrædelse allernaadigst haver yttret mod alle Videnskabers Elskere, haver opmuntret os til at skiønne paa Deres Majestets høist priselige Hensigt, og forvoldet, at vi, som før samlede enhver for sig, nu have oprettet et felles Magazin, for der, som een Mand, at arbeide til Felles og Fleres Nytte.

Publicum haver forlængst viist sig fornøiet med vores Foretagende, og det synes, som man fra alle Kanter samler sig for at tage Deel i den Oprigtighed, som vi allerunderdanigst s. 101betee. Men vores Verk vilde endnu komme i bedre Friis og Anseelse, om det blev bekiendt i Landet, at selv Lanclets Fader finder derudi allernaadigst Velbehag.

Allernaadigste Konge! Vort nys-begyndte Arbeid er at ansee som et nyfødt uselt Foster, der behøver Forsorg fra høiere Haand. Maatte det allernaadigst behage Deres Kongelige Majestet at give Barnet Navn, saa kunde det derved noksom beskiermes og finde Fremvext.

Det er i saadan Henseende vi fordriste os til, allerunderdanigst at indstille, om vort Foretagende maatte fortiene saa megen allernaadigst Bifald og Høi-Kongelig Naade, at Deres Majestet kunde beveges til at tage Selskabet under sin allernaadigste Beskyttelse, at det efterdags maatte bære Navn af Et med Kongelig Allernaadigst Tilladelse indrettet Selskab, eller det Kongelige Samlende Selskab til den Danske Histories og det Danske Sprogs Forbedring

Derved forfremmedes det Verk, som vi uden al anden Hensigt, end til Fædernelandets Ære, paa egen Bekostning have begyndt og til denne Dag fortsat: Derved opmuntredes vi i Arbeidet til at giøre os mere beqvemme til vigtigere Ting at i verk sette: De, som hidindtil have villet understytte vort Foretagende, blive desto mere ivrige i at tiene os, og Misunderne selv skulde mueligen falde paa vor Side: Vi kunde da med saa megen større Føie vente vort Tal formeret med anseelige Mænd, som baade kunde giøre Selskabet Ære og befordre dets Foretagende: Vi kunde da vente i Tiden fra Deres Kongelige Majestet saadanne allernaadigste Benaadinger efter Omstændighedernes Beskaffenhed, at vort Selskab af en liden Ympe vil blive til en fuldkommen Vext, der skal udbrede frugtbringende Grene over det gandske Land, derved at vise al Verden, hvorledes Lærdom og Videnskaber opbringes og blomstrer under Deres Kongelige Majestets livsaligste Skygge; Ja Deres Majestet kunde med ingen ønskeligere og mere opmuntrende Nyt Aars-Gave allernaadigst belønne os, som med det nu indtrædende Ny-Aar allerunderdanigst tilbede Deres Konge s. 102lige Majestet alle høie og himmelske Velsignelser, og aldeles opofrende henleve

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Konge
Deres Kongelige Majestets
Allerunderdanigste Tienere og
tro Arve-Undersaatter,
Lemmerne i Selskabet til det Danske Sprogs
og Historiens Forbedring og paa Samtliges
Vegne
Iacob Langebek.

Kiøbenhavn d. 30. Decemb. 1745.

Den kgl. Bevilling (7. Jan. 1746) af Selskabets Andragende er trykt i (Langebeks) Det kgl. Danske Selskabs Begyndelse og Tilvext, S. 41 ff.

7. Februar 1746.
TIL KONG CHRISTJAN VI ¹Tidligere trykt i Orion, historisk Qvartalskritt, udg. af T. A. Becker, II, 172 ff..

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve-Herre og Konge.

Det er nu et Aar og noget derover, siden ieg, den ringeste af Deres Majestets tro Undersaater oprettede, med endeel af mine Venner det Selskab til det Danske Sprogs og vor Histories Forbedring, som Deres Majestet med Begyndelsen af dette Aar har af sin særdeles store og høi- Kongelige Naade taget under sin allerhøieste protection og beæret med saa høianseeligt et Navn. Deres Kongelige Majestet har, til vores store Opmuntring, viist sig allernaadigst fornøiet med det ringe Arbeid, som fra Selskabet maanedlig udkommer, nemlig Det Danske Magazin, hvis Øiemerke er Sprogets Ziir, Nationens Ære og Efterkomniernes s. 103Nytte, Udi hvilket Skrift ieg, i Henseende til Arbeidet, saa vel som i alle andre Selskabets Indretninger, hid indtil haver haft den største Deel, og, om Gud under Livet, fremdeles skal have, Men det er vel ikke Deres Majestet ubekiendt, hvad for uangeneme Omstændigheder, saa vel hele Selskabet, som ieg dets uværdige Stifter og Forstander er geraaden udi, formedelst det saa ilde optagne Forsvars-Skrift, som Selskabet, der endnu staaer i sin første Opkomst, har seet sig nødt til at udgive ¹Selskabets Anmerkninger over et Brev, som nyligen er udgivet imod det Danske Magazin. Kbh. 1746. for at redde sin Ære hos Publicum imod saa utaalelig en Angribelse, der strider lige imod al den respect og Lydighed, som det Os allernaadigst givne Protectorium allerunderdanigst burde tilkomme. Jeg for min ringe Person seer mig i al denne Adfærd, som det bekiendte Brevs Auctor alene har forvoldt, saa aldeles nedslagen, beskæmmet, og i den Stand, at ieg ikke understaaer mig igien at legge Haanden paa det begyndte Arbeid eller røre Pennen i andre Materier til mit Fædernelands Tieneste, med mindre Deres Kongl. Majestet allernaadigst, efter sin milde og faderlige Omhu for Landets Børn og Videnskabers Opkomst, beviser mig nogen særdeles kongelig Naade, hvorved Selskabet igien kand æres og ieg opreises. Allernaadigste Konge, maae det tillades mig at giøre Forslag, da bønfalder ieg allerunderdanigst, at Deres Majestet vil værdes allernaadigst at beskikke mig til at være Professor paa det Kongl. Universitet i Fædernelandets Sprog og Historie, Men ieg fordrister mig derhos i allerdybeste Underdanighed at bede, at Deres Majestet vil af Kongl. Naade ei alene unde mig Bestallingen gratis, men og allernaadigst fritage mig fra alle Slags Academiske Lectioner og Disputationer, imod at ieg aarligen, foruden det Danske Magazin at fortsette, udgiver et eller andet Dansk Skrift til Ære for Landets Sprog eller Historie. Allernaadigste Konge, ieg søger derved ikke at giøre noget Menneske i Verden Forfang, men aleneste at giøre Selskabet s. 104mere anseeligt, hvis øvrige Lemmer alle staae i Deres Kongl. Majestets virkelige Tieneste. Foruden dette har ieg og disse Grunde at bygge min allerunderdanigste Ansøgning paa, nemlig (1) At ieg i 18. Aar har været paa Academiet, og 36. Aar i Verden, og det er bekiendt hvad Credit en gammel Students Navn har hos Publicum, (2) At ieg i Elleve Aar har allerunderdanigst Opvartet ved Deres Kongl. Majestets Bibliothek, og imidlertid beflittet mig paa det, hvormed ieg ved Guds Bistand kand udrette noget til det Danske Sprogs og vor Histories Opkomst, (3) At de fleste mine Venner, som enten med mig eller længe efter mig ere blevne Studentere, sidde længe siden i forneme Embeder eller ere benaadede med anseelige Ære-titler, (4) At een og anden forneme Mand tog mindre i Betænkning at træde ind med i dette nyttige Selskab, naar ieg saa vel som de andre Medlemmer stod i Deres Majestets allernaadigste Bestalling, og endeligen (5) at min ringe Pen endogsaa tilforn er brugt til Fædernelandets Ære, thi foruden at ieg i nogle Aar har arbeidet paa det store Danske Lexicon, som ieg endnu i Haab om Deres Majestets høie Naade er i Verk med, saa har ieg og for nogle Aar siden tillige med Biskop Harbo været Begynder til det Skrift kaldet Dänische Bibliothek, som er blevet vel optaget af Publico og continueres af Professor Møller. Den allerhøieste Gud spare Deres Majestets hellige Person i mange Aar til alle tro Undersaaters uudsigelige Glæde, til Nordens Lyksalighed, til alle smukke Videnskabers Befordring, og til en inderlig Husvalelse for mig, som med uafladelige Forbønner anraaber Himmelens Velsignelse for Deres Majestets dyrebare Liv og Velstand, og indtil den yderste Blodsdraabe skal forblive

Stormægtigste Monarch,
Allernaadigste Konge
Deres Kongelige Majestets
allerunderdanigste tiener og
tro Arve-Undersaat
Iacob Lanaebek.

Kiøbenhavn d. 7. Februar 1746.

s. 105Udenpaa:

Dieses memorial fmden wir sehr impertinent, und kan der Supplicant von gliicken sagen, wen wirs so hingehen lassen ohne unser resentiment weiter zu zeigen.

Christian R.

19. Februar 1746.
TIL MEDLEMMERNE AF DANSKE SELSKAB.

Høitærede Herrer!

Formedelst de bekiendte Omstændigheder ¹Langebek var, som bekjendt, bleven tvunget til at gjøre Hofpræst E. Pontoppidan en ydmygende Afbigt for Konsistorium (trykt hos Engelstoft, Univ.- og Skole-Ann. 1806, II, 287 f. Becker. Orion. Hist. Qvartalskr., II, 178). havde ieg fast besluttet at træde ud af Selskabet, og herefter at udgive, hvad ieg agtede at skrive, under mit eget Navn, Hvortil ieg, foruden andre gyldige Aarsager, havde saa meget større Føie, som ieg dog alene skal lide, endog for det, som kommer ud under fælles Navn. Deres Venskab og Godhed for mig, saa vel som de af Dennem anførte bevægende Aarsager, have siden i gaar saa vidt overtalet mig at profitere fremdeles af den Ære, De haver beviset mig i at indtræde med mig i Selskab, saa at ieg er villig til igien at legge Haanden paa Ploven, og fortsette den Plan, som er begyndt, dog, efter nøie Overleggelse, paa ingen anden Vilkor, end at de gode Herrer ville, til mit eget fri Raademaal, tilstaae mig 400. Exemplarer (hvoraf 50. paa Skrivpapir) af alt hvad Selskabet enten allerede har ladet eller her efter lader trykke, saalænge ieg har den Ære at være dets Forstander. Naar De behageligen vil indgaae mig denne Post, bliver ieg ei alene ved at holde Selskabet i sin Ligevegt, men skal endog, om Gud giver Liv og Lykke, stræbe for min Part at bringe det til den Anseelse, at Misundere skal græmme sig og forgieves bemøie sig for s. 106dets Undertrykkelse. Dette vilde De have den Godhed at tage i Betænkning til næstkommende Samlingsdag, da ieg efter Løfte skal have noget færdigt til det Trettende Hefte, og imidlertid har den Ære at forblive

Høitærede Herrer,
Deres tienstforbundne og
ærbødigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 19. Februarii
1746.

P. S. Enhver af gode Herrer ville behage ved Leilighed at befordre dette til sin Nabo.

Udskrift:

Til Hr. Assessor Henrichsen,

Hr. Assessor Kleve,

Hr. Assessor Ramus,

Hr. Secretaire Tliestrup,

Hr. Secretaire von Asperen,

Hr. Secretaire von Bergen.

Samtlige Lemmer i det med Kongelig allernaadigst Tilladelse indrettede Selskab &c. ¹Om disse Selskabets ældste Medlemmer findes Efterretninger hos Werlauff, Det Kongelige Danske Selskab, S. 15 ff.

Paaskrifter:

Jeg finder, at det er den mindste Erkiendtlighed, som Selskabet kand viise Monsr. Langebek, i at tilstaa Ham de forlangte 400 Exemplar er af alt hvad der trykkes, Og som den Fordeel, der kand haves af de 400 Exemplarer er saa liiden, at den paa ingen maade kand ansees som proemium laboris, saa har ieg den Ehre hermed at skrive mig for 30 Rdl. som ieg aarlig vil betale til Monsieur Langebek, indtil Hand af Hs. Majestet eller paa anden Maade bliver forsynet med emploi.

Den 19. Feb.
H. Henrichsen.

s. 107Jeg ey allene icke har noget at erindre imod Monsr. Langebeks Forlangende, men skulde meget mere ynske mig af de Kræfter at kunde vise nogen kiendelig Prøfve til Mr. Langebeks beste. Naar hand da fremdeles hafver den Godhed at vedblifve, som forhen, det begyndte Selskabets Værch, vil ieg efter mine Omstændigheder aarligen erlægge 20 rd., hvormed han vilde tage til tacke, som et Kiende-tegn af min Velmenenhed, i haab at Hs. Mayestets Naade engang fuldkommen belønner hans Fortieniste.

T. P. Kleve.

Jeg anseer Monsr. Langebeks Forlangende herudi saa billig, at ieg derimod aldeeles intet har at erindre, ville alleene ønske, at mine Omstændigheder vare saaleedes, at ieg paa nogen anden Maade kunde udviise min skyldige Erkiendtlighed imod ham.

Den 19de Febr. 1746.
I. Ramus.

Ieg kand ei andet end billige Monsieur Langebeks forlangende, og ønsker at kunde have dend Leylighed at viise min erkiendtlighed i noget større, det hand altid kand meritere, som en flittig Arbeidere til Publici Tieneste og Nytte, hvilket ønskes at maatte vorde af Hans Majestætt med nogen Distinction og Naade anseet og efter Fortieneste belønnet.

F. Thestrup.

Jeg har aldelis inted at indvende imod Monsr. Langebeks Forlangende angaaende de 400 Exemplarer, mens vilde aleniste ønske, at ieg var i den Stand, at ieg kunne vise større Prøver paa mit gode Hiertelav imod ham.

J. W. von Asperen.

Liigesaa billig, som de andre gode Herrer have anseet Monsr. Langebeks Forlangende, saa villig tilstaaes og samme af mig.

D. v. Bergen.

22. Februar 1748.
TIL KONG FREDERIK V ¹Forhen udgivet af Chr. Bruun i Danske Saml. IV, 38 ff..

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve-Herre og Konge!

Ved den Salige Etats Raad Grams dødelige Afgang er Deres Kongelige Majestets Geheime-Archivarii, Bibliothecarii og Historiographi Tienester blevne ledige. Vel er det saa, at ieg ikke finder mig værdig at sette i Ligning med saadan en Mand, som Deres Majestet og hele Landet i hannem haver mistet, eller at indtræde i det Sted, som af hannem er forladt; ikke des mindre, siden ieg haver lige saa god Føie, som nogen anden Medsøgende, at giøre allerunderdanigst Ansøgning om bemeldte Tienester, anseet at ieg i tretten Aar haver været hos den Sal. Mand, og i disse Æmbeders Forretninger ievnligen gaaet ham til Haande, fornemeligen ved at opvarte Deres Majestets kongelige Bibliothek, og imidlertid anvendt al min Tid og Flid paa de Ting og Videnskaber, hvorved ieg udi de samme kunde i Fremtiden opofre Deres Majestet og mit Fæderneland min allerpligtskyldigste tro Tieneste, og haver desuden ikke mindste Haab i nogen anden Ting at blive befordret: Fordrister ieg mig i allerdybeste Underdanighed at anholde hos Deres Kongelige Majestet, at ovenmeldte ledigværende Tienester maatte mig allernaadigst forundes, i Fald Deres Maist. allernaadigst beslutter at lade dennem blive samlede: Men skulde Deres Majestet allernaadigst finde for got, at skille dem ad, da er mit allerunderdanigste Ønske, at Deres Kongl. Majst. allernaadigst ville anbetroe mig, som Geheime- Archivarhis, sit Kongl. Geheime Archiv, allernaadigst betragtende, at ieg ved den lange Øvelse haver giort mig alle Slags gamle Documenters Læsning, Afskrivning, Registrering, og agtsome Omgang, frem for alt andet, paa det allernøieste bekiendt. Ieg haaber saa meget mere deri at finde Naade s. 109for Deres Majestet, som D. Majst. haver baaret saa uafladelig Naade for den Sal. Etats Raad Gram, som i Live har været mig en Fader, og end ved sin Død efterladet mig saadanne Fodspor, som vidne om hans Kiærlighed og besønderlige Tillid til mig frem for alle andre Fremmede, allermest derudi, at, da han som en eftertænksom Patriot haver allerunderdanigst legeret Deres Kongl. Majst. sine Manuscripter og den kostbare Samling af Diplomatis, som han med stor Møie og Bekostning har samlet, paa det de med Tiden ved Deres Majestets allerhøieste Forsorg kunde som et Corpus Diplomaticum Danice til Landets Ære og Publici Nytte komme for Lyset, han da til samme at igiennemsee, bringe i Orden, og i det kongl. Geheime Arclviv til Forvaring at hengive, især navngiver mig, saafremt Deres Kongl. Majst. mig dertil allernaadigst vilde betroe, da ieg og tør forsikre, at ingen derom veed bedre Rede og Beskeed end ieg.

Allernaadigste Konge, Deres Majst. vilde ogsaa i Naade ansee, at ieg allerede i mange Aar haver giort, hvad ieg har kundet, og langt over mine Kræfter til Videnskabers Opkomst og Studeringers Høiagtelse i mit Fæderneland, ikke alene ved det kongl. Danske Selskab til den Nordiske Historie og Sprogs Forbedring, som D. K. Majst. selv har beviist saa stor Naade imod, hvilket ieg uværdig for mere end tre Aar siden har været Begynder til, men endog ved det store Danske Lexicon, som ieg efter Sl. Conferentz Raad Rostgaarcls Død ved Deres Kongl. Majestets og D. Ms. Høistsl. Hr. Faders Naade endnu haver under Hænder, og ved det saakaldede Dänische Bibliothek, som ieg for elleve Aar siden tillige med en anden Ven ogsaa til Nationens Ære haver begyndt, foruden mange andre Ting, som ieg med megen Besværing og Nattevaagen haver samlet paa til Oplysning i den ældre og nyere Danske Historie, og som efterhaanden kand ventes at see Lyset, dersom Gud mig Liv og Vilkor dertil maatte forlene. Ieg er aldeles overbeviist, at D. Majst. Retfærdige Skiønsomhed og kongelige Naade lader ingen gammel og tro Arbeiders s. 110utrettede Flid blive alt for længe ubelønnet, allerhelst naar D. Majst. allernaadigst vil ansee mig som en oplært Discipel bos tvende Deres Majestets og Høilovligste Fædres berømelige Archivarios, nemlig Sal. Conferentz Raad Rostgaard og Sl. Etats Raad Gram, som begge indtil deres yderste har for mig baaret en særdeles Godhed, den ieg (om D. Majst. mig ikke sig allernaadigst antager) alt for beklageligen maae savne. Lever derfor i allerunderdanigst Fortrøstning om en naadig Bønhørelse, ligesom ieg ogsaa med uophørlige Forbønner for D. Majsts. dyrebare Liv og Velgaaende og med den alleryderste Nidkiærhed og Troskab indtil min Død skal forblive

Stormægtigste Monark
Allernaadigste Arve-Herre og Konge
Deres kongelige Majestets
allerunderdanigste tiener og tro Arve-Undersaat
Iacob Langebek.

Kiøbenhavn d. 22. Februarii 1748.

14. Marts 1748.
TIL KONG FREDERIK V.

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve-Herre og Konge!

Da ieg ikke, Allernaadigste Konge, paa anden Maade veed at tilkiendegive min allerunderdanigste Taknemelighed for den særdeles store Naade, som Deres Kongl. Majest, har behaget at betee sin ringeste Undersaat, ved allernaadigst at beskikke mig til Archivarius i det Kongl. Geheime- Archiv ¹Udnævnelsen er af 1. Marts 1748 (Danske Saml. IV, 37)., end allerunderdanigst at forsikre og i Gierningen at udvise en uafladelig Nidkiærhed og Troskab i Deres Majestets Tieneste og samme vigtige Æmbed, Saa skal intet i Verden være mig høiere angelegen, end stedse og af alle Kræfter at lade see, at D. K. M. ikke haver ladet saadan s. 111Høikongelig Naade falde paa en uværdig og uskiønsom Undersaat.

Men, førend ieg indtræder i denne af D. M. mig allernaadigst anbetroede Bestilling, understaaer ieg mig at bede om D. Majests, allernaadigste Tilladelse, at maae indkomme med min allerunderdanigste Forestilling, naar noget til Fordeel for D. Ms. Tieneste ved Geheime-Archivet maatte forefalde, som behøvede at underkastes D. Ms. egen allerhøieste Villie og Velbehag. I saadan allerunderdanigste Tillid haaber ieg, at D. M. ingenlunde i Unaade optager, at ieg bruger den allerunderdanigste Frihed for denne Gang at giøre følgende Erindring.

Det er uden Tvil D. M. allerunderdanigst berettet, at den Sal. Etats Raad Gram af en Patriotisk Omhu haver seet derhen, at det rareste og betydeligste, han eiede af Manuscripter, Diplomata, og andre Papirer, som han med stor Møie og Bekostning i mange Aar haver samlet paa, ikke skulde efter hans Død adspredes, forkomme eller geraade i urette Hænder, og derfor ingen bedre Maade vidste at see dem bevarede paa, end allerunderdanigst at opofre dem til D. K. M. Selv, til at forvares i D. Ms. Geheime- Archiv, indtil de, saa meget deraf maatte tienlig eragtes, kunde paa D. K. Ms. allernaadigste Godtfindende med Tiden blive befordrede til Trykken. Til disse Skrifter og Documenter at omgaaes og skaffe i Rigtighed haver den Sl. Mand udi i sin Disposition i sær nævnet og giort Forslag paa mig, saafremt det allernaadigst maatte behage D. M. at betroe mig dertil.

Siden nu D. K. M. allernaadigst haver anbetroet mig Sit Geheime-Archiv, tviler ieg ikke paa, at det io bliver D. Majests, allernaadigste Villie, ogsaa at betroe mig til dette Arbeid, allerhelst da der vel ingen er, som haver bedre Kundskab, end ieg, om den Sl. Mands Manuscripter, og han derforuden haver haft saadan Fortrolighed til mig frem for alle andre. For da at kunde vide, hvorvidt ieg tør gaae, og derhos at vise mig legitimeret paa D. Ms. vegne for Skifte-Retten, fordrister ieg mig i allerdybeste s. 112Underdanighed at udbede mig D. K. Ms. allernaadigste Villie og skriftlige Befaling angaaende disse Poster:

1. At ieg, saasnart den Sl. Etats Raad Grams Stervbo bliver aabnet, som skeer førstkommende Tiirsdag den 19. Martii, indfinder mig ved Skifte-Retten, for at overvære alle Papirernes Eftersyn, og paa det nøieste at opagte D. K. Ms. Interesse, og straxen foretager det Arbeid med ovenmeldte Manuscripter og Documenter at udtage, indpakke og henlegge i det Kongelige Geheime-Archiv hvorom ieg siden skal give D. M. allerunderdanigst Beretning og levere en Fortegnelse paa hvad som i Archivet bliver indlagt, og tillige, om saa allernaadigst befales, yttre mine allerunderdanigste Tanker om Brugen af enhver Ting i sær.

2. Om der ellers i Stervboet noget maatte forefindes, D. K. Ms. Archiv tilhørende, ieg da samme ufortøvet i Archivet paa sine Steder skulde henlegge: Ligeledes om noget af Archivet maatte befindes til andre at være udlaant, at ieg det da uden Ophold tilbage fordrer og seer i sikkert Behold.

3. Siden der i Testamentet giøres Forskiel imellem gamle og nye Manuscripter, hvoraf formodentlig kunde reise sig nogen Giensigelse, uanseet den Sl. Mand selv overlader alting til fornuftige Folks Skiønsomhed, maatte det allernaadigst behage D. K. M. Selv at nævne, hvad der maae regnes for gammelt og hvad for Nyt. Maatte mit allerunderdanigste Forslag gielde, da holder ieg uforgribeligen for, at intet bør ansees for Nyt, uden hvad som er til dette Seculum henhørende, og det øvrige altsammen (med mindre det var noget almindeligt og af ingen Rarhed) at tilhøre Deres Majestet, allerhelst da ieg veed, at det meste enten er udcopieret af pubtique Bibliothekers og Archivers Cimeliis eller og saadane Documenter, som ikke vel burde tillades at falde i particulaires Hænder.

4. Om der ogsaa iblandt de nye Ting af dette Seculo maatte findes nogle pubtique Documenter, Stats-Skrifter, og deslige Papirer, som ikke burde sælges paa offentlig Auction eller være hver Mand bekiendte, holder ieg allerunderdanigst s. 113for, at de bør udtages med de andre til D. Ms. Geheime-Archiv: Ligeledes hvad Kongelige Ordres eller andre Papirer, der maatte være den SI. Mands hafte Archivarii, Bibliothecarii og Historiographi Æmbede eller andre ham allernaadigst anbefalede Forretninger vedkomkommende, samt hvad Betænkninger eller Forslag han efter allernaadigst Befaling om en eller anden Ting kand have opsat.

5. Der findes endnu andre nye Ting, som ieg (uden at gaae imod den Sl. Efats-Raads Tanker) allerunderdanigst formener, bør høre D. K. M. og Publicum til, nemlig hvad Manuscripter, Udkastninger til Skrifter, Excerpta og deslige, heelt eller i Stykkeverk, som af den Sl. Mand selv er forfattet, samlet og bragt paa Papir, og som henhører til at oplyse vort Danske Sprog og Historie, grundende min Mening paa disse Fundamenter, først, at, om det end er nye Skrifter, saa handle de dog om gamle Sager, dernæst at det er saadane Ting, den Sl. Mand haver arbeidet paa som Kongelig Historiographus, og endelig, at han til samme haver betienet sig af D. K. Ms. egne Aerchiv-Documenter, og de derfor ikke burde komme i fremmede Hænder, hvor de enten kunde blive misbrugte, eller ikke ventes at komme publico til Nytte, som de dog uden Modsigelse af den SI. Mand have været tiltænkte ¹Ved ovenst. fem Poster liar J. L. Holstein skrevet: Aproberis..

6. Hvad der ellers maatte være af andre den SI. Mands udarbeidede utrykte Skrifter, hans lærde Correspondence &c., var at ønske, der kunde findes Udveie at stille Arvingerne tilfreds derfor, og at saadane Skrifter med Tiden ved brave Folks Hielp kunde komme publico til Nytte og den SI. Mand saavelsom Fædernelandet til Ære ²Ved denne Post er med J. L. Holsteins Haand tilføjet i Randen: Herom kand giøres en specification, og kand Hr. Langebek tilligemed de 3 tilforordnede taxere dom..

7. Fornemeligen maatte og vel paaagtes, at alt hvad der findes skrevet af de lærde Islændere, Arnas Magnæus, s. 114Ionas Olsen ¹Den tidligere nævnte Jon Olafson af Grunnavik., Erland Olsen ²Arnemagnæansk Stipendiar, siden Sysselmand paa Island., og andre vore Antiquariis maatte udtages og bevares, eftersom det altsammen henhører til de gamle Nordiske Sprog og Antiquiteter at oplyse.

J. Langebeks Breve.

8

8. Ønskede ieg allerunderdanigst, at D. M. allernaadigst ville tilforordne Iustitz Raad Hielmstierne ³Henrik Henrichsen var 1747 bleven adlet med Navnet Hielmstierne. og Professor Møllmann ⁴Bernhard Møllmann var bleven kgl. Bibliothekar samme Dag, som Langebek blev Geheimearkivar. at være paa Raad med mig og tillige at eftersee den Sl. Etats Raad Grams Papirer ⁵Tilføjelse med J. L. Holsteins Haand: Aproberis og tilføies Hr. I. R. Scheid. Cons, paa Chr.b. den 15. Mart. 1748., deels til Sikerhed for mig, og deels for des nøiere at kunde i agt tage den Interesse, som D. K. M. og hele Publicum haver ved saadane Papirers Conservation, da de ogsaa kunde have et Øie med, om der formodentlig i Stervboet findes noget, som enten er D. Majests. Bibliotek eller Videnskabernes Societet tilhørende.

D. Kongl. Majest, ville i Naade overbære med denne min herudinden brugte Vidtløftighed, som den første Pligt af det mig allernaadigst betroede Æmbed, og allernaadigst være forsikret, at ieg med den allerstørste Troskab og Nidkiærhed for D. Ms. Tieneste skal, saalænge der er Liv i mig, findes

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve Herre og Konge
Deres Kongelige Majestets
allerunderdanigste tro Tiener
og Arve-Undersaat
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 14. Martii 1748.

14. Marts 1748.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Deres Excellence,
Høi og Velbaarne Hr. Geheime Raad,

Naadige Herre! Ieg tager min Tilflugt til D. Excellences sædvanlige Bevaagenhed, brugende den Frihed at tilsende min allerunderdanigste Forestilling, hvorledes ieg formener bedst at kunde omgaaes med de af H. Etats Raad Gram til Hans Kongl. Maj. allerunderdanigst legerede Manuscripter, formodende underdanigst, at D. Exc. paa beste Maade søger samme Hans Majest, at foredrage. Der er mange flere Ting, som ieg behøver D. Excellences naadige Hiælp og Raad udi, saasom iblandt andet angaaende Christ. 4th Historie, som Cancelli Raad Graa ¹Andreas Graah, Kancelliforvalter (s. Dsk. biogr. Lex. VI, 156). haver anmodet mig om at fuldfærdige hvad der endnu fattes: Men, da der ere saa mange Interessenter i dette Verk, saasom 1. Hans Majest. Kongen, 2. Slanges Arvinger, 3. Grams Arvinger, 4. Graaes Moder, som trykker den ²Inger Windekilde, da Enke efter sin tredie Ægtefælle, Kancelliraad Jochum Wielandt, Direktør for det kgl. privilegerede Bogtrykkeri (Stolpe, Dagspressen i Danmark III, 6)., 5. Historiographus Begins, som det synes at skulde tilkomme samme at fuldføre: Saa understaaer ieg mig ikke at tage fat derpaa, med mindre Hans Majest, selv eller D. Excellence mig det naadigst befaler ³I samtidige Breve fra Etatsraad Peter Fogh paa Ryomgaard til Langebek findes Oplysninger om de Vanskeligheder, der var ved at faa Chr. IV’s Historie frem for Lyset. P. Fogh har skrevet Fortalen til Værket.. Ieg lever i dybeste respect

Deres Excellences
gandske underdanige tiener
Langebek.

Kiøbenhavn d. 14. Martii 1748.

8*

23. Marts 1748.
TIL KONG FREDERIK V.

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Konge!

Medens ieg i disse Dage efter Deres Kongelige Majestets Befaling haver været tilstæde ved Skifte-Retten i Sl. Etats Raad Grams Stervbo, ere Nøglerne til det Kongelige Geheime-Archiv mig under Forseigling udleverede. Men, paa det ieg udi det mig allernaadigst anbetroede Æmbed med desto større Sikkerhed kan gaae frem, har ieg ikke dristet mig til at aabne Deres Majestets Geheime-Archiv, førend ieg allerunderdanigst faaer udbedet mig den Kongelige Naade, at Deres Majestet vilde allernaadigst lade mig Archivet overlevere ved nogle Deres Majestets troe og dertil beqveme Mænd, som kunde med mig eftersee Archivets Tilstand og conferere Documenterne med de der befindtlige Registraturer. Maa det allernaadigst tillades mig at giøre Forslag, da understaaer ieg mig i dybeste Underdanighed at henstille til Deres Kongelige Majestet, om ikke Iustitz Raad Hielmstierne, Iustitz Raad Klevenfeld og Assessor Hamns kunde allernaadigst dertil forordnes ¹I Randen er med J. L. Holsteins Haand tilføjet: Aproberis. Endvidere er til de nævnte Mænd føjet: Scharffenberg. (Af Danske Saml. IV, 38 ses, at Kancelliraad Carl Rudolph Scharffenberg er traadt Jstedenfor den af Langebek foreslaaede Ass. Jonas Ramus).. Skulde dette mit allerunderdanigste Forslag finde allernaadigst Bifald, udbad ieg allerunderdanigst, at Deres Kongelige Majestet allernaadigst ville befale disse tre, at de enten alle, eller de tvende, naar een af dem havde Forfald, maatte med det allerførste foretage med mig denne Forretning, paa det Deres Kongelige Majestets Geheime-Archiv ikke alt for længe skal staae hen uden Tilsyn, og Deres Majestets Tieneste ikke lide nogen Forsømmelse, allerhelst da det dog vil tage nogen Tid bort, inden ieg faaer giort mig Archivet ret bekiendt.

s. 117Allernaadigste Konge, Der er nok en anden Ting, som i Begyndelsen kunde hindre mig fra at være saa flittig i Deres Majestets Geheime-Archiv, som ieg efter min allerunderdanigste Pligt burde og ønskede, bestaaende deri, at den Sl. Etats Raad Gram haver haft den Fortrolighed til mig i sit Testament at forlange, at ieg vilde forfatte Catalogum over hans efterladte Bibliothec, og derfor, i fald ieg vil og kand paatage mig det, tillagt mig en skikkelig Belønning ¹Grams Testament af 17. Decb. 1746 er af Chr. Bruun meddelt i Danske Saml. 2. R. I, 311 ff.. Men da ieg nu har været saa lykkelig allernaadigst at blive befordret i Deres Majestets Tieneste, som bør opagtes for andre Ting, understaaer ieg mig ingenlunde at paatage mig bemeldte Arbeid, som vil vare nogle Maaneder, uden dertil at have Deres Kongl. Majestets allernaadigste Tilladelse, men opofrer langt hellere, hvad Fordele mig saaledes kunde tilflyde, end Deres Majestets Tieneste i allermindste Maade derved skulde staae tilbage ²Med J. L. Holsteins Haand er tilføjet: Dette tillades, men behøver ingen skriftlig resolution..

Deres Kongl. Majest, vilde endnu ikke i Unaade optage, at ieg allerunderdanigst anholder hos Deres Majestet om den samme allernaadigste Frihed, som den Sl. Etats Raad Gram af Deres Majestets Høisalige Hr. Fader haver haft, at ieg maatte betiene mig af Deres Majestets Archiv- Documenter og Sigiller, saavel til det Danske Magazin som andre til Publici Nytte forehavende Skrifter, nemlig saadane Documenter, som ingen Slags Hemmelighed kan være udi, men som aleneste tiene til Oplysning enten i det Danske Sprog eller i den Nordiske Historie ³Med J. L. Holsteins Haand tilføjet: Acorderis..

Endeligen tør ieg ikke efterlade allerunderdanigst at forespørge mig, om det ogsaa, ligesom det haver været Sl. Etatz Raad Gram tilladt, maatte mig allernaadigst tilstædes, efterhaanden at udlaane af Archivet til Iustitz Raad Klevenfeld, hvad tilladelige Documenter han maatte forlange at s. 118lade aftegne Sigillerne af til de smukke Genealogiske og Heraldiske Verker, som han til Fædernelandets Ære haver under Hænder, naar han derfor giver vedbørlig Revers, og ei alene varligen omgaaes baade Documenter og Sigiller men endog, saasnart mueligt, leverer alting tilbage igien ¹Med Holsteins Haand paategnet: Ligeleedis. Cons, paa Clur.b. .d. 29. Mart. 1748. .

Ieg vil ligesaa i allerdybeste Underdanighed vente Deres Kongl. Majestets allernaadigste Villie, den ieg stedse skal holde hellig og mig aldeles efterrettelig, som det desuden skal være min største Glæde i allerunderdanigste Lydighed uophørligen at henleve

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Konge,
Deres Kongelige Majestets
allerunderdanigste tiener og tro
Arve-Undersaat
I. Langebek.

Kiøbenhavn den 23. Martii 1748.

5. April 1749.
TIL KONG FREDERIK V.

Stormægtigste Monark.
Allernaadigste Arve Herre og Konge!

Deres Majestet haver ved sit Kongelige Rescript af 29. Novemb. 1748 allernaadigst resolveret, at legge den Hvælving, som er ved det Danske cancellies Archiv, til det Kongl. Geheime Archiv, for des bedre at kunne rumme og bevare sidst bemeldte Archivs Skrifter, og derhos allernaadigst befalet mig at bringe samtlige Archiv-documenterne i en bedre og rigtigere Orden efter Materierne.

Da nu Sommeren stunder til, udi hvilken ieg kand begynde at legge Haanden paa Arbeidet, og bemeldte Hvælvings s. 119Reparation og Indretning desforinden maatte foretages, understaaer ieg mig allerunderdanigst at forespørge mig, om ikke Deres Kongelige Majestet i steden for Reoler, som efter Deres Majestets forhen givne allernaadigste Ordre der skulde opsettes, hellere ville allernaadigst befale at lade indrette Skabe med Døre for; thi Erfarenhed lærer, at hvad Papirer, som henlegges paa aabne Hylder, blive efterhaanden fulde af Støv, Spindelvev og deslige, som i Tidens Længde aldeles fortærer og forderver gamle Skrifter, allerhelst om nogen Fugt eller Muggenhed skulde tilslaaes, Hvilke Skabe, for at spare paa Bekostninger, kunde, om D. K. Maj. saa allernaadigst finder for got, giøres gandske slette uden Fyldinger og andre Zirater og med en slet Olie-Farve anstryges, naar de for det øvrige bleve tette og af godt tørt Træ forfærdigede.

Ieg indstiller dette i Deres Kongl. Majestets allerhøieste Villie, og forventer allernaadigst resolution, med allerunderdanigst Lydighed uafladeligen forblivende

Deres Kongelige Majestets
allerunderdanigste tro Tiener
og Arve-Undersaat
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 5. Aprilis 1749.

Ansøgningen er af J. L. Holstein paategnet: Dette acorderis. Cons, paa Chr.b. cl. 5. Apr. 1749.

13. September 1749.
TIL PETER FREDERIK SUHM ¹Brevet er tidligere udgivet af Nyerup i Langebekiana, S. 47..

Min Høistærede Herre!

Ieg sender med Tak det sidst laante tilbage, og maae sige derom, at Forfatteren ²Vistnok Suhm selv. er sig selv lig, det er, skriver s. 120ikke andet, end det som baade i Henseende til Inventionens Artighed, Stilens Nethed og Sprogets Reenhed altid fortiener høiligen at herømmes af

Hans ærbødigste tiener og
oprigtige Ven
I. Langebek.

Kh. d. 13. Septb. 1749.

Udskrift:

Til Hr. Hof Junker Suhm.

21. November 1749.
TIL ADOLPH GOTTHARD CARSTENS ¹Om denne fremragende Mand, der al sin Tid var ansat i det tydske Kancelli, kan henvises til Dsk. biogr. Lex. III, 396. Han havde været Langebeks Konkurrent om Posten som Geheimearkivar..

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad!

Ieg har i lang Tid ikke læst noget Skrift med saa stor Fornøielse, som de tvende Stykker, Min Hr. Cancellie Raad sidst havde den Godhed at laane mig, af sit smukke Genealogiske Skrift, hvilke ieg herhos med Taksigelse sender tilbage. Den megen Flid, Grundighed og Accuratesse, som samme er skrevet med, har giort mig sær begierlig efter at læse baade det foregaaende og efterfølgende, om ieg det ved Leilighed tør udbede. Ieg vil formode, at Hr. Cancellie Raadens Hensigt er, at tiene Publicum dermed; thi det var stor Skade, om saa artige Decouverter i Genealogien skulde utrykte blive henliggende ²I Kbhvnske (Vidensk.) Selsk. Skr. VI —VIII findes indført 5 Afhandlinger af A. G. Carstens vedrørende de danske Kongers, de slesvigske Hertugers og holstenske Grevers Ægteskabsforbindelser og Genealogi i Middelalderen. Det er vistnok noget heraf, Langebek har haft til Gjennemsyn. Disse 5 Afhandlinger ere oversatte paa Tydsk og med Forfatterens Forbedringer indførte i Heinzes Hist. Abh. der Kopenh. Ges. der Wissensch. I —V Th..

s. 121Ieg vilde holde det for en Lykke, om Hans Excellence Hr. Geheime Raad Schulin kunde formaaes til at lade alt, hvad der enten findes i det Glückstadske eller andre Holstenske Archiver af gamle Documenter, komme herover, som der ere til ingen Nytte, og med Tiden vist nok forkommes ¹Se ndf. S. 123, Not. 1.. Her kunde de være et ypperligt Supplementum til de andre gamle Holstenske Skrifter, som giemmes i det Kongelige Geheime Archiv, og med Tiden giøre usigelig Nytte til Historiens og Genealogiens Oplysning, naar de med behørig Flid og accuratesse bleve afskrevne, hvilket, ieg frygter, ikke skeer, om de fremdeles derude skal ligge begravne i Archiverne. Men kommer de herind, skal der ikke blive et Stykke til overs, enten deraf, eller af de andre i Archivet værende gamle Documenter, som ieg io, om Gud under mig Livet, med egen Haand skal afskrive, og bringe i den Stand, at de kan komme Publico til Nytte, førend Mul og Møl aldeles fortærer dem.

Med største Taknemlighed sender ieg tilbage de forlængst meddelte Udskrifter af de tvende gamle Flensborgske Documenter, som ieg holder for meget artige Monumenter i det Danske Sprog. Men Hr. Cancellie Raaden kunde bevise mig en overmaade stor Tieneste, om Han engang ved sikker Leilighed paa en kort Tid kunde faae Originalerne herover saavel af disse som flere saadane; thi ieg maae sige reent ud, at ieg ikke, hvad Diplomata angaaer, lettelig troer andres Øien. Er der noget i mit ringe Forraad, som kan være til Hr. Cancellie-Raadens Tieneste, skal det meget fornøie mig, som vil holde det for en Ære stedse at være

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad
Hans tienstskyldigste og ydmygste
tiener
I. Langebek.

Kiøbenh. d. 21. Novemb. 1749.

10. Februar 1750.
TIL ADOLPH GOTTHARD CARSTENS.

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad.

Ieg har den Ære herved at tilbagesende den mig i gaar tilskikkede piece, som ieg med lige saa stor Fornøielse har giennemlæst og finder ligesaa grundigen udført, som de forige. Det fattes nu alene, at Min Hr. Cancellie Raad tager den faste Slutning, at give disse sine saavel udarbeidede Stykker for Lyset. Han kan slet ikke tvile om Bistand af Publico, i sær af dem, som ere Elskere af Genealogien og Historien, og tillige Kiendere af den Accuratesse, der behøves i disse Videnskaber, hvortil disse Prøver kan ansees som Modeller.

I dette Stykke har ieg vel ikke noget af Vigtighed at erindre. leg seer, at i et Document hos Spangenberg ¹Cyriacus Spangenberg. en bekjendt historisk Forfatter fra det 16. Aarh! (f 1604). staaer et urigtigt Aarstal MCCCVII i Stedet for MCCXCVII. Ieg troer snarere, at det er en Trykfeil, at X. er glemt, end at Auctor skulde have læst uret, som hænder sig ofte ved de skiødesløse Settere i Trykkerierne, og ieg selv veed af Erfarenhed ²I Randen har Modtageren skrevet: „Dieses könnte freylich seyn. Weil also an der Sache selbst nicht viel gelegen ist: So gedencke ich den gantzen Passum . . . wegzulassen.“.

Ellers maae Min Hr. Cancellie Raad forlade mig, at ieg endnu giør en liden diplomatisk Erindring, eller rettere nogle dubia, angaaende Dag og Datum af visse anførte Diplomata ³Til de følgende „dubia“, som dog nu ere uden Interesse og derfor udelades, har Modtageren i Randen tilføjet en lang Række Bemærkninger (i det tydske Sprog).. — —

Hr. Cancellie Raaden giør mig en behagelig Besværing, naar Han anmoder mig at opsøge noget enten i mit Archiv s. 123eller i mit eget Giemme, som kan være til Tieneste i hans berømmelige Forehavende. Intet kan mere glæde mig, end at kunne gaae enhver til haande, som skriver, ikke for at skrive, men for at oplyse Historiens Sandhed. Ieg sender herhos en rigtig Afskrift af det forlangede Document, som ieg endeligen fandt i Archivet. Ieg mener, det kan lige saa snart være Bugislav VII. som Bugislav VIII. og det bliver intet argument, at det ikke kan være Bugislav VII., fordi Genealogisierne legge ham ingen Børn til; thi lige saa vel, som de har kunnet glemme Sophia selv ude, har de og kunnet udelade hendes og Bugislai Børn; dog tænker ieg, at man vel af andre Diplomatis skal faae den Knude opløset ¹I Randen har Modtageren optegnet nogle andre „Quæstiones“, som han formodentlig agtede at forelægge Langebek. Tillige findes noteret: „Ubersendung der Originalien aus Gluckstadt ist resolvirt“. (Se foran, S. 121.).

Min Hr. Cancellie Raad forlader min brugte Vidtløftighed, og at ieg svarer Ham paa Dansk. For det øvrige lever ieg med allerstørste Hengivenhed

Høistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 10. Febr. 1750.

16. Maj 1750.
TIL CARL DEICHMAN ²Denne til videnskabelig Syssel fortrinlig oplagte og udrustede Mand boede i Porsgrund. Han var en udmærket Samler (s. Dsk. biogr. Lex. IV, 237). Der er bevaret 19 Breve fra ham til Langebek..

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad!

Ieg har forlængst af Mr. Ries bekommet Hr. Cancellie Raadens meget artige og angeneme Skrivelse af 27. s. 124Martii ¹Findes trykt i Nyerups Langebekiana, S. 67 ff. Deraf ses, at den nævnte Ries i Langebeks Navn havde opfordret Deichmann til at overlade Danske Selskab noget af sine samlede „Antiqviteter“. og harpaa samtlige det Kongelige Danske Selskabs Vegne allerskyldigst at takke for de tilsendte smukke piecer, hvoraf eet Stykke nu strax bliver indført i det 49. Hefte af det Danske Magazin, de øvrige blive i god forvaring til at bruges efterhaanden og ved Leilighed. Det er Skade, at af Axel Juels Beretning om C3tii Endeligt er kun Begyndelsen og Enden; der har gandske vist været to om ikke fire Blade endnu, som haver hørt inden i de to tilsendte; Skulde disse ved Leilighed findes i Hr. Cancellie Raadens Papirer, beder ieg, at Kroppen maa følge Hoved og Hale. Det kand ikke andet end glæde mig, at ieg og mit ringe Arbeid endog i Norge finder mange Velyndere, iblandt hvilke Hr. Cancellie Raaden maae tillade mig at ansee ham selv som en af de fornemste; men ieg maae tilstaae, at hans gode Udladelse om mig i sit Brev er over min Fortieneste. Ieg giør, hvad ieg kand og saa vidt min liden Indsigt tistrekker, til Publici Tieneste, og dersom ieg ikke arbeidede noget i deslige Ting, efter den Adgang ieg nu har ved Kongens Naade og tilforn har haft ved Sl. Grams og Rostgaards Bekiendtskab, maatte ieg holdes for et unyttigt Lem af mit Fæderneland og aldrig værdig at settes i Patrioters Tal.

Det skeer ikke uden Bevægelse og Taknemelighed, at ieg tager imod den Erindring om Sl. Gram, at oprette et Æreminde efter hans Død. Dersom nogen skiønner paa Mandens store Fortienester, da vil ieg paastaae at være iblandt dem, og kand ikke have Aarsag til andet, enten ieg saa seer til, hvad han har fortient af Publico i Almindelighed eller af mig og utallige flere i Særdeleshed. I Videnskabers Societet er det for længe siden afgiort, at der skal giøres en Eloge over ham; snart har een paataget sig det og snart en anden, men endnu er der ikke blevet noget af, dog har han allerede der nødt den Ære, som faa particuliere s. 125nyder, ved den Medaille, som Societetet efter hans Majestets Villie har ladet slaae paa hans Død. Universitetet, som han har været saa stort et Lumen paa, og som han har forskyldt saa meget godt af, giør en uforsvarlig Gierning, om den slaaer ham rent i Forglemmelse. Ieg har haft mine Aarsager, hvorfor ieg ikke har villet være den første, der gav noget ud om den sl. Mand. Merker ieg, han bliver glemt af dem, som strax efter hans Død offentlig erklærede at vilde skrive hans Vitam, hans Eloge &c. og saaledes forekom mig, eller og det staaer alt for længe hen, skal ieg dog ingenlunde glemme ham, paa hvad Maade det og skeer. Imidlertid har ieg for længe siden begyndt at samle Materialier dertil, og beder alle gode Venner, som have kiendt og corresponder et med den sl. Mand, at være mig derudi behielpelige. Han var dog en Mand, som Danmark og den hele Verden har Ære af, og som vi ikke saa let faaer lige til.

Hvad ieg tilforn ved Mr. Ries har foreslaaet, igientager ieg endnu, at vores Danske Selskab vil holde det for en Ære og Fornøielse, om saa god en Patriot, som min Hr. Cancellie Raad, vil som Medlem indtræde derudi, og ieg fornemmer af hans behagelige Svar til Mr. Ries, at han ikke bliver utilbøielig dertil. Men da Selskabet ikke vil forbinde nogen til de Pligter, som de ikke forud veed hvori bestaaer, har ieg til Mr. Rieses Befordring leveret et Exemplar af vort Selskabs Historie, hvorudi Hr. Cancellie Raaden finder vore Leges og Vedtægter anførte. Naar han de samme haver læst og behager nærmere at meddele mig sine Tanker, vil ieg holde mig det for en Lykke, om ieg maa have giort noget dertil at forhverve Selskabet saa værdigt et Medlem. I det øvrige har ieg den Ære med megen Høiagtelse at være

Velædle og Velbyrdige
Hoistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Lanqebek.

Khavn d. 16. Maji 1750.

20. Maj 1750.
TIL PETER FREDERIK SUHM ¹Forhen trykt i Hist. Tidsskrift IV, 315 f..

Min Høistærede Herre!

Hans tilsendte Dedication har ieg med Flid gienemlæst, og efter Befaling paa det skarpeste censureret, end til ufornødne Ord og Bogstaver at udslette. Hvad ieg her og der har skrevet oven over, staaer til Min Herre selv at antage eller forkaste. leg for min Part kan ikke lide, at eet og det samme Ord igientages for tidt i en kort Stiil, saasom her tre gange de Ord slig og eneste. Det mellemste slig kan gaae rent ud, det sidste forandres til saadan. Ligesaa kunde det første og sidste eneste forandres.

Ieg indstiller til min Herre, om der ikke skulde staae endeel gamle Philosophi deres Skrifter, eller og endeel gamle Grækers philosophi ske Skrifter.

Det Ønske, min Herre i Slutningen giør, er gandske godt, men ieg frygter det af nogle vil blive criticeret; Var derfor maaskee bedre ongefær saaledes at sette: Vilde ønske mig i Stand til at levere noget, som maatte være Deres Majestet til større Fornøielse, eller noget andet saadant, som Han selv best paafinder. Har ieg maaskee herudi været noget for skarp, da ligger min kiære Herres egen strænge Befaling derfor, saa Han ingen Aarsag kan have derover at blive vred paa

Sin ærbødigste og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 20. Maji 1750.

Udskrift:

Høiædle og Velbaarne
Hr. Kamer Junker Suhm.

13. Juni 1750.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad.

Med megen fornøielse har ieg modtaget Deres seneste kiære Skrivelse af 25. Maji, hvis Indhold ieg nu i Torsdags berettede i det Kongl. Danske Selskabs forsamling paa Charlottenborg, da det af samtlige Lemmer blev samtykket at indtage deres Velbyrdighed til Medlem derudi. Ieg tviler ikke paa, at io vor Secreterer, Hr. Assessor Ramus, i Dag tilmelder Dem det samme i Selskabets Navn. Ieg vil da ikke saa meget gratulere D. V. som os selv, naar vort Tal saaledes bliver forøget med verdige Medlemmer. De Undskyldninger, som D. V. i Anledning af en og anden Artikel iblandt vore Leges behager at bruge, anseer ieg for Prøver af Deres Modestie, og er paa Selskabets vegne meget vel fornøiet med, at De er Elsker af Fædernelandets Sprog og Historie, og at De har Villie og Attraa til at tiene Selskabet efter Deres Kræfter og Formue. Vore vedtagne Love forbinder ingen over sin Ævne, men alene tilholder enhver, ikke at forsømme nogen god Leilighed, naar noget maatte forefalde, der kunde være Selskabet til Ære eller Nytte.

I Anledning af D. V.s Brev til Monsr. Riis, maa ieg endnu have den Ære at besvare følgende Poster:

(1) Angaaende Douceuren ved Indtrædelsen, da, naar man har med Studerede og raisonnable Mænd at giøre, stilles til deres egen Godhed, hvad de give vil, dog at det ikke er under 20 Rxdlr. Den i Artikelen tilføiede Clausul, efter Omstændighederne og Selskabets Godtfindende, sigter alene derhen, i fald nogen skikkelig Mand, som iust ikke havde Forraad af Studeringer og curieuse Sager, beviiste nogen sønderlig Lyst og Attraa at gaae ind med i Selskabet, aleneste for at befordre det med sit PengeTilskud s. 128(hvilket ogsaa sandelig er en Merite), da kunde man forud bruge nogen Betingning.

(2) Siden vor Secreterer i Selskabets Navn skriver D. V. til, saa behøves ikke at tilskrives det hele Selskab, men ikkun simpliciter at svare ham, at De imodtager Selskabets Tilbud etc. Hans Navn og Titel er Jonas Ramus, Assessor i den Kongl. Hof Ret paa Christiansborg Slot og Secreterer i det Kongelige Danske Selskab.

(3) De Bøger, som Mr. Riis viiste mig Liste paa, kand D. V. med al honneur indskikke til Selskabet, vi faaer dem ikke af alle saa gode, og det er en Sag, som alene dependerer af enhvers egen Godhed og Leilighed.

I det øvrige skal det være mig en Ære, stedse og med en særdeles Høiagtelse at forblive

Velædle og Velbyrdige
Hoistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Kiobenh. d. 13. Iunii

1. August 1750.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad!

Ved min nyelige Hiemkomst fra Landet, hvor ieg paa nogle Uger har søgt en liden Forfriskning, forefinder ieg min Hr. Cancellie Raads meget kiærkomne Skrivelse af 22. Iunii ¹Trykt i Nyerups Langebekiana, S. 76 ff. og glæder mig, at den Sag med hans Indtrædelse er nu kommen i Rigtighed. De 50 Rixdaler, som Deres Velb. har den Godhed at erlegge til Selskabets Casse, har ieg i Assessor Rami Fraværelse hos Hr. Iustitz Raad Soelberg ²Hans Jørgen Soelberg, Bankokommissær. i dag imodtaget og for qvitteret, og aflegger paa s. 129samtliges Vegne den allerskyldigste Taksigelse. Selskabet er nu gandske adspredt, og bliver vel ikke igien samlet for Michaelis Tider, men ieg tviler ikke paa, at jo enhver vil være fornøiet over saa anseeligt et Indskud, som vidner om D. Velb.s genereuse Gemyt og Patriotiske Kiærlighed for Fædernelandets Sprogs og Histories Opkomst. De 2. Rixdlr. som gives til hver Quartal, skal, naar Tid er, efter givne Anviisning hos Hr. Iustitz R. Soelberg bli ver indfordret. Det skal være mig kiært, om Deres Raadstues gamle Document er blive hans Excellence Hr. Geheime Raad Greve af Holstein ¹Geheimeraad J. L. Holstein var samme Aar (1750) bleven op højet i Grevestanden. tilsendte, thi ved den Leilighed er ieg vis paa at faae dem til Eftersyn og Brug. Skulde D. V. have Bekiendtskab i andre Kiøbsteder i Norge og kunde forskaffe os noget til Laans af deres gamle Brevskaber, skede Selskabet en stor Fornøielse, thi som man har størst Mangel paa Norges Riges Antiquiteter, saa vilde Publicum finde sær Behag udi at see noget til Oplysning i de samme opdaget. I det øvrige har ieg den Ære med bestandig Høiagtelse at forblive

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 1. Augusti 1750.

Af Nyt maa ieg melde, at den yngste Greve Laurvigens Gemahl er i Morges bleven forløst med en ung Greve ²Den ovf. S. 27 og 34 nævnte Christian Conrad Danneskiold- Laurvigen var gift med Dorothea Sophia f. v. Holstein. Den omtalte Søn, Ferdinand Anton, døde allerede 1753., hvad andet Nvt her i disse tider er forfaldet, kand %j haves af Berlings Avisem ³Udgivelsen af disse „Aviser“, begyndte fra Nytaar 1749 (Stolpe, Dagspressen i Danmark III, 119)..

J. Langebeks Breve.

9

10. Oktober 1750.
TIL CARL DEICHMAN.

VelædJe og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad.

Det traf ret lykkelig i Torsdags, at ieg bekom begge D. V.s seneste Skrivelser af 19. Augusti og 14. Septembr. og fik, just som vi om Eftermiddagen vare forsamlede paa Charlottenborg, de tilsendte skiønne Sager, som strax bleve udpakkede og henlagte hver til sit Slags og paa sit Sted. Det samtlige Selskab, hvoraf enhver i sær formelder sin venlige Hilsen og allerskyldigste Taksigelse, vil fremdeles søge at vise sig erkiendtlig for saa megen Godhed, D. V. har begyndt at bevise det, saavel med disse nu og tilforn nedsendte piecer, som fornemmelig med D. V.s meget raisonnable Introduction, som ieg allerede for 14. Dage siden, da vi paa ny aabnede vore ugentlige Forsamlinger, haver frembragt, og ladet protocollere. Saavel de trykte som skrevne Sager har ikke andet kunnet end blive meget vel antagne, men i sær æstimere vi det lidet Guldstykke høit, i fald det og virkelig er Norsk Guld. Bispe- (eller maaskee rettere Abbed-) Staven er og en gandske stor Raritet, endskiønt der var een af Selskabet, som faldt paa, om det ikke maatte være en nyere chinesisk Stok, som man havde sat den gamle Knap paa; Dersom derfor D. V. veed nogen Adkomst til Stavens Alder, samt hvor eller af hvem den fordum kand være brugt, og hvorledes den til vore Tider er bleven conserveret, beviser han os en stor Tieneste ved at give os derom sine Tanker.

D. V. forøger sin Godhed og Omhu for Selskabet derved, at De fra andre Hænder søger at bringe os noget til Veie enten til Laan eller Gave. For de af Hr. Borgemester Bentzen ¹Mogens Bendsen, Borgmester i Skien. tilsendte rare og herlige Documenter sender ieg en Qvittering, og har i Selskabets Navn at forsikre, at han s. 131ved given Leilighed skal skee al tilbørlig Tak og Ære derfor. Naar disse engang igien blive opsendte, som skal skee saa snart som mueligt, har Hr. Borgemesteren vel og den Godhed at meddele os, hvad som der findes af nyere Ting, hvilke vi lige saa vel bruge som de ældere. Dersom D. V. kand endnu bringe os flere deslige til veie enten fra Tønsberg eller andensteds fra, vil det blive meget kiært; Det er vel at tvile paa, at, om der findes noget gammelt i Tønsberg, det da er bleven brugt med den accuratesse, som vedbør, hvorfor vi gierne tager mod alt, hvad derfra kand bekommes. For mit Exemplar af Deres Sl. Hr. Faders Koberstykke er ieg sær forbunden, men, da ieg neppe fik Roe at beholde det for en og anden af Selskabet, som og samler for sig selv, maae ieg, i fald D. V. har flere Aftryk, endnu venligst bede om nogle Stykker. De medfulgte Romerske Mynter skal blive hos mig i god Behold til videre Ordre, men D. V. maae forlade mig, om De ikke saa meget hastigt faaer Oplysning derom, thi, da ieg selv er ikke den største Kiender af det Slags, maae ieg tage Hr. Prof. Anchersen til Raads. Baade Hr. Geh. R. Holstein og Geh. R. Tott samle begge paa deslige Mynter, og uden tvil ogsaa Biskop Hersleb. Men skulde det ikke være mueligt udi Norge for vort Selskab at skulle kunne opdage nogen af de gamle Norske Kongers Mynter, hvoraf dog mange fordum har været til? Det første ieg kastede Øie paa den Tome af Hannibal Sehesteds Negotiationer i Spanien, sagde ieg strax, hvad det var; thi just de 2. manglende Tomer findes i det Kongl. Geheime Archiv, som er under min Direction, hvor ind de ere komne i Sl. Grams Tid, forærede dertil af Sl. Rostgaard, som havde fundet dem blandt particuliere; ieg holder det derfor for en Lykke, at D. Velb. har sendt sin herned, og ieg skal ikke glemme ved Leilighed at berømme det hos H. Exc. vores store Patron ¹Grev Johan Ludvig Holstein.. Den piece om Ulfeld er hverken mig s. 132eller de andre bekiendt, og derfor saa meget mere kiær- kommen. Ieg lever i det øvrige med allerstørste Høiagtelse

9*

Velædle og Velbyrdige
Hoistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 10. Octobr. 1750.

31. Oktober 1750.
TIL ADOLPH GOTTHARD CARSTENS.

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancelli Raad.

Ieg beder meget om Forladelse, at ieg saa længe har beholdet Min Hr. Cancelli Raads smukke og overmaade vel skrevne piece hos mig. Jeg har ikke uden sær Fornøielse læst den to gange igiennem, og fundet den med saa stor accuratesse og med saa faste Grunde saavel af gode Slutninger som uryggelige Beviisligheder afhandlet, at ieg, efter min ringe Indsigt, ikke veed det ringeste enten at legge til eller tage fra, og ieg tviler høit om, at endog selv de, som Sagen angaaer, skal kunne kuldkaste disse Grundvolde og overbevise Publicum om det, som er tvert imod. Hvad ieg derhos har glædet mig over, er, at her findes Folk i Landet hos os, som ere i Stand til at skrive Deductioner, saa vi ikke behøvede at forskrive nogen dertil udenlands fra. Af det gamle Document i Archivet seer man nok, at Greve Albert (som vist nok er ham af Orlamunde) har været død An. 1245., da den Skifte og Deling af det Gods paa Alse er foretagen imellem Kong Eric og hans brødre, men om han er død samme Aar, kan man deraf ikke med Vished see, dog er det slutteligt, siden Skiftet ikke er holdet førend sildig paa Aaret, og Skiftebrevet skrevet undecimo Kal. Novembris. Af de Breitenauske Papirer, som findes i Archivet, har ieg endnu ikke kunnet finde noget, som s. 133afhandler denne Materie. For det øvrige skal ieg altid findes i deres Tal, som vil tilønske Hr. Cancelli Raaden et langt Liv og god Helbred, til at kunne endnu udarbeide os mange saadanne Stykker til Fædernelandets store Ære og Nytte. Forblivende med bestandig Høiagtelse

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 31. Oct. 1750.

26. November 1750.
TIL ADOLPH GOTTHARD CARSTENS.

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancelli Raad.

For at fornøie Min Hr. Cancelli Raads Curiositet, sender ieg tre Stykker af de sidst omskrevne og omtalte Documenter in originali, at Han selv kan examinere de derunder hængende Sigilla. Det første er af Hert. Abel og Christopher, hvorudi Greve Albert nævnes: det andet er af Erico Duce Jucie 1264., hvorudi dog Jaromarus nævnes felicis recordationis, men hverken Gener eller Socer eller noget saadant &c. Det tredie er Greve Jacobs af Halland, hvis Sigill er temmelig forsledt, dog kan nogenledes sees, at derudi er en Løve, under hvilken en Hoben Hierter. I det fragmento af Abels Sigill seer man noget af en Løve og deromkring Hierter, hvoraf er at slutte, at i det hele Seigl har vist nok ikke andet været end to Løver med mange Hierter imellem. Jeg har ogsaa efterseet det Docum. af Henrico Slesvicensi de Anno 1372., men der er ikke det ringeste af Seiglet tilbage.

Jeg er meget forbunden, at Min Hr. Cancelli Raad vil have den Godhed at communicere nogle af de Slesvigske Hertugers Sigiller til Magazinet; Men ieg vil ansee det for s. 134end et større Venskab, om Han vilde forskaffe mig Originalerne selv til Laans af de gamle Slesvigske privilegier. Ieg lever igien stedse til tieneste, og skal holde mig det for den største Fornøielse, at kunne i Gierningen vise, med hvor stor Redebonhed ieg har den Ære at være

Min Høistærede Herres
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 20. Nov. 1750.

17. April 1751.
Til CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancelli Raad.

I hvor ofte ieg har sat mig det for, veed ieg dog ikke, hvor Vinteren er løbet bort for mig, uden at besvare min Hr. Cancellie Raads meget kiære Skrivelse af 26. Octob. 1750 ¹Dette Brev findes trykt i Nyerups Langebekiana, S. 78 ff.. Nogen Tid er forgaaen ved en Sygdom, efter hvilken ieg dog nu, Gud ske Lov, befinder mig temmeligen vel, den øvrige ved mangfoldige paa hinanden følgende Forretninger, som har hindret mig fra en og anden Pligt, som ieg maatte være fraværende Venner skyldig. De gamle Mynter, som D. Velb. i forige Aar nedsendte, har ieg forlængst i Deres Navn overgivet til H. Exc. Geh. R. Gr. H. som takkede meget derfor, og mente dog at finde noget deriblandt, som han tilforn ikke havde. Dersom Hr. Cancelli Raaden har noget til overs af Norske Metaller og Mineralier, vilde det blive en Prydelse for vor liden Samling, endskiønt ieg tilstaaer Dem gierne, at det vil koste Møje, Tid og Penge, inden man skulde giøre en ret Samling deraf, og af det sidste har vi intet til saadan Slags. De gamle Scheens Pergaments Documenter ligge nu gandske s. 135færdige at kunne med første Leilighed, som Mr. Riis anviser mig, bliver tilbagesendte. Selskabet lader Hr. Borgemesteren paa det skyldigste takke derfor, og beder at maatte faae til Laans alt, hvad der endnu kand findes enten gammelt eller Nyt. Jeg erindrer ikke rettere, end ieg jo gav en Forskrivning derfor, hvilken Hr. Cancelli Raaden vel er saa god at see casseret, naar Documenterne komme igien i deres behold. Hr. Cancellie Raaden vilde ikke glemme, hvad der maatte findes i Tønsberg eller andensteds der i Egnen af deslige ting, være sig brugt eller ubrugt, ældere eller nyere. Kunde den Efterretning om Claus Berg og hans Familie ved Leilighed blive at bekomme, vilde den blive behagelig. Jeg vilde gierne vide, om Assessor Nicolai Berg er en descendent. Det er gandske vist en Forseelse af Hukommelsen, at Niels Juuls Aarfeide to gange er sluppen ind i Magazinet, og ieg frygter, det i Fremtiden vil saa gaae med mere, dersom man ikke en gang foretager sig at forfatte et Register efter Aarene over alle de indførte Documenter, som vel faaer at beroe, til man engang faaer 10. Tomer ud. Var min Tid ikke saa meget kostbar, vilde ieg gierne giøre det ved hver Tome. Assessor Hoffman har nu ikkun meget faa Exemplarer tilbage af sine Portraits Historiques &c., saa at om Hr. Cancelli Raaden har Lyst til eet, maae det ikke settes for længe ud: Bogen er gaaen vel af, saasom den er paa Fransk, men den har og haft sterke criticos. Hannibal Sehested døde i Paris, men at han skal være død in coitu venereo, som Verset (man tillegger Griffenfeld) beretter, holder man nu for en Fabel og af hans Uvenner i de tider opdigtet; Men ieg veed ikke, om Hr. Cancelli Raaden har fattet den rette Mening af Verset, efterdi han tviler, om Sehested døde paa Alpes eller i Paris.

Til sidst maae ieg melde et par Ord om vort Selskab. Vi har nylig til Medlem indtaget Mag. Schøning Rector i Trundhiem, en velstuderet og i den Nordiske, særdeles Norges, gamle Historie grundig indseende Mand; Vi lader nu trykke en Prøve af hans Arbeid, som er en Forsøg til s. 136Norges gamle Geographie angaaende Finmarken og dens gamle Grændser &c. Hans Majestet har nyligen beviist en særdeles Naade imod vort Selskab, som vil blive til stor Fordeel for vore Efterkommere, i det H. Maj. har (naar Høpfner og hans Søn ved Døden afgaaer) paa visse Vilkor tillagt Selskabet det store Privilegium paa alle Slags Almanakker ¹Det kgl. Reskript af 17. Marts 1751 findes trykt hos Werlauff, Det Kgl. Dsk. Selskab, S. 41. Bevillingen blev dog uden Betydning for Selskabet.. Jeg skal nu i Arbeid med at udgive den anden Tome af vort. Selskabs Historie for de 3. sidste Aar. I øvrigt, næst min underdanige Compliment og Gratulation til Deres Hr. Broder ²Oberstlieutenant Peter Deichman fik 1751 Obersts Karakter (Dsk. biogr. Lex. IV, 239)., som ieg engang her i Staden havde den Ære at opvarte, har ieg alene at bevidne den Høiagtelse, med hvilken ieg beflitter mig paa stedse at forblive

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ærbødigste tiener
I. Langebek.

Khavn den 17. April. 1751.

22. April 1751.
TIL KONG FREDERIK V ³Tidligere udgivet af Chr. Bruun i Danske Saml. IV. 40 ff..

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arveherre og Konge.

Der er vel ingen, som jo veed, af hvor stor Vigtighed i Historiske Videnskaber og Actis Publicis en Samling af Diplomata og autentique Archiv-Documenter er. De Engelske, Tydske, og flere Nationer, som har udgivet slige Samlinger, have længe siden baade selv erfaret Nytten deraf, saa og fortient Tak af deres Naboer og andre derfor.

s. 137Deres Kongl. Majestets Høisalige Hr. Faders allerhøilovligst i Hukommelse, som i sin glorværdige Regerings Tid saa høit elskede Videnskaberne og befordrede deres Opkomst i sine Riger og Lande, indsaae ogsaa sær vel og viseligen, hvad Nytte for Publico og hvad Ære for Nationen det vilde være, om vor Danske Norden engang kunde berige den lærde Verden med saadan en Skat, og derfor ei alene fandt allernaadigst Behag i at høre det Forslag, som da værende Geheime Archivarius Sl. Etats Raad Gram i Aaret 1731 allerunderdanigst giorde om at sammensanke af Archiverne og siden paa Tryk udgive et Corpus Diplomaticum Daniæ et Norvegiæ Ecclesiasticum et Politicum, men allernaadigst anbefalede og opmuntrede ham til, jo før jo hellere, at legge Haanden paa og fortfare med dette store og betydelige Verk.

Fra den Tid af haver bemeldte Sl. Gram, saavidt hans Æmbedes og andre vigtige Forretninger tillode, ikke sparet nogen Tid eller Flid paa dette Arbeid, deels med egen Haand at copiere, deels ved andre med stor Bekostning at lade afskrive en Mængde af alle Slags gamle Documenter, som enten findes i de Kongelige Archiver eller andensteds fra har været at bekomme. Men, da det er et Verk, som udkræver mere end een Mands Alder og Møje, naar det skal komme ud, som det bør at være, og Døden desuden alt for tilig tog den Sl. Mand fra os, har han maatte efterlade det aldeles ufuldkommen, baade i Henseende til at der vel vil findes lige saa mange Documenter, som endnu ikke ere afskrevne, saa og at de fleste af de allerede copierede ikke med Originalerne ere confererede eller bragt i behørig Orden. Dog har han ved sit Testament giort saadan Anstalt, at alt, hvad som hørde til denne Diplomatiske Samling, skulle efter hans Død henlegges i det Kongelige Geheime Archiv, indtil det allernaadigst maatte behage Deres Majestet at befale Verkets videre Fuldbringelse. Deres Kongl. Majest. ville allernaadigst høre den Sl. Grams egne Ord herom af det efter hans Død forefundne Testament:

s. 138„Og saasom ieg vel neppe skal dermed kunde komme „til Ende i mit Livs Tid, saa finder ieg saa fornødent som „billigt, at hverken saadan min Umage og store Omkostning „skal være spildt og forgieves, ei heller at disse Ting bør „komme i particuliere Hænder og splittes ad, men høre „ Deres Kongl. Majest. til, og henlegges i Archivet, paa det „om D. K. Majest. skulde engang vilde resolvere, et saadant „Corpus Diplomaticum, som af mig projecteret var, „at lade udkomme, da denne min Samling dertil, saa vidt „som den strekker og tienlig eragtes, at kunne bruges; „hvortil ieg haaber, at lige saa beqverne Folk som ieg „kunde i sin Tid findes, i sær om Iacob Langebek dertil „blev antagen.“

Da nu Deres Kong. Majest. efter oftbemeldte Sl. Grams Død allernaadigst har betroet mig det Kongl. Geheime Archiv, hvor hans paaarbeidede Diplomatiske Samling efter Deres Majestets allernaadigste Befaling er henlagt, har ieg (saa meget mere som den Sl. Mand har haft saadan Fortrolighed til min ringe Kundskab i vor Nordiske Diplomatique) holdet det for min allerunderdanigste Pligt, i dybeste Underdanighed at forestille Deres Majestet, som bærer en saa prisverdig og ret Kongelig Omhu for Videnskabers og alle gode Tings Befordring i Deres Riger og Lande, 0m der ikke i Tide skulde tænkes paa et saa vigtigt og vidtløftigt Verks Fortsettelse, som dette Opus Diplomaticum vil blive.

Hvad Verkets Indretning angaaer, da har Sl. Gram ikke været eenig med sig selv, enten Documenterne skulde settes efter Secula i en Chronologisk Orden fra Begyndelsen til Enden, eller og de skulde inddeles i visse Classer efter Materierne, saasom for Exempel, hvad der kunde angaae Kongerne og de Kongelige Familier, Kongernes Handlinger med fremmede Magter, Danmark i almindelighed, Norge ligesaa, hver Provintz i Særdeleshed, Adelen, Geistligheden, Kirker, Klostere, og mangfoldige flere divisioner og subdivisioner. Skulde nu denne sidste Orden i agt tages, da s. 139(foruden den Vanskelighed der vil møde ved Inddelingen, i det mange Documenter kan henhøre til mere end een Classe) vilde ogsaa adskillige Classer blive alt for magre, mangelhafte og uinteresserende, naar andre derimod bleve alene fuldkomne og vigtige. Paa det derfor vore Archivers Fattigdom eller Rigdom ikke alt for meget skal røbes eller stikke i Øinene, holdte ieg, om det allernaadigst maa tillades at sige min allerunderdanigste Tanker, den Chronologiske Orden for den sikreste, efter den berømte Rymers Maade, som i hans store og kostbare Verk indfører alle Slags Documenter iblandt hverandre, alt efter Secula, og som de under hver Konges Regering ere udstædte. Ligesaa Du Mont i hans Corps Diplomatique og andre. Hvad Materierne belanger, da kunde man altid siden med gode Registere separere, og vise, hvilke Documenter der skulde høre enten til den ene eller den anden Classe. Dog dette altsammen efter Deres Kongl. Majestets egen allernaadigste Villie og Velbehag.

Angaaende dette Diplomatiske Verks Begreb, da, som det Kongl. Geheime Archiv haver et skiønt Forraad af gamle Holstenske Documenter, indstiller ieg allerunderdanigst, om ikke, for at giøre denne Samling mere almindelig og interessant, skulde ogsaa indbefattes deri alt, hvad som (foruden Kongerigerne) angaaer Hertugdømerne og andre Provincer, som enten endnu lyde under Deres Majestets Scepter, eller fordum have været Deres Majestets Forfædre Kongerne i Danmark og Norge underdanige. Skulde endogsaa eet eller andet fremmed Document findes i vore Archiver, da kunde det under sit Aarstal vel og løbe med, om ikke af anden Aarsag, saa dog for at giøre Verket saa meget mere antageligt hos Fremmede.

Ligeledes bliver og, paa Deres Kongl. Majest. allerunderdanigste Behag, min allerunderdanigste Mening, at alle de Diplomata, som findes indførte i trykte saa vel uden- som indenlandske Skrifter, og som har nogen Connexion med vore Kongers og disse Rigers og Landes s. 140Historie, burde inddrages med i dette Verk, for at giøre det saa meget mueligen fuldstændigt, omendskiønt Originalerne enten ikke haves i vore Archiver eller og ikke mere ere til.

Til at giøre Verket end mere autentique og tilforladeligt, vilde det være heel tienligt, som og til besønderlig Prydelse, at lade de fornemste Sigiller af Konger, Førster, Geistlige og verdslige Herrer, Rigernes Raad, Provincer, Stæder &c. accurat aftegne, at de med Tiden, naar Verket skulde komme ud, kunde stikkes i Kobber, og føjes enten til hvert Seculum, eller hvor det best kunde passe sig. Og da ieg desuden tænker paa en egen Afhandling de Re Diplomatica Daniæ et Norvegiæ, som skulde tiene til Oplysning i denne Diplomatiske Samling, og forklare Documenternes Brug, samt Tid-Regningen, de underskrevne Data, abbreviaturerne, de gamle Forandringer af Skrifterne, Omstændigheder, som ved Documenternes Udstædelse, Forseigling, Transsumption &c. ere forefaldne, med videre: Saa bliver det uforbigængelig fornødent at lade endeel af hvert Seculi Latinske, Danske og Norske Diplomata rigtig efter Originalerne aftegne, og siden stikke i Kobber, som baade vilde blive et Skrift af Anseelse og nyttigt for dem, der legge sig paa Diplomatiquen, og har Leilighed at læse og afskrive gamle Codices og alle Slags fordum Tiders Skrifter.

Men, Allernaadigste Konge, dersom det behager Deres Majestet allernaadigst at anbefale mig dette besværlige Arbeid at bringe til Fuldkommenhed, som, foruden nogle Aars Tid, behøver ei alene allerstørste Flid, Forsigtighed og accuratezza, hvilken ieg efter mange Aars Øvelse og Indsigt vel haaber at skulle præstere, men endog anseelig Bekostning, i Henseende til at ieg nødvendigen maae have nogen til Hielp, deels til at copiere og conferere, deels til eet og andet at oversette, deels til at tegne, og i andre Maader at gaae til Haande, deels endelig at blive vante til dette Arbeid, i fald ieg, som ikkun har maadelig Helbred, skulde døe bort over det; Saa maae ieg allerunderdanigst anholde om Deres Kongelige Majestets kraftige og Kongelige s. 141Understyttelse, uden hvilken det bliver mig umueligt derved at komme fort, eftersom ieg ikke har noget af mig selv, ei heller kan have noget til overs af den Løn, Deres Kongelige Majestet mig allernaadigst har tillagt, at kunne anvende til publique Brug. Desuden behøver ieg og en Hoben Papir, saavel til dette Verk, om det skal fortsettes, som ellers til Deres Majestets Geheime Archivs Tieneste, da Papirerne om de fleste Paqueter ere saa gamle og forrevne, at næsten alle Documenterne, om de og deres Sigiller i Fremtiden skal conserveres, nødvendigen maae forsynes med nye Convoluter.

Indstiller derfor allerunderdanigst til Deres Kongelige Majestets eget allerhøieste Godtfindende, enten Deres Majestet allernaadigst vil aarligen tillegge mig 300. Rigsdaler til dette Diplomatiske Verks Befordring og Archivets Fornødenhed, eller og Deres Majestet allernaadigst behager at lade udfinde nogen anden Maade og Middel, som kunde sette mig i Stand til at drive og udføre saa priseligt et Verk med nogen Eftertryk, at det jo før jo heller kunde komme for Lyset, til Deres Majestets Fornøielse, Publici Nytte og Nationens Ære og Anseelse.

Ieg vil i allerdybeste Underdanighed vente paa Deres Kongl. Majestets allernaadigste resolution, forblivende indtil mit yderste

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Konge
Deres Kongelige Majestets
allerunderdanigste, tropligtskyldigste
tiener og Arve-Undersaat
I. Langebek.

Kiøbenh. d. 22. April 1751.

Ansøgningen har følgende Paategning med J. L. Holsteins Haand: Dette aproberis i alt; givis Rente C. tilkiende anl. tillægget af de 300 rdr. indtil Værkets tilendebringelse. Cons. paa Fredericsb. d. 28. May. 1751. — Den i Henhold hertil udfærdigede kgl. Resolution af 4. Juni 1751 findes meddelt i Danske Saml. IV, 44.

Juni 1751.
[TIL KONGEN.]

Pro memoria.

Hvor slet det i forige Tider, og førend ordentlige Archiver ere bleve indrettede, har været bestilt hos os med publique Documenters Forvaring, kiendes end i denne Dag af den Mangel, som haves i vores Archiver paa visse gamle og magtpaaliggende Brevskaber, hvilke man til Deels veed, og til Deels kan formode at have været til.

Hvor mange publique Skrifter ere ikke i de Tider forkomne, da Archiverne stode adspredte her og der i Landet, nogle paa eet Slot, andre paa et andet, og som oftest bleve i Æsker og Skrine flyttede fra eet til andet Sted. Nogle ere da af Fugtighed og af Mangel paa Opsigt blevne forraadnede, andre af paakommende Ildsvaade fortærede, andre enten ved Fiende-Haand eller af uvedkommende bortrøvede, og efterhaanden enten af ufornuftige brugte til Upligt og Fordærvelse, eller af curieuse Folk henlagte og giemte som noget rart.

Af de Documenter, som saaledes ere faldne i particulieres Hænder, og som fordum har hørt og med rette burde endnu høre til publique Steder, er det bekiendt, at en Deel i Sal. Etats Raad Fosses Stervboe maa findes, efter den Tilstaaelse, han selv ofte har giort, saa vel i offentlige Forsamlinger, som til en og anden af sine Bekiendtere, hvilke han endog i sit Bibliotheque haver foreviset snart eet snart et andet Stykke af deslige enten paa Pergament eller paa Papir skrevne originale piecer, saasom endeel Breve til Kong Hanses og Christiani IIdi Historie, den originale Fuldmagt Knud Gyldenstierne medgiven til Norge 1532, endeel til Christiani IVti Tiders Historie, i sær Frue Kirsten Munk og de Kongelige Børn angaaende, en og anden af originale Instruxer, og mere saadant, som Skifte Commissarierne selv best maatte paaskiønne.

s. 143Som nu Hans Kongl. Majestet gierne saae sine Archiver efterhaanden bragte i bedre og fuldkomnere Stand, saa er Hans Majestets allernaadigste Villie, at Skifte-Commissarierne lader udtage, hvad af originale Brevskaber, der i ovenmeldte Stervboe maatte findes af nogen Betydenhed, enten i Henseende til antiquitæten eller til Indholdens Vigtighed, og som maatte eragtes tienlige til de Kongelige Archivers Formeerelse.

Men paa det Arvingerne ikke i nogen Maade skulle holde sig derved fornærmede, vil Hans Majestet allernaadigst, efter en taalelig sat taxation, lade give Betaling for de saaledes udtagne Archiv-Documenter.

Denne med Langebeks Haand skrevne Forestilling har Paategning: Aproberis. Cons. paa Fredb. d. 18. Iun. 1751.

16. Oktober 1751.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige
Høitærede Hr. Cancel lie Raad.

Med største Taksigelse og skyldigst Hilsen til Hr. Borgemester Bentzen sendes nu de sidst laante ni Stykker gamle Pergaments Breve tilbage, haabende, at om mere der maatte findes, enten af dette Slags, eller paa Papir skrevet, som er noget til Aars, eller og har noget Slags curiositet og Merkverdighed hos sig, om det end og var af meget nyere tider, det da med samme Godhed som forige maatte ved Leilighed meddeles. Hvad Hr. Cancellie Raaden paa andre Steder kan opdage, er ieg overbevist om Hans Aarvaagenhed i at bringe til veie. Ved det Mr. Riis har været paa Landet, har ieg den hele Sommer ikke vidst nogen Leilighed, hvormed ieg kunde sende saavel bemeldte Documenter, der længe siden har været færdige, som Mag. Schønings Prøve af Norges gamle Geographie. Af denne har nu Mr. Riis et Exemplar for Cancellie Raaden, hvortil s. 144ieg endnu har føiet et par Exemplarer, som Hr. Cancellie Raaden efter gode behag kunde anvende enten hos Hr. Etats R. Stuckenbrok ¹Jochum Andreas Stuchenbruch. Berghauptmand søndenfjelds siden 1733, virkelig Etatsraad 1749., Borgemester Bentzen, eller hos hvem han selv anseer for Liebhaver og Kiender af dette Kram. Ieg er vis paa, at piecen vil staae dem alle an, og sætte audoris Flid og Duelighed i tilbørlig Agtning hos dem. Til et Beviis paa, hvad Bifald dette Skrift her har fundet, vil ieg ikkun anføre, at Kongen ved rescript ²Reskr. af 2. Juli 1751. Jvfr. L. Daae, Gerhard Schøning, S. 17 f. til vort Selskab har befalet det at oversettes paa Fransk og dertil at føie et Kart, hvortil Hans Majestet har skenket for det første 100 Rigsdalere. Oversettelsen er allerede giort, har været i Trondhiem til auctoris Eftersyn, og nu snart skal gives i Trykken. Kartet, som Auctor nyligen har giort og nedsendt, er og hos Koberstikkeren.

Fra Hr. Muller i Tonsberg ³Jens Muller, Præst i Tønsberg og Forfatter af en Beskrivelse af denne By. har ieg et par gange faaet adskillige gamle Brevskaber og har hans Løfte om hvad der endnu maatte findes. Til Iustitz Raad Klevenfelt ⁴Terkel Kleve var 1747 bleven adlet Klevenfeldt. leverede ieg strax det nedsendte von Wowerens Testament og genealogie; Skulde han endnu ikke have takket derfor, da skeer det vel, saasnart han nu hiemkommer fra Iylland.

Til Hr. Provst Spidberg ⁵Jens Christian Spidberg, Stiftsprovst (siden Biskop) i Clnistianssand (Nyerup, Lit. Lex. S. 569). beder ieg igenem Hr. Cancellie Raadens Haand at bevidne Selskabets megen Taknemlighed for tilsendte lidet Sølv-portrait og tvende Pergamenter, af hvilke det ældste, som vel er af nogen Alder, dog intet andet er end tvende Blade af en gammel Physisk Bog paa latin, de elementis, de igne, de caloribus &c. Portraitet, saasnart ieg kastede Øie derpaa, saae ieg, at det ingenlunde er Christ. IVtus men Gustavus Adolplius, hvilket og sees af de tvende Bogstaver paa Ryggen. — — s. 145Men des uagtet er det en smuk piece, som fortiener at giemmes paa et godt Sted, og et fuldkommen Beviis paa den gode Mands Tienstberedvillighed.

Museum Wormiainum er ikke mueligt at faae, Pontoppidan har giort sig megen Umag at faae den til sin Norske Naturalhistorie, som nu kommer ud. Den kommer ellers for paa Etats R. Fosses Auction, som bliver hen paa Vinteren, men ieg frygter, den der vil blive kostbar, saavel som andet mere, siden det er i stort Udraab og alting baade udvendig og indvendig særdeles vel conditioneret. Jeg har leveret Mr. Riis til Befordring saa meget af Catalogo, som til dado er færdig, kanskee der ikke saa let falder Leilighed siden. Den liden piece af Theoph. Pistorio skal ieg giøre mig Umag for at skaffe; kan det ikke skee paa anden Maade, vil ieg see at faa een til Laans at lade udskrive, men kan forud sige, at der bliver ikke stor Trøst derudi at hente, og er af det Slags, man alene for Titelens Skyld giemmer paa. Alle saadanne Ting stige nu hos os jo høiere og høiere i Prisen, saa ieg ynker dem, der først nu vil begynde at samle. Een af de ypperste vort Selskabs Medlemmer har i Aar giort en anseelig Lykke i Norge, han er en ægte Kiender og Liebhaver af Bøger, og er nu nogenledes i Stand til at styre sin Lyst ¹Det er P. F. Suhm og hans forestaaende rige Giftermaaal i Trondhjem, der hentydes til. (Jvfr. L. Daae i Museum, Tidsskr. f. Hist. og Geogr. 1894, I, 1 ff.) De fleste af vi andre maae være glade ved det lidet, vi i forige Tider har samlet, og maae nu paa smaa Auctioner see at Jiste os til et og andet Stykke. Etats Raad Bing har efterladt sig et curieux Testament, alle hans Midler, som skal være over 50000. Rdlr., skal være under Universitetets Opsigt, og, naar visse Aars Renter ere anvendte til hans Familie, falde de alle igien til Universitetet, naar nogle 1000. tages fra, som gaar til Vartov, til vor Frue Fattiges Skole, til Trondhiems Veisenhus etc. Det siges nu for vist, at Greve Ørs og hans Frue ere gandske skilt fra hverandre, s. 146at hver maae gifte sig, at hun herefter skal hede Grevinde Svane, og at han skal give hende aarlig 800 Rdl. ¹Se foran S. 79. Det siges og, at han strax vil gifte sig med en Comtesse Brockdorf. Det ny Franske Academie des belles lettres hviler nu, siden Mr. [de] la Beamnelle har faaet Afskeed og maae forlade Landet ²Se Dsk. biogr. Lex. II, 615 f., dog siges, at der kommer en anden igien i hans Sted. Her kommer en Tydsk Liv-Medicus ind, der heder D. Berger ³Johan Just v. Berger (s. Dsk. biogr. Lex. II, 106).. Jeg havde nær glemt at takke for Hr. Gancellie Raadens tvende sidste kiærkomne Breve af 30. Iunii og 4. Augusti, men af ovenanførte seer han nok, at ieg dem rigtig har faaet. Næst min respect til Hans Hrr. Brødre har ieg den Ære med særdeles Høiagtelse at være

J. Langebeks Breve.

10

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 16. Octob. 1751.

6. Maj 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad!

Om ieg end ikke ved Skrivelse gratulerede til overstandne Bryllop, saa haaber ieg dog, at Hr. Etats Raaden har den Tanke om mig, at ingen af et mere oprigtigt Hierte end ieg kan og vil ønske Ham og Hans kiære Frue Bestandighed af Fornøielser i Deres saa lykkeligen begyndte Ægteskab, og alle de Velsignelser, som Himmelen har at glæde og belønne saa dydigt, saa yndigt, saa elskværdigt s. 147et Par med, hvilket ieg alene for Ceremonies Skyld med disse faa Ord ikke har villet efterlade skriftligen at bekræfte.

Hr. Etats Raadens sidste Brev af 15. April var mig meget kiærkommen, men endnn mere kiært, da ieg i overgaars af Hans Excellence Hr. Admiralen ¹P. F. Suhms Fader, Admiral Ulrik Frederik Suhm. fik at vide, at Brylloppet paa den bestemte Dag lykkeligen var gaaet for sig. Kan det hielpe noget at tømme Glas paa nygifte Folkes Sundhed, saa kan Etats Raaden forsikre sig, at Han i mange Dage paa den Maade vil blive erindret snart hos den ene, snart hos den anden af sine Venner her i Kiøbenhavn.

Etats Raaden, i sit kiære Brev, raader mig at følge sit Exempel i at tage en Hustru, men Han giør mig tillige bange derfor, naar Han mener, at Læsning og Lyst til Bøger derved skulde falde bort. Gaaer det saaledes med Ham, da veed ieg ikke, om Han derved har giort vel i at gifte sig. Ieg mener, at man kan sætte sig paa den Fod, at man baade kan gifte sig og derhos vedligeholde den Kiærlighed, man har for Studeringer. Den Lyst at blade i de omskrevne store folianter er kun en Overgang, siden tager man vel til takke igien med de andre formater.

Rector Schønings Brev ²Mag. Gerhard Schøning var 1751 bleven Rektor i Trondhjem. Af hans Breve til Langebek er kun et enkelt bevaret. har ieg denne gang ikke Leilighed at besvare, men beder Etats Raaden have den Godhed at melde ham min Hilsen, og at ieg i den omskrevne Materie har talet med Iustitz Raad Hielmstierne, som lovede at have et vaagent Øie med, i fald noget saadant skulde indkomme. Iustitz Raad Hielmstierne takker meget for Etats Raadens oprigtige Omhu for ham; det tegner nu til Bedring med ham. Men den unge Greve Holstein er endnu meget svag, og vilde blive en stor Hiertesorg for hans gamle Forældre, om han skulde falde af. Professor Hübner reiser nu udenlands, han har Lassens Stipendium, som er 300 Rdlr. om Aaret, derforuden har Hans Majestet tillagt s. 148ham i fire Aar 300. Rxdlr. aarligen ¹Martin Hübner, der vandt et stort Navn som folkeretlig Forfatter (s. Dsk. biogr. Lex. VIII, 208 ff.), havde været Lærer for Grev Christian Fr. Holstein (Søn af J. L. Holstein), vistnok „den unge Greve Holstein“, som ovf. nævnes.. I gaar holdt Assessor Ramus Ja ord med Frue Lemvig. Landsdomer Thestrup forlader nu Kiøbenhavn for at opholde sig ved sit Æmbed i Jylland ²Jonas Ramus og Frants Thestrup vare begge Medlemmer af det kgl. danske Selskab (s. ovf. S. 106 f.). Luxdorf og Leegaard ere antagne til Commissarier i Seidelins Stervboe; det var en lykkelig Død for mange ³Konferensraad Hans Seidelin, Assessor i Kancellikollegiet og Maitre des Requêtes, døde i en høj Alder 18. April 1752. De „mange“ ere vel dem, der avancerede ved hans Død eller bleve hans Arvinger. Baade Bolle Willum Luxdorph og Andreas Leegaard kom til at nyde godt af Avancementet i Kancelliet.. Mere Nyt vil ieg ikke skrive om, thi ieg veed, at De i Trundhiem læser aviserne, og at Admiralen tilmelder de fleste particulariteter, her forefalder. Vil aleneste slutte, som ieg begyndte, med at ønske al bestandig Velstand, Sundhed, Fornøielse, og alt det Gode, som en Ven en anden ønske kan, bedende min underdanige respect og Lykønskning til Hans dydige Frue at anmelde, Forblivende med uafladelig Hengivenhed

10*

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad
Hans tienstskyldigste og
ærbødigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 6. Maji 1752.

24. Juni 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad.

Hans seneste Brev af 3. huius maae ieg kalde af det interessente Slags, siden Han derudi regalerer mit lidet s. 149Bibliotek med saa anseelig en Tilvext, som Acta Eruditorum er. Skiønt det ikke skeer uden Undseelse, saa vil ieg dog med Taknemlighed tage derimod, som et Pant og en Erindring af Hans høit agtede og hos mig aldrig nok skatterede Venskab.

De Engelske Bøger har vi nu alt længe siden faaet, og Luxdorf saavel som hver af vi andre faaet sit deraf. leg har og allerede betalt alle vores Regninger til Admiralen. Luxdorf beholdt det første Exemplar af Torfceo, altsaa staaer den Engelske nu iblandt Etats Raadens egne bøger og paa Hans Regning. Micrælius har Klevenfeld længe siden faaet, men han forlanger endnu en af de Engelske Bøger, som Etats Raaden skal have lovet ham. Luxdorf er med alle paa Landet. Om Klevenfeld kommer nogensteds i Sommer, er uvist. Hielmstierne, som har bedet mig formelde sin venlige Hilsen, er nu frisk igien af sin Feber, og kommer sig efterhaanden i Fingeren, men langsomt. Han er i disse hellige Dage ¹S. Hans Dag holdtes den Gang som Helligdag. paa Sandholm, men kan ikke ret profitere af Landet, fordi Fruen i næstkommende Maaned skal i Barselseng. Landsdomer von Bergens ²Daniel v. Bergen, Medlem af det danske Selskab. og Inspedeur Kraftes ³Peder Kraft, Inspektør ved Sorø Akademi (Nyerups Lit. Lex. S. 318). Fruer ere og efter lang Biende nu frugtsomelige.

Det er mig kiært, at Etats Raaden er saa nær færdig med Lære-Fædrene, at Han snart kan begynde paa den midlere Tids Skribenter, som falde mere i min Smag, og som ieg just ikke holder for kiedsommelige, uden for saa vidt den ene efter den anden alt for vidtløftigen igientager den gamle Historie fra Verdens Skabelse. Hvad som er nær ved og i deres egne Tider, er det beste, Resten kan man med tørre Fødder sokke igiennem. Intet Tilbud kan være mig angenemere og mere antageligt end det, at Etats Raaden i sine Breve vil meddele mig, hvad vestigia til s. 150den Danske Historie, Han ved fremede Bøgers Læsningfinder. Uagtet ieg selv kunde have excerperet samme Bog, tager ieg dog hellere imod saadant et locum to gange, end reent at savne det; thi hvor let kan man ikke see over noget, naar man excerperer, og hvor mange Bøger gaaer ikke min Læsning forbi. Ieg vil gierne ved de faa Bøger, ieg giennemblader, giøre Etats Raaden lige Skel, naar ieg maae vide, hvad Hans fornemligste Materier ere; nogle af dem veed ieg. Ieg takker for de tilbudne Breve af Biblioth. max. Patrum, men ieg har dem allerede, og Fulberti Brev til Canutum M. har ieg funden i flere trykte Bøger.

Anchersens Rectorat er længe siden til Ende. Han og hans Familie er i disse Dage paa Landet hos Hr. Treskov ¹Gerhard Treschow, Præst i Birkerød. . At han ikke har forglemt Etats Raaden, er vel allerede erfaret af hans prægtige gratulations Vers, som han har fortalt mig noget af. Han bliver i disse Dage virkelig Iustitz Raad, uden at vide et eneste Ord deraf, og faaer sin Bestalling gratis. Holberg kan ieg ikke hilse fra, siden han er paa Landet, hvor han har opholdt sig, siden han tabte sin process for Høieste Ret ²Den Sag, Holberg havde med sin Ridefoged, paadømtes 10. Maj 1752 af Højesteret (Hist. Tidsskrift 6. R. IV, 380).. Ramus reiser om en 8 Dage til Fyen med sin Kiæreste og vil der hos sin Fader ³Biskop Christian Ramus i Odense. holde Bryllop. Assessor Bruun ⁴Langebeks Yen, Oluf Bruun, fra hvem der haves en Mængde Breve til Langebek (s. foran S. 79, Not.). , som for gangen var her i Byen, bad mig formelde sin respect, han har nu kiøbt og beboer en liden Lystgaard i Alleslev, som ligger mellem Wordingborg og Prestøe. I Morgen skeer Formælingen til Wolfenbütel med vores ventende Dronning Iuliana Maria, paa Mandag 14. Dage spiser hun og hendes hele Svite paa Lethraborg. Ieg beder hilse Dass ⁵Benjamin Dass, fhv. Rector i Trondhjem, hvor han da endnu opholdt sig; senere flyttede han til Kjøbenhavn (s. A. E. Erichsen i „Vor Ungdom“ for 1894). og glæde s. 151ham med den Tidende, at Jon Olsen ¹Islænderen Jon Olafson af Grunnavik. nu arbeider paa Fortale og Register til Knytlinga Saga. Vores Bogtrykker Glasing er i overgaars Aften ved Døden afgangen. Han giorde Vagt med Borgerskabet ved Dronningens Ligbegængelse, og fik da i det vaade Veir en Forkølelse, som har befordret ham til Graven. Papirets Rum befaler mig at bryde af, med sædvanling Forsikring om den Høiagtelse, med hvilken ieg har den Ære at forblive

Høiædle og Velb. Hr. Etats Raads
stedse forbundne og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 24. Iunii 1752.

Nok en Stumpe til M. Schønings Nordlys, af Chron. Hierosol. ed. a Reineccio Helmst. 1584. 4to T. 2. p. 6. Anno a Christo genito MCCCIX. ad d. VI. Idus Maji, coelum ar der e visum, discurrente flammæ vertice e plaga boreali in meridiem. Quo typo adventum Henrici portendi, Italorum multi crediderunt ²Ogsaa i andre Breve til Suhm meddeler Langebek Bidrag til Schønings Afhandling om Nordlyset..

26. Juli 1752.
TIL BOLLE AVILLUM LUXDORPH ³Brevet findes trykt i Luxdorphiana ved Nyerup, S. 123 ff. .

— — Det skal gaae Ham med sin Qvæstioner som mig, naar ieg fraværende giver Commission paa Bøger: ieg giver altid en lang Liste, faaer ieg dem ikke alle, saa faaer ieg dog vel endeel deraf. Kan ieg ikke besvare alle Hans Qvæstioner, skal ieg opløse saa mange deraf, som Tiden og Evnen ville tillade mig. Resten maaskee en anden gang. I Almindelighed maa erindres, at den gode Hvitfeld eller hans Amanuenses har omgaaet meget skiødesløst med Documenters Afskrivning i Henseende saavel til Navne og s. 152Ord, som Aarstal og Data. Noget kanskee er Bogtrykkerens og Correcteurens Skyld. Det gaar nok an med det, vi endnu har Originalerne af; men hvor mange originale Documenter ere ikke rent borte? — — ¹En Række oplysende Bemærkninger til Hvitfeldts Danmarks Riges Krønike følger.

Har ieg nu ved denne Prøve giort mig værdig til at beæres med flere deslige Qvæstioner, skal det være en Fornøielse for mig, som med al Høiagtelse lever

Min høistærede Hr. Iustitz Raads
ærbødigste tiener
I. Langebek.

Khvn. den 26. Iulii 1752.

2. September 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad.

Hans angeneme Skrivelse af 12. Augusti var mig, som sædvanligt, særdeles kiærkomen, men saa meget mere, som ieg deraf seer, hvad Slags lærdt Arbeid Hr. Etats Raaden og M. Schøning i disse Tider har haft for Hænderne. De nævnede Bøger har ieg selv alle giennemgaaet, undtagen den falske Iosephum, som er af det Slags Bøger, ieg hidindtil ikke haver læst, og derfor er meget forbunden for givne Anviisning paa de Steder i samme, hvor Danmark nævnes. Ved saadan Slags Bøgers Gienemlæsning, som ieg ikke venter at finde noget i, og som Hr. Etats Raaden dog til sin Nytte læser, er det, ieg udbeder mig hans Paaagtelse, naar noget deri til disse Nordiske Landes Historie maatte forekomme; thi alle andre store Samlinger og Historiske Bøger, saa mange som ere her i Bibliotekerne, og ieg kan formode at treffe noget i, enten allerede ere eller blive af mig selv giennembladede. Ieg er nu i færd s. 153med Tots Bibliotek, og har nyligen igienemgaaet Acherii og Canisii Samlinger, er nu i Arbeid med Martene og Durandi Monumenter, hvori ieg finder mange gode Sager. Har Etats Raaden endnu ikke læst disse sidste, da vil han derudi finde adskilligt, som slaaer ind i Hans Kram, til den gamle Tyrkiske, Polske-Ungerske &c. Historie, ja og til Fruentimer-Historien ¹Jvfr. Suhms Samlede Skrifter XV, 246.. Men det er meget rart, i fremmede Skrifter at finde noget til den Svenske Historie, saa at vi Danske og Norske dog derudi have et godt Fortrin. — — Ieg tilstaaer ellers gierne, at der er en Hoben kiedsomeligt Tøig i de fleste Medii ævi Skribentere, og at den ene ofte skriver den anden ud; Men der er vel neppe een, som nogenledes kand fortiene Navn af en Skribent, at der findes jo noget Nyt udi, saa at man endog for lidet godt skyld maa holde dem meget Skarn til gode. Ieg for min Part ønsker, at der maatte komme ti gange saa mange af det Slags Bøger for Dagen, som dem vi allerede har; Ieg troer, at hvert Lands Historie vilde vinde noget anseeligt derved. Naar ieg kommer til Mirakler, Fabler og hvad ieg ved første Øiekast seer at ikke tiene til mit Øiemed, springer ieg det forbi, thi ieg gaaer ikke mere i Skole og behøver ikke Ord for Ord at læse min Lectie, og paa den Maade slaaer man endeel af Kiedsomligheden bort. Under Mummes ²Fr. Chr. Mumme, Boghandler i Kjøbenhavn. Befordring har ieg i disse Dage skikket Dass en Pakke, hvori ere endnu 20 Stykker af M. Schønings piece ³Se foran S. 143. og et splinder nyt Koberstykke. I samme Pakke faaer Etats Raaden de forlangede Hefter ⁴Af Danske Magazin. til Raadmand Hammer, nemlig fra det 48. til det 70de begge inclusive, tilsamen 23. Stykker à 8 , er 1 rdl. 5 & β. Der fattes kun nu to Hefter til det 6te Bind; det gaaer noget langsomt i Trykkeriet, siden Glasing døde ⁵De første 5 Bind af Danske Magazin ere trykte hos Christoph Georg Glasing; det 6te Bind hos hans „Efterleverske“., dog maae ieg derhos s. 154skyde Skylden paa mig selv, som spænderer den meste Tid paa mit Diplomatiske Verk, og kommer dog kun lidet afsted dermed. Dette er Aarsagen, hvorfor Continuationen af Selskabets Historie endnu ikke er fremkommen. Ved den Leilighed erindrer ieg, at ieg endnu ikke har faaet enten Hr. Etats Raadens contingent for det forige Aar, ei heller den Gave, Han til Selskabet har distineret; Ieg har og ikke nænnet at giøre Anmodning derom, da ieg jo har vidst Admiralens mangfoldige Udgifter nu paa et Aars Tid. Dette skriver ieg, ikke at det haster dermed, ikke heller at Etats Raaden uden ved god Leilighed maae giøre derom Erindring til sin Hr. Fader; Men aleneste at Hr. Etats Raaden kan vide Sammenhænget, og at ieg ikke i fremtiden skulde ansees som den, der to gange vilde kræve noget paa Selskabets Vegne; men hvad som eengang bliver det lovet, vil ieg og gierne eengang see at faae ind.

lustitz Raad Anchersen og alle gode Venner hilse paa det flittigste. Luxdorf er endnu paa Landet og arbeider sig ihiel i sin Huitfeld. Hielmstierne og hans Frue ere i dag reiste til Sandholm, hun holdt Kirkegang i gaar otte Dage. Klevenfeld er paa Veien til Trundhiem ¹Selvfølgelig en spøgefuld Ytring., thi han reiste i Tisdags til Skaane for at samle Monumenter; Kongen har til den Reise forstrakt ham 1000. Rxdlr. I disse Dage er en Professor fra Petersborg, von Crassenstein ²Chr. Gottl. Kratzenstein blev 1753 ansat som Professor Physicæ experimentalis et Medicinæ ved Kjøbenhavns Universitet., her i Byen, han har været ude i Nordsøen med et Orlogs Skib for at giøre Observationer og Decouverter. Assessor Horrebows ³Dr. juris Niels Horrebow (s. Dsk. biogr. Lex. VIII, 107). Skrift om Island, hvortil Kongen har skienket ham 300. Rdlr., er nu udkommet. Professor Koefoed ⁴Juristen Peder Kofod Ancher. er syg, lustitz Raad Buchwalds Frue er død ⁵Professsor, Dr. med. Johannes Balthazar Buchwalds første Hustru, Gundel Marie f. Rodriguez,, Bispinde Harboe og Professorinde Kall skal i Barselseng; her siges s. 155at Greve Rantzow giør et Partie i Skaane ¹Hvis denne Notits, som man maa antage, gjelder Grev Otto Mandrup Rantzau, bekræftedes Rygtet dog ikke. Han blev 4. Dcbr. 1754 gift med Fru Eibe Margrethe Lewetzou, Enke efter eutinsk Kammerjunker Kai von Thienen.; Ludvig Plessens Testament er i alles Munde ²Geheimeraad Chr. Ludvig Plessen døde 30. August 1752. Om hans Testament se Hofman, Fundationer I, 347 ff. Brasch, Vemmetoftes Hist. III, 74.. Alting laver sig nu til det Kongl. Indtog. Min respect til Fruen og flittige Hilsen til Bass og Schøning, og til Gancellie Raad Hammond ³Frederik Hammond, Medlem af Danske Selskab (s. Dsk. biogr. Lex. VI, 552)., om han endnu er i Trundhiem. Hvornæst ieg med allerstørste Hengivenhed har den Ære at forblive

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad
Hans tienstskyldigste og ærbødigste Tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 2. Sept. 1752.

5. September 1752.
TIL BOLLE WILLUM LUXDORPH ⁴Findes trykt i Luxdorphiana ved Nyerup, S. 128 ff. .

Ligesom ieg sidst glemte at spørge, om Han rigtig har faaet de Manuscripter, som ieg for nogen Tiid siden har sendt Ham under Davids Befordring, saa glemte ieg og at takke for de mig i Hans kiære Brev af 5. August meddelte Anmerkninger til Hvitfeld, som ieg finder saa gode og vel grundede, at ieg med al Fornøielse vil fremdeles giøre mig Umag at fortiene saadan Giengield. Paa Afregning sender ieg herhos nogle faa Besvarelser paa hans Spørgsmaal, og skal, saasnart Leilighed vil mig det tillade, besvare saa mange af de øvrige, som det staaer i min Magt. Kunde s. 156ieg til Behag oplyse dem alle, vilde ieg moxen ansee mig for en lærd Mand. — — ¹En Række oplysende Anmærkninger til Hvitfeldts Krønike folger..

Dermed maa min Herre for dennesinde lade sig nøie. Vil Han til Vederlag laane mig sin Westphal ²Monumenta inedita Rerum Germanicarum, præcique Cimbricarum et Megapolensium, ed. E. J. ab Westphalen. I —IV. Lips. 1739 — 45, Fol., saa længe Han endnu er paa Landet, skal Han have Tak dertil. Ieg forbliver

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Iustitz Raads
tienstskyldigste og ærbødigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn

den 5. Septbr. 1752.

21. Oktober 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM ³Brevet er tidligere udgivet af R. Nyerup i Langebekiana, S. 47 ff. .

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad.

Ieg var nyligen hiemkommen, da ieg havde den Glæde at imodtage Hans behagelige Skrivelse af 16. Septembris, efter hvilken Tid en Hoben Forhindringer deels formedelst det Kongelige Indtog og adskillige Fremmedes Nærværelse her i Staden, deels formedelst andre Forretninger, have forvoldet, at ieg ikke, før nu, har kunnet have den Ære at give Svar.

Som ieg selv er en Elsker af alt Slags Arbeid, som hører til Studeringer og i sær til Historien, saa kan det ikke andet end være mig en Fornøielse, at Etats Raaden og M. Schøning holde ved i Deres sædvanlige Arbeidsomhed, s. 157som ieg vist troer at give vort Publico Haab om meget godt i Fremtiden. leg seer nok, at vor forige Accord, om at hielpe hverandre med vore excerptis, bliver af liden Nytte, siden begges Curiositet gaaer saa vidt, at den ene gierne læser eller giennemblader de selv samme Bøger, som den anden. Dog er det at formode, at i det Kongelige og Tottes Biblioteker, som ieg for nærværende Tid betiener mig af, findes Bøger af vor fælles Smag, som ikke haves ei heller blive saa let at bekomme i Trondhiem. I saadane kunde maaske forefalde en og anden artig Underretning at meddele, naar ieg ikkun vidste, hvad besønderlige Materier de gode Herrer helst samle til. Hvad Baronius og hans Continuatores angaaer, da, saavidt vore Nordiske Sager angaaer, agter ieg dem langt høiere end Bullarium Romanum, som ieg havde ventet at finde gyldne Bierge i, men maae fortryde at have spildt Tiden næsten forgieves paa dens Gienembladning. De Feil, som ieg har merket hos Baronium og de andre, ere af den Beskaffenhed, at en betænksom og erfaren Læser let kan rette dem, og bør ikke komme i Betragtning imod det meget gode, de indeholde. Sandt er det, at de ere nyere Skribenter, og have udskrevet af de gamle Lærefædre, Concilia og deslige, som man ellers haver trykt; Men man maae dog give dem den Ret, at de har indført mange skønne Diplomata, excerpta af Registranter i de Pavelige Archiver og af andre codicibus ineditis i lærde Mænds Biblioteker, hvoraf endeel maaskee nu ikke mere er til. Det som ieg for min Deel mest beklager hos dem, er, at de af mangfoldige Documenter, som kunde oplyse vor Historie, har ofte ikkun anført ganske smaa Stumper og alt for korte Udtog. Dette . vil ieg ellers tilstaae, at, naar vi havde alle Pavernes Decreta og Epistolas saa fuldkomne som Innocentii III., saa tabte formodenligen Baronius og hans Fortsettere noget af deres Værd hos mig. Etats Raadens Pistorius er neppe complet i to Tomer, mit Exemplar er i tre Bind, af hvilke det tredie indeholder Magnum Chronicon Belgicum og endeel andre Krøniker. Min Herre har ret deri, at de s. 158ældste trykte Samlinger af Scriptoribus Germanicis medii ævi ere de beste, og, naar man af de nyere undtager Leibnitzii ¹Om Gottfried Wilhelm Leibnitz’s Fortjenester af det historiske Kildestudium, se L. Daae, Gerhard Schøning, S. 10 tf. Sager og maaskee et par andre, bliver Resten hos mig kun i maadelig Agtelse. Hvad Westphals Monumenter angaaer, da er ieg næsten færdig at fælde samme umilde Dom derover som Etats Raaden, nemlig, at naar ieg undtager de faa indførte Meklenborgske Diplomataria, som have været mig nyttige, fortiene de neppe Sted iblandt de gode Samlinger. For det øvrige seer ieg allerede, at der ikke lettelig bliver nogen Krig af imellem os, i Henseende til vore Meninger om de forige Tiders Skribenter, allerhelst Etats Raaden har tilstaaet mig saa meget, at man i Henseende til vor Nordiske Historie og de nu værende Regeringers Opkomst bør agte medii vi scriptores høiere end de gamle, hvorimod ieg gierne og med al Ærbødighed vil tilstaae de gamle deres indvortes Værdie, og at der ingen Ligning er imellem hine og disse, naar det kommer an paa Grundighed og Lærdom. Angaaende Hr. Etats Raadens Contingent og udlovede Gave til vort Selskab, da er det noget, som ikke har mindste Hast, ei heller bæres ringeste tvil om. Iustitz Raad Klevenfeld er for kort siden fra Skaane hiemkommen, hvor han har giort en god Reise, men efter Hiemkomsten er han ikke ret vel fornøiet over de andre vore gode Venners avancement ²Denne mindre heldige Side af den ellers fortjente Klevenfeldts Karakter udvikledes siden end mere og skilte ham fra flere af hans tidligei’e Venner.. Alle de samme lade meget flittig hilse, og ieg, næst min respect til Fruen, forbliver med al Høiagtelse

Høiædle og Velb. Hr. Etats Raads
tienstskyldigste og ærbødigstetiener
I. Lancjebek.

Kh. d. 21. Octob. 1752.

2. December 1752.
TIL PETER FREDERIK SUHM ¹Dette Brev er tidligere udgivet af R. Nverup i Langebekiana S. 51 ff..

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad!

Omendskiønt ieg ikke havde bekommet Hans seneste af 18. Novemb., hvorfor ieg skyldigst takker, saa havde ieg dog med denne Leilighed skrevet, for at bevidne den Taknemlighed, ieg er Hr. Etats Raaden skyldig for den sidste Gave, Han har prydet min Samling med, nemlig Mabillonii Iter Italicum, hvilken var mig saa meget angenemere, som ieg tilforn har de 2. Benedictiners Voyage og Montfaucons Diarium Italicum. Ligeledes har ieg og paa vort Selskabs vegne at takke for den dertil forærede Bog. Men siden min Kiære Herre har begyndt at formere og giøre vel imod mit lidet Bibliotek, saa giør det mig dristig at begiere, som ellers ikke er min Hoved-character; Iblandt de dubleter, Etats Raaden har her nede, ligger hos mig et Exemplar af Marca Hispanica, som kom ifior enten fra Engelland eller Holland. Vil Han forære mig den, giver ieg mangfoldig Tak derfor, Men hvis ikke, vil ieg gierne betale, hvad den har kostet, som er uden Tvil imellem 3. a 4. Rxldr. Hr. Etats Raaden forlader min Dristighed, og har at befale over mig i alle andre Tilfælde. Hvor kiært det er mig, at Han holder saa flittig ved sin Læsning, kan ieg neppe skrive, og er vis paa, at publicum i fremtiden vil vinde noget anseeligt derved. Ieg havde tænkt, Han for mange Aar siden havde læset Adamum Bremensem. Den Dom, Han fælder om ham, er gandske rigtig, og veed ieg neppe, hvad man skal døme om hans Foregivende med at have hørt sine Fortællinger af K. Svens Mund. Heineccii og Leuckfelds Samlinger har ieg selv, og kan ikke heller andet sige, end at de jo ere af det slette Slags, som skryder s. 160meget, men fylder ikkun lidet i Sækken hos dem, der til noget bedre ere vante. Det, Hr. Etats Raaden og M. Schøning samle paa, befattes vel i faa Linier, men vil giore store Volumina og hele Biblioteker ud, i fald man fik noget fuldstændigt samlet i alle de Materier. Endskiønt ieg vel frygter, ikke at kunne være Dem til nogen sønder!ig Hielp i saa mange og vidt begrebne Ting, saa skal ieg dog holde mig det for en Pligt og Fornøielse, naar noget saadant i de hos Dem manglende Bøger maatte forekomme, samme at antegne og meddele. Hvad Etats Raaden forlanger udskrevet af Const. Porphyrogennetæ Opera, skal ieg, om mueligt, efterkomme, skal og see til at give Efterretning om Schardii Scriptores; thi selv har ieg dem ikke.

Mit Diplomatiske Verk voxer mig nu brav under Hænderne, og mener ieg i denne Vinter at blive færdig med alt, hvad lier i Stadens Biblioteker og Archiver findes indtil Annum 1300. Mueligt ieg saa i tilkommende Sommer og Vinter kommer til at giøre en Reise giennem vore og Naboernes Provindser, for at tage alting med, at man ikke siden skal have fornøden at give alt for mange Supplementa. Dog kan. ieg derom endnu intet vist melde. Hans Excellence Geheime Raad Tott har selv sat mig den idée i Hovedet; han var i Søndags i halvtredie Time hos mig, og igiennemsaae min hele Samling saavel af udskrevne Diplomata som aftegnede Sigiller, og visede sig meget mere fornøiet dermed, end ieg kunde forestille mig. Var der noget saadant i Norge og i Trondhiems Egn at hente, kunde ieg paa den Maade faae Leilighed at see adskillige mine gode Venner; men ieg frygter meget, at en Diplomatisk Reise i Norge vilde mest være til forgie ves. I Torsdags mistede vi den gode Etats Raad Eggers ¹Povl Eggers (s. Meddel, fra det kgl. Geh.-Arkiv og Kongerigets Arkiv, 1886-88, S. 121, 239, 241). efter et par Dages Sygdom, hvis Død meget beklages. Ieg troer nok, at Luxdorf bliver Maitre des Requêtes, og Stampe maaske General s. 161Procureur. Hiehnstierne vil ikke tage mod nogen af Par- terne. Nu har endelig Cancellie Raad Thomsen givet sit Samtykke til, at hans Dotter faaer Kammer Iunker Rheder ¹Chr. Fred. Rheder havde 16. Maj 1753 Bryllup med Inger Marie Thomsen, vistnok Datter af Regimentskvartermester Jørgen Thomsen.; Ægte-Pagten, som er forskrekkeligen opskruet, har alt været i Cancelliet til Confirmation. Næst min respect til Hans dydige Frue, har ieg den Ære med uafladelig Hengivenhed at forblive

Min Høistærede Hr. Etats Raads
ærbødigste og høistforbundne tiener
I. Langebek.

Kh. d. 2. Decemb. 1752.

P. S. Assessor Bruun, som i disse Dage er her i Byen, formelder sin respect, han venter hver dag med Smerte paa sin Søn fra den lange Maroccanske Reise ²Faderen fik aldrig mere sin Søn, Frederik Conrad Bruun, at se, da han omkom paa Rejsen (Bruun, Fr. Rostgaard; I, 424).. Klevenfeld, Anchersen og mange, flere hilse flittigst.

23. December 1752.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige
Høistærede Hr. Cancellie Raad!

Ieg kan ikke andet end høiligen beskylde min egen Uhøflighed, som har imodtaget mere end eet Brev fra min Hr. Cancellie Raads kiære Haand, uden derpaa hidindtil at have svaret. Mange Forretninger falde her i Kiøbenhavn for den, som i adskillige Sysler er indviklet, og end flere andre Slags avocamenta, som oftest giøre Hinder baade i den ene og den anden Pligt. Adskillige gode Venner har ieg, som ære mig med deres Skrivelser, saavel i vore egne Provincer som uden for. Nogle af disse have den Beskaffenhed, at ieg maa besvare dem strax, andre nødes ieg der s. 162imod til at lade noget ligge. Men hvor vil ieg hen med al denne Snak til Hr. Cancellie Raad Deichman, som ieg holder alt for ædelsindet til at kunne i mindste Maade fortryde paa min lange Udeblivelse, og alt for eftertænksom til at ikke skulle overveie de Omstændigheder, ieg, der har giort mig selv saa godt som til et frivilligt Slæb for Verden, kan være udi.

J. Langebeks Breve.

11

At komme til hans sidste angeneme af 13. Novembris, da seer ieg, at Hr. Cancellie Raaden ogsaa i afvigte Sommer har haft Prøver af den Urolighed, der flyder af mange Bekiendters Nærværelse. Hvad maae da vi ikke her sige, som næsten hver Dag leve i Sværmen, i sær om Vinteren, naar alting er i Staden. I det mindste kan ieg for min Deel bevidne, at ieg neppe nogen Uge kan have en eneste heel Dag til mine Forretninger og mit eget Arbeid. Nogen Tid sover man bort, mere end Halvparten af den øvrige spildes paa Bekiendtskab og paa dem, man ellers har at handle og tale med, den mindste Deel bliver da til overs til Forretninger, saa det er intet Under, at, naar man haver arbeidet i mange Aar, man dog saa godt som intet haver giort.

Tak og tusind Tak for den gode Efterretning om de i Stavanger befmdlige gamle Documenter, som ieg ikke skal forsømme at giøre Anstalt om. Ieg har største Aarsag herudi at prise Hr. Cancellie Raadens Omhu og fremdeles at haabe fra Hans Aarvaagenhed flere deslige Opdagelser. Af Hammer Kiøbsteds Krønik ¹Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3. R. I, 113 ff. 244 ff. 277 ff. har ieg selv et Par Afskrifter, des uagtet ønskede ieg gierne, naar Leilighed engang faldt, at see den Original, som Cancellie Raaden har, for at conferere mine dermed og derefter at indføre den i Magazinet. Ieg har seet adskillige Copier deraf, men altid her og der nogle Forandringer, saa det er værdt at sammenholde de ældste og beste Exemplarer deraf, som man kan faae. Provsten Spielberg har ieg paa Hr. Cancellie Raadens Erindring tiltænkt et exemplar af Wormii Epistler ²Langebek havde været Medudgiver af Olai Wormii et ad eum doctorum virorum epistolæ, Havn. 1751. (Jfr. Danske Saml. V, 96).,som s. 163ved første Leilighed skal blive opsendt. Ligeledes er ogsaa et Exemplar gierne til Hr. Cancellie Raadens egen Tieneste; thi ieg troer ikke, han har uden det gamle Oplag, hvor baade portrait, Titel, Fortale, Register &c. fattes.

Dersom Hr. Cancellie Raaden engang taler med eller tilskriver Hr. Etats Raad Stuchenbroch, bad ieg gierne, han paa en god Maade vilde hos hannem søge at fornemme, om vi ikke snart i Videnskabernes Societet fra hans Pen maatte vente noget godt. Greven, vores høie Præses, har adskillige gange talt derom og undret paa, at vi endnu intet har seet fra een og anden af de bedste Membris, i sær fra Hr. Et. R. Stuchenbroch, en Mand, som man havde noget mere end almindeligt at formode fra ¹Jfr. Molbech, Det Kgl. Danske Videnskabers Selskabs Hist. S. 521 f..

Det er mig kiært at fornemme, at Hr. Cancellie Raaden samler paa historiske Efterretninger om Bergverkerne i Norge. Det er en Materie, som ieg selv længe har tænkt paa til en Afhandling at oplæse i Societetet, har og allerede forlængst begyndt paa en Udkastning til en Historie om de Norske Bergverkernes Oprindelse af adskillige Papirer, som ieg i Archivet har forefundet. Ønskede derfor gierne, om Hr. Cancellie Raaden uden Fortrydelse vil giøre det, at vide, hvad han allerede har derom. Finder ieg da, at hans Forraad er større end mit, skal mit være til Hans Tieneste: Men skulde min Samling være størst, formoder ieg samme Føieligbed af ham, som med tilbørlig Taknemlighed offentligen skal blive erindret.

Det Siette Bind af Magazinet er nu lieelt færdigt. Gud veed, om der i tilkommende Aar bliver noget videre af dets continuation eller af Selskabets Historie. Alting ligger paa mine Skuldre, og Kongens Arbeid, som tillige interesserer Publicum, maae gaae for. Ieg mener det store Corpus Biplomaticum Daniæ et Norvegiæ, hvis første Tome, som vil gaae til Enden af det 13de Seculo, ieg i denne Vinter bliver færdig med, saa vidt her i Stadens s. 164Biblioteker og Archiver er at opfiske: Saa ieg nok kommer til at anvende Sommeren paa en Reise igiennem vore Danske og Holstenske Provincer og maaskee noget videre, for at opsøge, hvad endnu kan fattes, ligeledes i samme Henseende at passere den følgende Vinter i Stokholm og Upsal. Dog er endnu intet vist derom besluttet. Var der noget tilstrekkeligt af deslige Ting at vente i Norge, kunde ieg maaskee ved saadan Leilighed ogsaa faae de ¹Hul i Papiret.der at see en og anden god Ven. Ieg frygter allerede at have overgaaet Grændserne af et ordentligt Brev, hvorfor ieg, næst at ønske et lyksaligt tilstundende Nyt Aar, maa slutte, forblivende med uafladelig Høiagtelse

11*

Min høistærede Cancellie Raad s
ærbødigste Tienere
I. Langebek.

Khavn d. 23. Decembris 1752.

P. S. Hr. Cancellie Raadens aarlige Contingent til Selskabet tager ieg hver 11. Iunii og 11. Dec. hos Hr. Iust. R. Soelberg, hvilket ieg paa Selskabets Vegne taknemligen erindrer. Veed ikke, om ieg tilforn har skrevet, at Hans Maist. i afvigte Sommer har som begyndelse til en Fond foræret Selskabet 1000 Rxdlr., som er udsat paa Rente. Mag. Schøning har nyligen nedsendt til Societetet en smuk Afhandling, som er en Historie af Nordlyset i de ældre Tider. Iust. R. Klevenfeld formelder sin respect.

15. Januar 1753.
TIL KONG FREDERIK V ²Tidligere udgivet af Chr. Bruun i Danske Saml. IV, 45 ff..

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve Herre og Konge.

Med Begyndelsen af dette Ny Aar understaaer ieg mig for Deres Kongelige Majestet at nedlegge min allerunder s. 165danigste Beretning, hvorvidt ieg med det forehavende Diplomatiske Verk er kommen, siden Deres Majestet allernaadigst befalede mig at legge Haand derpaa, og tillige i allerdybeste Underdanighed at forestille, hvad endnn til Verkets fuldkommenhed maatte være fornødent.

Som ieg ikke veed at have ladet nogen Dag forbi, siden ieg Deres Majestets allernaadigste Ønske bekom, uden at have arbeidet paa dette Verk, som visseligen udfordrer mere Tid, Betænksomhed og Arbeid, end nogen forestiller sig, saa har ieg, i den Tid og til nærværende, faaet afskrevet, confereret, og bragt i Orden største Parten af de ældste Documenter, som findes her i Archiverne, samt i publique og particulariere Biblioteker, enten in Originalibus eller gamle Codicibus og Manuscripter, eller i trykte Bøger, fornemlig udenlandske, hvori noget findes, Danmark, Norge, og de øvrige Kongelige Provincer angaaende, alt af det 9de, 10de, llte, 12te og 13de Seculis, indtil Annum 1300 inclusive. Dette, som indbefatter imod et Par tusinde Diplomata og andre didhørende piecer, mener ieg skulde blive mere end nok til at udgiøre et fuldkommen Volumen in folio, eller den første Tome af bemeldte Corpus Diplomaticum Daniæ et Norvegiæ, hvilken, om det endeligen skulde være, kunde til forestaaende Foraar leveres under Pressen.

Paa nogen Tid liar ieg haft for, at giøre et kort Udtog af ethvert af de hidtil samlede Documenter, for deraf at forfatte et chronologisk Register over hver Tomes Indhold. Af samme Register eller Optegnelse paa Documenterne bruger ieg den allerunderdanigste Frihed herhos at føje en Prøve under Nr. 1. og Nr. 2., for saa vidt ieg dermed er færdig, nemlig af det 12te og 13de Seculis, om det maatte behage Deres Kongl. Majestet at værdige det et Øiekast for deraf allernaadigst at erfare, hvad Forraad af Documenter ieg allerede haver, og fra hvor mange Steder samt med hvad Møisomhed de ere sammensankede.

Vel ere der nogle iblandt, som ikke synes af den yderste Vigtighed. Dog tør ieg allerunderdanigst forsikre, s. 166at der neppe er et eneste Stykke, som jo vil bringe nogen Nytte til veie, enten i den ene eller den anden Part af Historien. Man maae, endog for Alderdommens skyld, som altid er Høiagtelse værd, tage alting med af de første Seculis, ventende, at i de følgende ville komme baade langt betydeligere og mere sammenhængende Ting.

Hvad original Documenterne angaaer, som ieg hidindtil af de ældste Seculis haver haft i Hænder, da er det ikke liden Skade, at Sigillerne under de fleste enten ere borte, eller saa beskadede, at de ikke mere ere kiendelige. Det uagtet har ieg dog faaet over 200. Stykker Sigiller, saa vel Kongelige og Førstelige, som Biskopers, Capitelers, Klosteres, Stæders, Adelige og andre, samlede og temligen vel aftegnede, som alle ere ældere end Ann. 1300. og alle hore til formeldte første Tome af det Diplomatiske Verk. At ieg har medtaget, hvad her findes af fremmede, skeer fornemligen, at Verket i Fremtiden kan have bedre Aftrek udenlands, naar der kommer noget udi, som endog interesserer Fremmede.

Disse vore allerældste Sigiller, hvoriblandt ere mange særdeles curieuse og betydelige, og som ieg endnu haaber med et godt Antal at skulle faae formerede, medfølger ogsaa herhos under Nr. 3. og Nr. 4. til allernaadigst Eftersyn.

Foruden disse har ieg og allerede i Tegning færdige endnu vel fire gange saa mange Sigiller, henhørende til de følgende Secula, hvoraf et Par smaa Pakker under Nr. 5. og Nr. 6. allerunderdanigst ere hosføiede. Ligesom ieg og haver en anseelig Deel færdig og lagt i Orden af Documenterne til de følgende Tomos, som siden, medens der endog trykkes paa den første, kan udarbeides og føres til Fuldkommenhed.

Men, Allernaadigste Konge, uanseet Samlingen er sterkt tilvoxen af de Ting, som her i Staden findes, og som ieg fra et og andet Sted her i Riget haver haft, Saa fordrer dog min allerunderdanigste Pligt, at ieg ikke bør fortie, at der fattes endnu meget, sær af ældere Tiders Diplomata, som nødvendigen behøves til at giøre Verket ret anseeligt s. 167og nogenledes fuldstændigt, saafremt ieg siden ikke vil beskyldes for, ei at have brugt den rette Umag og Eftertanke, og paa det man ikke i Fremtiden skal have Behov at udgive alt for mange Supplementa og lige saa store som Verket selv.

Ei alene af mange Omstændigheder maae ieg vist slutte, men endog ved Correspondance og af Læsning har sikker Underretning om, at saavel i Stokholm, Upsal, Lund og andensteds i Sverige, som i Hertugdomene Slesvig, Holsten, samt Hamborg, Lybek, og de Meklenborgske, Pomerske og Preusiske Stæder, uden at gaae videre, skal i Biblioteker og Archiver ligge mange skønne Ting giemte, som uforbigængeligen maatte blive til Prydelse for dette Verk, til Nationens Ære, til usigelig Fordeel for disse Rigers og Landes Historie, og følgeligen til største Fornøielse for Deres Kongl. Majst. og hele vort Publico, om man kunde være saa lykkelig at faae dem i Hænderne.

At lade deslige Ting copiere fraværende, om man endog fik Lov dertil, vilde ikke have mindste Art; Thi hverken fik man noget afskrevet med den Flid og accurcdesse, som tilhører, ei heller nogen tilforladelig Kundskab enten om Documenternes eller Sigillernes Beskaffenhed, da paa de fleste Steder ingen findes, som forstaaer ret at læse, mindre at afskrive et Diploma, eller rigtigen at beskrive eller tegne et gammelt Sigill. Og at man vilde vente, at faae slige originale Sager til Laans her til Staden, i sær fra Sverige og fra de udenrigske Stæder, og endog fra de Holstenske Stæders, Klosteres og Amters Archiver, er næsten til forgieves: thi om saadanne Ting ere vedkommende alt for ømme og paaseende. Og hvor meget vilde paa den Maade enten af jalousie blive fordult, eller af Ukyndighed, Frygt for Undergang, og andre Aarsager lagt tilside.

Skulde man derfor have nogen retskaffen Nytte af disse paa andre Steder befindlige Documenter, maatte nødvendig En, som havde Indsigt i Diplomatic og vor Historie, forsynet med Kongelig Ordre og god recommendation, personligen komme til hvert Sted, selv eftersee alting, og s. 168paa Stedet aftage, hvad der fandtes at være af nogen Betydenhed.

Siden det da vil være til Deres Kongl. Majestets og Landets udødelige Ære, at et saadant Verk, som ieg allerunderdanigst vil formode, at ikke mange af det Slags i accuratesse og Vigtighed skal overgaae, kommer for Lyset under Deres Majestets Høivise og Ærefulde Regiering og ved Deres Majestets egen kraftige og allerprisværdigste Understyttelse, frygter ieg ikke for, i nogen Maade at fortørne Deres Majestet, om ieg understaaer mig at giøre det allerunderdanigste Forslag, om ikke Deres Kongelige Majestet allernaadigst vilde tillade og befale mig, som veed best Beskeed om Verket, hvad det har og hvad det mangler, at giøre en Reise paa et Aars Tid, deels til Sverige, deels til Hertugdomene og de ved Østersøen liggende Stæder, for at opsøge og faae afskrevet, hvad som endnu til Verkets Ziir og Fuldkommelse kunde bekommes, allerunderdanigst formodende, at Deres Kongelige Majestet allernaadigst vilde anvende de til saadan Reise udforderlige Omkostninger.

Ieg vidner for Deres Majestet, at ieg herudi ikke haver, eller har Aarsag at have, nogen anden Hensigt end til den Pligt, ieg er min allernaadigste Konge og mit Fæderneland skyldig, og tviler saa meget mindre, at min allerunderdanigste Forestilling vil finde Deres Majestets allernaadigste Behag, som saa utallige andre med mig ere levende Vidnesbyrd om den forunderlige Gavmildhed og ret Kongelige Ædelmodighed, som Deres Kongl. Maist. paa alle de Veie lader see og spore, hvor noget enten til Undersaatternes Nytte eller Nationens Hæder og Anseelse kan være at vinde.

Hvad Bekostningen angaaer, vil der formodeligen gaae en deel med, om Reisen skal giøre den Virkning, som sigtes til, da der, foruden Befordring og Fortæring, paa de fleste Steder vil behøves Hielp af Skrivere og Tegnere; og vel mueligt ieg bliver nødt til, i sær til Holsten og de Vendiske Stæder, at tage en Ridser med her fra Staden. s. 169Kan maaskee og forefalde de Ledigheder, hvor Guld-Nøgel vil være fornøden at aabne Døren med.

Skulde nu Deres Kongl. Majst. allernaadigst finde for godt at samtykke og bekoste saadan Reise, da fordrister ieg mig tillige allerunderdanigst at foreslaae trende Maader til Bekostningen: Enten Deres Majestet allernaadigst vil befale mig at føre alle forekommende Udgifter til Regning: Eller unde mig, som andre reisende Kongelige Betientere, Diæt Penge og fri Befordring, saa vidt Deres Majestets Herredom gaaer, og det øvrige paa Regning: Eller og aller- naadigst determinere en vis Summa, som kunde blive nogenledes tilstrekkelig.

Ieg indstiller saa vel det ene som det andet til Deres Majestets egen allerhøistskønnende og allernaadigste Overveielse, og vil være allerunderdanigst fornøiet med, bvad. Deres Majestet behager herudi allernaadigst at giøre og beslutte, allerunderdanigst forsikrende, ved Hiemkomsten at aflegge saadant Regnskab for Reisen, at ieg ei skal blive anseet for at have giort nogen unyttig Udgift, og at Deres Kongl. Majst. ikke skal have mindste Aarsag at fortryde de allernaadigst anvendte Bekostninger.

I allerunderdanigst Ønske for Deres Majestet om et langvarigt Liv, et lykkeligt Regiment, og al Kongelig Velgaaende, forbliver med uafladelig Nidkiærhed og i dybeste Underdanighed

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve Herre og Konge,
Deres Kongelige Majestets
aller underdan digste tiener
tro Arve-Underdan
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 15. Ianuarii 1753.

Ved kgl. Resolution at' 2S. Febr. 1753 bevilgedes Langebeks Ansøgning, og det blev paalagt Finansdeputationen at betale, hvad Rejsen kostede (s. Danske Saml. IV, 52 ff’., hvor der ogsaa findes en Opgjørelse af det betydelige Beløb, som medgik til Rejsen, til Afskrivning af Diplomer m. v.).

15. Januar 1753.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN ¹Tidligere udgivet af Chr. Bruun i Danske Saml. IV, 49 ff..

Høibaarne Hr. Geheinieraad og Greve,
Naadige Herre!

Af hoslagte min allerunderdanigste Pro Memoria, hvis Indhold ieg underdanigst indstiller til Deres Høigrevelige Excellences høie og naadige Befordring, seer D. Exc. mit allerunderdanigste Forslag til Beste for det Diplomatiske Verk, som Hans Kongl. Maist. allernaadigst har befalet mig at arbeide paa. Maatte det behage D. H. Exc. at kaste et naadigt Øie i de medfølgende paqueter, finder D. Exc. derudi en Prøve af mit Arbeid, og vil giøre sig et nogenledes Begreb om Verkets Indretning og Beskaffenhed.

Hvad det Danske Lexicon angaaer, som ieg for nogle Aar siden har haft under Hænder, da veed ieg, at det blev Hans Kongl. Maist. og Deres Excellence behageligt, om samme engang kunde komme til Fuldkommenhed. Ieg veed ogsaa, at det vilde være Publico til Nytte og Fornøielse, og Nationen til Ære, Ligesom det og i sig selv er et Verk, som ieg med Glæde, og uden i mindste Maade at kiedes derved, gierne havde seet at bringe frem, dersom ikke det andet var kommet imellem, som ieg i adskillige Henseender holder baade vigtigere og for mig mere magtpaaliggende at arbeide paa.

Havde det behaget Gud at unde SI. Etats Raad Gram et længere Liv, da havde han selv været i Stand til at fuldføre det Diplomatiske Verk, og ieg havde da vel ikke tænkt paa andet end det Danske Lexicon. Men da han uformodeligen blev kaldet fra os, og Hans Kongl. Maist. allernaadigst betroede mig sit Geheime Archiv, fandt ieg mig, efterat ieg havde anvendt det første par Aars Tid paa at giøre mig Archivet bekiendt og havde faaet den Samling s. 171af copierede Diplomata derind, som Sl. Gram havde begyndt, efter mit Æmbeds Pligt og efter mit beste Vidende forbunden til, at legge Haanden paa et Arbeid, som var den Sl. Mand saa meget mere angelegent, som den Høistsalige Konge, der indsaae Vigtigheden deraf, selv nogle gange mundligen og med megen Eftertryk havde allernaadigst anbefalet ham det.

Ieg er kun eet Menneske, og kan ikke paa eengang med nogen succes arbeide paa mere end eet vidtløftigt Verk tillige. JNaar ieg nu holder begge disse Verker imod hinanden, maae ieg vel tilstaae, at det Danske Lexicon er et svært og vigtigt Arbeid, men dog saadant, at der altid vil findes Folk, naar man kun treffer for dem, der gider arbeidet, som kan giøre noget derved og bringe det til Endskab. Men hvad det Diplomatiske Verk belanger, da, ikke at tale om dets store og umistelige Nytte i Historien og Iure Publico, tør ieg dristigen forsikre, at der vel ofte falder et halvt Seculum ind, i sær hos os, i hvilket neppe een opstaaer, der har den Lyst, den Øvelse, den Smag, og alle de Egenskaber, som høre til et Arbeid af det Slags.

Min egen Udygtighed og endnu ganske ufuldkomne Indsigt kiender ieg selv alt for vel: Men, af lang Erfarenhed og mange Aars idelige Øvelse under Sl. Rostgaards og Grams Manuduction har ieg dog udi de Slags Videnskaber samlet saa megen Kundskab, at ieg holdt det for en Synd, nu efter saa god en Begyndelse at forlade et Arbeid, som mit Æmbed egentligen paaligger, som Hans Maiestet engang allernaadigst har befalet mig, og som ieg ikke veed nogen anden være i Stand til at forfærdige, for at tage fat paa et andet, som vel neppe er af den Betydenhed, og som af andre, ifald ieg ikke levede den Dag at see det fuldført, kunde dog fuldføres.

Endnu understaaer ieg mig, i Henseende til Fornødenheden og Vigtigheden af det Diplomatiske Verk, at giøre denne betydelige Erindring: Hvad vilde det ikke være for et ubodeligt Tab og som aldrig kunde oprettes, om en ulykkelig Ildebrand, som Gud forbyde, tog Archiv, Documenter s. 172og hele Samlingen bort, uden at den var kommen for Lyset. Vi har haft alt for mange og bedrøvelige Virkninger af deslige Ulykker, som nok maa lære os at være omhyggelige for det lidet, vi har tilbage. Naar man derfor engang haver saadant et Verk trykt, har man derudi et uforgængeligt Archiv. Hvorimod, hvad det Danske Lexicon er angaaende, da, om endog alle dertil sankede Materialier undergik, kunde dog saadant Tab staae til at oprettes, saa længe der ere Studerende til, som paa den ene Side maatte have Lyst til Arbeidet, og paa den anden Side Indsigt i Sprogene, samt gode Subsidia og Haab om Belønning.

Her seer D. H. Exc. mine Aarsager, hvorfor ieg holder det uforgribeligen mere fornødent, at haste med det Diplomatiske Verk, end med det Danske Lexicon, Kommer D. H. Exc. engang af Hændelse i Tale derom med Hans Exc. Hr. Geheime Raad Tott, som har giort mig den Ære at giennemsee hos mig en stor Deel af min Diplomatiske Samling og selv opmuntret mig i det Forsæt om Reisen, er ieg vis paa, D. H. Exc. vil end mere finde min underdanige Mening grundet.

Naadige Herre, hvad ieg nu har at udbede mig af Deres Høigrevelige Excellence, som altid haver viset sig at være en fuldkommen Mæcenas af mig og mine Studeringer, er dette, at, om der videre skulde enten af Hans Majestet eller andre blive erindret om det Danske Lexicon, D. Exc. da naadigst, vilde see derhen, at ikke nogen vrange og ufordeelagtige Tanker skulde i saa fald om mig og mit Arbeid blive fattede. Saa meget kan ieg med god Samvittighed forsikre, at ieg ikke spilder mange Timer nogen Uge enten paa Selskaber eller andre unyttige Foretagender, men bruger Tiden til mit Arbeid, det beste ieg veed og Gud giver mig Kræfter til.

Skulde det være, at Hans Majst. fandt allernaadigst Behag i, at det Danske Lexicon tillige blev fortsat, da, i fald Hans Maist. allernaadigst samtykker min foreslagne Reise, skal ieg, saa snart Gud sender mig vel hiem igien, giøre mig al Umag for at faae nogle iblandt vor Studerende s. 173Ungdom opsøgte, som under min Opsigt kunde sættes i Arbeid med det Danske Lexicon, at det derved kunde vinde des hastigere Fremgang. Den halve Deel deraf er forlængst færdig, og kunde ved ny revision og liden Møie snart komme i den Stand, at en Tome deraf in folio kunde udkomme.

Den Høieste Gud, som har giort det saa vel, at Deres Excellence efter sin Sygdom er kommen sig igien, legge endnu mange Aar til D. Excellences Alder, og forlæne D. Exc. Helbred og Kræfter til at fare fort i Hans Majestets Tieneste med den Viisdom og utrettede Flid, som D. Exc. altid haver ladet see, hvorpaa en stor Deel af Landets og vort lærde Nordens Velfært beroer, og hvorudi ingen kan tage større Part, end ieg, som med de inderligste Ønsker og i allerdybeste respect har den ære at være

Høibaarne Hr. Geheime Raad og Greve,
Naadige Herre,
Deres Høigrevelige Excellences
underdanige og ringeste Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 15. Ianuarii 1753.

24. Februar 1753.
Til Peter Frederik SUHM ¹Dette Brev har tidligere været udgivet af R. Nyerup i Langebekiana, S. 55 ff..

Høiædle og Velbaarne
Høistærede Hr. Etats Raad!

Det er ingen Under, at Hr. Etats Raaden undertiden glemmer gode Venner i Kiøbenhavn, og lader dem vente saa længe paa Skrivelse, at de imidlertid endog kunde blive syge ja døe af Længsel, da Han holder ved i sin overmaade store Flittighed og forfærdelige Læsning, som ieg s. 174seer af Hans sidste meget kiærkomne af 10. huius. Hvad Han behager at dømme om de lærde Skrifter, Han sidst haver læst, er aldeles efter min Smag, og kan ieg ikke see, for saa vidt ieg deraf har overfaret, at Han giør enten de gode eller de slettere mindste Uret, men har fældet det retteste og billigste Omdøme, som nogen af dem fortiener. Tollii Epistolæ med Henninii Noter har ieg altid holdt for en Bog, der mest skryder af sin udvortes Prydelse, og i de to Benedictiners Reisebeskrivelse har ieg, ligesom min Herre, fundet meget, som kunde undværes. Imidlertid er ieg altid villig at træde med i Etats Raadens Ønske, at der nemlig maatte komme mange flere for Lyset af saadane lærde Reiser; Om der endog kommer noget iblandt, som er slet og maadeligt, saa oprettes det dog altid ved andre gode Ting, som kunne være til Nytte og Oplysning.

Uanseet ieg vel allerede har paaagtet de Steder hos en og anden Skribent, som Hr. Etats Raaden erindrer mig om, bliver ieg Ham dog lige fuldt Tak skyldig derfor. I mit Exemplar af Voïage de deux Benedictins, som har været Grams, har den Sl. Mand hos Biskop Waldemars Gravskrift antegnet dette: attamen Hvitfeldius alios secutus refert, eum obiisse An. 1235. Leodii. Den Fabel om Clodoaldo hos Heineccius og Leuckfeld mindes ieg og at have læst, og er den ikke det eneste slette Tøig, ieg udi deres udgivne Samling har fundet. Nei, de Engelske Samlinger ere af en anden Art, og glæder mig over, at Hr. Etats Raaden forskaffer sig flere af dem. Ælfredi Vita er en Hovedbog i sin Tids Historie, og Gud give vi havde haft nogen i de Tider paa den Danske Side, der havde skrevet vor Nations Bedrifter, ligesom de Engelske og andre have skrevet til deres egen Fordeel.

Etats Raaden giør ikke ilde i at sette de tvende store Mænd Gram og Bayer ¹Vistnok Gottlieb Siegfried Bayer (f. 1694 † 1738), en Mand af overordentlig Indsigt, særlig i de asiatiske Sprog. Fra 1726 var han Medlem af Akademiet i Petersborg, hvor han døde (Allgem. Deutsche. Biographie II). ved Siden af hverandre. De have s. 175endog derudi begge haft den lige beklagelige Skiebne, at, som de bedst vare i Stand til at tiene Verden med deres ypperlige Pund, og havde viset de største Prøver derpaa, ere de uformodeligen bortrykkede. Det vil nok vare længe, til deres lige opstaaer igien, i det mindste tegner det sig ikke dertil hos os; Folk vil i vore Tider komme alt for let til Lærdom, og mange nu, som neppe er tredive Aar, indbilde sig, at de allerede have opnaaet, om ikke langt overgaaet, baade Gram og Bayer. Dersom alle havde den Indsigt, som Etats Raaden, og vilde vide, hvad der hører til at besidde gode og sunde Videnskaber, og hvormeget der hører til at skrive en retskaffen god Bog, da skulde vi ikke see vore Aviser hvergang opfyldte med nye Auctorum Navne, som desverre nu alt for gemenligen skeer. I visse Maader er det at glæde sig over, at der paa den ene Side ere unge Mennesker, som har Lyst, og paa den anden Side synes at blive Liebhavere blandt den menige Mand: Aleneste var det at ønske, at de første vilde give sig Tid og legge nogen god Grundvold, og at de sidste maatte forbedre deres Smag, og ikke agte det gode og det slette lige høit. Foruden dem af lærde Reiser, som Etats Raaden opregner, veed ieg i en Hast ikke mange at tillegge, uden det skulde være Keislers; ieg troer og, der er noget saadant af Scheuchzer, uden at tale om Linnœi og Hörlemanns Svenske Reiser. Om Linnœi kan ieg ikke negte, at ieg jo havde ventet dem bedre.

Ieg siger tusind Tak for den sidste Gave af Marca Hispanica og ligesaa for Hans store Godhed i at tilbyde, hvad ieg af Hans dubletter maatte mangle, men ieg vil ingenlunde være saa uforskammet at bruge denne sidste Godhed, helst Han nu med saa megen Artighed har forekommet mig, uden at ieg har været i Stand til at vise nogen Erkiendtlighed. I denne Vinter har det hos os været meget magert med Bogkrammen, og har ikke været nogen auction af mindste Betydenhed. Skulde ellers de omskrevne Bøger forekomme mig, skal ieg ikke glemme at kiøbe dem.

Nu er det endeli gen resolveret, at ieg skal giøre en s. 176Reise til Sverige og siden i vore egne Provincer samt Holsten, Lybek, Hamborg, Meklenborg, Pommern, Preussen &c. for at søge Supplementa til mit Diplomatiske Verk. Ieg laver hver Dag paa Reisen, og mener, om Gud vil, at antræde den i Begyndelsen af April Maaned. Dersom nu enten Hr. Etats Raaden eller Dass og Schøning vil have noget i Sverige udrettet, da maae ieg med næste Post derom underrettes. Ieg beder flittig at hilse Dass, med næste Post skal ieg see at faae Leilighed til at besvare hans seneste, som ieg var sær fornøiet med ¹Langebeks Brevvexling med Benjamin Dass er ikke mere bevaret.. Ligesaa beder at hilse M. Schøning. Ieg haaber, Bispen ²Dr. Frederik Nannestad, Biskop i Trondhjems Stift. begynder vel engang at sagte sig. Ieg havde meget mere at skrive, men hverken Papiret eller Postens Afgang taaler, at ieg gaaer videre. Hvorudover ieg maa slutte med mange Hilsener fra Hans gode Venner her i Byen, selv forblivende med al optænkelig Høiagtelse

Min Høistærede Hr. Etats Raads
ærbødigste tiener
I. Langebek.

Kb. d. 24. Febr. 1753.

10. Marts 1753.
[TIL KONGEN.]

Allerunderdanigste Pro Memoria ³Afgiven i Anledning af, at Etatsraad Povl Eggers’s Enke, Sofie Amalie f. Guldencrone, havde ansøgt Kongen om for 2000 Rdl. at afkjøbe hende de store haandskrevne Samlinger til en dansk Ordbog som hendes Morfader, Geheimeraad Matthias Moth, i sin Tid havde efterladt. Hendes Andragende bevilgedes ved kgl. Reskript til Finansdeputationen af 26. Marts 1753.

Det var Skade, om et Verk, som Sl. Geheime Raad Moths Danske Lexicon, der endnu iblandt hans Arvinger henhviler i Manuscript, og med megen Møie og mange s. 177Aars Arbeid er samlet, skulde i Fremtiden enten blive brugt til Maculatur, eller paa anden Maade forkomme, og blive til ingen Nytte for Publico.

Vel er det saa, at det, enten formedelst Autors Død eller andre Aarsager, ikke er bragt i behørig Stand eller til den Fuldkommenhed, at det kunde trykkes, som det er. Des uagtet kan ikke negtes eller paatviles, at et Verk, som bestaaer af 59. større og mindre Volumina in Folio, jo maae indeholde mange skøne Ting til Oplysning og Forbedring i vort Danske Sprog, og uden Modsigelse maatte kunne være en stor Hielp til at fuldkomme det Danske Lexicon, som Sl. Conferentz Raad Rostgaard havde giort Udkastning til, og ieg paa Hans Kongl. Majestets allernaadigste Behag i nogle Aar haver arbeidet paa at bringe til Modenhed.

Af det, som ieg deraf har giennembladet, seer ieg nok, at Autors Plan har været meget mere almindelig, end at skrive et Dictionaire alene over det Danske Sprog, i det han tillige tager Geographien med, og det ei alene over disse Nordiske Lande, men og over hele Verden, givende saavidt mueligt Danske Navne til fremmede Lande og Stæder, hvilket mere er en curiositet end til Nytte, helst i disse Tider, man har saa mange gode Bøger af saadan Art, og tiener kun til at giøre et Lexicon umaadelig stort, som ellers kan blive vidtløftigt nok, naar det ikkun er verbale, uden at det tillige behøver at være reale. Men det er dog altid bedre, at saadant et Manuscript er for vidtløftigt end for kort; thi man kan lettere forkaste det, som er overflødigt, end faa samlet hvad som mangler.

Det, som dette store Arbeid i sær bør skatteres for, er, at Autor ret har beflittet sig paa, derudi at indføre og forklare en stor Deel Terminos Artium i det Danske Sprog, fornemligen af Botaniquen og Medicinen, hvorudi han, foruden andre Videnskaber, besad en grundig Indsigt: Saa at, om aldrig var andet nyttigt derved, var det alene derfor værdt at høit agte og bevare. Ikke at tale om den Værdi og Navnkundighed, et saa anseeligt Verk har forhvervet s. 178sig af saa illustre og tillige lærd en Forfatter, som Geheime Raad Moth i sin Tid har været ¹Jvfr. C. Molbech, Hist. Udsigt over Ordbogs-Arbeider i det 17de og 18de Aarhundrede, af Geheimeraad Matthias Moth, Fr. Rostgaard og J. Langebek (Nye D. Mag. V, 241 ff.)..

J. Langebeks Breve.

12

Som det er et Arbeid, en particuliere ikke let kan tilforhandle sig, men fortiente at giemmes paa et publique Sted, var det at ønske, at Hans Kongl. Maiest., som med saa høipriselig Omhu søger at ophøie og anseeliggiøre Fædernelandets Sprog og Historie, ville finde det allernaadigst behageligt at afkiøbe Arvingerne dette Verk, for at hensette det enten i sit Kongelige Archiv eller Bibliotek som et Monument i det Danske Sprog og som et af de største og vidtløftigste Man uscripter, nogen Dansk Autor haver efterladt. Hvorved Verket ei alene var befriet fra Undergang, men kunde endog tilbringe mig eller andre, som skal arbeide paa det store Danske Lexicon, en usigelig Nytte og Lettelse.

I. Langebek.

Kiøbenhavn den 10. Martii 1753.

29. Marts 1753.
TIL KONG FREDERIK V.

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve-Herre og Konge!

Siden Deres Kongl. Majest, mig allernaadigst haver tilladt at foretage en Reise, som formodentlig vil vare nogen Tid: Da, paa det Deres Majestets mig allernaadigst anbetroede Geheime Archiv i min Fraværelse ikke skal staae værgeløs og uden Opsigt, haver ieg giort Aftale med Cancellie Raad Carstens af Deres Majestets Tydske Cancellie, at han imidlertid vil paatage sig Tilsyn med Archivet, og i fornøden Fald udlevere, hvad som til Deres Majestets Tieneste maatte vorde requireret, Hvilket ieg herved allerunderdanigst s. 179indstiller til Deres Kongelige Majestets egen allernaadigste approbation, Forblivende i allerdybeste Underdanighed

Stormægtigste Herre,
Allernaadigste Arve Herre og Konge,
Deres Kongelige Majestets
allerunderdanigste tro tiener
og Arve-Undersaat
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 29. Martii 1753.

Indstillingen har følgende Paategning med J. L. Holsteins Haand: Aproberis. Cons. paa Chr. b. d. 30. Mart. 1753.

1. Maj 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT ¹Dette Brev er udgivet af R. Nyerup i Langebekiana, S. 248 ff..

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raad.

Det Begreb, som Hr. Iustitz Raaden har givet mig om de gode Herrer her i Lund, maae ieg fuldkommen sande ²Langebek havde 17. April 1753 tiltraadt sin Sverigsrejse, ledsaget af Tegneren Søren Abildgaard og en Tjener. Hans Dagbog under Rejsen er udgiven af R. Nyerup i Langebekiana, S. 123 ff. og tilstaae, at de ei alene imellem sig indbyrdes leve sær artigen, men endog begegner Fremmede med saa megen Hæder og Høflighed, at, om man aleneste vilde reise for at æde, drikke og divertere sig, burde man drage til Lund. Biskopens ³Dr. Johan Engeström. Huus, saavelsom næsten alle de øvrige, har bedet mig paa det venligste hilse, de formode sig vist den Ære, efter Iustitz Raadens Løfte, snart at see Ham igien. Revisions-Secretairen har i disse Dage holdet auction paa sine Meubler, og med allerførste forlader Lund ⁴Juristen David Nehrman, adlet Ehrenstråle, opgav paa denne Tid sin akademiske Stilling for at trække sig tilbage til Privatlivet paa sin Sædegaard Sæby i Smaaland.. Hans s. 180Huus har Prof. Benzelius ¹Theologen Carl Jesper Benzelius, siden Biskop i Strengnæs. kiøbt. Secreterer Colling er paa Forslag til den Iuridiske Profession ²Lars Johan Colling, hidtil Adjunkt i det juridiske Fakultet, blev imod Slutningen af Aaret 1753 Professor i samme.. Ieg logerer i Doctor Corylanders ³Johan Corylander var Universitets-Bibliothekar og var derhos nys beskikket til at holde Forelæsninger over „Lærdomshistorie“. Om denne og de øvrige her nævnte lundske Personligheder findes nærmere Efterretninger hos Tegnér og Weibull, Lunds Univ. Hist. II. Huus, og er der gandske vel. Han saa velsom Fruen og Mag. Brocman ⁴Det er første Gang, denne Mand nævnes, der siden blev Langebek den mest sympathetiske og Rengivne Ven, hans Ledsager paa Rejsen og siden hans trofaste Korrespondent. (Se nedf.) lader i sær formelde deres respect. Endnu har ieg ikke ret betragtet Domkirkens Rariteter for bare Visiter og Gæstebude, og for ikke at spilde den liden Tid, ieg har til overs for mit Arbeid. Hr. Iustitz Raaden har ved sin Nærværelse her saa reent afpillet alting, saa her er kun lidet for mig at giøre, dog tænker ieg endnu at opholde mig her imod 14. Dage. Naar man ret skulde profitere af Lund og Skaane, burde man have et halvt Aars Tid dertil. Ieg har vel den Ære, medens ieg er her, engang at see Brev fra Iustitz Raaden, for at fornemme, hvorledes Han lever, og om noget godt Nyt siden min Bortreise er passeret. Vil Iustitz Raaden unde mig et par Ord, kan det beqvemlig skee med nærværende Hr. Nordblom, som paa en otte Dags Tid vil opholde sig i Kiøbenhavn og tænker være her igien, før ieg reiser bort. I øvrigt skal det være mig usigelig kiært, om Iustitz Raaden maaer brav, hvortil ieg ønsker god Varighed, forblivende med usigelig Høiagtelse

12*

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Lund d. 1. Maji 1753.

Udenpaa dette Brev har Klevenfeldt senere (efter 1770) skrevet: Hr. Langebek. Etatsraad og Geheime Archivarius, qvondam meus, nunc suus et Magnatum.

7. Juni 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raad!

Min kiære Herres angeneme Breve bekom ieg, just som ieg vilde reise fra Lund, saa ieg ikke fik Tid der at besvare det, ei heller kan have den Ære nu at svare paa de indholdne Momenta, siden det ligger iblandt mine Papirer hos alt mit Reisetøig, som staaer udi Calmar, imedens ieg med mine Medfølgere har giort en Smut Reise over Øland her til Gotland, hvor vi i denne Dags Morgen, efterat vi i Tisdags Morgen forlode Calmar, ere lykkeligen ankomne. De adskillige smaa Vanskeligheder, som denne tour fører med sig, ere os meget lettede ved Mag. Brocmans Omgang, som baade er meget munter under veis, og veed paa en ret artig Maade at omgaaes sine Landsmænd. Førend ieg forlod Lund, eftersaae ieg ret nøie de tvende Stene i Kirken, som Hr. Iustitz Raaden skrev om, men det var mig umueligt at læse mere derpaa, end hvad Han selv haver kunnet læse. I de andre Stæder, hvor ieg siden har været, nemlig Christianstad, Carlshavn, Carlscrona og Calmar, har ieg ikke fundet noget besønderligt af det Slags ieg søger, uden aleneste seet endeel smukke Byer og artige Indretninger. Efter det Begreb, som Biskopen her i Wisby idag haver giort mig, vil her paa Landet kun blive lidet af Documenter at profitere; Men af det Øieblik ieg i Formiddag saae Kirken, har ieg endnu ikke paa eet Sted seet saa mange gamle Stene; men hvad de har at sige, skal nu nøiere examineres, og vel mueligt, at de samme tør her opholde mig imod Tanke 8. eller 14. Dage. Kanskee ieg vel og imidlertid giør en liden tour omkring paa Landet. Af Skilderier har ieg paa min hele Reise endnu ikke seet et Stykke af nogen Betydenhed, uden hvad Iustitz Raaden selv har seet paa Næs. Tiden blev mig alt for knap denne gang at oversee den øvrige Deel af s. 182Skaane. Ieg erindrer, at Hr. Iustitz Raaden meldede i sit Brev, om ieg havde været noget upasselig paa Reisen, men ieg kan have den Ære at berette, at naar ieg undtager nogle smaa Besværligheder, som Land- og Sø-Reiser føre med sig, veed ieg Gud skee Lov ikke af noget Hovedverk at sige, siden ieg drog fra Kiøbenhavn. Naar ieg kommer til Norkøping, skal Hr. Iustitz Raaden faae et længere Brev fra mig, hvor ieg og vil vente fra Hans Haand at glædes med noget godt Nyt; adressen er til Kiøbmanden Hr. Tobias Stechau ¹Magister N. R. Brocmans Stiffader. Næst min venligste Hilsen til forekommende Venner lever ieg med uafladelig Hengivenhed

Min Høistærede Herres
allerskyldigste tiener
I. Langebek.

Wisby d. 7. Iunii 1753.

Udskrift:
A Monsieur,
Monsieur de Klevenfeld
Conseiller de Iustice &c. &c.
à Copenhague.

10. Juli 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT ²Dette Brev er udgivet af R. Nyerup i Langebekiana, S. 550 ti..

Høi-Edle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raad!

Endnu ligger ieg paa Gulland, og har i 8. Dage ikke ventet paa andet end god Vind til at føre mig over igien til Sverige. Og ligesom passerendes Overfart til og fra dette Land alene hænger af Vinden, saa er og Postens Gang af samme Aarsag heel uvis, hvorfor ieg med en Skipper til Khavn lader disse Linier indløbe, for at give s. 183Min kiære Herre og mine Venner Kundskab om min Tilstand. Aldrig havde ieg tænkt saa længe her at opholde mig. Men et uformodenligt Tilfald har holdet mig næsten 14. Dage her tilbage over mit Forsæt. Ieg var i Kirken kløvet op paa en Stige for at betragte nogle gamle Vaaben, som tilforn skal have siddet paa Visborg Slot, ved Nedstigningen gik et Trin i tu, og ieg faldt ned, stødte Panden mod Væggen og tørnede med Næsen paa Brynet af en Ligsten. Ved første Anseende syntes Næsen og hele Ansigtet at være aldeles skamferet, men Gud været lovet, som giorde, at intet Been var kommet til Skade, og at alting nu er godt igien, uden et lidet Hul i Panden, som dog er næsten lægt, og et andet større paa Næsen, som vel endnu ikke saa hastig vil groe til, dog er ikke værre beskaffen, end ieg jo kan reise, hvor ieg vil. See saaledes kan man komme til ny Næse lige saa vel ved Antiquiteter som ved Noviteter. I mit forige Brev, som Hr. Iustitz R. vel har faaet, skrev ieg, at ieg ikke paa eet Sted havde seet saa mange gamle Ligstene som her i Kirken og paa Kirkegaarden; det er og sandt, thi her er en uendelig Mængde af 14de og 15de seculis og nogle Stykker af det 13de, men ved nøiere Eftersyn har ieg befundet, at de fleste ere over Stadens fordums anseelige Borgere, mest af de Tydske, som her have boet. Af dette Slags har ieg kun taget Tegning af et Par for Alderens skyld nemlig af 1289 og 1293. De fornemste, ieg ellers har faaet, er (1) Hr. Oluf Axelsens og Hr. Philippus Axelsens af 1464. (2) Hr. Henrich Rosenkrandses 1537. (3) Fr. Karine Rosenkrands og Jfr. Mette Hardenberg 1549. (4) Christoffer Hvitfelds 1559. (5) En liden Bilde 1571. (6) Fr. Ingeborg Tideman Emmicke Kaases hendes Epitaphium 1582. (7) Herman Juel og hans Frue 1607. (8) Henrich Høeg 1628. Ieg vil ikke tale om adskillige gl. Vaaben og andre smaa ting, som ieg har maat sysselsette Mr. Abildgaard med i den Tid, ieg har ligget inden Kirke. Dog bør ieg ikke glemme det rare Stenkors, som K. Waldemar 1361. har ladet sette til Amindelse af sin Seirvinding s. 184over Gotlænderne. Ieg har og ladet i migniature tage Copie af et vakert Skilderie paa Træ malet her i Kirken, hvorpaa ovenmeldte Fr. Karine Rosenkrandses og Jomfr. Mette Hardenbergs portraits i deres gammeldags habit staaer. Documenter af nogen sønderlig Vigtighed kan ieg ikke rose mig af her at have faaet, dog har ieg for den korte Tid faaet Mængde nok copie ret, men man maae i Mangel af bedre tage hvad man kan faae. Et Par Landreiser har ieg med Mag. Brocman giort her paa Gulland, og beseet imod en 30. Kirker ¹Om Langebeks Landrejse paa Gulland indeholder et Anhang til hans Dagbog udførlig Efterretning (Langebekiana, S. 140 ff.).. Der findes ældgamle og vakre Stene nok over Prester og forneme Bønder, men ei over Adelige, hvor af ingen her paa Landet har boet. Den ældste Steen, ieg saae her paa Landet, er af Anno 1200. net op. Ligstene med Runeskrift er her utallige af, men de ere curiense alene for deres Nyheds skyld, thi ieg troer ikke, een af dem at være ældere end af 1300. og 1400. Paa et par af de mest curieuse staaer Aarstallet 1449. Af Bøger, som høre til vore Danske Sager, har ieg her ikke faaet noget, som værdt er at nævne, ikke heller af Mynter, uden en Cnut, samt nogle Gotlandske, Araber, Græker, og gamle Tydske, som her paa Landet ere opgravne. Om det ikke allerede er skeet, haaber ieg, at Hr. Iustitz Raaden giør mig den Fornøielse at skrive mig til paa Norkøping, hvor vi nødvendig maae opholde os en 8. Dages tid for at faae flyet vore Klæder og Lintøig. Glem ikke, om noget Nyt er forefaldet der hieme; Ieg lever her som en Udlænding og fremmed fra Fædernelandet, læser aldrig Aviser, seer ingen breve, og veed ikke det mindste af Tilstanden, uden det lidet Skipperen har berettet om Chinafarerens Hiemkomst. Ieg beder hilse alle forekommende Velyndere, og længes at fornemme alles og i sær Min kiære Hr. Iustitz Raads Velgaaende. Hvorledes gaaer det nu med Hans Monumenter at stikke i Kober. Reiser Iustitz Raaden paa Landet i Sommer og hvorhen? Forlad, at ieg skriver paa s. 185saa lidet Papir, Materialierne ere her rare og dyre. Ieg forbliver med uafladelig Høiagtelse

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raads
ærbødigste tiener
I. Langebek.

Wisby d. 10. Iulii 1753.

28. Juli 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT ¹Dette Brev er udgivet af R. Nyerup i Langebekiana, S. 255 ff..

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raad!

Faa af mine Venner tænker ieg oftere paa, end paa Min kiære Herre, og faa af dem tænke mere paa mig end Han, som endog her i Norkøping har glædet mig med sit ret angeneme Brev af 28. Iunii. Tænk engang, hvor Tiden løber bort, endnu er ieg ikke kommen længere end her til Staden, og kommer vel ikke til Stockholm før end om nogle Uger. Her agter ieg i et godt quarter at hvile ud og lade tvette og lave om vore sledte og urene Klæder, giør imidlertid en og anden excursion til Linkøping, Wadstena etc. Den Gotlandske Reise tog mig alt for lang tid bort og maaskee mere Bekostning, end den var værd. Med en Kiøbenhavnsk Skipper skrev ieg d. 10. Iulii fra Wisby til nogle mine Venner og deriblandt til Hr. Iustitz Raaden, formodeligen har Han nu faaet samme mit Brev. Den 12. Iulii gik ieg om bord fra Wisby, gik d. 15. i Land paa Øland, og d. 19. over Calmar Sund til Calmar. Kom d. 24. til Westerwik, d. 27. til Surkøping og samme Aften her til Norkøping. I mit sidste Brev skrev ieg om mit Fald i Wisby Kirke, som saae farligt ud, men Gud skee Lov nu næsten forvundet, undtagen at ieg maae have et s. 186lidet Plaster paa Næsen, som bliver anseet for Galanterie. Som Reiser ofte bringe fataliteter med sig, saa har ieg siden haft en anden og ret ubehagelig, nemlig at min Chaise i de fule Bakker mellem Calmar og Westerwik brast midt i Stykker, at vi med stor Møde fik den slæbt fire Miil frem til Westerwik, for at lade den til Skibs transportere til Stockholm. Med hvad Besværing vi siden over Berge og Dale har en 17. Mile Veis hiulpet os frem paa Bonde-Vogne, kan ingen bedre vidne om, end mine Kiøbenhavnske Medfølgeres Utaalmodighed, som ikke ere vante til god Morgen eller de Umageligheder, som lange Reiser føde af sig. leg selv saavelsom Mag. Brocman har fundet os gandske vel derved, og kand ikke andet merke, end at fatiguer og sterk motion styrker og forbedrer Helbreden.

For meddeelte Nyt er overmaaade forbunden, og beder ved Leilighed om continuation. Ieg lever som i en Ørken, og har ikke i 9. à 10. Uger enten seet aviser eller hørt noget fra mit Fæderneland, uden af Skipperrelation i Wisby. Af Hr. Iustitz Raadens Brev slutter ieg, at de fleste gode Venner ere vel, som er mig hiertelig kiært, men at Min Herre ikke den hele Sommer agter at reise paa Landet for at forfriske baade Sindet og Legemet, staaer mig ikke ret an. I det mindste kunde Han vel enten hos Luxdorf eller Hielmstierne drage nogen Sommerluft. Det giør mig ret ondt baade for Hofman og Carstens, at de har været syge, men haaber, at de nu begge ere komne sig ¹For T. Hofman blev Sygdommen til Døden († 14. Febr. 1754), medens A. G. Carstens levede mange Aar efter..

Hr. Iustitz Raaden beder mig skikke sig nogle quisquilias eller Sanke Ax, Sandeligen ieg maatte da skikke hele Frugten af min Reise, som ikke engang fortiener Navn af Ax, uden snarere af Axeskiægene. Inscriptionerne, som Herren begierer, skal med første gierne blive til Tieneste, Om Resten komme vi vel efter Hiemkomsten til rette.

Paa Reisen fra Gotland har ieg kun lidet vundet, uden s. 187en Inscription paa en Runesten paa Øland, sat fordum over en Dansk Høvding. Af rare Bøger har ieg siden ikke faaet noget uden den liden Krønike, skiemtig imod de Danske, som man mener at K. Gustav I. selv skal være auctor til. Af Mønter har ieg atter faaet en Canutum og en Olavum med et kronet O. paa den ene og Hellebarden paa den anden Side, nok en Erici Pomerani Mondam Stockholmensem med 3 Kroner. Meget lidet finder man her paa Landet, og næsten ikke mere i Stæderne. Dog har ieg her og der træffet nogle curieuse Prester. Biskoperne og de Geistlige liar over alt viset sig sær gunstige imod mig, men hos Borgemestrene i Stæderne har ieg ikke været saa lykke- lig. De fleste af dem paastaae, at deres Documenter findes hos os i Danmark. Ieg har haft stor Møje med at over- bevise dem om Urigtigheden af denne Mening. I Stockholm og Upsala staaer den rige Høst først for, der tør maaskee blive nogle quisquilice at regalere gode Venner med.

Seer Iustitz Raaden Etats Raad Hielmstierne, beder ieg ydmygst hilse. Ieg havde vist ventet her at finde Brev fra ham, men forgieves, dog bliver ieg vel ikke slaaet i Glemmebogen; Etats Raad Luxclorf, Iustitz Raad Suhnm ¹Ancher Andreas Suhm, Sekretær i Kancelliet og Assessor i Højesteret, blev senere (1768) Byfoged i Kiøbenhavn og endelig (1781) Justitiarius i Hof- og Stadsretten. 1 Titulatur steg lian til Konferensraad. Han var beslægtet med P. F. Suhm., von Asperen, Hofman og alle forekommende Velyndere hilses paa det venligste. Mag. Brocman, min fidus Achates, formelder sin ydmygste respect, og formoder, at Herren har faaet hans Brev med mit seneste fra Wisby. Næst Iustitz Raadens bestandige Venskab at udbede mig, forbliver med den inderligste Høiagtelse

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raads
ærbødigste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Norkøping d. 28. Iulii 1753.

s. 188P. S. Vil Hr. lustitz Raaden noget snart igien beære mig med Skrivelse, kan den endnu engang addresseres paa Hr. Stechau i Norkøping, leg gratulerer med piecens Forfærdigelse, endskiønt det ikke er mig mueligt at mindes dens Indhold; ønskede derom at underrettes.

12. September 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT.

Høiædle og Velbyrdige,
Hoistærede Hr. lustitz Raad!

Saa kiære som lustitz Raadens Breve ellers ere mig, saa ubehageligt til en stor deel det seneste af 2. Augusti for det ulykkelige Nyts skyld fra Africa ¹Efterretningen om Undergangen af et af de danske Orlogsskibe, der vare afsendte til Marokko. leg har saavel for det almindelige som eget interesse fundet saa stor Part deraf som nogen anden Patriot, og af Hiertet tilønsket enhver den Trøst, som i sligt Tilfælde er nødig. Ved saa øm en Byld vil ieg ikke videre røre. Men, om Hr. lustitz Raaden tænkte, at ieg af Bekymring derover havde enten forglemt eller forladt Verden, da kunde Han have noget Skiel dertil, siden Han saa lang Tid intet har seet eller hørt fra mig. Skal ieg forklare Aarsagen, da var det kun faa dage, efter mig var blevet indhændet ovenmeldte Brev, da ieg foretog en Reise til Linkøping, Vadstena og andre Steder heromkring, hvilken opholdt mig længere, end ieg havde ventet, og næsten en Maaneds tid. I Linkøpings Domkirke fand ieg mindre, end ieg havde formodet; næsten det bedste Monument var Hr. Thure Bielkes, som med de andre Rigs-Raad mistede Hovedet under Kong Carl IX. Ieg tog ikkun Ahnerne deraf, siden de løbe ind med vore Danske Slægter. Ellers havde ieg der af Gymnasii Bibliotek en gammel Codex til laans, som ieg copierede endeel Documenter af. I Skeninge laa paa Kirkegaarden Hr. s. 189Fikke von Vitzens Sten og et fragment over Hans Krøpelin, begge under Erici Pom. Regering bekiendte Mænd. Paa den sidste Sten kunde intet videre læses end Aarstalet 1440. Men den første havde saadan inscription: Lapis Dni Fikkonis cle Fitzen Militis paratus Anno Dni Millesimo C. D. sexto, sub quo quiescere intendit. Cuius anima requiesc. Paa begge staaer Ridderen i Harnisk holdende for sig sit Skioldemerke. I Kirken sammesteds lod ieg og aftage et par gamle Stene af 1400. og 1406. over fornemme Svenske. I Vadstena var ieg noget over 14. Dage og tog Gopie af alt gammelt, som findes i Kloster Kirken, det meste er af Unionens Tid og følgelig har stor connexion med vore Danske Familier. Dronning Philippce Sten er ingen Original, men eftergiort i Kong lohannis III. Tid. Af Hertug Magni Gustavi I. Søns Monument har ieg taget Ahnerne, og vil med første sende Hans Excellence Greve Moltke dem, saasom det Moltkiske Vaaben deriblandt findes. Af en 40. Stykker Stene, som ieg ellers har ladet aftegne, vil ieg ikkun anføre disse faa: (1) En Sten med et Vaaben paa — — ¹Vaabenet fincles afbildet i Brevet. Noruegie nata: Petro quondam sociata: hac paused cripta: de . . .sberg: Helena dicta. Der søm defecten er, skal maaskee læses Tonsberg. (2) Trolde-Hovedet i Skiolden og paa Hielmen: Hi c jacet Ericus Trulle et Hdquinus Karlson. Ingen videre inscription har været paa Stenen. (3) lens eller løsse Erikson, en af K. Erici Pomerani bekendte Danske Befalingsmænd her i Landet, som af Almuen blev henrettet;, Paa Stenen 2de Vaaben, i det ene en Bielke med et Løvverk paa og paa Hielmen 2de Bøffelhorn, i det andet en Rose, paa Hielmen 2de Arme holdende et Hierte: Hic jacet nobilis vir Iohannes Erici cum conjuge sua Birgitta Ulfsdottir, quorum anime in perpetua pace requiescant, Qui obiit Anno Dñi MCDXXXVI. die beate Anne ²Jvfr. Thiset i Personalhist. Tidsskrift 2. R. V. 106 f.. (4) Steno Thuronis Bielke med 2de Fruer, den ene en Krumdige, i den andens Vaaben en Sparre. s. 190(5) Hr. Benedict Pogwisches og Frues Vaabener: Anno Dm MCDXXXII. obiit nobilis vir Dfis Benedicts Pogwisk miles feria VI. post Epiphaniam Dñi, et jacet hic cum uxore sua Dña Yda filia Dni Heñingi Køningsmark militis, que obiit Anno Dñi MCD. Videre af Aarstallet har ikke været tilsat. (6) tre Beggere i Skioldet .... Dñs Stephanus et Iacobus Bicare quondam officiales monasterii Wastenensis .... Halve Stenen gaaer ind under Alteret. (7) Krumdiges Vaaben med et Vederhoved paa Hielmen: Hie jacet humatus Echardt Krumdyk nominatus, virtutum plena quoque uxor eius Elena, cernere placatum confisi se prece fratrum Auctorem vite, cum dicit ite, venite, Anno Dñi 1414. (8) Thuro St-enson Bielke med sine tvende Fruer, den ene var Abraham Brodersens Dotter, den anden en Krumdige: Militie zonis distinctus Thuro Stenonis, cum consorte, datus terre jacet Mc tumulatus, qui obiit Anno Dñi MCDXXV. tempore quadragesime, pro quibus orate. Blandt de øvrige er en Hoben af Bielke- og Baads- eller Bonde-Vaabener &c. Almindeligen kan ieg sige om alle Stenene i Vadstena, at ingen af dem har noget andet Billede end simple Vaabenerne. I Vreta Kloster saa ieg de Kongelige Monumenter, som der findes, hvoriblandt Magni Kong Nicolai Søn af Danmark, men, uanseet visse Lærde har af disse villet hente store Beviser i Historien, saa er det desværre, at baade Inscriptioner, Vaabener og Stenenes Beskaffenhed røber, at ikke eet af dem ere original, men alle eftergiorte i K. Iohannis III. tid ¹Disse Fornyelser af gamle Mindesmærker vidne om Kong Johans bekjendte Iver for Restaurationer af Kirker og Slotte, der langt overskred Rigets Midler., og det temmeligen vel, hvad den gamle Skrift angaaer. Ieg har ellers giort adskillige smaa decouverter, som i tiden vil tiene til at oplyse og rette en og anden i visse Historier indfort urigtighed. Hr. Oluf og Philip Axelsøner ligge begge under een Sten i Visby, begge Ridderne staae harniskede med deres Horn paa Hovederne, holdende Familie Vaabenet s. 191mellem sig, men intet Spor er der til deres Fruer. Om de andre Visbyske Monumenter skal ieg skrive en anden gang. Min underdanige respect ved Ledighed til Hans Excellence Geheimeraad Korff ¹Den russiske Minister i Kjøbenhavn., Ieg gratulerer os begge med en saa verdig Patron. Min venlige Hilsen og condolence compli- ment til Hr. lustitz Raad Suhm ²Hans Broder, Burehard Suhm, Premierlieutenant i Søetaten, var omkommen 3. Juni ved Fregatten Falsters Undergang (jfr. S. 188)., og ved Tilfælde min respect til Admiralen ³P. F. Suhms Fader (s. foran S. 147).. Mag. Brocman hilser paa det ydmygste, vi begge indeslutter os i sædvanlig Yndest og Venskab, og ieg med uendelig Høiagtelse har den Ære at forblive

Min Høistærede Herres
ærbødigste tiener
I. Lcingebek.

Norkøping d. 12. Sept. 1753.

P. S. Beærer Hr. lustitz Raaden mig noget snart igien med Skrivelse, kan det vel endnu gaae paa Norkøping: Skulde ieg alt være herfra bortdragen, da veed min Vert, hvor ieg bliver at finde. Ieg har endnu en liden curiositets Reise at giøre her i Egnen, før ieg forlader Orten. Ieg havde den Ære i Overgaards og i Gaar at besøge Øfverhof-Intendenten de Geer ⁴Louis de Geer (f. 1705 † 1758). Anrep, Sv. Ad. Ättartaflor, I, 550. paa Finspong, en rig og curieux Mand, og Rigs Raad Palmstierna ⁵Nils Palmstierna, der 1739—44 havde været svensk Gesandt i Danmark (s. foran S. 81), blev 1746 Rigsraad og var 1752 — 61 Kansler for Universitetet i Lund. Døde 1766. (Tegnér og Weibull, Lunds Univ. Hist. II, 11.) paa Sonstorp, og blev paa begge Steder med utrolig politesse begegnet ⁶Jvfr. Langebeks Dagbog i Langebekiana, S. 174 f.. Ieg har temmelig reusseret i at vinde den Svenske Nation, og haaber deraf i mit Forehavende vel at profitere. Hvor gaaer det nu med Spanien? og hvad mere Nyt ex Africa et Europa ? Ieg giver mig neppe tid at læse gazetter.

23. November 1753.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Hoi og Velbaarne Hr. Geheime Raad og Greve, Naadige Herre!

Deres Høigrevelige Excellence har ved min seneste Nærværelse i Kiøbenhavn ¹Langebek var den 14. Oktober 1753 kommen tilbage til Kjøbenhavn, i Anledning af at nogle af hans Venner havde ordnet et Ægteskabsparti for ham. To Dage efter Hjemkomsten blev han forlovet med Jomfru Helene Marie Pauli (født 3. Febr. 1731). Den 3. Novbr. udnævntes han til Justitsraad. tiltraadte derpaa atter Rejsen til Sverig for at fortsætte sine antikvariske og diplomatiske Undersøgelser. viset mig saadanne Prøver af sit høie Patrocinium, som fuldkommeligen svarer til alle de forhen beviiste og til den underdanige Tillid, som ieg, frem for til alle andre haver haft og endnu har til Deres Excellences besønderlige protection og Bevaagenhed for mig. Ieg holder mig lykkelig, om Deres Høigrevelige Excellence naadigst vil aname min igientagne underdanige Taksigelse, og troe om mig, at ingen skal knnne lade sig være mere angelegent, med et taksomt Hierte at erkiende og fremdeles at fortiene Deres Excellences Yndest og naadige protection. Hoslagte min allerunderdanigste Taksigelse, beder ieg allerydmygst, at D. Exc. efter naadige Løfte vil overgive i Hans Kongl. Majestets Hænder.

I Forgaars ankom ieg først her til Stockholm, og kan altsaa endnu ikke skrive stort derom, uden at alting lader her være meget dyrere end i Kiøbenhavn. Vederet er her endnu gandske mildt, og er i nogle Dage faldet smaat Regn, saaat Gaderne ere meget urene, og vil man have Vogn, saa koster hver liden tour imod 21/2 & Dansk, som vi hos os kan have for 12. Skilling. Slottet her, som hos os og udenlands er giort saa stort Væsen af, giør for Øinene ikke nær den parade som vores, ieg troer heller ikke, det er saa stort, i det mindste ikke saa høit. Med et Par af de s. 193lærde Mænd her har ieg alt talet, og haaber ved deres Hielp at skulle profitere noget retskaffent til min Samling. Vores Minister Grev Weclel-Fris ¹Grev Erhardt Wedel-Friis var 1753 — 54 dansk overordentlig Ambassadør i Stockholm., som har tilbudet mig al Høflighed og Tieneste, har allerede talt om mig og mit Ærende til adskillige af Rigs-Raadene, som noget formaaer, og vil i Morgen presentere mig for de samme. Naar ieg faaer været her lidet længere, skal ieg have den Ære nær- mere at tilmelde D. Exc., hvorledes ieg reüsserer. Forbliver imidlertid med allerdybeste respect

Deres Høigrevelige Excellences,
Min Naadige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Stockholm d. 23. Novemb. 1753.

3. December 1753.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad!

Det er allerede længe siden ieg havde den Fornøielse at aabne og læse min Hr. Cancelli Raads angeneme Brev af 2. Septembris. Baade før og efter den Tid, siden ieg i April Maaned forlod Kiøbenhavn, har ieg flakket nogle hundrede Mile om Land og beseet den største Part af hele østre Delen af Sverige, faaet over 100. Monumenter aftegnede og en stor Deel Sigiller samt Copier af 6 à 700 gamle Documenter, foruden andre excerpta og Anmerkninger. I Lund var ieg en 5. Ugers tid og betiente mig af endeel vakre Codices, som der findes. Ieg reiste siden igiennem Christianstad, Carlsliavn og Carlscrone til Calmar, hvor ieg resolverede at gaae over til Øland og Gotland. s. 194Paa Øland besaae det forfaldne Borkholms Slot. Paa Gotland reiste nogle og tyve Mile omkring paa Landet, men fandt mindre, end ieg ventede, undtagen i Visby Stad, som endnu i sit Forfald bærer Merke af sin Ælde og fordums Velstand. Der fik ieg Copier af endeel gode Documenter og Tegninger af nogle Danske Monumenter, hvoriblandt den Marmor-Stytte, som K. Waldemar 1361. har ladet sætte over sin Seirvinding, og en gammel Steen over Hr. Oluf Axelson Tott, Danmarks Riges Admiral og Gouverneur paa Gulland. I Visby Kirke havde ieg den Ulykke at falde ned af en Stige, og havde paa en Ligsten, som ieg tørnede imod, nær knuset Næsen og skamferet hele Ansigtet. Dette forvoldte, at ieg der maatte blive en 6. à 7. Uger, som var langt længere, end ieg mig havde foresat. Nu er det Gud skee Lov saa vidt forvundet, at ieg kun bærer et lidet Merke deraf paa Næsen og i Panden, som efterhaanden forvoxer. Ieg tog samme Vei tilbage over Øland til Calmar, hvor for Stadens Nyhed intet gamelt er at finde; Derfra til Vestervik, hvorimellem falder de fæleste Bakker i Sverige, paa hvilken Vei ieg ogsaa brekkede min Chaise, og kom siden med stor Besværlighed afsted. Siden besaae ieg Suderköping, Norköping, Lindköping, Scheninge, Wadstena, samt nogle gamle Klostre, og hvad andet merkværdigt i de Egne er at see. I Norköping havde ieg mit Hoved-quartèr, der var det ieg kom i en uventet Correspondence med nogle af mine Venner i Khavn, som bragte mig et fordelagtigt Partie i Forslag, hvorefter ieg i Octobri maatte skyndigst reise hiem, og fik den Sag lykkelige bragt i Rigtighed. Men foruden denne Lykke kom endnu denne til, at Hans Majst., førend ieg reiste fra Kiøbenhavn, til et Beviis paa sin Fornøielse over min Reises Frugt, allernaadigst behagede at giøre mig til Iustitz Raad. Den 5. Novemb. forlod ieg Kiøbenh., kom d. 11. igien til Norköping, hvor ieg tog mine Folk og mit Tøig, og ankom d. 21. dito her til Stockholm, hvor ieg efter den Adgang, ieg har, allerede seer mere Arbeid for mig, end ieg i denne Vinter vel kan overkomme. Hos s. 195Directeuren Salvius ¹Lars Salvius, Kgl. Antikvitets-Arkivets Bogtrykker og Udgiver af „Lärde Tidningar‟. Titelen som Direktør fik lian først 1757 (Sv. biogr. Lex. XIII, 299 f.), men har vel allerede tidligere ladet sig kalde saaledes som Leder af Bogtrykkeriet. har ieg imodtaget tvende Breve, som uden tvil ere skrevne af Hr. Cancelli Raaden til Mr. Bowman; men som ieg ikke med Vished kan faae vide, hvor han er, giemer ieg dem til videre. Hvad Hr. Cancelli Raaden enten først eller sidst har behaget at committere mig, skal, saa vidt mueligt, med al Flid blive efterkommet, døg ønskede ieg gierne at underrettes, om og hvad Mr. Bowman allerede af disse Bøger har forskaffet. Ieg formoder, at Hr. Cancelli Raaden undertider glæder mig med Skrivelse, og om noget Nyt maatte forefalde, tilbydende igien min ringe tieneste, ifald noget videre her kunde udrettes til Behag. Næst at ønske bestandig Velgaaende, har den Ære med en fuldkommen Hengivenhed at være

J. Langebeks Breve.

13

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
ydmygste og tienstskyldigste
tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 3. Dec. 1753.

11. December 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. lustitz Raad!

Det var mig aldeles fortrydeligt, nu sidst ieg reiste fra Kiøbenhavn, at ieg skulde være saa uheldig, ikke at finde lustitz Raaden hiemme, da ieg to gange søgte den Ære at see Ham til Afsked. Hr. lustitz Raadens Venskab har altid været og endnu er saa kiær hos mig, at ieg ikke kan s. 196troe, Han i mindste Maader regner mig dette, mere af Vanheld end en Forseelse, til onde. Ieg burde vel længe siden tilmeldet min Ankomst til Stokholm, som i morgen bliver tre Uger; Men hvad har ieg hidtil kunnet skrive, uden at de første 8. til 14. Dage ere gaaene bort med at giøre intet, det er at sige, med at aflegge Visiter, giøre Opvartninger og søge Bekantskaber. Hvad ieg derved har vundet, er at have faaet Adgang til det Kongelige Bibliotek og til Antiquitets- og Cancellie-Archiverne, hvor der findes saa mange Document er, Codices af vore gamle Lovbøger, og Mængde af andre Ting, vore Danske Sager anrørende, som giver mere Arbeid, end ieg denne Vinter kan overkomme. Ieg har endnu intet haft andet end nogle Jydske og Siælandske Lovbøger, som ieg haver taget Skrift-Prøver af og deraf udskrevet nogle gamle Documenter. Skaanske originale Breve faaer ieg hernæst en heel Hoben, samt Kong Waldemari II. Jordebog, som er en excellent piece, og maae saa meget mere fortryde en Dansk at see den her, som man tillige faaer høre, at Sparvenfeldt har kiøbt den i Kiøbenhavn for 12 Skilling. Bibliothequet og Archiverne staae under Presidenten af Cancelliet, hvorfor ieg og maatte give en Pro memoria til Rigs Raad Høpken, før ieg ret kunde faae Indgang. Denne Herre har allerede beviset mig megen Høflighed ¹Jvfr. Langebekiana, S. 187. Anders Johan v. Höpken, Præsident i Kancellikollegiet, var en bekjendt Videnskabselsker og det første Medlem af Gustav Ill’s „Svenske Academi“ (Sv. biogr. Lex. VI, 318 f.)., og Greve Tessin saavel som nogle af de andre Rigs-Raader have ogsaa lovet mig al Haandrekning. Næst Hof-Cantzleren er Kongl. Secretereren Berch ²Carl Reinhold Berch (s. Sv. biogr. Lex. II, 118 ff.). den fornemste Betient i Antiquitets-Archivo, som har kiendt Iustitz Raaden paa sine Reiser, og har bedet flittig hilse. Cancellie-Archivum, hvorudi giemmes alle Handlinger fra Gustavi I. tid, hører under Cancellie Raad og Ridderen Stiernman, som selv har vakre Samlinger af Bøger og Manuscripter, og er overmaade skrivsom i Historien s. 197og Svenske Genealogier ¹Anders Anton v. Stiernman (f. 1695 † 1765), Assessor i Antiqvitets-Collegium, kgl. Bibliothekar m. m., er Forfatter af en Mængde Skrifter, blandt hvilke „Swea och Götha Höfdinga-Minne“ I —II især er bekjendt. (Svensk biogr. Lex. XVI, 30 ff.). Han er nu i Færd med at udgive Forklaring og Anmerkninger til Adels-Matrikelen, og har uendelige Volumina liggende færdige til at trykke. Af Mynt-Ccibineter har ieg seet adskillige, saasom hos Hof Raad Warmlioltz paa Christineholm ²Se Langebekiana, S. 185. Jvfr. ndf. Nr. 98., Directeuren Grills Frue her i Stokholm ³Claes Grill, Direktør i det ostindiske Kompagni, Ejer af de store Brug Söderfors, Österby og Iggesund. Hans Hustru var Anna Maria f. Grill. (Sv. biogr. Lex. V, 200 ff.) og Stadskæmneren Strøm ⁴Fra Eric Ström Hindrichson findes et Brev af 4. Nov. 1760 til Langebek., og fiere; men efter mit Tykke er de Svenske Cabinetter hverken saa store eller saa anseelige som vore. Hvad de deri have forud for os, er den store Samling af Medailler, slagne paa particuliere; men disse miste hos criticos en Hoben af deres credit, ved det de ikke ere slagne paa publici, men paa egen bekostning, og til største delen af enhver selv i levende Live. Det gaaer endog saa vidt, at temmelig smaa Folk, som ere curieuse og har Raad dertil, lade slaae Medaille paa sig. Af smaa Mynt har ieg faaet adskillige af K. Albrets, Erici Pomerani, Carl Knudsens, Sturernes &c., en Bracteat Kanut Rex Sveciæ og en anden af K. Sverker, en Dansk Bracteat Rex Sven, en Christ. III. Mynt 1535., Moneta regni Dciniæ, og adskillige andre. Ieg haaber endnu at faae mange tiere, og vil see at kunne giøre mig et lidet Cabinet af de gamle Svenske Mynter. Naar lustitz Raaden seer Hans Excellence Geh. R. Korf, beder ieg min underdanige respect at formelde og takke for den gode adresse til Hof Raad Warmholtz. Ieg maatte blive hos ham en Dags tid, og amusserede mig med hans smukke Samlinger af Bøger, Manuscripter og Mynter. Han boer ret angenemt, og baade han og Fruen er fuldkommen s. 198artige Folk. Iblandt Skilderier havde ieg der den Fornøielse at see Hans Excellences Korfs. Ved Leilighed beder ieg flittig hilse Hr. Iustitz Raad Suhm, med Beretning, at ieg og paa Ghristineholm har fundet hans Farbroder, som var Minister i Stokholm ¹Nicolaus v. Suhm (f. 1697 † 1760), polsk-sachsisk Geheime-Krigsraad og Gesandt i Sverig.. Ellers ere Skilderi e-Cabineter, i sær af portraits, ret rare og næsten usynlige her i Sverige. Nu tør ieg vel gratulere med oplæst piece ²Betænkning over en Antique, som til Videnskabernes Selskab er vorden indsendt (tr. i Kbhvnske Selsk. Skr. VI, 9 ff.)., ønskede gierne vide Societetets Omdømme. Alt hvad Nyt Iustitz Raaden kan skrabe samen og meddele mig, vil ieg tage imod med al Taksomhed. Jo oftere Brev, jo angenemere. Vil Iustitz Raaden her paa Stedet igien bruge min Tieneste, skal være mig kiært at kunne udrette noget til Hans Behag. Mag. Brocman formelder sin respect, og ieg med en fuldkommen Hengivenhed har den Ære at forblive

13*

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raads
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 11. Dec. 1753.

18. December 1753.
TIL TERKEL KLEVENFELDT.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raad!

Vil haabe, Hr. Iustitz Raaden allerede for 8. Dage siden har et Brev i Hænde fra mig. At ieg saa hastig igien giør Uleilighed, skeer for en brav Mands Skyld her paa Stedet, Capitaine Giedde, som, uagtet han selv i nogle Led er en Preste-Yngling, formener sig dog at drage sin Herkomst fra vor gamle Danske og Norske Giedde-Slægt, hvortil ogsaa Oedman i hans Bahus Læns Beskrivelse s. 199giver ham god Anledning, og derfore, som han formodentlig har i Sinde at faae sit adelige Blod fornyet, har bedet mig meget at skaffe hannem nogen tilforladelig Underretning om Familien, og hvor vidt hans Tanker ere grundede om sine Forfædres Adelskab, fra Danmark. Som nu Hr. Iu- stitz Raaden hos os er allene den, som har den fuldkom- neste Indsigt i vor Danske og Norske Adels-Historie, og kan give den rette og bedste Oplysning, som nogen er i Stand til, og ieg desuden er forsikret om Iustitz Raadens Venskab og gode Villie herudi at ville tiene mig, Saa bruger ieg den Frihed herhos at legge Capitainens egen- hændige Momenta, og vil ydmygst bede, at, om Hr. Iustitz Raaden skulde finde noget enten i sine egne Samlinger, som kunde give Lys i denne Sag, eller og noget Document fra Reformationstiden i vore gamle Danske eller Norske Cancellie Registranter, som knnde gotgiore, at den Præst i Bahus Læn Hr. Gaute Axelsøn ¹Jvfr. Skarstedt, Göteborgs Stifts Herdaminne, S. 650. var virkelig en adelig Giedde paa Fæderne, Han da ville have den besønderlige Godhed med forderligste derom at underrette mig.

Nyt veed ieg intet her for Nærværende tid, som kan interessere Hr. Iustitz Raaden, uden at vor gode Ven i Lund Secretaire Colling er endelig bleven Professor luris i Nehrmans Sted ²Se foran S. 180.. Ieg har nu endeligen faaet endeel Per- gament breve her af Archivet at copiere, og tillige den for- hen omskrevne K. Waldemari Jordebog, som begynder saaledes: Anno Dñi M°CC°XXXI° factum est hoc scriptum &c. Ieg ønsker Hr. Iustitz Raaden en glædelig Slut- ning af dette og lyksalig Indtræden i det ny Aar, og, næst at formelde Mag. Brocmans compliment, har den Ære med uendelig Høiagtelse at være

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Iustitz Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Lcingebek.

Stokholm d. 18. Dec. 1753.

1. Januar 1754.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Hr. Geheimeraad og Greve,
Naadige Herre!

Om ieg end ikke havde været saa lykkelig, at bekomme Deres Høigrevelige Excellences allerhøistærede Skrivelse af seneste 24. Decembris, saa fordrede dog min underdanige Skyldighed, ved Begyndelsen af det ny Aar at lade Pennen møde for mig, da ieg ikke kan have den Lykke, som de tilstædeværende, at giøre Munden til Hiertets Tolk. Ieg har nu mere end dobelt Anledning, siden Deres Excellence har beæret mig med høiestmeldte sit naadige Brev, der er saa fuldt af de angenemeste Udladelser, at ieg ikke nok kan glæde mig derover, eller med fuldkommen Erkiendtlighed nedlegge min underdanige Tak derfor.

Det feiler ikke, at denne Dag og Aarets Tid jo ligesom overvelder Deres Exc. med Lykønskninger af dem, der skiønne paa Deres Excellences høie Fortienester og har Deres Excellences Aarvaagenhed at takke for deres Lykke. Om nogen har Aarsag i dette Forsæt for D. Exc. at fremkomme, da er ieg visseligen en af dem, hvis Skiønsomhed og Taknemlighed bør være af de største, og hvis Forbønner for Deres Excellences høie Velgaaende af de oprigtigste.

Men, Naadige Herre, alle de Ønsker, ieg paa denne og hver Nyt aars Dag frembærer for Deres Høigrevl. Excellence, ere intet andet end en blot Fornyelse eller offentlig Tilstaaelse af hvad ieg hver dag udi hele Aaret udbeder af Himlen over Deres Exc. i henseende til Deres Excellences enten almindelige Fortieneste til Fædernelandet eller besønderlige Velgierninger imod mig.

Deres Excellence har i alle de forbigangne Aaringer holdet mig under sin høie Beskyttelse, og altid været hos Landets Fader mit ringe Arbeids fornemste og allerbeste Fortolker, men intet Aar givet mig saa mange Prøver ved s. 201Haanden af sin uskateerlige Bevaagenhed som i det nu sidst tilbage lagde. Ingen Nyt aars dag har ieg derfor kunnet finde mig mere skyldig til, end paa denne, at takke Deres Excellence, ja at ønske mig selv saa lykkelig, Deres Excellences Naade og høie protection fremdeles at maatte adnyde og fortiene.

Men at ieg, da D. Exc. derudi finder naadigst Behag, skal blive ved at underrette om mit Foretagende her i Stokholm, da kostede det nogen Tid og Møde, inden ieg fik de Herrer, der tiene her udi Bibliotek og Archiver, bragte til den Føieligbed, at de vilde laane mig noget hiem af deres gamle Papirer. Foruden de Maader, ieg selv har brugt at persvadere dem, har H. Exc. Rigs Raad Høpken, Præsident af Cancelliet, som desuden har beviset mig megen Høflighed, lagt sin autoritet imellem, og formaaet dem til at gaae mig til haande. Rigs Raad Scheffer ligeledes, og ieg kan ikke andet end takke Hr. Baron Fleming, som havde medgivet mig adskillige meget gode adresser ¹Om de nævnte og mange andre fornemme Herrer, til hvilke Langehek kom i Forhold under sit Ophold i Stockholm, og fra hvis de der vistes ham ikke ringe Opmærksomhed, tindes noget nærmere i hans Dagbog.. Cancellie-Archivet, hvorudi alle nyere Handlinger fra den Gustavianske Families Begyndelse forvares, staaer under Cancellie Raad og Ridderen Stiernmans Opsigt, som er bekiendt af adskillige Skrifter og selv har et artigt Bibliotek, hvoraf han mig adskilligt har meddelet. Det Kongl. Bibliotek og Antiquitets-Arcliivum, der skal bevares i eet Værelse paa det nye Slot, naar det bliver færdigt, er ikke mindre end 6. à 7., som har under Hænder, dog saa, at hver har ligesom sit departement; Dalin og Celsius har de trykte Bøger, som neppe giøre 15000. volumina i alt, Secretereren Berch har Manuscriptsrne til Nordisk Historien, samt antiquiteterne og Kongl. Mynt-Cabinetet, Assessor Wessman har Codices Islandicos, Assessor Richardson, som nylig har udgivet en Beskrivelse om Halland, har de fremmede Codices manuscriptos, og Assessor Hagelberg, som s. 202arbeider paa et Islandsk Lexicon, som de her kalde gammel Gotska, har diplomata eller Pergamentsbrevene. Dalin, som ellers er Prinds Gustavs Informator, er i disse Dage bleven Cancellie Raad, som er Oberstes Rang. Berch har og faaet samme Rang, han arbeider paa en Historie af Medailler over particuliere Folk her i Sverige, og har dertil ladet Tavlerne stikke i Kober udi Paris. Stiernman lader i disse Tider trykke en genealogisk og historisk Forklaring over Svenske Adels-Matrikelen og Vaabenbogen. Men at komme igien til mit eget Arbeid, da har ieg allerede, siden ieg fik vundet alle bemeldte Herrer, haft adskilligt til Laans fra dem, saa som en halv Snes skiønne Codices membr. af vore gamle Jydske og Siælandske Lovbøger. Kong Waldemar den Andens Jordebog eller rettere en Optegnelse paa alle de Godser, som Kongen har eiet i alle under Dansk Scepter da liggende Provinser, en ypperlig piece af 14. Ark, som vil give stor Oplysning i vor gamle Geographic og Historie, har ieg Ord fra Ord udskrevet, og tænker, saa snart Gud sender mig hiem, at lade den trykke. Helsingørs privilegier givne af K. Christophoro Bavaro og K. Hans, et gammelt exemplar paa Pergament, der kan passere for en original Codex, har ieg nu fat paa; Ieg tviler paa, de findes hos os, i det mindste ikke saa gode. Men det, som er mig det kiæreste, er den store Mængde, her findes af Diplomata og Pergaments-Documenter, hvoraf en stor Deel angaaer de forhen værende Danske Provincer, og hvis Mangel hos os giør en stor defect i vor Danske saavel Kirke- som verdslige Historie. Naar man kun betragter, at Ærkebispen af Danmark var Primas regni, og Lund metropolis Ecclesiæ Danicce, er let at slutte, at udi Skaane, hvor ogsaa en stor Deel af den fornemste Adel boede, maae fordum været forvaret betydelige Documenter, som nu alle, saa meget som til overs er, her findes udi Antiquitets Archivo. Af disse har ieg nu allerede haft en god Deel til Laans, og seer endnu saa mange for mig, at Vinteren neppe vil strekke til at faae dem copierede og Sigillerne aftegnede, uanseet ieg til begge Dele har Medhielp.

s. 203Deres Excellence befaler at skaffe sig en, som kunde for betaling skikke de daglige Acta Academica. Saa længe ieg bliver her paa Orten, skal ieg sørge for at see Deres Excellences Naadige Villie deri efterlevet, og inden ieg tager bort, skal ieg ophøre en anden god Commissionaire, som siden kan giøre det samme. Aleneste ønskede ieg, at D. Exc. ved Leilighed nærmere vilde forklare sig, om det skal være alle Slags academiske Acta, saasom Disputationes, Orationes etc. eller ikkun Videnskabs Academiernes Handlinger med derhen hørende Taler og smaa piecer. Er det alene disse sidste, som D. Exc. forlanger, maatte ieg udbede mig faae vide, hvad de sidste Stykker er, som D. Exc. deraf haver, at man ikke skal kiøbe det samme to gange. Er ellers nogen anden Ting, hvorudi ieg her i Landet noget til D. Excellences Velbehag kan udrette, vil det altid glæde mig, med D. Excellences naadige ordres at blive beæret.

Iblandt adskillige Ting, som ieg her har faaet til Eie, har ieg paa en auction kiøbt, til at forvares i H. Majests. Archiv, et Manuscript, som heder Acta quædam inter Gustavum I. regem Sveciæ et Fridericum I. Regem Danice, skreven ved samme Tider, og er deels original, deels saa got som original. Laae man her nogle Aar og passede paa, kunde man giøre en artig Samling, og paa ærlige Maader berøve dem, ligesom de fordum paa adskillig viis have rapset fra os.

Deres Excellence forlader min Vidtløftighed, og naadigst tilsteder mig at slutte med dette Ønske, at den gode [Gud] i dette og mange paafølgende Aar vil spare og opholde D. Exc. til Fædernelandets Gavn og Videnskabers Fremme, hvoraf ikke en liden Fordel vil flyde til den, som med Ydmyghed forbliver

Deres Høigrevelige Excellences
underdanige tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 1. Ianuarii 1754.

22. Januar 1754.
TIL CARL GUSTAV WARMHOLTZ ¹Tidligere udgivet af Provst P. W. Bec-ker i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1856, S. 365 f..

Velbaarne Hr. Hof Raad ²Carl Gustav Warmholtz til Christineholm (f. 1713 † 1785) er Samler af det store Værk, Bibliotheca Historica Sveo-Gothica I —XV, hvoraf det allermeste dog først efter Samlerens Død er udgivet (s. Svensk biogr. Lex. XXII, 87 ff.).!

Dersom ieg ikke forud havde fattet de Tanker, ieg bar, om Hr. Hof Raadets ædle Sind, vilde ieg tilstaae, mig ikke skede mindste Uret, om Min gunstige Herre ansaae mig for aldeles uhøflig og mere end uforskamet, som med saa megen Heder og Høflighed paa Christineholm blev imodtagen, uden efter den Tid at have givet Merker af en Skyldighed, som forlængst og straxen burde været iagt tagen. Det ny Aar, som minder os om en og anden Pligt i henseende til vore endog fraværende Venner, har længe siden fort mig til Erindring, hvad Hr. Hof Raadets Bevaagenhed af mig har fortient; Men som i en stor Stad, i sær for en Reisende, der har nogen curiositet, falder meget for, som afdrager, haaber ieg saa meget lettere Forladelse for begangen Efterladenhed, og at ieg ikke haft den Æren før nu at tilønske et lyksaligt Nyt aar, men fornemligen at aflegge min allerydmygste Taksigelse til Hr. Hof Raadet og Velb. Fruen for den mig og Medfølgere senest beviste sønderlige Godhed og gunstige Medfart ³Se Langebekiana, S. 185.. Kan ieg enten her eller efter min Hiemkomst til Kiøbenhavn være i ringeste Maader til nogen Tieneste, vil det altid blive mig et særdeles Nøje at værdiges med Hr. Hof Raadets angeneme Befalinger. For de mig til Stokholm medlaante skrevne piecer finder ieg mig endnu høiligen forbunden, og skal ved første sikkre Leiligbed see dennem vel og uskadde tilbage sendte.

s. 205Næst min respect til Velb. Fru Hof Raadinden og den liden vakre Frøken Dotter, har den Æren med en ugemeen stor Høiagtelse at være

Velbaarne Hr. Hof Raadets
ærbødigste og hørsomste Tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 22. Icmuarii 1754.

Januar 1754.
TIL TERKEL KLEVENFELDT ¹Dette Brev er udgivet af R. Nyerup i Langebekiana, S. 259 ff..

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. lustitz Raad!

Med hvad Nøje ieg imodtog Hr. lustitz Raadens meget angeneme af 6. Ian., og hvor stor Tak ieg for Hans kierlige Ønsker er skyldig, bliver den første og fornemste Artikel, som dette Brev for mig skal bære Vidne om; Tak for meddeelt Nyt, end større tak for den behagelige Tidende om Plasteret paa Saaret; Gud give, det var af det Slags, som kunde drage det onde rent ud, og aldeles hele Saaret. Min underdanige Erkiendtlighed beder ieg ved Leilighed igienem lustitz Raadens Fortolkning at bevidne for Hr. Geheime Raad B. Korff; Hans Excellences gode Adresser har tilveiebragt mig megen Heder og Høflighed baade hos Envoïé Panin og hos Hr. Hof Raad Warmholtz, og ieg vilde endnu mere profitere deraf, om der skulde blive noget af min Liflandske Reise, som ieg næsten begynder at tvile om, i sær paa dette Tog. Hos Hr. Warmlioltz saae ieg et artigt Hus, et vakert Bibliotek, et skønt Cabinet af Svensk Mynt, en temmelig Samling af Koberstykker og moderne Skilderier, som altsammen saaledes forlyster, at ieg ikke veed noget extra-rart i sær at nævne. Omendskiønt Hr. lustitz Raaden giver mig langt større Ære, end ieg for s. 206tiener, og giør mig, imod mit Væsen, ret storagtig, naar Han udlader sig i de alt for ftatteuse terminis, om at stole paa mig tanqvam vindex nomims et famæ, Saa vil ieg dog altid som den, der fuldkommen kiender og paaskiønner lustitz Raadens meriter og Indsigt i de Ting, som ingen anden veed, paastaae i det mindste at være Iudex, om ikke Vindex, ligesom ieg og stedse finder det en Pligt hos mig, baade offentligen og hemmeligen at give Fortienesterne den Ret og Roos, dem tilkommer. Venskabet vil ieg her sette for sig selv, om hvilket ieg dog haaber, at det bliver lige saa bestandigt, som det allerede er gammelt og indrodet til.

Iustitz Raaden begierer herfra Underretning om Abraham Brodersens Genealogie: Men det er faafængt. Veed vi noget selv, er det godt; her skal vi ikke lære meget uden det, som enten er for gamelt eller alt for nyt. Genealogister ere her nok af, men alle af gamle Smagen hos os. Colling i Lund og Stiernman her ere vel de beste, den sidste en utrolig arbeidsom Mand, men af det Slags, som i en Hast vil rappe store Verker fra Haanden. Ieg vil sige, som Studenten om Prædikenerne: Vort eget bliver det beste. Naar kun Herrerne her vil blive ved at meddele mig alle deres gamle Lunter eller Permebreve, maae de gierne beholde deres egne prægtige Samlinger for sig selv. Skeer det, som ieg haaber, vil lustitz Raaden uden tvil iblandt mine Afskrifter og Sigiller finde noget, som kan tiene i Hans Kram.

Omskiønt Capit. Giedde ingen sønderlig Oplysning kan have af det behageligst meddelte, saa er han dog høistforbunden for Møden og en god Villie, og bruger atter den Frihed at sende en ny Pro Memoria, om samme maaskee ved Leilighed kunde give Anledning til nogen nærmere Undersøgning. Hoffman, seer han, har feilet, men Rosengiedde vil han intet kiendes ved.

Hr. lustitz Raad Suhm ¹Se foran S. 187. og andre gode Venner hilses paa det flittigste. Ieg havde forgangen Brev fra Etats R. s. 207Suhm, og ønskede gierne vide, naar man venter ham til Kiøbenhavn, og hvorlænge han tænker der forblive.

Iustitz Raaden begierer en Idée om K. Waldemari II. Jordebog. Man har en Prøve deraf i Brings Monum. Scanens. Den bestaaer kun af 54. Blade i gandske liden qvart eller rettere odav-format. Et rart Monument, i henseende til Landenes gamle Inddeling, Syselers og Herreders rette Tal og Navn, Kongens Opbyrd af sine egne Godser. Kan vel og være noget til Oplysning om Mynten, om Maal og Vegt, om Hafnelag etc. Herregaarde nævnes vel ikke, men mange Personer, som uden tvil har været bekiendte Adelsmænd i de dage, og haft Gods i Forlæning af Kongen ¹En Del Navne af „Jordebogen“ opregnes.. — — Alle Danske Øer opregnes, med hvad Slags Dyr der fandtes paa enhver, til Slutning en Fortegnelse paa de Godser i Estland, Wirland, Øsel, som Kongen da har eiet, som vil blive Hr. B. Korff angenemt. Ved Begyndelsen staaer, at Bogen er skreven 1231., men siden forekomer 1254., som vidner, at den enten da først er bleven færdig, eller er Udskrift af en ældere, dog synes alt at være af een Haand. Ieg lever med fuldkommen Tilgivenhed

Min Høistærede Hr. Iustitz Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

7. Februar 1754.
TIL CARL DEICHMAN.

Hoiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad!

Neppe kan Hr. Cancelli Raaden forestille sig, hvor angenemt det er i et fremmed Land at faae Tidender fra sine Venner, og hvor kiært det altsaa har været mig at læse Hr. Cancelli Raadens seneste af 31. Decemb. afvigte s. 208aar. For den dobelte eller tredobelte oprigtige Lykønskning takker ailerskyldigst, og vil igien af Hiertet ønske Lykke, saa vel til Hr. Broderens avancement ¹Den ovenfor (S. 136) nævnte Peter Deichman var 1753 bleven Regimentschef., som til Købet af Eidefos Iernverk, og over alt til bestandig Velgang i dette forlængst begyndte og mange paafølgende Aar.

Monsr. Bowman reiste d. 11. lanuarii for at gaae til Kiøbenhavn, hvor han formodeligen allerede er ankommen. Han har været ret lykkelig i at faa saa mange af de forlangede Bøger, og det for meget bedre Kiøb, end ieg har giort, for saa vidt ieg hidindtil har kiøbt. Ellers seer ieg nok, at, hvo der havde Leilighed en 2. à 3. Aars Tid at ligge her og passe paa, var her vel Tilfælde at kunne for billig Priis giøre sig en artig Samling af Bøger. Ieg har allerede faaet en heel Hoben for mig og mine Venner, og vil stræbe at skaffe saa meget mueligt, af hvad Hr. Cancelli Raaden endnu fattes. Svabes Beretning om de norske Bergverker, og flere deslige, troer ieg nok findes her, men de ville blive heel svare at faae fat paa. Ieg har mit Garn paa de bedste Steder ude, men begynder allerede at tvile om lykkelig Fangst. Gud forlade dem, der tilforn har haft saadant i Hænder og ikke taget Gopie deraf. Ligesaa vil det vel og blive vanskeligt og, som ieg merker, næsten ugiørligt at faae nogen gode Arbeidere her fra Sverige til Staalfabriquen ²En saadan vilde C. Deichman vistnok anlægge ved Ejdfos Værk, som han i Forening med sin Broder, Vilhelm Deichman, nylig havde erhvervet.. De bebreide os, at vi antage alt for mange af deres Fuskere og dem, som for tilig løber fra Mesteren. Kammerherre Tillas, som er Assessor i BergsCollegio og en af dem, man her giør mest af for sin Indsigt i Bergverks Sager ³Daniel Tilas (f. 1712 † 1772) blev senere Bjergraad og Landshøvding (Sv. biogr. Lex. XVII. 140 ff.)., har ofte været i Norge og besidder god’ Kundskab om vore Bergverker, har ogsaa skrevet en Hoben derom, og derforuden giort en Samling til en Historie s. 209af de svenske Bergverker; Man beklager alt for meget, at disse Papirer, med hans Bøger, Curiositeter, Hus og al hans Eiendom, gik op i Luen for faa Aar siden udi Stokholms store Ildebrand. Assessor Svabe har ieg endnu ikke faaet see, tænker maaske at finde hannem til Vaaren enten i Upsal eller nogensteds i Bergslagen ¹Andreas v. Swab havde rejst i Norge med ndf. nævnte Psilander- hielm for at studere Bjergvæsenet. Hans ovf. af Langebek omtalte Beretning om de norske Bjergværker har neppe været trykt.. Lian har ingen vis Bopæl, men farer om i Landet fra et Sted til et andet. Psilanderhielm, som Hr. Cancelli Raaden har kiendt, og som har staaet i Rusland med en anseelig Løn af nogle tusinde Rubler, kom hiem i sidste Finske Krigs Tiden, er nn Bergs-Raad udi Bergs-Collegio, dog extraordinaire og endnu uden Løn, men han skal være en sygelig Mand og sees sielden ²Nils Psilanderhielm (f. 1706 † 1768), der med stor Iver havde studeret Bjergvæsenet ved Rejser hjemme og i Udlandet, fik 1736 en høj Stilling i Styrelsen af det russiske Bjergvæsen. 1742 vendte han tilbage til Sverig, blev Kammerherre, Medlem af Videnskabsakademiet og Bjergraad. (Sv. biogr. Lex. XI, 376 f.).

At ieg ogsaa skal i Korthed berette noget om min Reises Fremgang og Frugt, siden min Ankomst her til Stokholm, da er en af de fornemste piecer, som ieg her i Antiquitets Archivo har fundet og afskrevet, Kong Waldemari II. Jordebog af 1231. over alle de provincer, som da hørde under det Danske Scepter, skreven nitidissime paa Pergament. Det er alt for vidtløftigt at opregne alle de originale Documenter, som her er og ieg haaber at faae communication af, angaaende Skaane og andre Landskaber, henhørende til Danske Historien etc. Ieg vil kun alene til Slutning melde som noget Nyt, at Kongl. Wetenskaps Academien, mig aldeles uvidende og uventet, har giort mig den Ære at udnævne mig til et Ledamot i deres Collegio, tillige med tvende andre, en Professor i Geneve og en Kongl. Secreterer her i Cancelliet. Næst min Compliment s. 210til Hr. Cancelli Raadens Herrer Brødre, har den ære med bestandig Høiagtning at henleve

J. Langebeks Breve.

14

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste og ydmygste tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 4. Febr. 1754.

8. Marts 1754.
TIL CAFL GUSTAV WARMHOLTZ ¹Tidligere trykt i Ann. for nord. Oldk. og Hist. 1856, S. 366 f. I dette som i andre Breve til svenske Venner bruger Langebek af og til svenske Ord, vistnok for at lette dem Forstaaelsen..

Velbaarne Herr Hof Raad!

Med en besønderlig Fornøielse havde ieg den Ære forlængst at modtage og læse Hr. Hof Raadets angeneme Brev af 24. Ianuarii, og beder allerydmygst om Forladelse, at mit Svar saa aldeles længe er udeblevet. Ikke veed ieg med nok fuldkommen Taksomhed at erkiende den af Hr. Hof Raadet paa saa mange Sæt imod mig ytrende Høflighed, men allermindst har ieg Ord til at takke for en saa uventet og uforskyldt Godhed som den, hvorved min liden Mynt-Samling med de tvende tilsendte og i mange Henseender kiærkomne Medailler blev beriget. Erkiendtligheden bliver saa meget større hos mig, som ieg ikke vidste, naar ieg selv havde haft Lov at vælle, nogen anden af Svenske particuliere Medailler disse at ville foredrage. Alt hvad ieg paa denne Tid har at betale med, er at tilbyde min ringe Tieneste, i fald nogen Ting hos os maatte være, hvorudi Hr. Hof Raadet fandt Behag, da ieg forsikrer, at ingen med større Nøje, end ieg, skal imodtage, eller med yderligere Flid s[øge] at udrette Hr. Hof Raadets gunstige Befalinger. Skulde ieg ikke, inden ieg forlader Stokholm, som vel endnu tør drøie et Par Maaneder hen, blive saa s. 211lykkelig her paa Stedet at see Min Hr. Hof Raad, hvilket dog deβ benegne Skrivelse giver mig Anledning til at haabe, skal ieg hos Hr. Secretereren Berch ¹Se ovenf. S. 196. I Thottske Saml. 1311, Fol. findes et Manuskript af C. R. Berch: Svenske gångbare Mynt, äldre och nyare. taknemligen levne alle Hr. Hof Raadets mig gunstigen medlaante Handlinger.

Næst min respect til Naadige Fruen og lille vakre FVøken, vil stedse holde mig det for en Ære med en fuld- kommen Tilgivenhed at henleve

Velbaarne Hrr. Hof Raadets allerskyldigste tiener
I. Lcngebek.

Stokholm d. 8. Martii 1754.

29. Marts 1754.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Hr. Geheimeraad og Greve,
Naadige Herre!

Deres Excellences naadige Skrivelse af 26. Febr. har ieg forlængst rigtig bekommet, og takker underdanigst for de angeneme Udladeiser og naadige Gratulation til mit Indtræd her i Societetet, som D. H. Exc. udi samme behager at glæde og ære mig med. Hvad Deres Excellence nu atter naadigst paalegger mig om Svenske Acta Academica at forskaffe, skal ieg, saa vidt mueligt, hørsomeligst efterkomme, har og allerede tilforhandlet mig adskillige Ting, som ieg haaber, ved Hiemkomsten ikke vilde blive D. Exc. ubehagelige, ligesom ieg ogsaa har giort Bekiendtskab med en god Commissionaire, som i de Sager siden kan blive D. Exc. og os alle til Nytte. Han heder Ekholm, er Notarhis her ved Bog-auctioner, og saa vidt ieg har handlet med ham, tykkes ikke være ubillig. Endskiønt det ikke skeer uden en Hoben Møde og Bekostning, saa har ieg dog siden sidst ikke heller været uheldig i at faae communication s. 212af en heel deel artige Sager, hvoriblant nogle Liflandske Documenter af XIII. og XIV. seculis, da de Danske Konger eiede Estland, hvilke vi ikke finde hos os selv. Her er Mængde af excellente Ting, som kunde blive pnblico til stor Tieneste, om de vilde ud dermed: det er med største Lempe, ieg maa søge at lokke det ene ud efter det andet, og troer, at her endnu kunde profiteres ret meget, hvem der havde tid at ligge her et Aars tid endnu. Imidlertid har ieg hid indtil taget med alt, hvad ieg har kunnet over- komme, men kan nu ikke længere opholde mig her i Stok- holm end til en 14. dage efter Paaske, da ieg paa en Maaneds tid begiver mig til Upsal, hvor og bliver noget for mig at giøre. Om ieg siden skal tage Veien igiennem Vestergøtland tilbage til Kiøbenhavn, eller fortsette Reisen over Lifland, Pomern og Meklenborg, er ieg endnu uvis om, da det til dels vil komme an paa de Omstændigheder der hiemme, som ieg efter min første bortreise er bleven sat udi. Dog ønskede ieg helst, om det kan skee, at fuld- føre sidst bemeldte Reise, medens Sommeren nu er forhaanden. En forneme Mand her af Landet har tilskrevet mig, at han iblandt sine Familie-Papirer har fundet en Original af Frid. 3tii Haandfæstning, som uden tvil er det Exemplar, den Skaanske Adel har haft i Forvaring. Piecen er saa meget curieusere, som man veed, hvor det gik til under Souverainiteten, at de rette Originaler ikke kom for dagen, og haaber ieg at skulle af denne faa en emplet til det Kongl. Archiv. Samme Mand har ellers tilskikket mig en Hoben gamle Danske Kongebreve af C. 3tii og Frid. 2di tider, som vel ikke ere af de mest vigtige, dog altid have noget godt udi sig. Deres Excellence forlader min Vidt- løftighed, og naadigst optager mine Ønsker om et bestan- digt Velbefindende, under hvilke ieg har den Ære uafladeligen at forblive

14*

Deres Høigrevelige Excellences
underdanige tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 29. Martii 1754.

14. Maj 1754.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaame Hr. Geheime Raad og Greve,
Naadige Herre!

At ieg bruger den underdanige Frihed, hoslagte Monsr. Abilclgaards allerunderdanigste Memorial at tilsende, vilde Deres Excellence ikke til nogen Unaade optage. Saa meget dristigere tør ieg recommendere hans Ansøgning til Deres Høigrevelige Excellences naadigste Befordring, som det, i henseende til de mig allernaadigst anbefalede og til Publici Nytte paaarbeidende Verker, er mig meget om at giøre, at han i Kiøbenhavn maatte blive befordret til nogen liden Tieneste, hvormed han sig med Hustru og Børn kunde forsørge, at ieg saaledes, til gamle Tings Aftegning, altid kunde have ham ved Haanden som den, der ved lang Øvelse har forhvervet sig derudi et Slags Færdighed frem for mange andre. Om det legger nogen Vegt til Sagen, kan ieg berømme hannem, ei alene af en meget skikkelig Opførsel og besønderlig Flittighed paa Reisen, men endog af hans Indsigt i adskillige artige Videnskaber, hvorved hans Fæderneland hos Fremmede ingen Vanheder haver haft. Ieg vil aleneste her anføre, at han har paafundet en composition af Leer til Porcelain, hvoraf han nogle smaa Stykker her i Stokholm har ladet brænde, som temmelig vel er reusseret, og har fundet den approbation, at man her ved Porcelains Fabriquen har budet ham et Par tusinde Plåter, i fald han vilde aabne dem denne Videnskab, hvilket han dog ikke har villet giøre.

Ieg havde nu allerede været fra Stokholm, om ikke Mr. Abildgaard var falden i en Feber, som nu endeligen saa vidt er forbi, at han efter nogle Dage maae begynde at gaae ud. Saasnart ban derpaa kan taale at reise, begiver ieg mig paa en kort Tid til Upsala, hvorefter ieg i Guds Navn har resolveret at tage touren over Finland, s. 214Lifland, Preusen, Pomeren og Meklenborg, saa ieg vel ikke faaer Kiøbenhavn at see før ud paa Høsten. Kan ieg have den Fordeel af den øvrige Reise, som her udi Sverige, vil ieg holde mig lykkelig. Her i Stokholm liar ieg profiteret meget mindre af Selskaber og divertissements end af stændigt Arbeid, hvorved ieg haaber at bringe mit Fæderneland en ret god Fangst til, for saa vidt Mueligheden og herværende Omstændigheder det tillade. En heel Hoben academiske og andre sinaa Skrifter har ieg alt faaet til D. Exc.s tieneste, og tænker i Upsala flere at skulle be- komme. Videnskabs Academiets Handlinger har ieg nogle gange været efter paa auction, men de har altid kostet lige saa meget som paa bogladen, hvor man altid kan faae dem for noget over 20. Rxdlr. For øvrigt befaler mig fremdeles i D. Exc.s høie protection og Bevaagenhed, forblivende med dybeste Ærbødighed

Deres Høigrevelige Excellences
underdanige tiener
I. Langebek.

Stokholm d. 14. Maji 1754.

25. Januar 1755.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad!

Ieg burde længe siden have tilmeldet Hr. Cancelli Raaden, at ieg, allerede et par dage for Julen, af min lange og besværlige Reise lykkeligen til Kiøbenhavn er hiemkomen. Ieg var borte 8. Maaneder over et Aar, og har giort en tour af noget nær 700. Mile omkring hele ØsterSøen. Af Sverige har ieg beset hele Østre Kanten med Øland og Gulland. I Stokholm opholdte mig til afvigte Midsommers tid, da ieg gik til Upsala, men profiterede der saa godt som intet, formedelst' at de fleste vare paa Landet. Ieg tog derfor strax Veien over Alands Havet til Abo, og, s. 215efter 14. dages Ophold der paa Stedet, i gien em Finland til Helsingfors, over Russisk Grændsen, Friderichshamn, Wilmcmstrand, Wiborg til Petersborg, hvor ieg vel ikke har fundet noget til min Samling, men kunde dog ikke forbigaae at see en saa navnkundig Stad. Drog derfra igiennem Ingermanland, Narwa, Estland, og blev 14. dage i Revel. Derefter igiennem endeel Stæder udi Lifland til Riga, hvor ieg var 17. dage. Siden igienem Curland og Preussen til Kønigsberg, derfra over Brunsberg, Elbingen og en Hoben andre Stæder til Dantzig. Besaae Oliva Kloster og en Hobeu Pomerske Stæder paa Veien til Stetin, hvor ieg laae en 8. Dages tid, og siden i det Svenske Pomern besaae Gripswald og Stralsund. Udi Meklenborg opholdte ieg mig aleneste til Rostok over 14. dage, hvorefter ieg passerede Wismar, Lybek, Hamborg, Holsten og den ordinaire Landevei giennem Fyen til Kiøbenhavn. Her har Hr. Cancelli Raaden i Korthed min hele Reise. Vil nu Hr. Cancelli Raaden spore, om denne saa vidtløftige og heel kostbare Vandring har bragt noget ind, som er Umagen værdt, da svarer ieg, at den ikke gandske har været uden Frugt, omendskiønt ieg tilstaaer, at, om ieg endnu havde haft et par Aars tid at spilde derpaa, kunde den have giort ulige større Nytte. Imidlertid er ieg fornøiet, at ieg, foruden en anseelig Mængde af Bøger og Manuscripter, hvoriblandt nogle rare og curieuse, har faaet en 3. à 4000. Stykker Diplomata og gamle Documenter i den Danske, Svenske og andre vore Naboers Historie, næsten alle af Originaler eller autentique Codices afskrevne. Af alle Slags Monumenter, Mynter, Vaabener, Sigiller &c. har ieg ladet en stor Deel aftegne, foruden at nævne endeel Mynter og andre smaa Curiositeter, som ieg in natura har bekommet. Reisen har ieg ikke giort alene, men, foruden min tiener, stedse haft med mig en Svensk Magister, navnlig Brocman, som har været mig en tro og flittig Medhielper s. 216i at skrive, fra Kiøbenhavn Monsr. Klarup ¹Christen Findt Klarup, s. Nyerups Lit. Lex., S. 310., et ungt Menneske af min Kiærestes Familie, og Monsr. Abildgaard, Mignaturarbeider, som har giort mine Tegninger. — — Hverken Kammerherre Tillas eller Assessor Stvabe selv kunde ieg formaae til at skaffe mig den forlangede relation om de Norske Bergværker. Hos Biskop Browallius i Abo, som er en stor Mineralogist og har i sine unge Aar reiset flittig i Norge, saae ieg et stort Opus med hans Norske Reise, som han lovede at ville give ud, men ieg tviler paa, der bliver noget af. Alle Kammerherre Tillases Papirer, som og havde en stor Samling om de Norske Verker, brændte i den sidste Stokholms Brand. Det er en stor Skam for os, at de Svenske bedre skal kiende vore Verker end vi selv, og at ieg af vore egne skal være saa curieux at sette mindste Efterretning paa Papir derom til Publici Fornøielse. Endnu er intet kommet fra den gode Etats Raad Stukkenbrok, som er den, der kunde for andre meddele noget. I sær ønskede ieg gierne noget fra ham for de Svenskes skyld, iblandt hvilke han har et meget stort Navn. For øvrigt har ieg den Ære med en besønderlig Hengivenhed at fremleve

Min Høistærede Hr. Cancelli Raads
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 25. Ian. 1755.

24. Februar 1755.
TIL KONG FREDERIK V ²Tidligere trykt i Danske Saml. IV, 54 ff..

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve Herre og Konge!

Deres Kongelige Maiestet er allernaadigst vidende, at afgangne Conferentz Raad Rostgaard, ved mange Aars Arbeid og brave Mænds Tilhielp, har lagt Grundvolden til s. 217en nogenledes fuldkommen Dansk Ordbog, der skulde giøre samme Tienest i vort Sprog, som deslige Bøger i andre Folks Tungemaal. Men, som han blev sat i mange Æmbeds- Forretninger, og Alderdommen siden tilfaldt, som forbod hannem sit paabegyndte Verk at fuldføre, anbefalede han mig, under Salig Etats Raad Grams Opsyn, det samme at bringe i Orden, Skrivningen at rette, det unyttige at udelade, det manglende, saa vel af Danske Ord og Talemaader som af fremmede Sprog, at tilsette, og, med et Ord, saa vidt mueligt at fuldstændigt giøre.

Dette skete paa Deres Maiestets Høisalige Herr Faders af glorverdigste Ihukommelse allernaadigst givne Bifald, ligesom det vel ogsaa har været Deres Kongl. Maiestet allerunderdanigst berettet. Ieg arbeidede derpaa med al flid, saa længe Rostgaard og Gram levede, saa meget andre mellemkommende Forretninger det vilde tilstæde, og kom derved saa vidt, at omtrent den halve Deel blev færdig, som udgiør ved 20. vidt skrevne Volumina, og fattes intet andet end den sidste revision.

Siden, da Deres Maiestet allernaadigst satte mig over det Kongelige Geheimearchiv, og derefter allernaadigst befalede mig det store Corpus Diplomaticum Daniæ et Norvegiæ at fuldkomme, som SI. Gram efter allerhøistsbemeldte den Høistsalige Konges Ordre havde begyndt, har ieg derpaa, foruden hvad ieg i det Kongl. Danske Selskab paa det Danske Magazin og andre smaa Skrifter har arbeidet, anvendt al min Tid og Flid, saa vel her hieme, som nu i de halvandet Aar, ieg paa Deres Maiestets høistpriselige Naade har giennemreiset endeel af Naboernes Lande, og giort gode Samlinger, hvorpaa ieg med første giver mig den allerunderdanigste Frihed for Deres Maiestet at nedlægge en Designation. Imidlertid har det Danske Lexicon aldeles hvilet.

Ved min Hiemkomst fornemmes, at Iustitz R. Hoppe ¹Peder Hoppe, Kancellijunker, senere Assessor i Højesteret og Konferensraad, adlet 1777, døde 1778 (s. Nyerups Lit. Lex. S. 269). Jvfr. Nr. 111. s. 218haver allerunderdanigst indleveret en Prøve af en Dansk Ordbog, som han begierer at maatte udkomme paa det Kongl. Videnskabers Societets autoritet til almindelig Brug og til en bestandig Regel at skrive efter. Dette hans Arbeide kan saa meget mindre være i Veien for mit under Hænder havende, som det ikkun kan regnes for et lidet Haand-Dictionnaire eller en stor Glosebog, og kunde være heel artigt og nyttigt, naar det havde alle de reqvisita, som et saadant Verk fordrer. Men ved Giennemlæsning befindes, at derudi mangler endeel Hoved-Ord og Ords adskillige Bemerkelser, nogle Ord ere overflødige og ufornødne, som enten ere fremmede eller slet Dansk, Latinen og Fransken her og der ikke saa ganske tilforladelig, og Orthographien ikke over alt saa rigtig eller paa Etymologie, Brug og Sprog-Regler grundet, som den burde være, ei heller allevegne bestaaer med sig selv. Siden han dog haver anvendet en Hoben Tid og Arbeid derpaa, kunde han vel ikke fraraades at forfærdige det, og, om han behagede, som et privat Verk at udgive det ¹Med J. L. Holsteins Haand er i Randen tilføjet: H. K. Mt. er fornøyed med hans fliid udi denne Sag. og kand continuere med arbeidet, saasom den ogsaa kand have sin nøtte, omendskiønt det store Dictionarium kommer for liuset..

Men at dette eller andet sligt Arbeid om det Danske Sprog, som er alt for megen critique underkastet, skulde publica autoritate udkomme, og som en Rettesnor i Collegier og Skoler indføres, holder det Kongl. Videnskabers Societet heel betænkeligt, i sær da det større Verk, som saa længe og med saa megen Møde er arbeidet paa, saa vidt er bragt, at det første deraf, medens der arbeides paa det sidste, kunde gives i Trykken, saasnart det endnu engang var giennemseet, og af det store Sl. Geheime Raad Moths Verk, saa vidt behøvedes, forbedret.

Eftersom nu det Danske Lexicon er et ikke mindre fornødent, end Corpus Diplomaticum et nyttigt og for denne samt Eftertiden umisteligt Verk, ligesom begge ville blive Deres Kongelige Maiestet til udødelig Ros, saa indstilles s. 219allerunderdanigst, om Deres Kongl. Maiestet, som saa gierne seer det Danske Lexici Forfærdelse, allernaadigst vil befale, at ieg paa nogen Tid skal lade det Diplomatiske Verk henligge, og atter tage Lexicon under Hænder, for, saa snart mueligt, at bringe det samme til Fuldkommenhed ¹Med J. L. Holsteins Haand er i Randen tilføjet: Aproberis, dog om mueligt, at til Aarets Udgang med trykken kunde begyndis.. Deres Maiestets Kongelige Velgierninger have altid opmuntret mig i mit Arbeid, og ville fremdeles hos mig have samme Virkning. Ieg har desuden fordømt min Tid og mine ringe Kræfter til at arbeide i Fædernelandets Sprog og Historie, saa det aleneste beror paa Deres Kongelige Maiestets allernaadigste Villie og Velbebag, med hvilken af Delene ieg nu først skal fortfare.

Det vil derefter, naar Verket nærmere til Trykning er færdigt, komme an paa god og nøie Overlegning, hvad Slags Tryk, større eller mindre, hvad Slags Skrifter, Latinske eller Danske, og hvad Slags Papir dertil skal bruges, samt hvor mange Exemplarer deraf skulle trykkes ²Tilføjet i Randen med J. L. Holsteins Haand: Herom ventis det Lærde societets allerund. forslag for i veyen, og saa snart mueligt er. Cons, paa Chr.b. den 28. Febr. 1755.. Har for Resten det allerunderdanigste Haab, at Deres Kongelige Maiestet, hvis Ære og Fornøielse er vort Arbeids Belønning, og hvis Hensigt er Publici Nytte, allernaadigst giør Forskud til Verkets Fremgang; Ieg seer ellers ikke, hvorfra de anseelige Bekostninger skulle tages, som et saa vidtløftigt Arbeid, der trykt vil udgiøre nogle Tomer in folio, udkræver. Ieg lever i allerdybeste Underdanighed

Stormægtigste Monark,
Allernaadigste Arve Herre og Konge,
Deres Kongelige Maiestets
allerunderdanigste tro Tiener
I. Langebeh.

Kiøbenhavn d. 24. Februarii 1755.

Under 7. Marts udgik kgl. Reskript til Videnskabernes Selskab i Henhold til den i Randen tilføjede Resolution. Jvfr. Molbech, Vidsk. Selsk. Hist., S. 91.

4. Marts 1755.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

[Langebek var af Kancelliet anmodet om at eftersøge nogle hamborgske Akter fra det 17. Aarhundrede. Da han ikke havde kunnet finde dem i Geheimearkivet, formodede han, at de i sin Tid vare laante af Kancelliet, men ikke tilbageleverede. Noget lignende var vistnok ogsaa Tilfældet med andre historiske Aktstykker, som nu savnedes i Geheimearkivet; han foreslaar derfor, at man ved Lejlighed skulde gjennemgaa Kancelliets Arkiv for at udsondre de Stykker, der rettelig hørte hjemme i Geheimearkivet.]

10. Maj 1755.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad!

Det er nu saa længe, siden ieg havde den Fornøielse at læse Hr. Cancelli Raadens kiære Brev af 10. Februarii, at ieg nær har forglemt at svare derpaa. Mit Bryllop, som for en tre Ugers Tid er holdet ¹Den 16. April 1755. Jvfr. Suhms Saml. Skr. XV, 203., samt foregaaende Flytning af mine Bøger og Sager, og andre paaliggende Forretninger har forvoldet denne Glemsomhed eller rettere Efterladenhed, hvilket saa meget lettere af Hr. Cancelli Raaden tilgives, som den har nogen grundet Undskyldning at bære frem for sig. Ieg leverede strax de forhen omskrevne Bøger til Monsieur Riis, som ogsaa betalede mig Pengene derfor. Endnu har ieg vel noget til overs, som kunde være Hr. Cancelli Raaden tækkeligt, hvorom ieg en anden gang skal skrive; thi ved min Flytning er dette og mere kommet lidt i Forvirring for mig. Den første Tome af Dalins Historie, s. 221saavelsom den første Tome af Celsii Hist. Gustavi I. vare ikke mere paa Bogladen at faae, da ieg var udi Stokholm, men alle de academiske Taler ere endnu at bekomme, og kan ieg gierne ved Leilighed forskrive dem. Fra Notarien Ekholm har ieg for kort siden haft brev, hvorudi hosfølgende var indsluttet, og tillige en Fortegnelse paa adskillige Bøger i Svenske Historien, som ieg ved Skibsleilighed vil lade hidkomme, hvoriblandt tør vel blive andere, som Hr. Cancelli Raaden maatte have Lyst til. Det giør mig ondt for den gode Etats Raad Stukkenbrok ¹Se ovf. S. 144. Molbech, Vidsk. Selsk. Hist., S. 522., om hans Videnskaber skal døe med ham, og at Publicum intet Haab skal have at see noget fra hans habile Pen. Andre, som kan kun giøre lidet ved Tingen, sidder Pennen løs nok i Haanden paa, saa det er ikke at undre, om vore Naboer tænke allehaande om os. Herr Cancelli Raaden har vel læst den Invitation, som nu seneste Kongens Geburtsdag blev udgiven af Oberhofmarscalken ²Under 31. Marts 1755 udgik en kongelig Indbydelse, hvorved samtlige Undersaatter opmuntredes til at indsende almennyttige, økonomiske Afhandlinger til Overhofmarskal, Grev A. G. Moltke, der uden Bekostning for Forfatterne vilde lade dem offentliggjøre (s. Nyerup. Hist. statist. Skildring I, 476).. Hvad Virkning samme vil have enten fra Norge eller her fra Landet, faaer vi vel snart at vide. Vores ny Pro-Cantzler har nu i disse Dage først faaet sin Instruction, hvilken skal indeholde endeel besønderlige Puncter; den gaaer nu om iblandt Professorerne, og haaber ieg, at der ved den Leilighed kommer Copier deraf ud iblandt Folk ³Dr. Erik Pontoppidan var 2. Maj 1755 bleven udnævnt til Prokansler ved Universitetet. Instruxen for ham findes trykt i Suhms Nye Saml. IV, 2, 20 ff. Jvfr. L. Koch i Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 721 ff.. Den Samling af Fundationer, som Sl. Hoffman havde begyndt, ventes nu snart fra hans Broder Cancelli Raad Hoffmans Haand, hvoraf det første Stykke indeholder Universitetets Stiftelser ⁴Thyco de Hofman døde, som tidligere er omtalt, 14. Febr. 1754. De af ham paabegyndte „Samlinger af Publique og Private Stiftelser. Fundationer og Gavebreve“ bleve efter Broderen Hans de Hofmans Foranstaltning „befordrede til Trykken af Niels Lihme, Gasserer ved Brand-Cassen“. Tom. I. udkom 1755.. Med det første s. 222kommer og for Lyset en Samling af Holbergs smaa piecer, som enten ikke tilforn ere trykte, eller og næsten lige saa rare som Manuscripter ¹Wille Høybergs Kiøbenhavnske Samling af rare trykte og utrykte Piecer. I. Holbergiana. Kbh. 1755.. General Major Thurah har for ndret sit Forsæt med sin forlængst lovede Atlas Daniæ, og vil ikke give den ud i store Tomer, men i smaa partier efter provincerne ²Fra General-Bygmester Laurids de Thurah findes 5 Breve til Langebek. Om det af ham paatænkte store topografiske Værk se Mercure Danois 1754. Juin, p. 92 ff. Senere udkom hans historiske Beskrivelser af Bornholm, Amager og Samsø, hver for sig, i smukke Kvartudgaver 1756 — 58. Thurah døde 1759.. Flere nova literaria erindrer ieg denne gang ikke at melde. Vil aleneste have den Ære at formelde Iustitz Raad Klevenfelds Compliment, og for det øvrige forsikrer om den oprigtige Tilgivenhed, med hvilken ieg skal giøre mig en Fornøielse af at forblive

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancellie Raads
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 10. Maji 1755.

21. August 1755.
[TIL KONGEN.] ³tidligere udgivet af G. L. Wad i personalhist tidsskrift 2. R. I 149.

Det kan ikke negtes, at jo Monsieur Abildgard ⁴Søren Abildgaard havde under 10. Juni 1755 ansøgt Kongen om at blive „Archiv Tegne Mester“, idet han henviste til sin næsten toaarige Rejse med Langebek, hvorved han var kommen ud af sit „forrige Leve-Brød“. I den Anledning var det, at Langebek efter given Anledning afgav ovenstaaende Erklæring. ved den idelige Øvelse, han i nogle Aar og fornemlig paa den s. 223med mig efter naadigst Befaling aflagte Reise haver haft, har giort sig færdig i at tegne Diplomata, Sigilla, Monumenta, og deslige, som oplyser og pryder Fædernelandets Historie, Saa at han, i fald det allernaadigst maatte behage Hans Kongl. Maiestet en Archiv-Tegnemester at beskikke, kunde dertil være vel skikket.

I sig selv var det ogsaa ikke mindre nyttigt end fornødent, at man fik efterhaanden afridset den Mængde af gamle Sigiller og andre Alderdoms Stykker, som endnu baade her og i provincerne findes, før de aldeles enten i Støv bortfalde, eller paa anden Maade forkomme. En saadan Tegnemester holdes ved det Kongelige Antiquitets Archiv udi Stokholm, som for sligt Arbeid, ikke uden Nytte, bliver lønet af publico.

Det er saa, at omendskiønt Monsieur Abildgaard tilbyder sin Tienest uden Løn for nærværende Tid, kan man dog ikke forlange meget Arbeid af ham for intet, siden han haver Hustru og Børn, som han med sine Hænder maae fortiene Føden og Underholdning til ¹Om S. Abildgaards Familieforhold findes Oplysninger i Dr. Henry Petersens indgaaende Levnedsskildring af ham i Dsk. biogr. Lex. I, 57 ff.: Men saa blev der, Tid efter anden, dog noget udrettet, og man havde altid en vis Tegnemester, som kunde, naar behøvedes, forfærdige, hvad hannem blev forelagt, og hvad ikke enhver anden var i Stand til.

Og som Monsieur Abildgaard byder til, at ville i Fremtiden, naar han til noget Levebrød her i Staden blev forhiulpen, stedse gaae til haande med at tegne, hvad som enten ved det Diplomatiske Verk eller i Archivet maatte forefalde, understaaer ieg mig saa meget mere denne hans Ansøgning allerunderdanigst at recommendere.

I. Langebek.

Kiøbenhavn den 21. Augusti 1755.

Under 12. Sept. 1755 fik Abildgaard kgl. Bestalling som „Tegne mester ved Vores Geheime Archiv“.

23. August 1755.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad!

Stundom har ieg i Sommer været paa Landet, og stundom af andre Ting forhindret, at ieg ikke har besvaret Hr. Etats Raadens meget kiærkomne af 21. Iunii. Samme er det længe nok siden ieg fik, men nu først, tillige med en stor Undskylding for den lange Udeblivelse, fremlegger min skyldigste Taksigelse derfor. Hr. Etats Raadens angeneme Lykønskning er ieg særdeles forbunden for, og har antaget den for et Merke af Hans Venskab og Godhed for mig, som vel nu allerede er gammel, dog ikke saa gammel, at man nu skulde frygte for, den saa hastig skulde bortdøe. Alt hvad Hr. Etats Raaden fortæller mig om sin og Schønings lærde Ørkesløshed, kan ikke andet end meget fornøje mig. Og ønsker ieg Dennem begge Lyst og Tid, fremdeles at fare fort i en saa berømelig Flittighed, og at Deres Arbeid i Fremtiden maatte blive publicum til Fordeel. Etats Raaden skriver om Messenii Scondia illustrata; At faae det deraf, som fattes, er ikke let at vente; Men om Han har Lyst til hele Bogen, da har ieg nyligen faaet den fra Stokholm, tillige med flere Bøger, som ieg paa sidste Side af dette brev vil anføre, i fald noget deraf for hos satte Priis kunde være til Tieneste. — — Hvad mit Arbeid angaaer, da kan ieg vel ikke rose min Flittighed, saalænge denne Sommer varer. Imidlertid (saavidt en nygift Mand kan afsted komme, der maae søge at divertere en Kone, som har kun slet Helbred) arbeider ieg efter Ordre nu og da paa det Danske Lexicon, men glemmer ikke heller undertiden at tænke paa mit kiære Opus Diplomaticum. For nærværende Tid er Mag. Brocman fra Sverige, min Medarbeider paa Reisen, kommen til mig og bliver nogle Uger hos mig. Vi har en Hoben Sager at conferere sammen, og det bedste er, at han har tilbragt mig over 300. s. 225Afskrifter af ældere og nyere Danske Documenter, foruden endeel Tegninger af Lunds Domkirkes Monumenter, som ieg ikke fik selv tid at tage med. Cancellie Raad von Asperen fra Altona er paa denne tid ogsaa her i Kiøbenhavn med sin Poetiske Frue ¹J. W. v. Aspern, Medlem af Danske Selskab, var 9. Febr. 1754 bleven udnævnt til Stadskæmner i Altona og 31. Marts 1755 til virkelig Kancelliraad. (Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 28, Stamtavle). I et Brev af 2. Aug. 1755 skriver B. Dass til Suhm: „Cancellieraad von Aspern er kommet her i Besøg (til Kbh.) med sin Fru Hoppen, som seer forbandet fornem ud“ (Suhms &=aml. Skr. XV, 220).. I tilkommende Maaned reiser Etats Raad Hielmstierne til Stokholm med den unge Greve Holstein. Luxdorph philosopher er paa Landet og Klevenfeld i Kiøbenhavn. Ellers er alting her nu meget stille. Min Hilsen til Schøning og Tak for hans sidste brev. Min Kone formelder sin compliment, og vi begge vor respect til Frue Etats Raadinden, hvornæst ieg med den fuldkomneste Tilgivenhed har den Ære at fremleve

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raads
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 23. Aug. 1755.

Vedføjet er en lang Bogliste med Priser. Den første Bog blandt Folianterne er „Messenii Scondia, 2 Tomi, Skrivpapir, 5 Rdlr.“

11. Oktober 1755.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

— — Dalins Historie og de forhen omskrevne endnu manglende Bøger har ieg længe siden tilskrevet Hr. Ekholm om. Kanskee noget deraf kunde komme ned med Etats Raad Hielmstierne, som i følge med den unge Greve Holstein

J. Langebeks Breve. s. 226paa en to à 3. Maaneders tid nu er opreiset til Rigsdagen for at see Stokholm ¹Jfr. Suhms Saml. Skr. XV, 221..

15

Hvad Hr. Cancelli Raadens proposition angaaer, om de Documenter ieg har samlet til de Norske Bergverkers Historie ²Deichman havde skrevet: „Siden ieg fornemmer, at nu atter et nyt og fortrædeligt Arbeide er Dennem paalagt, nemligt et Dansk Lexicon at forfærdige, som upaatvivlelig vil medtage megen tiid. og siden det forehavende Corpus Diplomaticum, saa skulde ieg frygte, at Forsættet med at afhandle noged om de Norske Bergverkers Oprindelse skall forhindres; i den tanke fremkomer ieg nu atter med Begiæring. om icke enten til Laans eller ved Afskrift mig maatte communiceres, hvad høystærede Hr. Justiceraad deraf har samlet, hvad enten det er før eller i Christiani 3tii tider, eller og derefter, lige indtil Kongsberg Sølv-Verk blev funden. — Skulde ieg være saa lyckelig at blive tient herudi, og ieg ved Hielp deraf kunde udrette noged til Publici Fornøyelse, saa maatte ieg i det minste derfore offentlig tacke Dem, som dertil hafde anskaffet de fornemste Hielpemidler. Men ieg dristede mig dog icke at fremkome med noged, med mindre ieg forud maatte være forvissed om Deres Revision og Betænkning.“ (Dat. Porsgrund 21. Sept. 1755.), da, uanseet ieg har mere Arbeid end nok i de andre forehavende Verker, er det dog endnu saa langt fra, ieg har slaaet af Hovedet at bringe nogen liden Afhandling paa Papir om Bergverkernes Oprindelse, at ieg hellere stedse samler dertil alt hvad mig forekommer, for engang i denne Vinter at kunne regalere Videnskabernes societet dermed, Ieg tilstaaer gierne, at det, ieg endnu har, er kun lidet og ganske usamenhængende: Men det er dog bedre at have noget end intet at begynde med. Det skulde vel ikke saa meget hindre mig i at communicere disse Sager til Hr. Cancelli Raaden, at ieg har fundet det meste deraf i det Kongelige Archiv, som meget mere, at ieg allerede til adskillige i Societetet har ladet mig merke med dette Forsæt, hvorudi de har styrket mig og ønsket dets Fuldbyrdelse. Ieg maae tilstaae, at Hr. Cancelli Raaden eller nogen anden lærd Mand i Norge, som har Indsigt i Bergvidenskab, var meget bedre skikket end ieg til nogen s. 227saadan Materie at forhandle. Hvilket og skulde anlede mig til at tage nærmere i Betænkning, om ieg skal forandre mit Forsæt eller ej. Imidlertid maae Hr. Cancelli Raaden, som en Ven, ikke fortryde paa, at ieg end paa nogen Tid ikke kan sige enten Ja eller Nej. Men han kan forlade sig til, at det altid bliver mig en Fornøielse at tiene hannem, hvorudi ieg kan, og at ieg med en uforanderlig Høiagtning skal have den Ære at forblive

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad
Hans ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 11. Octob. 1755.

8. November 1755.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad.

Det er længe nok, siden ieg havde den Fornøielse at at læse Herrens sidste Brev af 20. Septembris; Men at ikke Aaret skal reent løbe til Ende, før Han igien har mit Svar, haver ieg i dag brekket mit Arbeid over tvert for samme med Posten at udfærdige. Ieg seer, at Hr. Etats Raaden og Rector Schøning continuere i Deres sædvanlige Flitighed, ligesom ieg ogsaa paa min Side er bestandig i Arbeid, og faaer altid noget nyt til, saa det synes, som hverken det ene eller det andet fra min Haand skal blive færdigt. Ieg troer og, at Lieutenant Scherevien vil flye I andre gode Herrer noget at giøre. Det er berømmeligt baade at kunne og at ville udrette noget til almindelig Nytte ¹Carl Leopold Scherewien endte som Konferensraad og Landsdommer i Fyn († 1779). Nyerup. Lit. Lex. S. 529 f. Om hans literære Planer findes nogle Efterretninger i Suhms Saml. Skr. XV, 35 og 225 ff. Jvfr. ogsaa nedf. S. 233.. Mag. s. 228Brocman har nu først for otte Dage siden forladt mig og begivet sig igien til sin Lundiske Koje; hans Flid er ubeskrivelig, og ieg kan ikke andet end misunde hans Fæderneland et saa rart subjectum. Mig har han baade her og hiemme været overmaade nyttig, men for sig selv arbeider han fornemlig paa en Historie af de Nordiske i sær Svenske Love, hvorudi han allerede har bragt det vidt, foruden anden Slags historiske Verker. Hvad Bøgerne angaaer, som Etats Raaden og Rector Schøning af min Fortegning have udmerket, da kan ieg nu ikke tiene med dem alle, siden von Asperen, som, imedens ieg noget længe ventede paa Etats Raadens Svar, var her i byen, overhængde mig meget for endeel af mine Svenske dupleter, hvoriblandt han udtog nogle Stykker af de udmerkede, hvilke ieg dog endeligen ved Leilighed kan skaffe igien med flere, om forlanges. — — Etats Raad Hielmstierne har nu alt været i Upsal. og er formodentlig i Stokholm igien, men ikke troer ieg. det varer meget længe, før vi seer dem igien, kanskee først in Decembri.

Hvad nova literaria her falder, tviler ieg ikke paa, at Pater Dass jo meddeler, hvoriblandt merkværdigt om den impotente Professor og den uhørlige Doctor ¹At der ved den første menes J. E. Gunnerus, og ved den anden den gamle Dr. med. J. G. Bøtticher, fremgaar af B. Dass’s Brev af 15. Novb. 1755 til Suhm (Saml. Skr. XV, 228 ff.).. Procancellarius er nu flyttet i sin skiøne residenz paa Studiigaarden ²Herom skrev Klevenfeldt til Suhm: „Procancelleren skal logere paa Studiigaarden og jager Nissen ud. An Deus hodie facit miracula? naar en Matador, som den gode Nissen, maa krybe i et Musehul.“ (Suhms Saml. Skr. XV, 394.) Den nævnte Nissen var Justitsraad og Økonom ved Kommunitetet (s. smst. S. 199). og holder flittig sine Collegia homiletica ³Jvfr. Suhms Saml. Skr. XV, 228 f.; han var i Sommer temmelig ilde udsat ved den Bergenske Professors her værende ⁴Pontoppidan havde som Biskop i Bergen rejst stærke Klager mod Præsten ved Nykirken sammesteds, Matthias Albert Haberdorph; men ikke desto mindre havde denne under et Besøg i Kbhvn. i Septb. 1755 faaet Titel af Professor theol. extraord., og der var ikke taget noget Hensyn til Pontoppidans Klager over ham (Kirkelig Kalender for Norge 1876, S. 220. Dsk. biogr. Lex. VI, 440. Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster, S. 111 f.).. Det lærde Societet har nu igien s. 229begyndt med sine sædvanlige sessioner om Mandags Aftener; Men vort Danske Selskab hviler endnu lidet, vogner dog vel op igien. Gud give, vi havde Etats Raaden her nede hos os. Hvad Fornøyelse bliver der tilbage i Trondhiem, naar den ene efter den anden flytter derfra ¹Nærmest tænkes der vel paa, at Mag. B. Dass sidst paa Aaret 1753 havde forladt Trondhjem og var flyttet til Kiøbenhavn. Først 1765 forlod Suhm dog Trondhjem.. Her i Kiøbenhavn er jo Hoved-sædet for al Slags Sinds og Legems Forlystelse. Klevenfeld philosopherer, efter Sædvane, i sin Enlighed ²Ved denne Tid skrev Klevenfeld selv til Suhm: „Jeg sidder nu udi min Enlighed, som Job, da Stormveir etc. havde bortreven hans bedste Venner; nogle er dragen til Rendsborg, andre til Fyen, andre til Jylland, og ieg er allene overbleven at give Dig det tilkiende“. (Suhms Saml. Skr. XV, 393).. Luxdorf har Hielmstiernes partes baade i Cancelliet og Societetet. General Major Thurah vil nu lade trykke en Beskrivning om Bornholm. Anchersen giver nu en continuation til sin Horatium. Ieg ønskede heller, han vilde giøre sine Origines Daniæ færdige. Wadskiær er i disse tider udi Stege paa Møen at holde Bryllup med Provst Fridenreichs Dotter ³B. Dass’s komiske Bemærkninger om denne Bryllupsfærd kunne læses i Suhms Saml. Skr. XV, 228.. Den lille Hoppe har qvitteret Cancelliet og rider stedse paa sit Lexicon ⁴Se foran, S. 217.. Med vore andre Skribenter gaaer det nu ikke mere saa hurtigt, siden Rothe ⁵Caspar Peter Rothe (s. Nyerups Lit. Lex. S. 507). en tid lang har opholdet sig i Jylland, og Schønau er bleven Prest udi Aarhus ⁶Frederik Christian Schønau, om hvem B. Dass siger, at „han er endnu slettere Prædikant end Skribent, eller maaskee lige god i begge Dele“ (Suhms Saml. Skr. XV, 225)., leg beder hilse Schøning, og at han vil undskylde min Efterladenhed i at skrive, hvilken og Herr Etats Raaden paa sin Side er saa god at forlade. s. 230Næst min respect til Frue Etats Raadinden lever ieg under den gamle Oprigtighed

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 8. Novemb. 1755.

Fra Gripswald har ieg brev, at den berømte Sl. Prof. Schwartzes Werk vom Ursprung der Pomerschen und Rugischen Städte, hvorpaa mange har subscriberet, er nu færdigt. Der skal være en Hoben udi til den gamle Danske Historie.

20. December 1755.
TIL CARL DEICHMAN.

Velædle og Velbyrdige,
Høitærede Hr. Cancelli Raad.

Med forige Post havde ieg den Fornøielse at bekomme Hr. Cancelli Raadens seneste Brev af 3. huius, og fandt det samme af den curiositet, at ieg i Mandags tog det med i Videnskabernes Societet, og forelæste det Hans Excellence og de andre Herrer, som alle anhørde Indholden med besønderlig Paaagtning, og holdte de meddelte Tildragelser værde at blive videre bekiendte ¹Deichman havde meddelt Efterretninger om mærkværdige Bevægelser i Vandet, der 1. Nov. 1755 vare iagttagne paa flere Steder i Norge, uden at Luften samtidig havde været i Uro.. Hvorefter ieg har giort en Extract af Brevet, og sendt i Bogtrykkeriet til at settes i den lærde avis, dog uden at anføre Hr. Cancelli Raadens raisonnement. Iustitz Raad Carstens begierede og Copie af mig, som ieg gav ham til Iustitz Raad Cronhielm at indføre i de Holsteiniske Anzeigen ²F. D. C. von Cronhelm, Regeringsraad i Glückstadt († 1757), havde 1750 begyndt Udgivelsen af „Schleswig-Holsteinische Anzeigen“, der siden fortsattes gjennem en lang Aarrække.. Ligeledes har ieg i et s. 231Brev til Secreterer Wargentin ¹Peter Vilhelm Wargentin (f. 1717 † 1783), Adjunkt i det filosofisk Fakultet i Upsala og Sekretær i det kgl. Vetenskaps-Akademi. Hans Hovedfag var Astronomi. indberettet disse Hændelser til Videnskabs Academiet i Stokholm. Ieg behøver nu ikke at melde noget til Hr. Cancelli Raaden om Aarsagen til disse rare phænomena, i sær hvad de ferske Søer angaaer, siden alle Gazetter desværre har berettet os det forfærdelige Jordskælv, som den 1. Nov. i saa mange Lande, fornemlig i det ulyksalige Portugal, har efterladt de jammerligste Virkninger. Vi fattes endnu alt for mange og sikre Efterretninger, at kunne giøre os noget ret Begreb, hvorledes det er tilgaaet og nu staaer til enten paa det ene eller andet Sted. Men at store Ulykker ere skete, og at Naturforskere har faaet nok for et Aar eller to at tænke paa, det er vist. Det, som meget undrer mig, er, om ingen Bevægelse skal være merket i Belt og Øresund. En god Ven fra Sverige reiste samme Dag d. 1. Nov. fra mig til Søes over til Landskrone, og formedelst det gandske stille Veir laae hele Dagen paa det Farvand, men har ikke skrevet om andet end det stille blik, som holdt dem saa længe, inden de kunde naae Skaane. leg erindrer ellers en Tanke, som Biskop Pontoppidan, da han engang strax efter de første Tidender fra Holsten og Holland besøgte mig, yttrede sig med, nemlig at man med det første vilde faae at høre, at nogensteds noget Stykke Land maatte være gaaet til Grunde ²E. Pontoppidan udgav nogen Tid efter anonymt „Uforgribelige Betænkninger over den naturlige Aarsag til de mange og store Jordskiælv“ osv. Kbh. 1756.. Det var ikke godt, alle prophetier skulde blive saa sande. Ellers roulerer her Spaadomme nok, som ikke ere værdt at agte paa. Imidlertid ere der dog de af dem, som iblandt Almuen, i sær udi Marsklandene, drage onde Følger nok efter sig. Skulde Hr. Cancelli Raaden fra andre Steder i Norge have faaet flere slige Beretninger, eller og fremdeles faaer høre nogen anden merkværdig Tildragelse, beder ieg, Han er saa god at optegne dem enten til mig eller nogen s. 232anden, som ville giøre dem bekiendte for publico. Og det var at ønske, at mange heri vilde følge Cancelli Raadens exempel; thi det er just af Observationers Mængde allevegne fra, Physici skal reglere deres Betragtninger. Fra Island frygter man ad Aare at høre slette Tidender, siden allerede, før vore sidste Skibe gik derfra, Jordskælv her og der grasserede, og da et af Skibene var kommet en hundrede Mile bort, blev det en Aftenstid med en sterk nedfaldende sort Aske bedækket, som tilforn er skeet, naar Jord-ilden har brudt løs ¹I Kbhvnske Vidensk. Selsk. Skr. VII, 185 ff. findes Efterretninger om de vulkanske Udbrud paa Island i Efteraaret 1755, etter Meddelelser fra islandske Studenter..

Af Nyt veed ieg intet at melde, uden det som vel alt. er bekiendt, at Iustitz Raad Thomsen ²Regimentskvartermester ved Garden til Hest (den samme, der nævnes ovf. S. 161). er til denne Termin bortreist, og skal, som siges, have efterladt sine Sager i stor Uorden, og til største Tab for mange godt Folk. Greve Holstein og Etats Raad Hielmstierne ere i forgaars Aften fra Sverige hiemkommne; hvad Nyt de medbringe, kan ieg endnu ikke sige meget af. Saa meget hørte ieg i Korthed, at Etats R. Hielmstierne takkede Gud, han var sluppen lykkelig derfra, og at der passerer en Hoben curieuse Sager paa denne Rigsdag. Med Posten udenlands fra faae vi alt slettere og slettere Tidender, at Jordskælvet endog skal have strakt sig til Africa, og at et senere Jordskælv d. 8. Nov. skal have yttret sig, borttaget hvad første gang blev tilbage af Lissabon, og paa andre Steder giort utrolig Skade. Ieg har den Ære med sædvanlig Tilgivenhed at være

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 20. Dec. 1755.

7. Februar 1756.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

Vi gaae nu i den anden Maaned paa det Ny Aar, altsaa er det den høieste Tid at atlegge min Lykønskning og Taksigelse for seneste angeneme Brev af 20. Decemb. forige Aars, med mindre ieg vilde lade hele Aaret løbe til Ende, at ieg paa en Tid kunde gratulere til tvende nye Aar. Noget lad er ieg vel bleven til at skrive breve, dog ikke saa meget, at ieg skulde passere for at have bidt Hovedet af Skam. Etats Raaden kan ikke troe, hvor meget det i ruin Ladhed glæder mig, at de gode Herrer i Trundhiem holde ved i Deres utrettede Flittighed, Min Herre selv ved at læse og excerpere et Opus efter det andet, og Schøning ved at giøre et artigt Skrift færdigt efter det andet. Hos os gaaer alting meget seent afsted, og vi som Krabben avancere snart lige saa meget tilbage som frem ad. Mit Lexicon og mit Corpus Diplomaticum er altid det samme, og synes ikke at komme videre. Bliver der noget af Scherevins Biographie, er det mig kiært, at Herrerne deroppe tage saa god Part derudi; thi saa er ieg vis paa, vi faa noget godt i det mindste fra Deres Hænder ¹Det var en Samling fædrelandske Biografier, som Scherewien, skjønt Udlænding af Fødsel, havde tænkt paa at udgive. Værket kom dog ikke i Stand, saa Suhm og Schøning paa egen Haand maatte udgive de Levnedsbeskrivelser, som de havde udarbejdet for det paatænkte Værk (se nedf. S. 251 ff.). Det er for øvrigt bekjendt, at Scherewien ogsaa senere, efter at Planen var opgiven, ivrig samlede paa Ligprogrammer og lignende biografiske Hjælpemidler. (Werlauff, Det st. kgl. Bibl. 2. Udg. S. 214.). Naar Etats Raadens og Schønings Stykker komme herned, skal ieg samle mine excerpta og gierne deraf meddele, om noget maatte tiene enten til at supplere eller rette. Men ieg troer sikkert, at det er meget faa Bøger, ieg har excerperet, som s. 234jo Herr Etats Raaden selv og har gaaet igiennem. Alt hvad ieg finder om Trundhiem, laaner ieg til Rector Dass, som vel efterhaanden igien lader Schøning faae, hvad deraf kan tiene i hans Kram. Ved den Mængde af Bøger, som Etats Raaden har læst, vilde ieg gierne vide, om Han har optegnet noget om Bergverker og deres Oprindelse, i sær de Norske. Kanskee Rector Schøning kunde have nogen excerpta i den Materie. Det skulde meget undre mig, om man ikke før i det XVI. seculo skulde finde vestigia til Bergverker i Norge, da dog Naboerne, de Svenske, saa længe har vidst i deres eget Land at bryde Metaller. Fra Upsala har her nyeligen været tvende Magistri, udsendte af Professor Ihre ¹Den berømte Sproggransker Johan Ihre. Professor i Upsala (f. 1707 † 1780). for at hente nogle Oplysninger og supplementa til Edda, som han af en gamel Codex der i Biblioteket agter at udgive. General Major Thurah vil nu give sin Bornholms Beskrivning i Trykken. De smaa Disputer om det Danske Sprogs Indførsel i Frankrige har vel Rector Dass skrevet om ²Se Dass’s Brev af 31. Jan. 1756 til Suhm (Saml. Skr. XV, 231 f.). Jvfr. N. M. Petersen, Bidrag t. d. danske Lit. Hist. V, 2, 145 ff.. Den anden Tome af Fundationer er alt i Trykken, som indeholder Aarhus og Wiborg Stifter i Jylland. Prof. Mallet vil med det første give os en Fransk Oversettelse af Edda, og Ambassadricen, som er meget curieux om de gamle Nordiske Folks Idretter, vil lade Bartholini Antiquitates oversettes paa Frantzøsk ³Den franske Gesandt Jean François Ogier’s Hustru nærede megen Interesse for nordiske Oldsager (s. Joh. Steenstrup i Hist. Arkiv 2. R. I, 321 f.). Den 10. Febr. 1756 skrev bemeldte Dame fra Kjøbenhavn til sin Ven Mr. de Cideville i Frankrig: „Jeg bar afsendt to Bøger af Mallet, og har dertil føjet tre Bind af den berømte Edda i Original og et Bind om danske Antikviteter af Bartholin. Jeg læser for Øjeblikket Mallets Bog“ (o: Paul Henri de Mallet: Introduction à l’histoire de Danemark. 1755).. Pro-Cancelleren, som var bleven en stor Forfegter af Dalins Mening om Vandmindskningen, har ganske sadlet om igien, s. 235siden han har læst Biskop Brovallii ¹I Abo i Finland. Med denne meget naturkyndige Mand havde Langebek stiftet Bekjendtskab paa sin Rejse i Sommeren 1754 (s. Langebekiana, S. 221). piece i den Materie. Mere har ieg denne gang ikke at skrive, uden at bede min respect formelde til Fru Etats Raadinden og min Hilsen til Mag. Schøning, hvornæst ieg med den sædvanlige Høiagtning har den Ære at forblive

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 7. Febr. 1756.

12. Februar 1756.
[TIL KONGEN ²Forhen udgivet af G. L. Wad i Personalhist. Tidsskr. 2. R. I, 151 f. .]

Allerunderdanigste Erklæring.

At paa Deres Kongl. Majestets allernaadigste Befaling Ieg allerunderdanigst skal giøre min Forklaring om det Forslag, som Monsieur Abildgaard har indgivet ³Søren Abildgaards Andragende til Kongen, dat. 16. Januar 1756. er trykt i Personalhist. Tidsskr. 2. R. I, 150 f. om de endnu overblevne Monumenta Patriæ at aftegne; Da kan ieg ikke andet end samme bifalde, og finder, at, om det allernaadigst maatte behage Deres Majestet at lade det i Verk sette, vilde dermed mange rare Alderdoms Levninger til Historiens Oplysning og til Deres Majestets og Landets udødelige Ære blive reddede fra en Undergang, som ei alene Tidens Ælde og ulykkelige Hændelser, men endog en alt for utilladelig Skødesløshed truer dem med. Og, siden vi overalt i Deres Majestets Riger og Lande, saa vel i Kiøbstederne som paa Landet, endnu har en heel Hoben smukke Monumenter i Behold, burde vi billigen søge i tide s. 236at see dem bevarede, og derudi ingenlunde give vore Naboer Fortrinet, hvilke med en berømelig Omhu og anseelig Bekostning har ladet sig være høist anliggende at faae alle deres provincers gamle Monumenter optagne, hvoraf allerede nogle ere udgivne og mange flere i deres Antiqvitets Archiv til Efterkommernes Underretning henlagte.

At Monsieur Abildgaard, som vel forfaren i Tegnekunsten og derhos en studeret Mand, og som Deres Majestet til Archiv Tegnemester allernaadigst har antaget, til dette Arbeide for mange andre er beqvem, har han længe siden givet tilstrekkelig Prøver paa. Det beroer aleneste derpaa, om Deres Majestet, hvis Kongelige Forsorg og Gavmildhed til at fremme alle nyltige og nødvendige Foretagender er kendeligen at prise, her ogsaa vil rekke Haanden, og allernaadigst accordere hannem, foruden fri Reisebefordring, den begierede aarlige Beløning, hvilken, naar han præsterer præstanda og tillige anmerker alle in Historia naturali og oeconomicis forekommende curiosa, ikke synes ubillig, i sær om han bliver forbunden til, naar han ikke er paa Reiser, for samme Belønning at aftegne, hvad her findes af Sigiller, visse diplomata, og alle andre Slags ældre og nyere Ting, som med henhøre under Landets Monumenter, og som kunde behøves Tegning af enten til at bruges] strax eller at forvare i det Kongl. Geheime Archiv til Eftertiden. Skulde det allernaadigst tækkes Deres Kongl. Majestet at lade dette Arbeid under min Opsigt gaae for sig, forsikrer ieg allerunderdanigst med en fuldkommen Flid og Nidkiærhed at see derhen, at Deres Majestets allerhøieste Velbehag, Nationens Heder og Publici Fornøielse derunder erholdes.

I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 12. Februarii 1756.

Under 27. Febr. 1756 meddeltes det Langebek, at Søren Abildgaard, der er antagen til Tegnemester ved Arkivet, maa, for at rejse omkring og aftegne alle gamle Monumenter, endvidere aarligen nyde 300 Rdl. af Kongens Kasse, saa længe Rejsen varer, samt fri Befordring til Lands og Vands.

21. Marts 1756.
TIL SVEN BRING ¹Tidligere trykt i Langebekiana, S. 327 ff. — Sven Bring (siden adlet Lagerbring), den bekjendte svenske Historieskriver, Professor i Lund (f. 1707 † 1787). „Genom sina förbindelser med Suhm, Schøning, Langebek och andra danska historiska samlare är Sven Lagerbring att betrakta såsom den förste literäre skandinaven på svensk sida“ (Weibull. Lunds Univ. Hist. II, 240). .

— — Hvad Krembres Saga angaar ²Langebeks Brev er Svar paa et fra Sv. Bring, dat. Lund 15. Febr. 1756 (trykt i Langebekiana, S. 323 ff.)., da kan ieg ikke negte, at ieg holder den i Henseende til baade Indhold og Omstændigheder saa fordægtig, at ieg strax vilde forklare den for en nydigtet Fabel og et Slags offentlig Bedrageri, hvorpaa denne hos visse Antiqvitetsmagere ikke er den første Prøve. Af raisonnable lærde Mænd baade i Sverige og her har ieg hørt alt for meget om den Sag. Iblandt den Mængde af gamle Sager, som vi endnu, fornemlig ved vor berømmelige Arnæ Magnæi Forsorg, har tilovers, findes intet Spor af nogen Krembres Saga. Ei heller har vore her nuværende Islændere hørt noget om saadan Historie, men troe det samme som ieg, at den er ny og opspunden i nogen deres Hierne, som tilforn har været saa forgabet i deres Fæderneland, at de fleste gamle Nationers Oprindelse derfra skulde udledes. Og hvo veed, om ikke piecen med Flid er digtet for at drille de gammelmodige Antiquarier, og kan staae i Classe med den bekiendte Berserks Tanker &c. Men derom tør ieg intet dømme, saa længe ieg ikke selv har læset dens Indhold. At Niels Dahl har været i Kiøbenhavn, vil ieg saa meget mindre tvivle om, siden han paa sidste Siden af sit Skrift de meritis Islandorum ³Et Skrift af denne Titel synes ikke mere bevaret. melder om sin Samtale med Arnas Magnusson. Men ieg maa giøre disse Spørgsmaal: Naar skulde Dahl have Tilfælde at s. 238giøre sin Oversættelse? Hvor skulde en saa curieux Mand være saa uforsigtig at lade en saa rar og unique Original gaae til Søes, og selv føre en Copie eller Oversættelse med sig til Lands ¹Bring havde skrevet til Langebek: „Medan jag war i Stockholm, hade jag tilfälle at see hos Biksrådet Gref Bonde, som är en stor älskare af antiquiteter, en så kallad gammal Konung Chrembres Saga. — — Denna Sagan skal en swänsk man, Niels Huffwudson Dahl. hafwe tilhandlet sig i Köpenhamn af några Isländare tillika med några andra gamla skrifter, och som han fan, at denna Sagan var i sit slag mycket märkwärdig, har han öfwersat den paa Svenska, men sielfwa Sagan tillika med sina andra saker har han afskickat til Stockholm på et fartyg, som strandade på Gotland, hwarföre endast versionen nu finnas hos bemeldte Hr. Riksråd.“? Og hvad skulde vel bevæget ham til at ikke i egne eller andre Skrifter giøre en saa behagelig decouvert bekiendt for publicum, dersom Sagen havde hængt rigtig tilsammen? Aldrig kan ieg indbilde mig, at Hs. Excellence Grev Bonde ²Grev Gustav Bonde (f. 1682 † 1764) blev 1721 Præses i Bergs- Collegium, 1727 Rigsraad, Præses illustris for Vetenskaps-Societeten i Upsala, 1737 Kansler for Upsala Universitet (s. Sv. biogr. Lex. II, 384 ft.)., meget mindre Hr. Professoren eller nogen anden lærd og uvildig Mand, har kunnet holde denne for en sand og gammel Historie. Ieg vil end sætte, at piecen kunde være skreven paa Islandsk, ja ogsaa noget gammel, den kunde dog ikke let blive andet end enten en Roman eller Compilation af romerske Skribenter, af hvilke begge Slags der endnu findes mangfoldige, som Islænderne fordum under deres lange Vintere har roet sig med at sammenskrive, og som vi intet stort agte uden for det gamle Sprogs Skyld. Islænderne ere alt for nyt et Folk til at skrive noget paalideligt om saa gamle Tiders Bedrifter, og, at de skulde havt nogen coævum Skribent at følge, som nu ikke mere er bekiendt, er svart at troe. Det skulde være helt underligt, om denne Saga har været til paa islandsk Sprog, at da ingen af de lærde Islændere, som baade i forige og dette Seculo har corresponderet med vore kiøbenhavnske Lærde, skulde have vidst eller meldet noget om et saa interessant Stykke i den nordiske Historie. s. 239Havde Torfæus, som besad saa stor Kundskab om sit Fædernelands Skrifter, vidst noget af denne Saga, da havde han sikkert meldet det i sin Histor. Norweg., hvor han taler om Cimbrerne og de gamle nordiske Folk. For Rudbek havde det været en stor Lykke, om denne piece i hans Tid var kommen frem for Dagen; hans Kim havde derved faaet en god Stytte under sig ¹Hermed hentydes til Dr. Olof Rudbeck den ældres navnkundige Værk „Atlantica“ (s. ndf. Nr. 142). Nylig er der fremkommet vigtige Bidrag til denne Forfatters Historie: „Bref af Olof Rudbeck d. ä. rörande Upsala Universitet, utg. med inledn. af Cl. Annerstedt“. I. Ups. 1893.. Ieg kan heller aldrig troe, at nogen Islænder her i Kiøbenhavn kan have overladt slig en piece til nogen Fremmed i den Tid, da Arnas levede, kiendte og examinerede alle sine hidkommende Landsmænd, var deres store Patron, giorde sig saa megen Møde for at samle hvert gammelt Blad, og betalede det dyrere end nogen anden. Af saadanne lærde Skibbrud, som ved Gotland har opsluget Originalen af Krembre Saga, har der vel været flere i Verden. Man holder adskillige lærde incendia mistænkelige. Med alt det ønskede ieg dog ved Hr. Professorens Hielp at faae en Gienpart af denne Saga, paa det man nærmere kunde prøve den, fastsætte dens Værdie, og saaledes forekomme en eller anden Slumpeskytte, som i Fremtiden maatte falde paa at udgive den, bedrage Verden dermed, og beskæmme sig selv. Dette er for det første mit Omdømme om oftnævnte Krembres Saga, hvorudi ieg har været noget vidtløftig. Men ieg forbeholder mig baade ved Efterforskning og Correspondence at giøre mig videre underrettet om Sagens Sammenhæng. Det skulde ingen være mere kiært end mig, naar noget ubekiendt og autentique Monument bliver opdaget til Lys i vor Nordens Historie. Men fra saa gamle Tider tør vi nu vel neppe vente noget Nyt. — —

I Langebekiana, S. 331 ff. er tilføjet en Betænkning af Islænderen Jon Mortensen „om Navnet Krembre Saga“.

15. Maj 1756.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne.
Høistærede Herr Etats Raad.

Ieg havde næsten forglemt, at ieg fik Brev fra Etats Raaden af 3. April. Naar Etats Raaden dette veed, kan Han ikke undre paa, at mit Svar kommer saa sildig. Ieg takker tusinde gange for den angeneme gratulation til min Kones nærværende Tilstand, og vilde af Hiertet ønske, at ieg kunde betale med lige Mønt. Schwartzes Bog om de Pomerske Stæder har ieg længe siden leveret til Admiralen, og faaet Penge derfor. Af Mullers Russiske Samlinger ¹Sammlung Russischer Geschichte, St. Petersburg 1732 ff. har ieg det første Bind, som bestaaer af 6. Stykker, og 3. Stykker af det andet Bind. Mere er ikke udkommen og kommer vel heller ikke. Det vil nok blive vanskeligt at faae de Stykker alene, som fattes. Skriver ieg engang i Sommer, skal ieg giøre mit beste: Men min gamle Commissionaire i Petersborg har lagt sig til at døe, saa ieg ikke veed, hvem ieg herefter der paa Stedet skal bruge. Ellers har ieg paa de fleste Steder, hvor ieg har været, correspondence: Men det koster Tid og Penge at holde den ved lige. Den meste Brevvexel, ieg har med fremmede, er paa Sverige, Riga og Rostok.

Etats Raaden skal have tak paa publici vegne, at Han har udarbeidet Canuti Magni Levnets Historie, ligesaa, at han vil tænke paa Canuti Ducis Levnet; thi Luxdorf faaer vel neppe tid dertil. Men sig mig, kiære Herre, hvem denne Canuti Moder Botildis var, og hvad der kan have givet Anledning til den Snak, som Knytlinga Saga har om hendes Forvantskab med Keiseren. Dernæst maae ieg spørge, om hendes Farfader Ulf Galitianus og K. Sven Estridsens Fader var een Mand eller adskillige Personer? Sveno, som blev i de hellige Krige circa 1097., var han Sven Estridsens Søn? Hvor kan det da bestaae, hvad s. 241Saxo har om Sveno, som døde paa Reisen til Viborg? Hvis Søn var Henric Skataler, og hvor mange Børn havde han? Erich Lams Fader Haqvinus, af hvad Slegt var han? Knud og Karl vare de Erkebisp Eskilds Dotterbørn eller Søsterbørn? Var Absalon slegtet med Eskild? og hvori bestod Absalons Forvandtskab med Kong Waldemar? Hvo var egentlig Burisius?

Om ieg havde Leilighed, vilde ieg gierne skrive Christiani I. Levnet ¹Langebek havde i Anledning af det oldenborgske Kongehuses Jubelfest allerede givet en udførlig Udsigt over Christian I’s Historie i sin i det kgl. danske Selskab 15. Novbr. 1749 holdte og s. A. udgivne „Jubel-Tale“. Her sigtes til en ny Bearbejdelse af Emnet., men endnu kan ieg ikke love det. Ieg vilde gierne først see, om der blev noget af Verket ²Den foran S. 233 omtalte Samling af fædrelandske Biografier.. Ieg takker usigelig meget for de mange smukke loca om Bergverker og vil bede, om flere forekommer, Etats Raaden da vilde unde mig dem. Det ældste, ieg har om vore Norske Verker, ere fra Christiani II. tider, men ieg kan neppe troe andet, end der jo har været Folk, som tilforn har tænkt derpaa. — — Gode Venner leve her ved det sædvanlige. Luxdorf og Hielmstierne reise til Holsten i Kongens Svite. Kongen kommer ind til Staden i dag. Nyt veed ieg ellers intet at melde. Naar ieg skriver igien, haaber ieg at kunne berette om en nyfødt Arving i mit eget Huus. Min Kone anmelder med mig sin respect til Frue Etats Raadinden, og ieg med en uafladelig Tilgivenhed har den Ære at forblive

Høiædle og Velbaarne
Herr Etats Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 15. Maji 1756.

Kamer Raad Alsing ³Foged over Sundmør i Norge. har i disse Dage haft en process for Høieste Ret, og er af Lowson ⁴Den bekjendte Højesteretsadvokat († 1758). bleven ilde skamfutet, men har den satisfaction, at han har vundet Sagen.

J. Langebeks Breve.

16

12. Juni 1756.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Det er ikke saa meget Forretninger, der har holdet mig fra at besvare Herr Cancelli Raadens kiære Skrivelse af 13. Martii, hvilken ieg til sin Tid rigtigen bekom, som mere det Haab, ieg dagligen og længe har haft at kunne tilbringe Herr Cancelli Raaden nogen Tidende fra vor Commissionaire i Stokholm. Men, som fra hannem intet endnu er indløbet, og ieg imidlertid paa ny med Herr Cancelli Raadens angeneme Brev af 23. Maji er beæret, maae ieg i det mindste berette, hvorledes det med Ekholm staaer til. Ieg remitterede hannem forgangen Somer en anseelig Pengesumma, og gav ham paa ny endeel commissioner, men har efter den tid ei hørt et Ord fra hannem, som ieg meget har forundret mig over, indtil ieg efter Iuletider fik høre af nogle gode Venner, som her vare fra Upsala, at han var falden i en lang og farlig Sygdom og gaaet fra Forstanden. Siden hørde ieg, at han var kommen til sig selv igien, men faaet recidiv. I Foraaret var her atter en af mine Bekiendtere fra Stokholm som exulant, en af Pagernes Hofinestere, Herr Ichsell ¹Jacob Ichsel holdt i Anledning af den svenske Dronnings Fødsels dag 1755 en Tale, hvori man mente at finde Angreb paa Sverigs daværende stænderiske Forfatning. Han blev derfor forvist. 1765 — 69 var han politisk Agent i Hamborg; kom senerc tilbage til Sverig og døde 1788. (Svensk biogr. Lex., Ny Följd. V, 306 f.) Under sit Ophold i Stockholm havde Langebek haft nogen Omgang med denne Mand., hvilken da han reiste op igien, ieg medgav Herr Cancelli Raadens Brev til Ekholm, med Vilkor at sende mig det tilbage, i fald han ikke var i Stand til at tage derimod. Herr Ichsell lod mig strax vide, at Ekholm var nogenledes restitueret, tog imod Brevet, og s. 243lovede med allerførste at skrive mig til. Men endnu har ieg ikke seet det mindste.— — Vi har ellers her i Vinter og Foraaret havt adskillige af de Stokholmske Rigsdags Sager at læse, som har været ret curieuse. Forleden havde ieg Brev fra Gripswald, at første Tomen af Dalins Historie paa Tydsk er nu endeligen udkommen, og med første bliver endeel exemplarer deraf her oversendt. En Hoben Forandringer og Forbedringer skal være giort derved, saa ieg frygter, at man kommer til at have baade Original og Oversettelse.

Hvad Provsten Spidberg angaaer, da har Herr Cancelli Raaden givet ham det beste Raad, at han skulde holde sig til Etats Raad Hielmstierne, som Secretaire i Societetet ¹Provst Jens Chr. Spidberg i Christianssand var i Anledning af en indsendt Afhandling bleven optaget som Medlem af Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn og havde raadspurgt sig hos Deichman, hvorledes han i den Anledning havde at forholde sig. (Se Deichmans Brev af 23. Maj 1756 til Langebek, trykt i Langebekiana, S. 88 ff.) . Ieg ønsker den gode Mand Liv og Styrke til at udføre det Verk, som Kirke Inspectionen har paalagt ham ²Vistnok vedrørende E. J. Jessens Beskrivelse af Norge (s. foran S. 60). Jessen var 1745 bleven Medlem af Kirkeinspektions-Kollegiet, i hvilket han fremdeles tillige var Sekretær.; bliver det ikke saa fuldkommen, saa kommer dog vel noget ud deraf. Og det var at ønske, vi havde nogle i hver district, som gandske simpliciter vilde optegne alting til sin Omkredses geographiske, oeconomiske og naturlige Historie. Det kunde samles og rafineres af andre. Vi har i Trondhiem en overmaade flitig og skiønsom Mand i Rector Schøning, om hvilken ieg haaber, at Norges Historie vil i Fremtiden ved hannem usigelig meget profitere.

Videnskabernes Societet har endnu ingen Love foreskrevet, det mener ikke at være brillant nok dertil. Det Stokholmske har i Anseelse vundet meget derved, at det ikke forsmaaer endog ganske maadelige Afhandlinger, og giver derudi stor Opmuntring, at det antager endog de ringeste Personer til membra, naar de alene contribuerer s. 244noget til Videnskabernes Fremme. Ieg har altid anseet det for Feil og Tab i vort Societet, at man mest seer paa fornemme Mænd, og ikke saa meget kierer sig efter ringe Afhandlinger, som dog i Landets Oeconomie og deslige kunde være heel artige. Den invitation, som gik ud fra Greve Moltke ¹Jvfr. foran S. 221., har ieg ei endnu hørt ringeste Frugt af, veed ei heller, hvad den vilde sige; thi om nogen veed noget rart at frembringe, troer ieg, det retteste Sted for dem at adressere sig til var Societetet, med mindre de har andre verdslige Afsigter. Dersom Hr. Cancelli Raaden har noget godt Forslag til Fordel for Videnskaberne, holder ieg for, han giør best i at sende det til vor Præses H. Exc. Greve Holstein og, bede at det maa læses i Societetet, eller og til Greve Moltke, med begiering at det maae forestilles Hans Majestet og examineres i Videnskabernes Societet. Den 7de Tome af Societets-Acterne vil vel ikke før sidst paa Someren udkomme. Ieg forbliver med den sædvanlige Tilgivenhed

Høiædle og Velb. Herr Cancelli Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 12. Iunii 1756.

P. S. Mr. Riis ²Den i Brevene til Deichman ofte nævnte Ries ell. Riis antages at være Thomas Riese, siden Præst i Kvindherred i Bergens Stift (s. Nyerups Lit. Lex. S. 498). er endnu i forige Stand, han var hos mig for et par dage siden, men talte intet om noget Brev at have faaet fra Cancelli Raaden. De omskrevne Sager skal blive besørgede enten fra hannem eller mig. Her er og bliver i disse tider en Hob nye Sager trykte: den anden Tome af Fundationerne. Thurahs beskrivelse om Bornholm. En artig Dansk Journal, som frit recenserer nye Skrifter ³Efterretninger om Nye Bøger og Lærde Sager i Danmark og Norge. Kbh. 1756 — 57. Skriftet udkom hos Bogtrykker L. H. Lillie. Jon Erichsen satte dette litterære Foretagende i Værk.. En fransk piece af Kamer Junker Fineck s. 245om Sprogenes Oprindelse ¹Theodosius Ernst Friderich v. Finecke til Dallund (s. Dsk. biogr. Lex. V, 157): Sur l’origine, les progres et les abus du langage. Cph. 1756.. Et vidtløftigt Latinsk Skrift af Kofod Ancher imod Montesqvieu ²De indole juris privati pro habitu Imperii Dano-Norwegici (etc.). Hafn. 1756.. M. Schyttes piece om Biskødsel ³Mag. David Schiøtte, Underretn. om Bie-Avling. Kbh. 1756.. Norcrosses Levnet af Rothe. Edda paa Fransk af Mallet &c.

27. November 1756.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad.

— — Det betydeligste, som her hos os ⁴Den første Del af Brevet handler om Indkjøb af svenske Bøger. paa nogen tid er udkommet, er en oeconomisk piece, hvori en Hob Sandheder legges for Dagen. Auctor har ikke givet sig tilkiende, men Skriftet bliver af nogle overmaade meget berømt, som tildeels kommer deraf, at man hidindtil her til lands er ikke van til saadant Slags Skrifter ⁵Formodentlig sigtes der til „Oeconomiske Tanker til høyere Eftertanke“. Kbh. 1756. Forfatteren var den bekjendte Frederik Lütken. Skriftet indeholder fortrinlige Bemærkninger (f. Ex. om Hedeplantning).. Af Nyt veed ieg intet andet at melde, end at her i Mandags, til fabriqvernes fremtarv, blev gandske uformodeligen anstillet en general inqvisition hos alle Stadens Kræmere, hvorved en stor Mængde forbudne Varer hos endeel bleve befundne og borttagne. I denne Vinter synes Kiøbenhavn at ville blive ret levende ved de Hessiske Princers ⁶Vilhelm. Carl og Frederik (s. Dsk. biogr. Lex. III. 360). Nærværelse, hvilke allerede med deres artige Opførsel har paadraget sig publici berømmelse. Sl. Etats Raad Stuchenbrock døde dog bort uden at give enten societetet eller publico noget i pennen forfattet s. 246Monument af sin Kundskab. Ieg gad vidst, om han intet skriftligt skulde have efterladt sig. De Svenske ville absolut ikke tilstaae ham den Roos, som han her og i Norge hos mange har forhvervet sig. I Sverig skal en besønderlig Forordning være udkommen, hvorom her meget raisonneres, saasom derudi skal forbydes Vin, Coffé, Thé, Citroner og alle Slags fremmede Specerier med mere.

Næst min Compliment til Herrer Brødrene, har ieg den Ære med megen stor Høiagtning stedse at forblive

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 27. Nov. 1756.

31. Januar 1757.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN ¹Tidligere trykt i Nye Danske Mag. IV, Forerindr. S. Ill —IV. .

Høibaarne Herr Geheime Raad og Greve,
Naadige Herre.

Deres Høigrevelige Excellence har under Forgaars dato naadigst befalet mig at tilkiendegive Aarsagen, hvorfor det Danske Magazin, som sidst sluttedes med det 6te Bind, har siden 1752. ophørt at udgives ²Holsteins Brev af 29. Jan. 1757 findes trykt hos Werlauff, Det Kgl. Danske Selskab, S. 76..

Uden tvil er det Deres Høigrevelige Excell. bekiendt, at min ringe Pen er bleven brugt til det, som hidindtil af forbemeldte Verk er udkommet, hvorudover, da ieg i Aaret 1753. paa Hans Kongl. Majests, allernaadigste Befaling reiste ud for at opsøge Diplomata og Monumenta i Fædernelandets Historie, Arbeidet blev nedlagt til min Hiemkomst, som skede ved Aarets Slutning 1754., da ieg sikkert havde s. 247tænkt at begynde igien, dersom ikke en Omstændighed var indfalden, som ieg strax skal have Æren at berette. ¹Portraitmaleren Carl Gustav Pilo, Professor ved Kunstakademiet. kom derind, maatte flytte op paa anden Etage, hvor vi i stedet for to fik tre Værelser, af hvilke vi dog siden maatte overlade det ene til Professor Mallet ²Sikkert da P. H. de Mallet (s. foran S. 234) blev Lærer i Fransk for Kronprinsen (Chr. VII)., og fik derfor et andet, hvormed vi fandt os gandske vel fornøiede, aleneste vore smaa curiositeter, Naturalier og Skilderier af den idelige Omflytning ingen sønderlig Fordeel have haft, og vore Papirer og Bøger alt for ofte og til stor Tidspilde ere komne i Uorden. Men, imod al Forhaabning dg til merkelig Hinder for vort Selskab, treffer det ind just ved min Hiemkomst, at os bliver befalet at udtømme de allernaadigst os anviiste Værelser for de Frantzøske Architecter ³Nicolas Henri Jardin og hans Broder (s. Dsk. biogr. Lex. VIII, 389 ff.)., som i samme Dage ventedes her til Staden. Mit s. 248allerførste Arbeide maatte da være, over Hals og Hoved at flytte Selskabets Sager neden under i et Kammer ved Trappen, hvor intet tilrekkeligt Rum er enten til vore Sager ordentligen at opsette eller vore Samlinger at holde, ei heller er der Kakelovn, men Breddeloft, hvorigiennem falder Mængde af Sand og Støv. Der har vore Bøger, Papirer og øvrige Sager siden staaet sammenpakkede i Skabe, og vore raa Materier ligget omkring paa Gulvet, saa der hører stor Møje til at finde noget, naar man nødvendigen behøver det til Eftersyn.

Omendskiønt samme tid blev lovet, at vi intet skulde tabe derved, men at os igien skulde blive anviset lige saa god Leilighed, som vi havde mistet, saasnart skee kunde, saa har vi dog endnu ikke været saa lykkelige at erholde nogen anden Plads. Og førend vi igien faaer beqveme Værelser, hvor vi som tilforn kunde samles, og til bestandig Brug beholde vore Sager i vedbørlig Orden, er det ikke muelig at begynde saaledes, at Arbeidet kan have nogen Bestandighed.

Her seer Deres Høigrevelige Excellence Aarsagen til Ophold i det Danske Magazins Udgivelse. Dersom nu Deres Excellence, som i alle andre Maader interesserer sig for publici nyttige Ønsker, naadigst ville lade sig være anliggende, at see disse Hindringer ryddede af Veien ¹Dette opnaaedes dog, som bekjendt, ikke., og os igien til vore Sagers ordentlige Bevaring og Selskabets Holdelse procureret beqveme og rummelige Værelser, Da, som ieg ikke tviler paa mine Herrer Medlemmers gode Tilhielp, forsikrer ieg, paa alle voris vegne, og for min egen Deel, saa vidt min Helbred og andre Forretninger ville tillade, at det er vort fulde Alvor, ei alene at begynde igien, men endog at sørge for Verkets varige Fortsettelse, paa det baade publicum, som hidindtil har klaget over Ophold, kunde igien fornøyes, og vi samtlige profitere af de Kongelige Velgierninger, som os enten allerede ere beviiste, eller herefter allernaadigst bevises maatte, og tillige finde ny Leilighed s. 249at takke Deres Høigrevelige Excellence, som saa ofte og altid har viset sin Bevaagenhed til vort Selskabs Befordring. Ieg forbliver i allerdybeste Ydmyghed

Deres Høigrevelige Excellences,
Min Naadige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 31. Ianuarii 1757.

9. Maj 1757.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

Ieg tilstaaer gierne, at ieg giør mine Venner Uret, ved det ieg saa sielden skriver dem til, men ingen lider derved større Uret end ieg selv, som saaledes betager mig Fornøielsen af en angenem Brevvexel, i sær deres, som ieg til mine Forehavender kunde lære usigelig meget af. Ieg er dog glad, at ieg ved min Forsømelse har ikke gandske tabt Herr Etats Raadens Paatanke, men tvert imod for kort siden haft Prøve deraf i Hans Kiære Brev af 26. Febr., for hvilket ieg skyldigst takker, men forsikrer, at det Brev, som Herr Etats Raaden d. 12. Iunii i forige Aar skal have skrevet mig til, dersom ieg ikke nogen tid efter har besvaret det, er gaaet mig rent i Glemme og blevet for mig saa forlagt, at ieg nu ikke er i stand at finde det. Dog vil ieg vel troe, ieg har faaet det i den tid, ieg havde Barselfær i Huset, og havde en Hob usædvanligt i Hovedet. Men at igien komme til det sidste bekomne Brev, da, hvad Lhuyds Archæologia angaaer, har ieg ei selv Bogen, men erindrer ikke, at der i de exemplarer, ieg har seet, har været nogen Irisk Grammat. og Dictionn., kan ei heller altsaa give nogen Kundskab derom, før ieg faaer Leilighed at komme paa noget Bibliotek, eller tale med nogen, som veed Besked. Lyscander har ieg ingen tid selv examineret, s. 250ei heller, paa andres Ord, holdt det Moden værdt, men det er at giøre alt for meget af andres auctoritet; thi paa saadan Maade kan man og giøre en slet Mand Uret, som dog i adskillige ting kan have et Slags Ret. Den Beretning, om Herrernes af Barkley Herkomst af en Dansk Prinds, har han ingenlunde selv digtet, men har den uden tvil af Camdeni Britannia i den titel Somersetshire mod Slutningen. Om ellers den gode Lyscander ved sine dristige Gietninger selv har forbedret Historien, især hvad Navnene angaaer, det tør ieg ikke borge for. Til videre Oplysning vil ieg af Alfordi Annal. Eccl. Angl. T. IV. P. II. p. 50 ad An. 1148 anføre følgende:

Huic jugendus Robertus Fitshardinge, qvi monasterium nobile ad Bristoliam condidit, in Somersetensis et Glocestris agri confinio. de qva fundatione hæc habet Godwinus: Robertus Fitsharding cognominatus, quod patrem liabuerit Hardingum Danorum regis filium, cum civis esset Bristoliensis, et eiusdem civitatis nonnunqvam, ut ferunt, Prætor. monasterium condidit divo Augustino sacrum prope dictam civitatem, et in eo canonicos regulares collocavit, anno millesimo centesimo qvadragesimo octavo. Hane fundationeni confirmavit et prædiis auxit Henricus secundus Rex, apud qvem tam gratiosus fuit conditor eiusdem, ut matrimonio jungendum curaverit cum unica filia Baronis de Barkley, a qvibus Barones Barkley moderni perpetua serie stemma deducunt. Hæc ille. Et revera cum Stephani regis successore tam arcta junctus est Robertus ista amicitia, ut dicti monasterii Henricus Secundus et Robertus ille confundatores esse et haberi voluerint. Sic enim in Vestibulo ecclesice inscriptio legitur apud Camdenum. ubi Bristoliam urbem illustrat: Rex Henricus II. et Dominus Robertus filius Hardingi filii Regis Dacice huius Monasterii primi fundatores.

Sig mig nu, min kiære Herre, hvo denne Harding er, om det er nogen Hading, Hasting, Harald, Hardecnut? Nogensteds tykkes mig at have fundet en Holstensk Grevesøn af det Navn Hardung, men neppe har denne hermed nogen Sammenhæng. Ellers er ieg vis paa, man i disse tider veed den mindste Part af de gamle Danske Kongers Børns Afkom, troer ogsaa, at de fleste af disse vilde Junkere, i hvert Land og til hver Havn de ere komne, har taget sig s. 251Maitresser og avlet Børn, som aldrig i nogen Historie ere blevne antegnede og kanskee sielden nok ellers blevne bekiendte for deres Herkomst.

Jeg har med stor Fornøjelse læset Herr Etats Raadens og Mag. Schønings nedsendte piecer ¹Forsøg til Forbedringer i den gamle danske og norske Historie ved P. F. Suhm og G. Schøning, der udkom senere samme Aar (Kbh. 1757, 4°). som M. Bass har betroet mig, og kan ikke fuldkomligen nok rose Deres anvendte Flid og de vel grundede Critiquer, hvormed De udrydde en Hoben af den gamle Surdeig i vor Historie. Ieg glæder mig ved, at publicum dog undertiden faaer noget sundt at forlyste sig med; thi vor lærde Verden vrimler nu ellers af alt for meget Utøig. leg for min Part har baadet gandske meget af disse Stykkers Læsning, og vilde, at De gode Herrer vilde fortfare i dette nyttige Arbeid og skrive os jo flere saadane Levneder jo kiærere. Men ieg kan ikke negte, at jo i disse endnu er noget lidet, saavel in Chronologicis som Genealogicis, hvorom ieg ikke er aldeles overbeviset. Men ikke heller har ieg nu tid at indlade mig i dets Undersøgning. Dog vil ieg bruge den Frihed at anføre nogle smaa Anmærkninger, som ved Gienemlæsningen ere mig indfaldne. Ved K. Knuds Ære-Navn af den Store paamindede ieg mig, at Saxo p. 205. kalder ham Major, men det skal vel uden tvil betyde den Ældre eller den Gamle. Om der har været noget Trefoldigheds Kloster i Roskilde, hvor K. Svens Lig 1014. blev nedsat, er vel avist, men vist nok var der en Kirke, ædes sanctce Trinitatis, fra Harald Blaatands tid. Ieg veed ikke, paa hvad Grund Etats Raaden holder K. Knuds Broder Harald for at været yngere end han. Ieg vil hellere med Ditmaro sette Harald først, og mene, at Sven har kaldet sin første Søn op efter sin Fader; men om han var ægte født, er ieg uvis paa, og har Skel til at tvile om. Var han den yngste, veed ieg ikke, hvorledes han kunde komme til at prætendere Danmark, og hvorledes Faderen skulde falde paa at give s. 252ham Arve-Riget, som var sikkert nok, og distinere den ældre og kiære Søn Knud til et gandske uvist Rige. Men mig forekommer det rimeligt, at Harald har grundet sin Ret paa sin Alder og Faderen ligesaa, i fald det har været hans Villie. Knud derimod har grundet sin Paastand paa sin lovlige Fødsel. At Saxo p. 192. efter Grams Mening har forstaaet denne Harald, kan man tvile om, naar man confererer p. 194. 196., hvor Harald vistnok er Olai Sandi Broder. Om Ulf Jarl, K. Svens Fader, har haft det Navn Sprakaleg, er uvist, men hans Fader Trugils havde det gandske vist, og er det vel rart, at en Mands Tilnavn i de Tider, som han af nogen sær Omstændighed har faaet, er bleven hos Børnene. Dog troer ieg, at enten Sveno Aggonis eller nogen anden ogsaa tillegger Ulf det. Om denne Ulfs Herkomst har ieg en Gietning, som ieg mener ikke være ugrundet, og ved anden Leilighed skal udføre. Det Saxo beretter, at K. Knud gav sin Syster Estrid duas provincias, som siden kom til Roskilde, bør ikke hede paa Dansk Landskaber, men Herreder, saaledes nævner han et andet sted provincia Stefnensis, Stevns ¹At dette er en urigtig Forklaring, er nu bekjendt. Herred &c. Ei heller erindrer ieg, om Kirken i Roskilde allerede paa den tid havde Navn af Lucii Kirke. Mon ikke den Historie, at Ulf Jarl blev ihielslagen i Kirken, er én confusion med en anden i Kong Sven Estridsens tid? Hvad Kong Knuds Dronnings Navne angaaer, da mener ieg, de gamle Skribenter bør saaledes forstaaes, at Emma har været hendes Normanniske Døbe-Navn, og Alfifa hendes Angelsaxiske Heders- Navn ²Heller ikke denne Formening er rigtig., hvilke sidste ieg er faldet paa at derivere af æthel, adel, æl, al (som de gamle Engelske meget har brugt baade i Mænds og Qvinders Navne) og Vif, qs. en ædel Qvinde, og kand have været saadant Ære-Navn hos dem for forneme Damer, som hos os Frue &c. Og kan det være af den Aarsag, at nogle sette dette Navn for hendes rette Navn, ligesom man vilde sige Fru Emma eller s. 253Dronning Emma. leg vilde gierne vide, hvo af de gamle beretter, at Toko Jarl var Othincari Junioris Fader, og at han var Jarl i Vendle eller Vendsysel (ikke Vendelbo; thi dette Ord bemerker En som er fød i denne Provintz, ligesom Fynbo, Tybo, Molbo &c). Om Albus har været den yngere Othincari tilnavn, tviler ieg paa. Saxo p. 191. 196. tillægger den ældere og ikke den yngere det. Hvad Eric Ejegods Hist. angaaer, da støder mig strax de titeler af Hertug i Estland og Herre over Nordalbingien. Ieg er bange, Etats Raaden har heri og siden grundet sig paa Chron. Archiep. Lund. og det derudi p. 3 anførte Pascalis Brev. I mange Henseender er det en stor Fortred, at vi nu ikke har denne bullam; men om Estland og Nordalbingia er ieg vis paa, der aldrig har staaet et Ord derudi, ikke heller kan man slutte det af bemeldte Chronico, naar man ret distingverer Meningen, thi til den Pavelige Bullam selv er der intet mere fremført end alene disse 5 Ord: Paschalis Episcopus, servus servorum dei &c. alt det øvrige hører til Auctoris Fortælling, som af Uvidenhed har tilegnet denne K. Eric nogle af de langt efterfølgende Kongers titler, og ligesaa kaldet Ascer Primatem Svecice &c. Om Dronning Bothildis er nogen tid regnet for Helgen, er uvist, men det er vist, at ingen Kirke i Aalborg er kaldet efter hende; thi den heder Botulphi Kirke; den anden Kirke i Roskilde kan ieg ikke dømme om, men tænker, at den vel og har hedet Botulphi og ikke Botildis Kirke. Her har Herr Etats Raaden mine smaa Erindringer, som alle ere af gandske liden Vegt. Men desto større er den Høiagtelse og Tilgivenhed, med hvilken ieg uafladeligen skal henleve

Min Høistærede Herr Etats Raads
ydmygste og skyldigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 9. April 1757.

I Randen har Suhm med Blyant tilføjet nogle Noter.

19. Juni 1757.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etals Raad.

Længe siden skulde ieg haft den Ære at besvare og takke for Herr Etats Raadens kiærkomne Brev af 14. Maji, dersom ikke et eller andet Forfald paa de ordinaire Postdage havde giort Hinder i mit Forsæt. Proviantstorvalter Gudmansens Afsked gav mig Paamindelse om gode Venner i Trundhiem, og satte mig strax ned, med hannem at skrive dette Brev, som ieg mener skal komme lige saa hastigt, som om ieg igaar havde skrevet med Posten.

I Henseende til mine smaa dubia, som Herr Etats Raaden i bemeldte sit Brev har behaget at forklare, kunde ieg let blive indviklet i en vidtløftig Penne-Krig, men ieg forsikrer, at der skal intet Blodbad blive af, eftersom ieg strax legger Gevær og accorderer Herr Etats Raaden sin Forklaring over de fleste og mest indifferente mine opgivne Anmerkninger. Ieg holder det for fuldkommen satisfaction, at Han har tilstaaet mig de betydeligste, som lettest kunde falde en critico i Øinene. Imidlertid vil ieg dog, med Etats Raadens tilladelse, endnu giøre i Anledning af samme nogle smaa Erindringer. Da ieg sidst skrev om Harding, var det ikke min Mening, at Lyscander havde taget sin Efterretning af Alfordo, men at ieg selv havde læst det i Alfordo, og at Lyscander kunde have brugt samme Kilder som Alfordus. Hvad Hellig Trefoldigheds Kloster i Roskilde angaaer, da vil ieg næsten troe, at de fleste Domkirker med Collegiis Canonicorum har i de ældste tider passeret for Klostere; Et andet Exempel har ieg for haanden i S. Laurentii Kloster i Lund, som siden intet andet har været end Domkirken og Capitelet. Om Sveno Aggonis ikke kan have hugset feil, naar han giver Sven Estridsens Fader det Tilnavn, som hans Farfader tilkom? Og ieg s. 255veed ikke, om hans Vidnesbyrd kan veie op mod Saxonis, naar denne faaer Medhold af de gamle Islandske Skribentere. At Saxo ikke allevegne kan tage det Ord provincia for Herred, det er vist: Men at han har forstaaet Herreder, hvor han taler om det Gods, som blev givet til Roskilde Kirke, har ieg læst nogen andensteds, som ieg nu i en Hast ikke kan erindre, ja endog læst Navnene paa samme Herreder i Siæland. Overalt kan det vel ikke bevises, at noget Landskab uden for Siæland nogen tid har ligget til Roskilde Domkirke, undtagen hvad Rygen angaaer, som i I2te seculo blev lagt under Roskilde Stift. Angaaende den formeente S. Bodilds Kirke i Aalborg eller Aalborg Stift, da er og bliver den ingen anden end den store S. Botulphi Kirke i Aalborg Stad, som endnu gemenligen kaldes Sanct Boels Kirke. Feilen reiser sig af den gemene Mands Udtale, og hverken Besens eller Pontoppidans Vidnesbyrd kan overveie de Beviser, som kan tages af gamle Documenter. Ieg er og vis paa, at ingen anden Kirke der i Stiftet er meent af de gode Mænd end denne. Tilmed er det uvist, om man har kaldet Kirken op efter dem, som alene af Almuen har været antagne for Helgene, og ikke publice erkiendte derfor ved Canonisation, Skrinlegning etc. Ieg maae ogsaa sige dette, at Resenius med al sin Flittighed og Velmening har været fuldkommen saa skiødesløs som mange andre nyere Skribenter, og manglet meget af den Indsigt og Eftertænksomhed, som udfordres til en paalidelig Historieskriver, saa at man vel, efter Herr Etats Raadens Ord, behøver et Øie paa hver Finger, om man ikke af ham og andre nyere skal blive forført.

Ieg takker Herr Etats Raaden for den Tillid, Han har til mig, at ieg oprigtig skal skrive Ham til, om Han uden Skam kan lade disse sine piecer komme for Lyset. Dersom min Dom maae gielde, da kan Han med al Ære giøre det, og ieg troer, det vilde være en Glæde for publico at imodtage nye Skrifter, naar de vare saa værdige til trykken og med saa stor Smag og Skiønsomhed udarbeidede som disse. De havde vel allerede været begyndt at trykkes, s. 256dersom ikke Mag. Dasses langvarige Sygdom havde hindret. Saasnart han bliver saa frisk, som ieg haaber skee med første, har vi begge sat os for samlede at læse piecen igienem, for at rette lidt i Orthographien saavelsom de Feil, Herr Etats Raaden i sit Brev har tilstaaet, og ellers om noget endnu maatte være at erindre, hvilket ieg ikke paa egen Haand har villet foretage mig, eftersom tvendes Øien altid seer bedre end eens. Dog skal vi ikke foretage nogen vigtig Forandring, uden det skeer med Herr Etats Raadens egen approbation. En liden Part vil ieg strax indstille, om Etats Raaden vil tillade os at skrive Oluf (som de gamle har skrevet Olaf) i stedet for Ole, hvilket sidste ieg, maaske af nogen slags caprice, ikke kan lide i Skrift, men holder for en fordervet Udtale af Ordet i nyere tider. For at undgaae academisk censur, har Mag. Dass og ieg aftalt at ville bede Herrerne om Tilladelse at sette under Deres Navne paa Titelen: Medlemmer af det Kongl. Danske Selskab. Det kommer nu an paa Dennem selv at accordere dette vort petitum.

Førend ieg slutter, maae ieg spøre Herr Etats Raaden, om Han intet har fundet om Svantepolks Familie og Forfædre, og hvem hans Fader Hertug Knud af Revet har været. Ieg har selv om dennem en Hob rimelige Gietninger, men ieg gad og gierne fornemme andres Tanker. Ieg vilde ønske, Etats Raaden var saa nær, ieg mundtlig kunde consulere Ham: leg er vis paa, at Hans store Læsning og mange Excerpta kunde giøre mig usigelig Nytte ved mit forehavende Arbeid paa den saa kaldede K. Waldemari II. Jordebog, som ieg tænker saasnart mueligt at give for Lyset. Næst min respect til Fru Etats Raadinden og min Hilsen til Rector Schøning, forbliver ieg med al optænkelig Høiagtning

Min Høistærede Herr Etats Raads
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 19. Iunii 1757.

2. Juli 1757.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Det er allerede saa længe siden ieg havde den Fornøielse at læse Herr Cancelli Raadens sidste Skrivelse af 16. Aprilis, at ieg undseer mig ved at frembringe Undskyldninger til at gotgiøre min Forsømmelse med. Ieg vil lade det blive derved, at ieg troer, Hr. Cancelli Raaden er saa genereux og tilgiver mig den, og vil strax vende mig til Indholdet af bemeldte hans kiære Brev. Hvad Stuckenbrok angaaer, da var ieg næsten forud af samme Tanker, som Herr Cancelli Raaden nu har bestyrket mig i, at han ikke har efterladt sig nogen skriftlig Underretning til publici Nytte, Altsaa faaer den gode Mands Minde alene foræviges ved de mechaniske Indretninger, han der oppe har giort, dog havde det vel været at ønske, at en Mand af hans Indsigt og Erfarenhed havde betroet Pennen noget af hans fremmelige og nu med begravne Kundskab.

Den piece om Iordskiælvet, som Hr. Cancelli Raaden havde den Godhed at sende mig, har ieg strax med stor Begierljghed giennemlæst og fundet megen Fornøielse i de mange smukke Observationer og reflexioner, som Hr. Cancelli Raaden derudi med stor Flid og Skiønsomhed har samenbragt: Men, som ieg maae bekiende om min alt for liden Indsigt i physiske Videnskaber, og derfor ikke kan være Iuclex competens, har ieg ei fordristet mig til at dømme noget om Hoved-Satzen selv, andet end at den tykkes mig være heel artig og vel værdt at forelægge et lærdt Societet til videre Eftertanke. Men, for at være vissere i Sagen, har ieg ladet en god Ven, som har god Kundskab i plysiquen, læse piecen igienem, og udbedet mig hans Betænkning derover, som faldt ud derpaa, at han frygtede, at Hovedsatzen vilde blive en Hob critiquer underkastet, s. 258eftersom den var bygget paa Grunde, som efter hans Tanker stridede mod physiqvens Grund Regler; dog, siden den er fremsat mere som en curieux end fast antagen Mening, og derforuden er saa mange andre artige Ting i piecen, holdt han for, ligesom ieg, at den vel kunde fortiene at komme for fleres Øjen. Nu kommer det an paa Herr Camcelli Raaden selv, om Han vil tillade, at ieg ved Leilighed maa give den ind i Societetet ¹I sit Svar, dat. Porsgrund 11. Juli 1757, henstiller Deichman det til Langebek, om Afhandlingen, uden at han fik Skam til Tak, kunde forelægges Videnskabernes Selskab.

J. Langebeks Breve.

17

— Om flere af Brovallii ²Johan Brovallius, f. 1707, blev, efter at have været Prof. Hist. natur. og siden Prof. Theol. og Domprovst i Åbo, 1749 Biskop smst., †1755 (s. Sv. biogr. Lex. Ill, 99. L. Daae, Gerhard Schøning, S. 49 f.). Skrifter end den om Vandmindskningen, som nu er trykt, kommer for Lyset, er uvist: Men ieg erindrer mig gandske vel, da ieg 1754 var i Abo, at han visede mig adskilligt af sit Arbeid, som han vilde have trykt, hvoriblandt var (1) Nogle Volmnina med hans Norske Reise, som fornemligen indeholdt Observationer om Bergverkerne. (2) En Mineralogie, som skulde være langt mere fuldstændig end Valerii ³Johan Gottskalk Wallerius, Kemiker og Mineralog, † 1785., hvilken han paastod være sin plagiarius. (3) En Afhandling om det Finske Sprog. Det skulde være mig kiært, om han har bragt nogen af disse Materier saa vidt, at det kan trykkes, thi Manden havde artig genie og god Indsigt i mange ting, omendskiønt adskillige i hans Fæderneland har meget paa ham at sige.

Ieg forbliver med sædvanlig Høiagtelse
Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Herr Ccmcelli Raads
ydmygste og tienstskyldigste
tiener
I. Langebek.

Khavnd. 2. Iulii 1757.

3. September 1757.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Aarsagen hvorfor ieg endnu ikke har besvaret Herr Cancelli Raadens forlængst bekomne Skrivelse af 11. Iulii, er ingen anden, end ieg har ventet at skulle kunne give Efterretning om Udfaldet med Herr Cancelli Raadens piece i Societetet: Men, formedelst Hans Excellence vor Præses har i Sommer brugt Brynden paa Landet, og derforuden været occuperet med sine Børns Brylloper, har alene eengang i nogle Maaneder Societetet været samlet, og det som snarest, da intet andet blev foretaget, end at Geheime- Raaden forestillede en fremmed fra Gøttingen her ankommen lærd Mand, Berg-Hof-Raad Justi, for at blive bekiendt af vore Lærde ¹Johan Heinrich Gottlob v. Justi, bekjendt tydsk Kameralist (f. 1720 † 1771) kom i Følge Bernstorffs Ønske 1757 her til Landet for at afgive Betænkning angaaende Opdyrkning af de jydske Heder (hans Betænkning er trykt i Mengels Kopenhagener Magazin og i v. Justi’s Oeconom. Schriften II). Pladsen som Berghauptmand i Norge, der skal være tilbudt ham mod en aarlig Løn af 6000 Rdl., afslog han af Hensyn til Klimaet (Allg. Deutsche Biographie XIV, 747 ff.).. Men ieg haaber, vi nu snart igien blive samlede, da ieg skal søge Leilighed at fuldføre mit Forsæt. Herr Spidbergs Tractat om Dyrenes naturlige Udødelighed har ieg ikke fornummet noget til, i det mindste er den endnu ikke oplæst i Societetet: Men i den Tome, som nu trykkes, af Societetets Actis, kommer noget ind af ham om Jordskielv, som formodelig er det samme, som han har meddelet Herr Cancelli Raaden. Ellers skal han og have indgivet Beskrivelse om et gammelt Slot, hvoraf ruder a skal findes paa en Holm i Norge.

Ieg takker for de i sidste kiære Brev meddelte Efterretninger om det sidste forefaldne Jordskælv, som ieg paa intet bedre Sted veed at forebringe end i Societetet, saasnart s. 260vi samles. Her saavelsom i Sverige har man haft samme sterke og langvarige Hede som i Norge og derefter adskillige besønderlige Forandringer af Vederligt, som her i Landet har ført megen Sygdom med sig saavel i provincerne som i Staden.

17*

Ordet gaaer, at ovenmeldte Hr. von Justi skal reise til Norge, og han giør selv Ord af, at han der skal have en anseelig Tieneste. Ellers raisonneres her meget om ham, som ikke alt er til hans Fordeel. En Hob Skrifter har han udgivet og haft en Hob Controverser. Mange nye ting har han i Hovedet, saavidt vi i Societetet sidst kunde merke ¹Jvfr. Dass’s satiriske Bemærkninger i Suhms Saml. Skr. XV, 269..

Greve Laurvigen har nyligen opskikket til sine Verker en Svensk ved Navn Burman, som her et Aars tid har opholdt sig, og, saavidt man kan skiønne, har god Indsigt i Bergverks Kundskab, Chymie, Optique etc. Iblandt andre har han til mig været recommenderet, hvorfore, om han af Hændelse skulde komme i Herr Cancelli Raadens Egn, ieg vil bede, han paa det beste maa være recommenderet. Han giør ogsaa gode Thermometra efter Celsii Indretning, og synes have et slugt Hoved til adskillige ting.

Man amuserer sig her i disse tider med roulerende skrevne Oder efter Klopstoks Maade, som dog alle ere satirer paa visse Skribentere; af de samme har ieg seet, Ode til Fruen, Ode til Borgemesteren, Ode til Journalisterne, Ode til Auctor ²Herom mere i Suhms Saml. Skr. XV, 269 f..

Tilstundende Vinter vil her nok blive endeel Bogauctioner, en af de beste vil blive efter Biskop Hersleb ³Denne døde 4. April 1757. Katalogen over hans betydelige Bogsamling findes trykt.. Ieg veed ikke, om Iustitz Raad Stavangers ⁴Peter Stavanger, Embedsmand i Landetatens Generalkommissariat, døde 20. Aug. 1757. Samling bliver soldt paa en auction.

Herr Cancelli Raaden veed vel, at Agent Solberg er død. Indtegningen til det nye Liv-Rentesocietet gaaer i s. 261begyndelsen gandske fort, vil det saa blive ved, skal det snart blive complet. Ieg forbliver med bestandig Høiagtelse

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 3. Sept. 1757.

3. December 1757.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad.

Som ieg længe havde ventet, saa blev ieg des mere glad ved Herr Etats Raadens meget kiærkomne af 15. Octobris. Magister Dass har end siden bragt mig min kiære Herres Hilsen og Lykønskning til min lille Qvindelige Families Formerelse, for hvilket alt ieg paa det ærbødigste takker. Ieg er ikke mindre forbunden for hans meddelte Conjecturer om Svantepolk, som næsten i alt stemme ind med mine, aleneste ieg har en heel deel flere, hvorved ieg mener at have giort nogen besønderlig Opdagelse i vore gamle Genealogier, naar ieg ikkun var i Stand til at bevise [det] altsamen; dog kan det meste deraf godtgiøres og det tildels per bonam conseqventiam. Hvo har vel tilforn hørt, at Kong. Wald. II. har avlet sin Søn Hertug Knud med saa fornem en Frue som Helena Hr. Esbern Snares Enke, som var Hertug Guttorms Dotter af Sverige, og naar man veed dette, saavelsom at K. Waldemar forærede Hertug Knud sin Moders, Dronning Sophiæ, Arvegods i Sverige, saa er det intet Under, at Hertugens ældste Søn Svantepolk er bleven bosiddende og kanskee opfødt i Sverige. Og hvo har vel vidst, at den navnkundige Fru Ingeborg af Kalundborg var Hertug Knuds Halvsyster og ikke hans Frue eller af Holsteensk Stamme, som s. 262Hvitfeld foregiver, ei heller hans Moder, som Dalin haver. Ieg vil anføre mit Schema Geneal:

Guttorm Hertug i Sverige
c. 1170, formodentlig af Norsk og Svensk Konge-Æt, hvis Moder (eller kanskee Syster, som andre vil) ieg mener, S. Helena de Schedvi har været, som blev helgenet 1164.

Helena, som har funderet Capellam b. virg. i Linkøping, ~ 1. Hr. Esbern Snare (hvis tredie Frue hun var), som bygde Kalundborg og døde 1204.
2. Uden Ægteskab avlet en Søn med K. Waldemar II.

1.
Fru Ingeborg af Kalundborg, som døde 1267 i Hedeby, ~ Hr. Peder Strangesøn, som døde 1241 in itin. Hieros.

2.
Knud, Hertug i Reval circa 1222—1230, i Blekingen 1232. Hvis Frue ieg gietter at have været Hedevig, Dotter af den Dantzigske Svantopolk, livis Broder Sambirii Dotter var Christo fori I. Dronning.

Ingeborg ~ Greve Ernst af Glichen.

Svantopolk Ridder, Rigs Raad og Lagmand i Sverige, hvor han ejede meget Gods. ~ Benedicta, Hert. Sune Folkesøns Dotter.

Erik, Hertug i Synder Haliand ~ Elisabeth.

Gr. Albert Herwinus etc.

Catharina, Ingridis, Ingegerdis.

Alt dette mener ieg tydeligen at kunne bevise, undtagen hvad Hertug Knuds Gemal angaaer. Hvitfeld giver hende Navnet Hedevig, men siger tillige, at hun var af Brandenborg, hvilket vel ikke er rigtigt. Etats Raaden beviser mig en Tieneste, om han kan hiælpe mig til reent s. 263at bevise, at hun har været Svantopolki Ducis (eller, som en gammel Krønike hos Sveno Aggonis vil, Regis Pomeranorum) Dotter, hvortil er gode Formodninger nok. Dernæst vilde ieg og gierne vide Etats Raadens Tanker, hvem Dronning Soplviæ Waldemari I. Gemals Fader har været, og hvem forbemeldte Hertug Guttorms Forældre og Frue har været.

Herr Etats Raaden har derudi Ret, at man ikke kan giøre noget retskaffet i Historien, uden man har for sig en sikker Chronologie, Genealogie og Geographie, men hvor finde vi disse, og hvor faa vi Levetid fra til at udarbeide dem udi? Vil vi bide efter at faae og igienemlæse de 1800. Volumina, som os fattes, bliver der aldrig noget af, og meget mindre, om vi vil vente efter, at alle de gamle Historier, som endnu ligge skiulte i Biblioteker, og alle de Diplomata, som endnu findes i vores og alle vore Naboers Archiver, skal først komme for Lyset. Og førend alt dette foregaaer, kan ingen fuldstændig Historie skrives, og den kan endda med alt dette blive ufuldkommen nok. Ieg blev heel bekymret, da ieg læste Etats Raadens Forsæt i dette Henseende, og sluttede, at det var det samme paa anden Dansk, som Han aldrig vilde lade trykke noget mere. Dette Christelige Forsæt har Arnas Magnceus og flere af vore brave Mænd haft, som kunde giøre noget, at de ikke vilde lade noget udkomme, før det var fuldstændigt, og derfor har vi nu saa got som intet for de store Ting, vi har lovet os fra dem. Naar man giør sig al den Umag, som muelig er, holder ieg for, man giør best at tiene publico med det, man veed og har observeret (ieg mener her ikke, hvad uselt og almindeligt er); bliver det da ikke saa fuldkomment, saa har man dog giort noget, og, om ikke andet, saa givet dennem Lettelse og Veiledning, som komme efter os, og finde flere Hielpe Midler for sig, end vi har fundet.

De 3. Stykker, som Herr Etats Raaden nu har taget sig for at udarbeide, før han gaaer videre, har ieg ved alle mine Excerpta fra mange Aar haft for Øien, og endnu s. 264dagligen arbeider paa dem og mange flere saadane almindelige Stykker. Og om der var ti, som toge sig det samme for, finder den ene altid noget, som den anden ikke [har]; bør derfor den ene ikke nedlegge sit Arbeid for den andens Skyld. Gud give, Etats Raaden var her i Staden; haaber ieg, vi vel skulde kunne være hverandre til Tieneste. Men nu er det mig umueligt at kunne undvære noget saa langt bort af mine Excerptis, og lige saa savneligt vilde det være for Ham at sende mig noget af sit. Vil Etats Raaden efterhaanden i Breve forelegge mig nogle af sine dubia, som ieg spaaer Ham, ikke vil komme i Snese, men i Hundrede Tal, vil ieg gierne opløse deraf, hvad min ringe Indsigt formaaer. Gud give, ieg havde Tid og Raad, som Herr Etats Raaden har, da vilde ieg vel udrette noget, men her er hundrede andre Ting, som stiæle Tiden bort, og hundrede Hindringer af det, man har lidet eller intet at giøre med. En Bekostning skulde Etats Raaden giøre, som ieg troer skulde komme Ham mægtig til Hiælp, nemlig at lade ved nogen skikkelig og accurat Student udskrive sig Copie af Barlholins Danske Chronologiske verk paa Univ. Bibtiotli., som gaaer fra Sec. IX. til 1550. Men det vil tage en Hob Penge, Tid og Papir bort. Min respect til Fruen, og flittig Hilsen til Mag. Schøning, som ieg, om mueligt, med næste Post skal tilskrive. I det øvrige beder ieg, Etats Raaden ikke, for de 1800. Voll. skyld, lader sit begyndte Arbeid falde, med at giøre os flere saadane piecer færdige, som de nedsendte, saafremt Han vil, at ieg med en bestandig Høiagtning skal være og forblive

Hans ydmygste og oprigtigste
tiener
I. Langebek.

Kh. d. 3. Decemb. 1757.

Den Preussiske Samling trykt til Dantzig 1747. 48. har ieg ikke, og maatte gierne have nøiere Kundskab, om Preussiske Lieferung er et nyt Skrift og ikke continuation til noget andet. Ieg har ellers Erleuchtetes Preussen i s. 2655. bind, Acta Borussica i tre bind, Preussiske Zehenden i 3. bind; men disse ere alle trykte i Königsberg.

Paa en vedlagt Seddel:

Helena, Hertug Guttorms Dotter af Sverige, om hun har været Esbern Snares tredie Frue, har hun uden tvil været gandske ung, da hun fik hannem, og han da allerede en gamel Mand; altsaa er hun bleven ung Enke, og har formodentlig levet længe efter hannem, som døde 1204.

At hun ikke nævnes at være begraven i Sorø hos de andre hans Hustruer, dertil kan være Aarsag, at hun maaskee har flyttet til Sverig til sine Slægtninge og der endt sine Dage ¹Senere tilføjet: NB. begravet i Wreta..

Esbern Snare havde med sine Hustruer adskillige Børn; hvormange han har haft med den sidste, nemlig Helena, er uvist: I det ringeste synes han have haft en Dotter med hende, opkaldt efter sin anden Frue Ingeborg, hvilken siden fik Herr Peder Strangesøn. Denne Ingeborg kan være født omtrent 1200., lidet før eller efter.

22. April 1758.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Ieg erindrer ikke, om det er et eller to Breve, ieg har fra Herr Cancelli Raaden, som ieg ikke har besvaret. Men aldrig kan Herr Cancelli Raaden være saa vred paa mig derfor, at ieg jo er meget mere vred paa mig selv, at ieg ikke har kunnet besvare dem, som ieg havde villet. Dog er der ingen Fare og slet intet ubehageligt paa Færde. Sagen er denne: Ieg har bestandig ventet paa Leilighed at skulle faa den bevidste piece ²Se foran S. 257 — 58. oplæst i Societetet. Hele s. 266forgangen Sommer var Societetet alene en eller to gange forsamlet, formedelst at Hans Excellences vor Præsidis Palais stod under Bygning, og af samme Aarsag blev ingen Samling holdt før ved Iuletider, da ieg paamindte om denne pieces Oplæsning, men fik til Svar, ieg skulde giemme den, indtil der intet var at læse af tilstædeværende Membris. Nu har Vinteren saaledes bortgaaet med adskillige Stykker at læse, som trykkes i den nu snart færdige 7de Tome af Societetets Actis, hvortil ieg dog, siden endeel Materie fattedes til at fylde Tomen, over Hals og Hoved har maattet sammenskrive noget om de Norske Bergverkers Oprindelse, som er blevet stort nok og giør ved 30. Ark trykt, omendskiønt det er ikkun Begyndelsen og alene før Christiani III. Tider. Men ieg maa sige, at det er mest præliminaria, og deriblandt en heel vidtløftig discurs om de Norske Bergverkers Ælde, som ieg giør meget yngere, end de Svenske give dem ud for ¹Langebeks Afhandling, der vidner om et fast utroligt Kjendskab til trykte eller utrykte Kilder til Bjergvæsenets Historie i Norden og Landene om Østersøen fra de ældste Tider af, blev den encste, han leverede til Videnskabernes Selskabs Skrifter. Den angiver sig som „første Stykke“; men Fortsættelsen fulgte ikke.. Omendskiønt Hr. Cancelli Raaden kanskee vil finde denne min piece, for Hastens skyld, ikke saa ordentlig forfattet, som den burde, saa troer ieg dog, den vil fornøie Ham, i det mindste vil den kanskee overbevise Ham, at ieg kan have haft Aarsag i denne Vinter at forsømme andre Ting. Men at komme igien til Herr Cancelli Raadens piece, da blev nu endelig sidst afvigte Mandag, som var vor sidste Vintersession, Leilighed at læse den op. Omendskiønt vore Physici og Mathematici, hvad Hovedsagen angik, sagde, uden at raisonnere vidtløftigt derover, at det var en pur Umuelighed, saa blev dog piecen i henseende til Flid, Læsning, Jugement, artige Skrivemaade &c. almindeligen roset, og Hans Excellence befalede mig, ieg skulde skrive Cancelli Raaden til, at Hans piece havde fundet megen approbation, og at s. 267ieg skulde paaminde om Cancelli Raadens Navn, naar der engang skede proposition til nye Membra i Societetet ¹C. Deichman blev 27. Nov. 1758 valgt til Medlem af Videnskabernes Selskab, samme Dag som Suhm og Schøning.. Siden der ikke blev omtalt, om piecen skulde trykkes eller ikke, giorde ieg heller ingen Paastand derom, men stak den hos mig indtil videre. Kanskee Herr Cancelli Raaden ei heller tillod det ²Afhandlingen tindes ikke trykt i Selskabets Skrifter. , efterdi saa vel Pro-Canceller Pontoppidan som de Herrer Physici holdte Hovedsatzen ikke muelig. Ieg havde gierne, efter Cancelli Raadens Forlangende, formaaet nogen lærd Mand til at give sin Betænkning derover, men dertil ere de gode Herrer alt for magelige, eller, rettere sagt, har alt for meget at bestille.

Med mine Commissioner i Stokholm har ieg paa et Aars tid været intet mindre end lykkelig. leg skrev forige Sommer to gange til min forige Commissionaire Ekholm, men har ikke faaet mindste Svar, og har ei engang kunnet faae at vide, om han er død, eller kanskee falden i sin forige Svaghed igien. En af mine beste Venner, ieg havde deroppe, som nu mest corresponderede med mig, Assessor Hagelberg ³Se foran S. 201 f. I Langebeks Dagbog over Opholdet i Stockholm 1754 omtales han ofte (Langebekiana, S. 188, 202, 204 ff.). Derimod er neppe noget af deres Brevvexling bevaret., er død i begyndelsen af dette Aar, som [er] mig et stort Tab. De fleste andre kan ieg ikke meget lide paa. Og er ieg altsaa ret forlegen for en ærlig Commissionaire der paa Stedet.

Mr. Burman er i denne Vinter antagen i Greve Laurvigens Tieneste for 400. Rd. aarlig, og skal med det første reise op til Norge, Greven selv agter og derop i Sommer ⁴Grev Christian Conrad Danneskiold-Laurvigen havde betydelige Godser i Norge.. Vore Trondhiemske Lærde have nylig givet os et smukt historisk Verk for Lyset ⁵Suhms og Schønings tidligere omtalte Forbedringer i den gamle danske og norske Historie. , hvilket Mr. Riis formodelig opsender s. 268et Exemplar af. Den unge Greve Ludvig Moltke har nylig udgivet en piece om Overdaadighed, som her tales meget om, selv har ieg endnu ikke kunnet faae et exemplar deraf ¹„Breve om Overdaadighed og dens skadelige Følger i en Stat“ udkom anonymt 1758 (ikke i Bogladen) og sagdes at være forfattet (med paaholden Pen?) af Frederik Ludvig Moltke (Søn af Overhofmarskal Ad. Gottl. Moltke), der da var 13 Aar gammel. Jvfr. Suhms Saml. Skr. XV, 275.. Skrive-Sygen tager endnu mere til end af, og kommer her end noget slet ud, saa kommer her og meget got for Dagen. I mange Aar har vi ei haft saa mange Auctioner paa saa mange Samlinger og skiønne Sager som i denne Vinter, og man maae undre, hvor det meste dog er blevet solgt, uanseet de slette Tider, vi have. Ieg forbliver med største Høiagtelse

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 22. April 1758.

(23. Juni) 1758.
TIL ERIK JOHAN JESSEN ²Se foran S. 60 og 243..

Ieg har med Fornøielse læst dette Stykke ³Hvad det er for et Stykke, kan nu ikke oplyses. Men af Jessen selv har det neppe været. igiennem, og, som ieg finder baade Stilen og Orthographien overalt ret god og passable, har ieg ikke kunnet forbedre meget derudi. Ieg seer, at Stæd, locus, skrives overalt med æ; men ieg skriver det med e, Sted, for at skille in plurali Steder, loci, fra Stæder, civitates. Dernæst seer ieg, a her bruges promiscue en og et Sted, Steden og Stedet. Men een af Deelene maatte vedtages overalt. Ieg skriver et Sted, Stedet. Sl. Gram skrev en Sted, Steden. s. 269Hvad Materien angaaer, da synes mig, den efter Hr. Iustitz Raadens Plan er meget artig udført, og ieg kan ikke troe andet, end den jo vil blive det Danske Publico behagelig. Saasnart Iustitz Raaden behager at sende mig mere, skal ieg strax gienemlæse det. Ieg seer ikke, at meget kunde udelades, saafremt Sammenhænget skal bestaae.

Udskrift:

Høiædle og Velbyrdige Herr Iustitz Raad lessen.

Paategning med E. J. Jessens Haand:

Stilen er noget vidtløftig. Kunde den giøres meere concis, ønskede ieg det gierne. Men bogtrykkeren haster.

Hr. Iustitz Raad Langebech d. 23. Iunii 1758.

12. Juli 1758.
TIL CARL GUSTAV WARMHOLTZ ¹Forhen trykt i Ann. for nord. Oldkynd. og Hist. 1856. S. 367 ff. .

Velbaarne Herr Hofraad.

Den korte men ret store Fornøielse, ieg sidst paa Aaret 1753. havde paa Christineholm, rinder mig helt ofte udi Sinde, og ieg tænker ingen Tid paa mine Velynderes Godhed i Sverige, at jo Herr Hofraadets meget artige Omgang staaer mig for Øjen, og paaminder mig om den Fordel, ieg skulde haye af at fornye det saa længe siden og saa lykkeligen begyndte bekiendtskab. Ieg har saa meget mindre Aarsag at tvile om Herr Hofraadets vedvarende Bevaagenhed og Venskab for mig, som ieg derom adskillige gange igienem Correspondencen med Herr Etats Raad Hielmstierne ²I Universitetsbibliotheket i Upsala findes 3 Breve fra Hielmstierne til Warmholtz; af et af disse, dat. Stockholm 27. Okt. 1755, synes at fremgaa, at Hielmstierne under sit Ophold i Sverig i de sidste Maaneder af 1755 har indledet Underhandling med Warmholtz om at kjøbe hans Møntsamling. (Ifølge P. W. Becker.) og andre er bleven forsikret.

s. 270Det er udi saadan tillid, ieg ydmygelig beder, at den unge Herr Dreyer, som dette fører med sig, i fald han giver sig den frihed at opvarte paa Christinæholm, maa være Herr Hofraadet recommenderet, fornemlig til at nyde nogen god og for en ung reisende nyttig addresse udi Stokholm og Upsala. Han er af en smuk Familie hos os, Fætter til Sal. Hofman, som har udgivet portraits Historiques og flere skrifter, har lagt sig paa det Iuridiske Studium, og agter nu i Upsala paa et Aars tid at forbedre sine Studeringer in Politicis et Oeconomicis ¹Christian Dreyer, siden Byskriver, Raadmand og Postmester i Slagelse (s. Erslews Forfatterlex. I, 357).. Herr Cancelli Raad Berch ²Den ovenfor (S. 196 og 211) nævnte Carl Reinhold Berch, der 1755 havde faaet Titel af Kancelliraad. Hans Broder, Anders Berch, var Professor i Rets- og Kameralvidenskaben i Upsala. er vel neppe paa denne tid i Stokholm, ellers hafde ieg kanskee formaaet hannem til at give Monsr. Dreyer recommendation til sin Herr Broder i Upsala.

Men at dette brev ikke ganske tomt skal fremkomme, har ieg ladet medfølge et exemplar af en liden Afhandling, som ieg i forledne Vinter har forelæset her i Videnskabernes Societet og derefter udgivet ³Særtryk af den tidligere omtalte Afhandling: „Anledning til en Historie om de norske Bergverkers Oprindelse og Fremvæxt“.. Ieg haaber, der vil findes noget udi, som tør behage de Herrer Lærde i Sverige, men ieg frygter ogsaa for, at nogle ville blive vrede paa mig; dog underkaster ieg mig gierne alle fornuftige og raisonnable Mænds rettelser. Skulde Herr Dreyer ikke personligen indfinde sig, har ieg bedet hannem afgive dette paa noget sikkert sted udi Nykøping.

Hvor lever den gode Herr Doctor Serenius ⁴Jacob Serenius, Præst ved den svenske Kirke i London i en Del Aar, siden Sognepræst i Nyköping, hvor Langebek 1753 lærte ham at kjende (s. Langebekiana, S. 185), endelig Biskop i Strengnæs, agtet som gejstlig Embedsmand, Prædikant og Rigsdagsmand. Af hans litterære Arbejder er det især hans engelske Ordbog, der har gjort ham bekjendt (Sv. biogr. Lex. XIV, 199). Han skrev til Langebek paa Engelsk.? Kan s. 271min hilsen være hannem behagelig, beder ieg, den ved tilfælde maa hannem anmeldes: Ieg haaber, han har faaet et lidet brev fra mig og Voïage d’Egypte ¹Frecl. Ludv. Nordens Rejse (s. Molbech, Vidensk. Selsk. Hist., S. 48 ff.). som ieg for nogen tid siden leverede Herr Hofman hos Hans Exc. Herr Baron Korf til befordring.

Næst min respect for naadige Fruen og Frøken Dotter forbliver ieg med den fuldkomneste Høiagtning

Velbaarne Herr Hofraadets
ydmygste og sær forbundne tiener
I. Lang eb ek.

Kiøbenhavn d. 12. Iulii 1758.

5. September 1758.
TIL CARL GUSTAV WARMHOLTZ ²Tidligere trykt i Ann. for nord. Oldkynd. og Hist. 1858, S. 369 ff. .

Velbaarne Herr Hof Raad.

Med megen fornøielse har ieg læst Herr Hof Raadets angeneme brev af 10. Augusti, og finder mig af dets behagelige Indhold i mange henseender flatteret. I sær er det mig usigelig kiært, at mit lidet Skrift om Bergverkerne har fundet Bifald hos en Mand af Herr Hof Raadets merite og Indsigt, og langt større Bifald, end ieg mig nogen tid kunde formode. Til continuation har ieg en hob Materialier samlet, men om noget deraf før næstkommende Sommer kan udkomme, tør ieg ikke love. Imidlertid arbeider ieg uden afladelse, om ikke derpaa, saa dog paa mange andre ting, som kanskee heller ikke skulle blive uinteressante. Herr Hof Raadets gunstige tilbud, at ville være mig til tienest med behøvende Sager i Svenske literaturen, er mig saa fordelagtigt, at ieg ikke skal forsømme ved tilfælde at betiene mig deraf. Torde hænde, Herr Hof s. 272Raadet maatte have en eller anden doublet i Svenske Antiquiteterne, som mig kunde fattes, omendskiønt ieg ellers allerede har en temmelig god Samling. Særdeles paaminder ieg mig, at Herr Hof Raadet i sin vakre Bogsamling havde nogle rare smaa piecer i Erici XIV. Historie, men der er vel neppe nogen doublet for haanden. For den af Herr Hof Raadet imod Monsieur Dreyer beviste mangfoldige Godhed takker ieg allerskyldigst, ligesom Herr Dreyer selv i Skrivelse til mig samme ikke noksom kan berømme. Den Helsning fra Herr D. Serenius var mig ganske kiærkommen, som ieg beder igien maa betales i samme Mynt. Endnu har ieg intet fornommet til Herr Hofman, som skulde komme fra Petersborg, men ieg vil dog haabe, han kommer inden Vinteren. Ieg har talet med Herr Etats Raad Hielmstierne om den anden Tome af Vo'iage d’Egypte; han lader formelde sin compliment, og sige, at han længe har haft et Exemplar for Herr Hof Raadet liggende indpakket, men har ikke vidst nogen leilighed at faa det opsendt. Det er noget stort at føre over land, og ieg frygter, at ingen Skibe mere gaaer nu herfra til Stokholm i dette aar. Imidlertid skal ieg høre mig om over alt. Pengene derfor, som er 4. Ducater, behager Herr Hof Raadet ved tilfælde at betale til vor Minister i Stokholm Herr Kamerherre Asseburg ¹Om Achatz Ferdinand von der Asseburg s. Dsk. biogr. Lex. I, 364 ff. Han var 1755—60 dansk Gesandt i Stockholm..

For naadige Fruen og Frøken Dotter udbeder ieg min respects formelding, hvornæst ieg har den Ære med en bestandig høiagtning at fremleve

Velbaarne Herr Hof Raadets
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 5. Sept. 1758.

4. November 1758.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad!

Ieg holder ved i den gamle Artighed, at ieg lader mine Venner skrive mig et, to og flere Breve til, inden ieg giengielder med et eneste. Blive de vrede paa mig, da kan de have Aarsag dertil; Men om de igien lade Vreden hastigt gaae over, da er det den gamle og indgroede Godhed, de har for mig, og den Tro, de har om mig, at ieg ikke forsømmer mine Pligter af Forsæt. Herr Etats Raaden kan aldrig troe, hvor kiære og nyttige Hans Breve ere for mig, og hvor gierne ieg, i stedet for to, vilde have 52. om Aaret. Men hvor skulde ieg giøre mig Haab om saa mange, naar ieg ved min egen Forsømelse ikke engang fortiener de tvende ieg faaer. At love Forbedring og Flittighed, tør ieg ikke; thi ieg kunde kanskee ikke holde det, og giorde mig altsaa værdig til slet ingen. Det skal derfor være Min kiære Herres blotte Gunst, at skrive mig saa ofte til, som Hannem tækkeligt falder, og at tage imod saa mange eller saa faa Skrivelser, som min Vidtløftighed kan afstedkomme, uden at enten kiedes eller vredes ved mig eller skrive mig paa Liste med de modvillige. Tak min gode Hr. Etats Raad for Hans tvende angeneme Breve af 14. Jan. og 10. Juni i dette Aar. Tak for de gode Underretninger om Bergverkerne, om Svantepolk og især om Dronning Sophia, som kommer mine Meninger meget nær og til stor Styrke. Det vil usigelig fornøie mig, om Hr. Etats Raaden siden har fundet mere at meddele mig til samme Artiklers Forbedring. Omendskiønt det og kan være af Bøger, som ieg selv har læst, saa er det mig dog kiært derom at blive erindret; thi en Læser giør sig ofte en reflexion, som ikke en anden, og ofte hopper man over noget, naar man ikke expresse har sat sig for at søge det. Min Afhandling om s. 274de Norske Bergverker er vel længe siden kommen tilstæde, det skal være mig kiært, om der er noget udi, som kan fornøie. .I Sverige er den, næsten imod min Forhaabning, overmaade vel optagen, hvorom ieg har vidtløftige Breve fra Bergs Raad Tilas ¹. Et langt og indholdsrigt Brev af 3. Okt. 1758 fra denne til Langehek vidner om den Opmærksomhed, Skriftet havde vakt (se Langebekiana. S. 102 ff.)., Cancelli Raad Ihre og mange flere berømte Mænd. De samme og mange flere stemme og deri overeens, at Hr. Suhms og Schønings sidste Skrift er et Verk, som giør sine Auctorer Hæder og Publico megen Nytte. Hans Exc. Grev Holstein tog det ei alene ved Overgivelsen særdeles vel op, men endog har siden ved mere end een Leilighed berømt baade dette Arbeide og Auctorernes Flittighed, og saavidt ieg under haanden kan merke, vil Han have Dem begge til Membra i Videnskabernes Societet. Det giør mig ondt, at ieg endnu ikke kan give Haab om Continuation af det Danske Magazin; efter mange Løfter staaer alting endnu paa samme Fod. Ieg længes efter at fornemme, hvorledes det gaaer med Etats Raadens store Forehavende. Nogle af de manglende Bøger vil vel i denne Vinter blive Leilighed at faae af Berkentins og Reventlovs Auctioner. Ieg er nu i Arbeid med K. Wald. II. Jordebog og med at indrette Landkarter dertil over Imperium Danicum Medii Ævi, hvortil ieg tager med, ei alene alt hvad Jordebogen og andre Documenter af Waldemari II. Seculo give Anledning til, men endog alt hvad ældere ieg kan finde, og kanskee hvad som er et 100. Aar yngere. Dersom Hr. Etats Raaden til dette Arbeid vi! meddele mig nogle rare Observationer, og ellers paaminde mig om et og andet, som til den gamle Geographies Udarbeidelse burde i agt tages, vil ieg paa publici og egne Vegne blive Hannem uendeligen forbunden. Om Bertilo Canutio Aqvilonio og Henrico Custero ²Dr. med. Henrik Kuster virkede som Læge i Odense og i Nykjøbing p. F. i Christian IV’s Tid (s. lngerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I. 308)., som Hr. s. 275Etats Raaden i et af sine Breve melder om, veed ieg ingen sønderlig Underretning at give, uden hvad lidet der findes i Molleri Bibliotheca Septentrionali og Bartholini Cista Medica, samt hvad om den første kan udledes af hans egne Epistolis & Poematibus, nemlig at han var Poeta Laureatus, Prest i Skaane, [og var fød ¹Hul i Papiret.] i Faxe herred i Siæland, hvad hans Fader og Syskende hede &c. ²Jvfr. Kirkehist. Saml. 3. R. III, 241 ff. Hvad Lacunerne i Wormii Epistolis angaae, da, som ieg ei har har seet Originalerne, kan ieg derom ei underrette, men troer, at der enten maa have været noget borte paa de Steder, eller staaet noget, som ikke kundet interessere Publicum ³Det turde dog være en Anke mod Udgaven af O. Worms Breve, dels at for mange ere forbigaaede, dels at af og til de meddelte ere vel meget beskaarne. . Af disse mine slette Besvaringer paa Hr. Etats Raadens Spørsmaale seer Han selv, hvor lidet Hans Ligning imellem mig og Oraklet til Delphis vil holde Stik, uden hvad begge vores Uvidenhed kan angaae. I øvrigt næst min og min Kones respect til Fru Etats Raadinden har ieg den Ære med stedsevarig Høiagtning at være

J. Langrebeks Breve.

18

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raads
oprigtige og forbundne tiener
I. Langebek.

Khavn d. 4. Nov. 1758.

9. December 1758.
Til Carl DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Baade har ieg villet og burdet længe siden tilskrive Herr Cancelli Raaden, dersom ikke mine sædvanlige Forhindringer, s. 276dem ieg selv neppe veed at navngive, havde opholdt mig derfra. Men at ieg nogenledes skal holde Hæderen inde, da hverken kan eller tør ieg længere udsætte mit Forsæt og Skyldighed, siden ieg et saa behageligt Brev har bekommet, som det Herr Cancelli Raaden af 12. Nov. har beæret mig med. Det fornøier mig overmaade, deraf at fornemme, at min Afhandling om de Norske Bergverkers Begyndelse har fundet Herr Cancelli Raadens Bifald. leg havde vel forud skrevet om dette mit Forsæt, men havde ikke tænkt saa hastigen at giøre Alvor deraf, dersom ieg ikke i fior Vinter saa got som hovedkulds var bleven nødt dertil, formedelst man havde begyndt at trykke en Tome af Societetets Skrifter, og ikke havde Materie at fylde den ud med. Og det er Aarsagen, hvorfor min piece kanskee ikke er over alt saa ordentlig opsat, som den burde være. Ikke des mindre har ieg dog befundet, at den baade over Fortieneste og over min Forhaabning er bleven vel optagen, ei alene hos os selv, men endog i Sverige, hvorfra ieg har haft, foruden adskillige andre brave Mænds Skrivelser, et heel artigt og vidtløftigt Brev fra den berømte Bergmand Herr Tilas, hvorudi han teer sig særdeles nøjet med mit Arbeid, men har dog tillige adskillige smaa Poster derved at indvende og criticere, hvilket ikke lidet har behaget mig, thi som ieg ved mine ringe Arbeider ikke saa meget søger nogen Ære for mig selv, som Oplysning og Nytte for Publico, saa bliver dog ingen ting mig kiærere, end naar fornuftige Folk vil tage sig paa at rette, forbedre og supplere dem, og til side sætte de alt for kiendelige flatterier, hvorved paa alle Sider mere tabes end vindes, og ingenlunde mit Endemaal opnaaes. I Betragtning heraf, vil Hr. Cancelli Raaden giøre mig en stor Ære og Fornøielse, om Han vil meddele Publico sine Supplementa til min Afhandling, eller hvad andet Navn Han vil behage at give sine Anmerkninger om de Norske Jern- og andre Berg-Verker. Herr Cancelli Raaden vil herefter faae god Leilighed at employere saa vel denne som de andre under hænder havende Prøver af sin Flid s. 277og Indsigt, naar Han, med flere af vor høie Præses proponerede, bliver Medlem af Videnskabernes Societet, hvortil ieg nu mener at torde gratulere, dog mere os end Hannem. Propositionen skede i Mandags otte Dage, paa Listen vare ogsaa Suhm og Schøning i Trondhiem og Doct. Becker ¹Johan Heinrich Becker, Bergraad og Medicus († 1761). paa Kongsberg, samt den unge Greve Ludvig Moltke ²Se foran S. 268., som i afvigte Sommer har giort en oeconomisk Reise i Jylland, og vil nu lade sin Journal trykke; han blev allerede nu i sidste Mandags session introduceret. Ieg takker meget for Underretningen om den ny Anviisning til Guld og Sølv i Edsvolds Sogn, hvorom her en tid lang adskilligt har været snakket; Gud give, at ikke Haabet igien i Fødselen skulde forsvinde, men at det maatte være en saa fordeelagtig Opdagning og af Bestandighed, at den kunde fortiene en vidtløftig Artikel i Fremtiden udi vore Norske Bergverkers Historie. De omskrevne piecer af Kratzenstein og Einsporn skal blive kiøbte og ved første Leilighed opsendte, men, som ieg hører af dem, der forstaae det, skal derudi være maadelig Trøst at hente. Med mine Stokholmske Commissioner er det nu et par Aars tid gaaet ganske skievt og fortrydeligt. Ieg har skrevet Secr. Ekholm nogle gange til, men aldrig faaet Svar, saa ieg maatte troe, han enten ikke fik mine Breve eller og var [død] eller borte; Men som ieg nu hører af Reisende og seer af Journaler, er han med eet bleven Auctor og har givet sig til at skrive i Physiske og Antiqvciriske Materier. En sær god Ven og correspondent havde ieg deroppe, nemlig Assessor Hagelberg, som til min store Skade er død i dette Aar. En Stokholmsk Boghandler var i Somer her i Byen, som ieg paa hans Ærlighed medgav en Hob Commissioner, endog betroede ham en liden Summa, men har endnu ikke hørt et Ord fra ham. Altsaa har ieg endnu bemødet en fierde Mand, men er uvis paa, om ieg faaer noget derfra før til Foraaret. Continuation til ovenmeldte min Afhandling s. 278kan neppe ventes i det tilkommende Aar. Imidlertid samler ieg dertil alt, hvad ieg kan, og vil have baade Hr. Cancelli Raaden og alle Norske Patrioter ombedne om Hielpe-Midler dertil. Ieg arbeider nu paa Kong Waldemari II. Jordebog at ville have ud og er i fær med at indrette Land-Karter dertil over Imperium Danicum medii ævi. Vil Hr. Cancelli Raaden endog til dette Arbeide give mig nogen rar Observation ved Haanden, skal Han have tusind tak af sin desuden

18*

meget hengivne og forbundne
tiener
I. Langebek.

Kh. d. 9. December 1758.

I Torsdags Morges blev den ulykkelige Hammond og hans Medhielpere Sundblad begge rettede her paa ny Torg med Sværd og begravne i Hellig Geistes Fattig-Kirkegaard ¹De havde forfærdiget falske Pengesedler (s. Dsk. biogr. Lex. VI, 552)..

Udateret.
[TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.]

Pro Memoria.

Mine ringe Tanker, som efter naadig Befalning skulle tilkiendegives om det mig i dag Middags tilsendte Skrift, ere disse:

1. Editor (thi det synes at være til Trykken destineret) giorde vel, om hand lod det ikke blive ved, at have pag. 4to in fine blot allegeret Alberti Thurce Ideam Historice Danorum Literariæ paa saadan Maade, som skeet er, neml. saaledes at citationen ikke kand sees at sigte til meere end en liden deel eller maaskee til faa Linier; men at hand heller udtrykkeligen meldte, at det altsammen, intet undtagen, er tagen af bemte Thuræ Idea Hist. Lit. s. 279Danorum med saare liden og sielden forekommende Forandring i Stiilen, Som Editor derved kunde evitere at beskyldes for et grovt plagio, som ieg ikke tænker ham at have villet begaae (endskiønt det ey er fatteligt, hvorfor en blot Udskrift af en saa bekiendt trykt Bog skulle Deres Høye Grævelige Excellence insinueres).

2. Saa var det og got og billigt ikke alene i henseende til Editoris egen, men og nationens velfortiente honeur, kortelig at melde, at Editors Omstændigheder ey tillader ham enten at continuere eller at supplere Thuræ bemte berømmelige Skrift, men at ellers en Kiendere, som dertil havde Tid og Leylighed, kunde anføre mange af Thura paa det Sted udeladte end og høyst-vigtige Skrifter, f. ex. Resenii og fleere baade ældere og yngere Bibeloversættelser; Noldii Concordantias Particularum Ebræarum; Brochmanni Lyclinus Propheticus og samme store Theologi chef d’oeuvre, Confutatio Apologiæ Speculi Brandeburgici; With. Langius de Annis Christi, og hvad Wandalinus og fleere Danske imod ham have skrevet; Noldii Historia Idumæa og adskillige til deels vigtige til Historiam et Ghronologiam Sacram henhørende Skrifter, f. ex. Bircherodii, Petri Brinchii etc., og siden A° 1723, da Thura skrev det meldte Skrift, B. Holbergs Jødiske Historie og Ejusd. Kirke- Historie, E. Pontoppidans Annales, Rejersens Oversettelse af Josepho etc., Prof. Ewalds Skrifter etc. En mængde polemiske Skrifter baade ældere og yngere, f. ex. Resenii, Masii, Lintrupii, Trellundi etc. etc.

3. Editor abbrevierer Thuram paa endeel Steder, men ieg tænker, det var bedre, enten over alt eller dog paa de fleeste Steder, at udskrive det eene med det andet, efterdi abbreviationen neppe foraarsager faae blader Papirs menage, men forvolder dog mangfoldige Steder, at Læserne faaer mindre rigtig idée om Skrifterne. Ikkun de steder synes at behøve synderlig Forandring, hvor Thura skriver om adskillige Manuscriptis, at de findes paa Academiets Bibliotheque, hvor de vel vare A° 1723., men ere nu ikke mere der. — —

s. 2804. Editor reviderer vel sit Udskrift nøye, confererende det med Thurce Bog, inden han giver det i Trykken, thi endeel paroramata festinantis descriptoris behøve høylig at rettes. — — —

5. Editoris Intention (hvorom, samt hvo hand er, D. Høy-Gr. Excellence vel haver notice, som ieg ikke haver) formodes at være, at giøre Scripta Danorum meere bekiendte Udenlands, hvilken intention er god og roosværdig, Ligesom og hans Auctor, Albertus Thura, har ved det nævnte og andre Skrifter giort sig saa vel meriteret af Historia Patrice Literaria, at end og i den henseende kunde reftecteres paa hans 2de Sønner, som skikke sig vel ved Universitetet, og af hvilke ieg i sær holder den ældste for en værdig Candidatum ministerii sacri ¹Laurids Thura blev 1754 res. Kapellan i Dronninglund. (Nærv. udat. Brev burde altsaa have staaet iblandt Brevene før Langebeks Udenlandsrejse). Siden blev han Sognepræst i Hvidbjerg og Lyngs i Thy. Den yngre Broder, Hans Thura, blev 1765 Præst i Helligsø og Gjettrup i Thy., som hand og nu forehaver at udgive sin Faders Opus Posthumum de Scola et Academia Sorana priori, hvorom i aviserne er averteret ²Dette Skrift udkom desværre ikke (s. Soransk Tidsskr. 1, 2, 121 ff.)..

6. Deres Exellences Befalning formodes egentlig at være meent om den deel af Skriftet, som handler de studio Theologico Danorum, og ikke om den anden mindre deel de studio Iuridico et Medico Danorum. Hvorfor ieg ikkun haver løseligen kastet et Øye hist og her i samme sidste deel, siden dog ogsaa dette synes ligeledes tagen af Thura. Men, som dog editor lin. penult. tillegger om Hr. Iustitz Raad Buchwald: a quo hoc studium hodie feliciter excultum videmus, og dette ey staaer i Thura (skiønt bemte min kiære Collega ogsaa paa den Tid anførdes honorifice jure suo), hvorover Læsere kunde slutte, at editor continuerede Historiam literariam til denne Tid, saa behøves desmeere, at han expresse melder saadant ey at være sit Forsæt (de quo jam scripsi num. 2), at ey fremmede s. 281skulle tænke, at i Danmark intet var skrevet siden A° 1723. in studio Theologico, Iuridico og Medico.

Udenpaa er med J. L. Holsteins Haand skrevet: Langebeks judicium over en Bog. — Betænkningen er dog ikke skreven med Langebeks egen Haand.

5. Januar 1759.
[TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.]

P. M.

Ieg har talt med Haas ¹Jonas Haas (f. 1720 † 1775) Universitetskobberstikker., som er den eneste, vi nu har, der kan stikke Landkarter. Han har længe øvet sig i den Homannske Officin ²Dette vist bekjendte Officin var i Nürnberg., og prætenderer derfor at giøre det Slags Arbeid got, naar han faaer det betalt. Til Bekostningen paa mine 5. Karter over Dania Medii Ævii ³Ved Tegningen af Kortene bavde L. A. Gebhardi (senere Professor i Historie ved Lycæet i Lüneburg), der den Gang opholdt sig i Kjøbenhavn, været Langebek til Hjælp (Scr. Rer. Dan. VII, 509 f.). har han giort mig følgende ongefærlige og nøieste Overslag ⁴Beløb sig omtrent til 800 Rdl.. — —

Derforuden staaer endnu tilbage Skriftet selv at lade trykke, med stort og godt Papir dertil, som og vil koste meget, i fald det skal komme net frem og giøre nogen Anseelse. Hvortil ieg vel haaber, i fald ieg ingen anden Hielp dertil faaer, at skulle kunne blive understøttet ved subscription, endskiønt disse Tiders Tilstand, og de Curieuses lidet Antal, er ikke at giøre stor Regning paa.

Det skulle ellers giøre mig meget ondt, om et Monument af det allervigtigste Slags, som vi har eller kan vente opdaget i vor Danske Historie og Geographie, som Waldemari IIdi Jordebog med dertil indrettede Karter og mange oplysende Tillæg er, ikke skulde komme for Dagen i den tid, ieg selv kunde have Øie og Haand i med dets Udgivelse, i Betragtning af den megen Tidsspilde, Møie og Bekostning, s. 282det allerede har kostet, og af det Tab, som Publicum og Elskere af Fædernelandets Historie deraf vilde have, om det enten ikke udkom, eller aldeles skulde forkomme, eller og af andre i Fremtiden ved dets Udgivelse ikke blev behandlet med den behøvende Flid og Rigtighed ¹Langebek opnaaede en Understøttelse at 1000 Rdlr. til Kort og Facsimiler, og nogle af Pladerne bleve da ogsaa stukne (Scr. Rer. Dan. VII, 509 f.); men saa gik Arbejdet istaa, og først 17 Aar efter Langebeks Død lykkedes det Suhm at faa „Jordebogen“ med de tilhørende Kort og Facsimiler frem for Lyset i 7de Bind af Scriptores. — Langebeks haandskrevne Samlinger til Oplysninger af „Jordebogen“ og i det hele til Danmarks Topografi i Middelalderen findes nu i Ny kgl. Saml. 427 b. Fol., hvor der ogsaa bevares adskillige Breve fra J. Haas og Hielmstierne til Langebek vedrørende Forfærdige]sen af de omtalte Kort og det kgl. Tilskud til samme..

I. Langebek.

Khavn d. 15. Jan. 1759.

Vedlagt findes en varmt anbefalende Erklæring om Sagen, skreven med H. Hielmstiernes Haand.

28. April 1759.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad!

Ieg har rigtig bekommet Herr Cancelli Raadens kiære Skrivelse af 9. huius, og saa vidt mueligt efterkommet den derudi givne Commission. Af det Slags Folk, som befatte sig med Bygninger, kiender ieg vel ikke mange, uden Professor Stanley ²Simon Carl Stanley (f. 1703 † 1761). Jvfr. Büsching, Nachrichten III, 193 ff. og Fortlin ³Jacob Fortlin g (f. 1711 † 1761), Stenhugger, Lervarefabrikant og Bygmester (s. Dsk. biogr. Lex. V, 259)., som begge egentligen ere Stenhuggere, og den sidste Thurahs anden Haand: Men som ieg frygtede ⁴D. e. tvivlede paa., hos disse at finde Raadførsel i alle s. 283de optegnede Poster, gik ieg, efter Cancelli Raadens eget Anslag, hellere til Hovedet selv, nemlig General Majoren ¹Ovennævnte Laurids de Thurah,, som er min Ven og Velynder, og bad, han vilde ved nogen af sine Underhavende besørge Sagen og selv legge sit gode Raad dertil. Han tog strax Papirerne til sig, og lovede paa beste Maade at overlegge alting, og saa snart mueligt at give Raad og Dessein saavel til det ene som til det andet. Men han syntes, Tiden var noget knap tagen til at fuldføre Bygningen ²Øster Porsgrunds Kirke, som Beboerne 16. Marts 1759 fik Tilladelse til at opføre (indviet 10. Juli 1760), og som Deichman betænkte i sit Testament (s. Nicolaysen, Norske Stiftelser. III, 444 f.)., og at man længe siden burde haft dessein til alting. Forskiellen mellem Pulpitur og Gallerie syntes han ei ret at forstaae, ei heller forstaaer ieg det ret, med mindre det ene Slags skal være indelukte Stole. Cornichen syntes Generalen alt for massiv, og at den vilde tynge alt for meget og svekke Bygningen mere end hele Hvælvingen. Enfin, Ieg holder for, at Cancelli Raaden faaer skrive Herr Generalen selv videre derom, enten han da selv eller ved nogen anden svarer, saa haaber ieg, at Sagen vel falder ud til Fornøjelse. Ieg veed nok, den gode Mand, som ellers er ganske føielig og artig, har meget at bestille og mange ting i Hovedet, saa han kanskee kunde lade dette noget henligge, han maae derfor undertiden mindes, men med al Lemfeldighed. — —

Af Herr Cancelli Raaden er bleven Medlem i Videnskabernes Societet, dertil skulde ieg have Æren at gratulere, siden det dog er en liden distinction, omskiønt tillige en liden Byrde, naar man vil acquitere sig vel derfra. Hans Excellence vor høje Præses vilde vel have en liden Afhandling fra hver af Lemmerne om Aaret, men det har hidindtil ei skeet, og lader sig vel ei heller her efter giøre. Best er det og, at saadant gaaer efter enhvers Leilighed; Den, der drives af Lyst og honneur, lader ikke gierne touren gaae sig forbi, og ieg for min Part er ikke af dem, der er for Hastverk og overilet Arbeid, hvormed publicum s. 284ellers undertiden alt for meget besværes. At Herr Cancelli Raaden kan være meget embarasseret med denne Post, vil ieg ikke formode, da Norge er i Stand til at fournere uendelig Materie til Afhandlinger og Observationer in Physicis, Oeconomicis, Bergverks Sager etc. Her behøves ingen Vidtløftighed; jo kortere piecer jo bedre. Min Afhandling er intet mindre end Modell til en Societetspiece; Men hvad skal en Historicus giøre, som har stort Forraad for sig, og ikke gierne vil udelade enten det ene eller det andet.

Naar Herr Cancelli Raaden hører mere om vor nye Guldgrube, vil ieg udbede mig communication deraf. Af betydeligt Nyt veed ieg intet herfra at meddele. I mit eget Hus har ieg nylig haft den Hiertesorg at miste min eneste Dotter, som nu var nesten tre Aar gammel og voxede hver dag til vor store Fornøielse. Ieg forbliver (osv.)

I. Langebek.

Kbavn d. 28. April 1759.

2. Juni 1759.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Omendskiønt det har varet noget længe med de forlangte Tegninger, saa er det dog skeet hastigere, end ieg i Førstningen havde formodet. Ieg havde allerede med forige Post kunnet sende dem, dersom ieg efter Hr. General Majorens brev havde faaet til rette tid, hvad ieg fra Hr. Pfützner skulde have, som ieg dog ikke førend for et par dage siden bekom ¹Af L. de Thurahs vedhæftede Brev til Langebek (dat. Holtegaard 24. Maj 1759) ses, at Pfützner var „Hof-Tømmer-Mester“.. At vente paa Skibs-Leilighed, torde kanskee drage alt for langt ud, hvorfor ieg lader dem nu gaae med Posten, uanseet det bliver noget kostbart. Hvad s. 285Tegningerne vil koste, veed ieg endnu ikke, men vedkommende sagde at ville give mig Regning, som ieg skal sende, saasnart ieg faaer den. Gud give nu alt dette maatte blive til Behag og Nytte. Herr Pfützner tilbød, ifald det behøvedes, at skikke nogen god og forstandig Tømmersvend op, som kunde forestaae Arbeidet. Han holdt ellers for, man havde giort meget bedre i at bygge Kirken heelt af Steen, eller i det mindste af Bindingsverk udvendig beklædt, for at spare paa saa meget kostbart Tømmer. Men Tømmeret er vel allerede tilstæde og kanskee Arbeidet begyndt. Klokkerne kan altid blive bestilte, saasnart Taarnets Beskaffenhed bliver resolveret, og man veed, hvor store de behøves. Ieg forbliver (osv.)

I. Langebek.

Kh. d. 2. Iunii 1759.

16. September 1759.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Ieg bebreider mig selv min alt for store Seenhed i at skrive, og vilde frygte for at paadrage mig Herr Cancelli Raadens Fortrydelse derover, dersom ieg ikke stolede paa Hans Godhed og var overbeviist om Hans oprigtige Tanke for mig. Det, som giør mig ondt, er, at ieg saa slet skal skille mig fra den Stokholmske Commission; Siden min Commissionaire Ekholm først var falden i langvarig Sygdom og efter sin Opkomst var bleven Auctor og har indviklet sig i lærde disputer ¹Er. Ekholms Skrift, „Det rätta stafningssättet i svensken“ (1758) fremkaldte en betydelig litterær Fejde., har ieg ikke engang faaet Svar paa mine Breve, saa at ieg nu ikke mere vil vente noget fra ham, allerhelst Sommeren snart er forbi. Saa længe ieg endnu har haft Haab, har ieg ikke kunnet give nogen anden Commission, men nu ieg seer, der bliver intet af, s. 286nødes ieg til at bede, Hr. Cancelli Raaden vil betiene sig af anden Leilighed, enten over Frederikshald eller ved Monsr. Wesling, som har correspondence paa Stokholm. Det skal være mig meget kiært, om Hr. Cancelli Raaden enten selv vil unde Mr. Wesling sine commissioner, eller recommendere ham til andre brave Mænd der oppe, som behøve Commissionair i Khavn, han er en vakker ung Mand, af smuk Familie, og efter Anseelse vil blive activ og accurat i sine Ting.

Hr. Cancelli Raaden har vel læst i Aviserne, at den gode General Major de Thurah er død; han var i Arbeid med at have villet udgive den 3die Tome af Vitruvius Danice, som skulde indeholde en Beskrivelse over Siæland, hvoraf ieg nylig havde haft nogle Amter til Gienemlæsning. Efterat han havde faaet Hr. Cancelli Raadens Brev, skrev han mig til og begierede Hr. Cancelli Raadens Addresse, som ieg og gav ham, men ieg veed ikke, om han siden kom til at skrive noget Svar, eller han kanskee blev hindret af Sygdommen. Ieg takker hiertelig for de artige Efterretninger om vor Norske Guld-Mine, som ieg efterhaanden vil udbede mig continuation af. Ieg har vel hørt, at her skal være kommet Guld ned derfra, og at deraf skal være slagne Ducater, men endnu har ieg ingen af Delene seet; de beholde gierne slige curiositeter hos sig ude ved Hoffet, kanskee man vel siden faaer nærmere Kundskab derom.

Men ikke mindre takker ieg, og min Kone føier sin skyldigste Taksigelse til min, for de skiønne Mullebær, som Hr. Cancelli Raadens Godhed har regaleret vor liden Husholdning med. Om de i Aar ere rare deroppe, saa blive de hos os saa meget rarere, og som de ere saa ganske friske, har de saa delicat en Smag, som ieg neppe før har haft af den sort. Kan ieg igien i nogen ting være til tieneste, skal det skee med den største Fornøielse. Noget af Betydenhed har ieg ikke at sende tilbage, med mindre Hr. Cancelli Raaden vil ansee hosfølgende lille piece, som min Tegnemester ved Archivet har udgivet ¹Søren Abildgaard, Beskrivelse over Stevens Klint, Kbh. 1759. 4°..

s. 287Ieg haaber, Herr Cancelli Raaden engang i tilstundende Vinter har Societetet i god Erindring med et eller andet Stykke, hvad han selv finder behageligt. Vor Præses vilde gierne have det bragt dertil, at en Tome hvert Aar skulde udkomme, men ieg frygter, at det neppe kan skee hver andet Aar. Ingen er mere flittig hos os end Pro-Canceler Pontoppidan. Ieg mener, han bliver nu snart færdig med sine Origines Hafniæ. Vore Soraner ere og meget flittige og udgive adskillige Modens piecer af Esprit og den nye Gout, som nu og regierer her i Byen. Ieg bliver alene ved det gamle, hvoriblandt ieg regner dette, at ieg med største tilgivenhed altid vil forblive

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenh. d. 16. Septemb. 1759.

1. December 1759.
TIL CARL GUSTAV WARMHOLTZ ¹Tidligere trykt i Ann. for nord. Oldkynd. og Hist. 1856, S. 371..

Welbaarne Herr Hof Raad.

I stedet for en vidtløftig Epistel, som welb. Herr Hof Raadet havde Aarsag at vente fra mig, fremkommer alene nogle faa Rader, som skal berette, at ieg til sine tider rigtigt har bekommet Herr Hof Raadets gunstige og meget kiærkomne Skrivelser. Hvad ieg har at godtgiøre min alt for utilladelige Forsømelse med, har ieg kortelig foredraget i mit Brev til Herr Doct. Serenius. Noget seent fik ieg vide, at en vis Cavalier staaer færdig at reise til Stokholm, hvorfore ieg maae flye Vidtløftighed: Men at ieg dog ikke aldeles skal slaae min Forbindtlighed i Glemmebogen, lader ieg et par smaa piecer af vore Novis medfølge. Saasnart ieg kommer lidet til Roe efter visse Vidtløftigheder, ieg en tid lang haver haft, skal ieg sekert sende alt, hvad Hr. Hof s. 288Raadet mig har committeret. Ieg beklager alene, at ieg sielden hører nogen Reisende, og naar ieg faaer vide nogen Leilighed, er det næsten for seent taget. Tilmed vil de fleste, som reise over Land, ikke gierne tage mod noget stort pacquet.

Næst at bede om min respects Anmelding hos Naadige Fruen og Frøken Dotter, har ieg Æren med den sædvanlige Høiagtning stedse at henleve

Velbaarne Herr Hof Raadets
ydmygste Tiener
I. Langebek.

Kiøbenh. d. 1. Decbr. 1759.

Herr Hof Raadet tækkes ved tilfælde ikke forglemme sit gunstige Løfte, om at meddele mig Fortegning paa sine Svenske Dubletter.

3. Februar 1760.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Herr Geheime Raad,
Greve og Ober Secreterer,
Naadige Herre.

I Henseende til at det Kongelige Geheime Archiv mig allernaadigst er fortroet, hvor de fornemste originale Acter, til den Kongl. Souverainitet henhørende, ligge forvarede, holder ieg det for min Pligt, hos Deres Høigrevelige Excellence underdanigst at forespørge mig, om det ikke skulde være mig allernaadigst tilladt, de samme ved Trykken at bekiendtgiøre ¹I Randen med Holsteins Haand: Aproberes., tillige med hvis andet, som ieg enten selv maatte eie eller hos andre kunde faae meddeelt, denne lykkelige Forandring her i Rigerne vedkommende, hvorved den Kongelige Enevolds og Arve-Rets Historie, som i mange Skrifter hidindtil har været adspredet og med adskillig s. 289Urigtighed beblandet, kunde paa eet Sted haves samlet og blive tilforladeligere oplyst. Skulde i Anledning af Souverainiteten i Aar blive holdet Iubileum, var et saadant Skrift fornødent til at giøre Festen mere høitidelig, men skeer det ikke, er der dog ingen Tvil paa, at jo dette Skrift usigeligen vil forøge og bestyrke den tropligtskyldige Glæde, som enhver Undersaat finder hos sig, ved at erindre en saa ønskelig og merkværdig Begivenhed og de lyksalige Virkninger, som det Kongelige Huus saavelsom disse Riger og Lande nu i et heelt Seculo deraf have prøvet, og fremdeles ved Guds Bistand til Verdens Ende ville fornemme. Efter Hundrede Aars Forløb, da hverken Børn eller Børnebørn af de da levende nu ere i Live, kan man saa meget friere udgive, hvad man kanskee ellers tog i Betragtning udi Mands Minde at lade komme for Lyset; Tilmed er formodeligen det meste længe siden Stykkeviis bleven bekiendt.

Til at give dette Verk saa meget større Prydelse, holder ieg for, der burde stikkes i Kobber et smukt Portrait af Kong Friderik III. samt Souverainitets Medaillen, og endelig Arve-Hyldings Acten, hvoraf et Malerie findes paa Kunst Kameret. Ieg formoder, at Verket vil finde endeel Liebhavere, og tør vente ved Subscription at faae Omkostningen nogenledes gotgiort, saa at ieg ikke skulde behøve at blive Hans Majestets Casse dermed besværlig. Men om Dronningens Portrait skulde tages med, saavelsom de fire Hoved Mænds, nemlig Hannibal Sehesteds, Christoffer Gabels, Biskop Svanes og Præsident Nansens, vilde kanskee Bekostningen blive mig for voxen.

Ieg indstiller til Deres Høigrevelige Excellence, om det behager Dem, derom at giøre nogen allerunderdanigst Forestilling til Hans Kongelige Majestet, eller alene meddele mig Deres Excellences egen naadige Betænkning, som ieg, saa snart mueligt, maatte underdanigst udbede mig, eftersom Tiden snart løber bort, og der saavel til Kobberstikningen som til Verkets Forfatning behøves endeel Tid og Arbeid. Det vilde være saa meget sikrere for mig, om ieg [maatte] vorde allernaadigst befalet, hvilket helst maatte finde s. 290Bifald, at udgive enten en Historie om Souverainiteten, oplyst af Documenter, eller allene en Samling af Acter og Documenter, som oplyseSouverainitets Historien. I dessen Forventning ieg i dybeste Ydmyghed uafladeligen forbliver

J. Langebeks Breve.

19

Deres Høigrevelige Excellences
Min naadige Herres
underdanigst tilgivne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 3. Februar 1760.

Langebeks egenhændige Udkast til hans „Souverainitets-Historie“ findes i Kgl. Bibi., GI. kgl. Saml. 906, Fol. med en Del tilhørende Papirer. (Dokumentsamling smst. 907 — 8 Fol.) Efter senere Afskrifter er denne Historie i den nyeste Tid udgiven af J. H. Bang.

2. April 1760.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN ¹N. R. Brocman (født i Norrköping 1731) havde ledsaget Langebek paa hans Rejse 1753 — 54 og været ham til megen Nytte. Med en inderlig Hengivenhed havde han sluttet sig til ham. At Langebek skjønnede paa den flittige og beskedne Mands Venskab, fremgaar af den lange Række Breve, der vexledes mellem dem. C. Molbech var saa heldig, paa sin Rejse i Sverig 1812, i Norrköping at erhverve en Pakke Breve fra Langebek til Brocman fra Aarene 1760 — 70. Nærværende Brev er det første i Ordenen af denne Brevsamling, der er en righoldig Kilde til Kundskab om Langebeks personlige Forhold i det ovennævnte Tidsrum. Efter at Professor Jens Møller havde benyttet Brevene til sin Fremstilling af Langebeks Levned i Nye Danske Magazin IV, leverede C. Molbech selv i „Nordisk Tidsskrift for Historie. Literatur og Konst“ IV, 321 ff. en Række Uddrag af dem, uden dog derved at udtømme deres Indhold..

Min Høistærede Hr. Magister.

Førend Herr Magisteren forlader Stokholm, og førend ieg forlader min gamle Boepæl, som ieg nu hver dag er i Begreb med at flytte ud af, bør ieg dog fornøie Hannem med nogle Rader fra min Haand, som ieg er vis paa, Han s. 291længe og med Længsel har ventet paa; Ieg kender min Ven saa vel, og dømmer om Hannem af mig selv. Ieg bekiender, at det er alt for meget syndet imod Venskabs Pligt, at imodtage tvende Breve og lade en heel Vinter passere uden at give Giensvar. De Forandringer, som foregik her i Huset ved Iustitz Raad Klarups ¹Postkasserer Christen Jensen Klarup, fra hvis Hus Langebek i sin Tid havde faaet sin Hustru. Jvf. Langebekiana, S. 181. Hofman, Fundationer X, 391 ff. Endeligt, som indfaldt sidst afvigte 29. Decembris, nemlig med hans Midlers Administration for hans Død, og Stervboets Behandling samt Auctioner efter hans Død, har givet mig mere end nok at bestille. Naar ieg dertil legger, at ieg af Catharr og andre smaa Svagheder har tre Gange i denne Vinter maattet holde Sengen, foruden nogle nye paalagte Forretninger, og den Rørelse, ieg i henseende til mine egne Sager staaer i, at ieg har kiøbt mig en stor Gaard ²I Raadhusstræde., som ieg nu til Paaske flytter ind udi og i Sommer skal bygge paa, da kunde ieg have Undskyldninger nok at besmykke den Forsømmelse med, som ieg imod mine Venner har begaaet: Men ieg er forsikret paa, at de ibland dem, som ere raisonnables, endog uden min Undskylding holde mig min Efterladenhed til gode. og ikke formindske deres Venskab eller den Godhed, de bære for mig.

Det er mig kiært, at Hr. Magisteren har faaet Indgang i Antiqv. Archivum og hos H. Exc. Grev Bonde, hvoraf ieg kunde spaae mig selv meget godt; Men siden Min Ven denne gang bliver saa kort tid i Stokholm, og tænker tilkommende Vinter sig længere der at opholde, vil ieg til samme tid spare at giøre Hannem Besvær; Imidlertid tviler ieg ikke paa, at, om Han seer noget til Fordeel for mine Samlinger, Han jo, endog uden min Paamindelse, kommer mig ihu. I sær var der mange af de gamle Skaanske og Norske Love og andre Codices, som ieg under min egen Nærværelse ikke fik tid at examinere, ligeledes en stor Deel af de Skaanske Breve, som vi da ikke fik afskrevne. s. 292Assessor Wesman ¹Wessman havde hørt til Langebeks fortroligste Omgangsvenner under hans Ophold i Stockholm 1753 — 54 (s. Langebekiana, S. 189 ff.); han var ansat i „Antiqvitets-Archivum“. har for nylig skrevet mig til; han giver os snart Haab om hans Skaanske Handlinger. Naar Hr. Magisteren seer Hr. Cancelli Raad Berch, beder ieg venligst hilse, og tillige forhøre, om han har faaet noget Exemplar af Tlnurahs Beskrifning om Bornholm, ellers har ieg et Exemplar til hans tieneste med flere Sager, som ieg ved først forekommende Leilighed skal sende Ham. Et Exemplar af Wormii Epistler skal gjerne følge til Hr. Doctor Celsius ²Olof Celsius d. y. (f. 1716 † 1794), tidligere Professor i Upsala, nu Sognepræst i Stockholm, endelig Biskop i Lund og Prokansler for Universitetet smst., bekjendt historisk Forfatter og Samler. Som Professor havde han 1749 besøgt Kjøbenhavn: „från vistandet i Köpenhamn härledde sig en sedan med Langebek oafbrudt fortsat historisk brefvexling“, hedder det i Sv. biogr. Lex. III, 241; men intet deraf synes nu bevaret.. Og dersom min Ven kan vide at employere flere exemplarer af samme Epistolis eller af det Danske Magazin til Republiquens Fordeel, skal de uden Betaling gierne fremsendes.

19*

Salig Hagelberg ³Se foran S. 267. Hagelberg havde været Assessor i „Antiqvitets- Archivum“ (Rigsarkivet) i Stockholm. havde lovet, ieg troer med egen Haand, at give mig en accurat Afskrift af Diario Fratrum Minor. Wisbyens. Kanskee det torde findes blandt hans Papirer enten hos hans Hr. Broder eller andre hans Venner. Ieg tabte ret en god Ven ved den Mands Død. Herr Botin har ieg allerede, af hans Skrifter, fattet stor Agtning for, og holder ham for at være en ret god Skribent, naar han alene vilde citere Autoritæt for sig ⁴Anders Botin (f. 1724 † 1790), Historiker og Kameralist, især bekjendt ved sin „Beskrifning om Svenska hemman och jordagods“ og „Svenska folkets Historia“. Molbech bemærker (Nord. Tidssk. IV, 322), at Botin i den nyere Udgave af de to første Dele af Historien (1789) har tilføjet Henvisning til Kilderne.. Hr. Lønbom vilde ieg usigelig gierne tiene, naar ieg alene kunde komme efter, s. 293hvor de Papirer have skiulet sig, som han søger efter ¹Samuel Loenbom (f. 1723 † 1776), Amanuensis i det Kgl. Bibliothek og Antiqvitets-Archivum, fortjent, men af Samtiden ikke noksom paaskjønnet Historiker samt Udgiver af historiske Kilder og Aktstykker.: Men saadanne nye ting giemmes ofte som Mysteria. De trykte Norske Love, med flere Bøger, som Hr. Magisteren skriver om, skal ieg ved nogen Leilighed i Sommer opsende. Men ieg maae bede, at Min Ven vil paaminde mig derom, ellers glemmer ieg det let, siden ieg har mange ting i Hovedet. Ieg erindrer nu, at ieg i fior giorde min kiære Hr. Magister et lille Tilbud i Penge Sager; Skulde Han behøve noget denne gang i Stokholm, skal ieg strax giøre Anstalt, hvis ikke, skal Han have dette og mere til gode, naar Gud vil. Han kommer der igien, eller til hvad Tid Han selv finder for godt.

Det skulde meget fornøje mig, om Herr Magisteren maa reussere i sin Ansøgning om at faae Adgang til alle Rigets Archiver. Dersom Hr. Magisteren af Hændelse seer Herr Faggot ²Jacob Faggot (f. 1699 † 1777), Direktør for Landmaalingen i Sverig; han havde som saadan med Landets Kortlægning at gjøre (s. Sv. biogr. Lex. IV, 291 ff.)., beder ieg melde min Hilsning og takke for den tienstfærdighed, han lod see mod min Landsmand Professor Kofod ³Peder Kofod Ancher., men ieg vilde tillige begiere af ham, om han ikke kunde forskaffe mig et special Kart over Estland, som ligger mig Magt paa til Oplysning om de gamle Steders Navne bag i K. Waldemars Jordebog, eller kanskee nogen anden der oppe kunde have saadant et Kart, fra den tid de provincer vare Svenske. Min Hustru og min lille Søn leve Gud skee Lov vel og hilse flittigen, og ieg med sædvanlig Tilgivenhed stedse forbliver

Tuus totus
I. Langebek.

Khavn d. 2. April 1760.

14. Maj 1760.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Magister.

De tvende sidste Hr. Magisterens Breve har ieg rigtigt erholdet. Det første giorde mig i adskillige Henseender noget opmerksom, men da ieg læste det sidste og fornam, at mit forige Brev var faldet i de rette Hænder, blev ieg vel tilfreds. Det skulde usigeligen glæde mig, om min Ven kunde obtinere det, Han nu søger; men ieg frygter meget, naar der er saa mange andre vigtige Competenter. Imidlertid har ieg efterkommet Min K. Vens Begiering og min egen Skyldighed, at ieg har skrevet de 2de Herrer til, og recommenderet Sagen paa det beste, bedende, Min Ven selv leverer Brevene. Herr Magisteren kan ikke troe, hvor ondt det giør mig, at det Venskab, som er imellem os, skal være Hannem en Anstøds Steen hos en og anden af Hans Landsmænd. Man skulde neppe troe, at fornuftige Folk og de, som har Erfarenhed i den polerede og lærde Verden, skulde eje saa nedrige Sentimens. Hos os giør man sig ingen Betænkning at befordre dem, som har forskaffet sig Fremmedes Venskab og particuliere Bekantskab, naar de alene har derved evertueret sig og giort sig værdige til det, de søge om.

De Øselske Volumina, som Hr. Magisteren skriver om, naar de indeholdte lutter gamle Sager af Medio ævo, skulde ieg vel blive Liebhaver til, men, siden Indholdet er formodelig nyere Ting og vel ikke meget ældere end af forige Seculo, derhos det meste kanskee Svenske Historien og lidet eller intet Danske Historien vedkommende, tør ieg ikke engang giøre Bud derpaa, helst Prisen tykkes mig noget høi sat, og ieg desuden formedelst min Gaards Kiøb og reparation har i dette Aar saa mange Udgifter, at ieg ikke kan spendere meget paa min curiositet, med mindre det var af stor Ælde og Vigtighed og for mine Samlinger aldeles umisteligt. — —

s. 295Major Scherrvin ¹Se foran S. 227., som nu er her i Staden, hilser flittig: Ieg veed ei, om ieg forhen har skrevet, at han i forige Høst har giort et godt Partie i Fyen og faaet en ung Frøken, som har en skiøn Herregaard, kaldet Søbo. Etats Raad Hielmstierne har i denne tid været saa syg, at man ikke har troet ham til Livet, men nu kommer han sig igien. Just. R. Klevenfeld var hos mig i Aftes, han er heelt forlegen, fordi han til Mikkelsdag skal flytte af sit gamle qvarteer. Etats R. Luxdorf, Mag. Dass og andre Bekiendtere leve ved det gamle. Ieg selv, min Hustru og liden Søn befinde os for nærværende tid ganske vel, uden at vi en tid lang have haft en Hob Uro ved vores Flytning, og ikke mindre vil faae ved vores forehavende Bygning: Men alt dette er intet imod den Fornøjelse, vi nu have efter saa mange forhen udstandne Fortredeligheder, og at vi har et smukt og godt Sted at boe paa, hvor ieg kan vente med Guds Hielp at blive boende min Livstid, og min Kone efter mig, om hun saa behager.

Forekommer Hr. Magisteren nogen af mine forige Bekiendtere, beder ieg anmelde hos dennem min tienstlige Hilsen, deribland Hr. Cancelli Raad Stiernman ²Se foran S. 197. ingenlunde maa forglemmes. Dersom Min Herre ved et Tilfælde meddeler mig nogle Nova litteraria fra sit Fæderneland, vil Han efter Sædvane ikke lidet fornøie mig. Ieg faaer vel at vide, naar Hr. Magisteren forlader Stokholm, naar Han til Norkøping ankommer, og hvad Udfald Hans Ansøgning har faaet. Næst min Hustrues Hilsning forbliver ieg med den gamle Tilgivenhed

Min høistærede Hr. Magister,
Hans tienstskyldigste oprigtige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 14. Maji 1760.

21. Juli 1760.
[TIL JOHAN SALOMON DU WAHL.]

Efter Hans Kongl. Maists. allernaadigste Befaling er mig i dag af Hr. Kunstkammer Forvalter Durval ¹Se foran S. 19. udleveret af det Kongl. Kunstkammer det Stykke, som forestiller den Kongl. Souverainitets Hyldings-Act, hvilket ieg, saa snart det til Hans Kongl. Maists. Tieneste er brugt, gandske uskadt skal tilbagelevere.

Kiøbenhavn d. 21. Julii 1760.

I. Langebek.

Beviset er ved Stykkets Tilbagelevering kasseret (revet halvt over) og tilbageleveret Langebek.

31. Oktober 1760.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Magister.

Tør ieg nu vel svare paa min Vens mange og kiære Breve? Hvormed skal ieg retfærdiggiøre min Forsømelse? Medlidenhed og Taalemod maae Hr. Magisteren have med mig, der ligesom er kommen under en anden Himmel, siden ieg er kommen under eget Tag at boe. Men, uanseet ieg nu er flyttet til min sidste Ro i denne Verden, saa har ieg dog derudi hidtil levet i idel Uro, og været landflygtig i mine egne Rum, uden Bøger, uden skriftlig og mundtlig Omgang med Venner, og uden Selskab af andre end Murmestere, Tømermænd, Glarmestere, Snedkere, Smede, Malere, Forgyldere, Gipsere, Tapetmagere, Blekenslagere, Kobersmede, Blytækkere, Stenhuggere, Vandkikere, Broleggere etc. etc. Bliv ikke bange, min kiere Ven, for dette vidtløftige Selskab, ieg er kommen udi; thi de ere ikke saa s. 297farlige som Husarer, Pandurer, Cosaker, Calmuker og deslige Utøi, som andre desværre i disse tider drages med, og al min Uro sigter aleneste til min store Ro og Fornøielse. Ieg er ogsaa nu med Pungens Opladelse bleven de fleste Handverkere qvit, men med Snedkerne er det først kommet saa vidt, at de har begyndt at opsette Reoler til mit Bibliotek, hvortil ieg har udvalt den største Sal i min Gaard, som er paa 5 grundmurede Fag i anden Etage, og et Kamer ved Siden. Kunde ieg nu til Aarets Udgang see Enden paa denne Tummel, og igien komme i nogen Slags Orden, vilde ieg holde mig lykkelig. Men, omendskiønt ieg den ganske Sommer har haft min fuldkomne Del i desse mine egne Hus-Sager saavelsom de i Sl. Klarups Stervboe forfaldne Forretninger, har ieg dog ikke kunnet undgaae at paatage mig et Arbeid, som skal for Publici Øien. Det er Hr. Magisteren bekiendt, at det nu er 100. Aar, siden vore Konger erholdte den lykkelige Arve- og Enevolds- Regering, og at Undersaaterne i alle Hans Majestets Riger og Lande derfor nyeligen har med største Glæde holdet Jubileum i tre Dage, nemlig d. 16. 17. 18. Octobris. For da, i Anledning deraf, at underrette og fornøie Publicum med en tilforladelig Historie om den Kongl. Souverainitet, bilagt med alle de Actis, som haves i Archiverne, er dette Arbeid faldet paa min Lod, som burde værel færdigt til vor Jubelfest, men neppe bliver det før langt ud paa Vinteren. Naar ieg endnu legger dette til, at Helbreden i Sommer af Trekvind og andre smaa Tilfælde undertiden ikke haver været med det beste, finder min Ven Aarsager nok til at undskylde min Efterladenhed. Ja ieg er vis paa, om ieg end var mere forsømelig og frembragte lidet eller intet til Undskyldning, Han dog ikke aflader at være forsikret om min gode Affection for Ham; thi saadant er ieg imod Hannem sindet. Ingen Tidende af Sverige har kunnet være mig kiærere end den om Hr. Magisterens i Stokholm erholdte liden Tieneste ¹Se ndf. S. 300., hvorom ogsaa Hr. Cancelli R. Berch s. 298har haft den Godhed at tilskrive mig. Ieg er nu i Begreb med at svare Hr. Cancelli Raadet og takke hannem for den manhaftige reflexion, han giorde paa min ringe recommendation. De Bøger, som ieg har lovet denne gode Herre, ligge endnu alle hos mig og vente paa Leilighed. Folk, som reise over Land, vil ikke lade sig bebyrde med store Pakker, og ieg har den hele Sommer forsømt at være om Skibs Leilighed. De sidste Blade af Hr. Magisterens beskrivelse om Norkøping har ieg læst med samme Fornøielse som de foregaaende, og vilde ønske, at vi havde om alle Byer i Norden saa meget og saa godt. Ikke mindre har min Vens Tanker om Runerne mig fornøiet, om hvilke ieg maae sige, at de i mange Maader komme overeens med mine: Men at give Hannem de Underretninger, Han i den Materie har forlanget, da maae ieg rent ud bekiende, at mine Concepter, saa vel som mine Bøger og Papirer, har dertil i langsommelig tid været alt for vidt adspredte. Faaer ieg bedre Leilighed, naar Hr. Magisteren igien kommer til Stokholm, skal ieg nærmere derom søge at ytre mig. Imidlertid har ieg ikke villet forsøme at skrive desse Sider, nu ieg havde det gode Indfald, paa det min Ven kan være vis paa, at ieg endnu er i Live og af den gamle Beskaffenhed. Ieg takker meget for de artige Efterretninger af Inscriptioner, Vaabener og Documenter, som Hr. Magisteren paa sine Reiser der i Landet har observeret og i sine Breve behaget at meddele mig. Ieg beder venligen om Continuation af deslige Nov.-antiqvis, men især, at min Ven ikke glemmer mig, naar nogen Diplomata til min Samlings Formerelse forekommer, ligeledes med et rigtigt Kart over Estland. Min Hustru lever vel og helser flittigen, min liden Søn begynder at gaae og tale, og voxer til vor store Fornøielse. Ieg erindrer ei, om ieg før har skrevet, at Major Scherwin deserterede af den militaire ind i den civile Stand, og er nu Etats Raad. Han boer paa sin Herregaard i Fyen, og maae nødvendig fordybe sig i Studeringer, siden han intet andet har at bestille. Klevenfeld er for nogen tid siden bleven Etats Raad. Han og s. 299andre Bekiendte her paa Stedet have glædet sig over Hr. Magisterens employ. Ieg faaer vel vide, naar Hr. Magisteren til Stokholm ankommer. Næst min Helsen til kiære Forældre, Sydskende, Farbroder og andre Bekiendte i Norkøping, forbliver ieg, under al Velstands Forønskning, med en oprigtig Tilgivenhed

Min Høistærede Hr. Magisters
stedse forbundne Ven og tiener
I. Langebek.

Khavn d. 31. Octobr. 1760.

Magister Dass har længe siden giennemlæst Hr. Magisterens Piece om Runerne, fundet sit fulde Nøje derudi, og beder helse og takke for Tilladelsen at maatte læse den. — — Ieg sender et lidet Stykke af vore Jubel-Skrifter, hvis Auctor er Pro-Canceller Pontoppidan ¹E. Pontoppidan, Patriotiske Betragtninger over danske og norske Mænds borgerlige Frihed under et arveligt Enevoldsregimente. Kbh. 1760.. Herrerne see heraf, at Danske Friheden er ikke mindre fuldkomen end den, de Svenske tro sig til at have.

Dersom Hr. Mangaard ²Maaske den som Læge siden vel bekjendte Chr. E. Mangor († 1801)., som dette bringer, et vakert ungt Menneske her af Staden, melder sig, da giør Hr. Magisteren mig en Tienest, om Han forskaffer hannem Tilgang til at faae see Norköpings Merkværdigheder, i sær in historia naturali.

31. December 1760.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Hr. Magister.

Herr Magisteren maae forlade mig, at ieg giver Hannem den gamle Titel, indtil Han lader mig vide, hvad ieg herefter faaer kalde Hannem, Secreterer, Cancellist, eller s. 300hvorledes Han der paa Stedet bliver tituleret ¹Brocman havde nemlig faaet en lille Ansættelse i AntiqvitetsArchivum. I Sv. biogr. Lex. III, 89 ff. siger A. Cronholm, at ban 1760 blev Kancellist; men Langebek titulerer ham dog „Secreterer“ i sine følgende Breve.. Ieg glæder mig, at min Ven er kommen til Stokholm, som Hans kiære Brev af 2. huius lærer mig, og vil af det oprigtigste Hierte ønske, at en lykkelig Begyndelse saa vel i Æmbedet som i et nyt Aar maa drage megen Fornøielse, god Helbred og bestandig Velgang efter sig. Ieg skulde vel ikke tvile paa, at Herr Magisteren jo nu har bekommet et Brev, som ieg for et Par Maaneder siden skrev med Monsieur Mangaard her af Staden. Han havde tillige Brev til Hr. Cancelli Raad Berch samt nogle Medailler fra Hr. Etats Raad Hielmstierne. Af samme Brev har Hr. Magisteren fornummet, at ingen anden Aarsag har været til min Skrivnings Forsømmelse, end bestandig Uro, Flytning og Byggerie, som har holdet mig varm fra Aarets Begyndelse lige til dets Ende. Og med alt dette er ieg endnu ikke kommen videre, end ieg nu først skal til at sette mine Bøger, Manuscripter og Papirerne i Orden. Men Gud skee Lov, at ieg og nu er vel og mageligt boende, og vilde vel ønske, at om min Ven til Sommer kom ned til Skaane for at hente sine Sager, Han da vilde see over til mig og være Vidne dertil — — ²Langebek skriver bl. a. om en Svensker, Gustav Gullin, der havde laant Penge af ham uden at betale. Herom ogsaa mere i senere Breve, hvilket dog her forbigaas. da det tildels findes i Molbechs Udtog af Brevene til Brocman i Nord. Tidsskr. IV, 323 ff., og kun viser, at forulykkede eller trængende Svenskere, der kom til Kjøbenhavn, søgte at benytte sig af Langebeks „Enfoldighed“, et Udtryk, denne selv benytter for at betegne sig Godtroenhed overfor Personer, der klagede deres øjeblikkelige Forlegenhed og lovede mere, end de kunde eller vilde holde..

Herr Magisteren har i alle sine sidste Breve giort mig Haab om adskillige vakre Stykker til mine Samlingers Formering, hvorfor ieg bliver stedse forbunden, og vil vente ved Leilighed at see noget deraf. Men af det altsamen har intet s. 301mere glædet mig, end det sidst omskrevne fragmento membraneo, som er af lige Art med Wald.II. Jordebog. Ieg længes meget efter at faae en accurat Copie af den hele Codice, om mueligt med min Vens egen Haand skrevet, og om nogen abbreviatur eller Navn skulde være utydelig, da at male Figuren efter. Hr. Magisteren kiender best derudi mit Sind, og kunde end saa meget mere fornøie mig, om Han med Posten vilde sende mig et Blad efter det andet, ligesom det blev færdigt til, da ieg med største plaisir betaler ei alene Postpengene, men skal endog rundelig legge Skrive-Løn dertil ¹Det omtalte „Fragment“ findes trykt i Scr. Rer. D. V, 616—21, og sammen med „Kong Valdemars Jordebog“ i O. Nielsens Udgave, S. 80 — 88. Da den Afskrift, Langebek havde erhvervet, og som i saa høj Grad havde glædet ham (s. ndf. Nr. 143 og 144), ikke blev funden af Suhm, skaffede denne sig en ny Afskrift fra Stockholm til Brug ved Udgaven i Scriptores.. Ieg paaminder mig, at ieg længe siden har giort min Ven noget lidet Tilbud efter min Evne: Men Modestien har forhindret Ham fra at betiene sig deraf. Beder derfor, om Herr Magisteren, til sin Istandsættelse i Stokholm eller til Bøger, behøver nogen liden Summa, Han da uden Undseelse vil fordre hos mig 500 Dlr. Koper eller noget mere. For Venskab og god Assistence er ieg Min kiære Herre meget mere skyldig, men det skal vel finde sig, om Gud vil, vi skal leve noget sammen.

Ved det ieg nu setter mine Bøger op, seer ieg, at mig i min Svenske Samling endnu fattes endeel betydelige Bøger, vil derfor give Hr. Magisteren i Commission, at Han enten paa auction eller ved andet Tilfælde vilde forskaffe mig, for taalelig Priis, (1) Dalbergs Svecia antiqua &c. Exemplaret maa være complet, thi ieg har merket, at alle Exemplarer deraf ere ikke lige fuldkomne. (2) Carl XII. Hist. af Norberg. (3) Rudbeks Atlantica, NB. med Karterne, og 3de Tomer trykte; Hr. Magisterens Formand ved Archivum havde et complet Exemplar af Rudb. Atl., da ieg var i Stokholm, med den 4de Tome skreven, som s. 302han tilbød mig for 350 Dlr. K. M. Ieg holdte den gang Prisen for høi, men kanskee ieg nu gav saa meget, om ieg kunde faa saa fuldkommen et Exemplar. (4) De latinske Editioner af Leges Upland. og Leges Westrogothicæ, som skal være rare. (5) Olafs Saga med Reenhielms Noter. — —

Ieg har seet af en lærd Tidning, at Hr. Ekholm ¹Erik Ekholm (ofte omtalt i det foregaaende som Langebeks Kommissionær i Stockholm, f. 1716 † 1774) er bekjendt som Udgiver af „Svenske Fatburen“ og flere periodiske Skrifter. I Sv. biogr. Lex., Ny Följd. III, 272 omtales han som anset Publicist og Sproggransker. giver Historiske Samlinger ud; desse maatte ieg og gierne have, ønskede ogsaa at vide, hvor meget af Assessor Wessmans Skaanske Handlinger er udkommet ²Nils Wessman (s. S. 292) udgav anonymt: Äldre och nyare Skånska Handlingar för År 1755. Kun to Kvartalshefter udkom (i 4°)., ligesaaaf Bergii Samlinger ³Bengt Bergius (f. 1723 † 1784], extraord. Assessor i Antiqv.- Coll., udgav 1753 — 54: „Nyt forråd af äldre och nyare Handlingar rör. Nordiska Historien. 1—4 St. (Sv. biogr. Lex. Il, 173 ff.)., hvoraf ieg har de fire første Stykker. Min Hustru og Søn hilser venligen, og ieg med den gamle Tilgivenhed fremlever

Herr Magisterens
oprigtige Ven og tiener
I. Langebek.

Khavn d. 31. Decemb. 1760.

Hr. Magisteren glemmer mig ikke hos Mr. Faggot, om noget godt Kart var at faae over Estland, ligesaa over Rügen, som begge meget kunde tiene mig til Oplysning i den gamle Historie og Geographie. Hvis ikke, ønskede ieg at faae nogen enten gammel eller ny Matrikel over desse Landskaber, som nødvendig maatte findes enten i Gammer Collegio eller andensteds i Stokholm. Men naar man forlanger saadant noget, tiltænker vedkommende, man har andre intentioner dermed, og derfor kommer man aldrig nogen Vei med hvad man arbeider paa. — —

3. Januar 1761.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad.

Ieg har nu paa et Aars Tid og mere været saa aldeles hentagen i verdslige Sysler, Flytning, Byggerie, Stervboes- Forretninger, at, hvad ieg ikke før har været efterladen, da har leg i sidst afvigte Aar været ganske glemsom i Henseende til mine gamle og beste Venner. Ieg har stolet paa deres gode Tanker om mig, og ladet mig være nok, at ieg ved andre kunde spøre noget fra dem, og de fra mig. Men det var alt for vidt at misbruge deres Godhed, om ieg, efter saa lang Forsømelse, blev endnu længere eller aldeles ude med min Skrivelse. Derfor ieg ved Begyndelsen af dette ny Aar, da ieg igien begynder at komme i Rolighed, indstiller mig allerførst hos Hr. Etats Raaden, som utvilagtigen er en af mine oprigtigste Venner og Velyndere, for at udbede mig, til en Fornyelse af den gamle Brevvexling, fra Hans egen Haand en fuldkommen Underretning om hans nu værende Tilstand og forehavende lærde Arbeid. Med største Glæde har ieg fornummet, at Hr. Etats Raaden er fuldkommen frisk igien efter en farlig Sygdom, og vil af Hiertet ønske, at den gode Gud vil opholde Hannem i dette og flere Aar indtil en høi Alder, som for mange Aarsager saa i sær til Ære og Nytte for Fædernelandet. Høsten er stor, Arbeiderne ere vel mange, men faa gode. Ingen saa flittige og tillige saa gode, som tvende Mænd i Trondhiem. Med hvad Fornøielse og Underviisning for mig selv ieg har læst Herrernes efterhaanden nedsendte piecer, og med hvad Længsel ieg venter paa de lovede, derom kan ingen bedre vidne end ieg selv, som vel kan skiønne lidet om slige Sager, endskiønt ieg selv ikke giør ret meget derved. Dersom ikke de mange Hus-Fornødenheder og undertiden en vaklende Helbred havde i s. 304forige Aar hindret mig, da havde ieg vel udrettet noget mere ved Studeringer, end ieg har. Hvad der i dette Aar bliver af, vil Tiden lære. Imidlertid merker ieg alt, at Alderen, som dog er ikkun 51. Aar, begynder at føre flere Skrøbeligheder med sig. Magister Dass har vel berettet, at ieg længe har maattet arbeide paa en Historisk Efterretning om Souverainiteten. Samme er endnu ikke færdig, saa at, om Etats Raaden veed derom nogle anecdoter at meddele mig, komme de mig endnu vel tilpas. Formodeligen har Han i udenlandske Skrifter paaagtet lærde Mænds enten rigtige eller urigtige reflexioner over denne vigtige Omvexling. Ellers er ieg i fuld Drift med mine Landkarter over Dania Medii ævi at lade stikke, som skal føies til Wald. Il. Jordebog, hvoraf det første er saa got som færdigt. Ieg ønskede, vi havde Etats Raaden her nede hos os, da her ere mange Ting, ieg kunde behøve Hans daglige Hielp og Raadførsel udi. I indlagte Brev, som ieg beder maae leveres, har ieg begiert af Rector Schøning, han vilde lade mig vide, hvad han forstaaer ved det Sted Sciringesheal i Otheri Periplo, det samme ieg ogsaa vil bede Hr. Etats Raaden om. Ieg er falden paa en Tanke derom, som ieg har betroet Mag. Dass, indtil ieg faaer høre Herrernes Betænkning, da det vilde fornøie mig, om Deres Mening vilde stemme ind med min. Ligeledes vilde ieg vide, hvad Sted man skulde forstaae ved Otlieri Truso; thi ieg kan ei vel troe, at det er Trosa i Sverige. Endvidere de Stæder hos Choros, som nævnes i Anscharii Vita, om de skulde have ligget i nu værende Curland. Men Ulykken er, vi har saa faa gamle og autentique Skrifter om de Lande i Austurveg. Fra Magister Brocman, som reiste med mig, og som nu ved min recommendation er bleven employeret ved Antiqvitets-Archivum i Stokholm, har ieg nylig haft Brev, hvori han glæder mig med en ny decouvert, han har giort, nemlig han har fundet et Fragmentum membran. af lige beskaffenhed med K. Wald. II. Jordebog, hvori opregnes, hvor mange Plove i hvert Herred, samt Høvdingerne i hvert Sysel, hvorefter følger en Krønike fra 1074. til s. 3051219. og Kongernes Navne til Eric Christophersøn &c. Ieg længes meget efter en god Udskrift deraf. I forige Sommer skikkede ieg Roskilde Stifts gamle Jordebog op igien, som ieg havde haft til Laans fra Biblioteket i Upsala. Min Kone og Ieg formelde vor Respect til Fru Etats Raadinden, hvornæst, med igientagen Velgangs Tilønskning, ieg har den Ære med uafladelig Høiagtelse at fremleve

Høiædle og Velbaarne Hr. Etats Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 3. Ian. 1761.

14. Februar 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Hr. Secreterer.

— — Hr. Secretereren kan aldrig troe, hvor meget Han har fornøiet mig med det sidst tilsendte, og Gud give Han kunde opdage mig flere saadane Stumper. Ieg maatte gierne spørge, om dette fragment i Skrift, Pergament og Format ligner Waldemari II. Jordebog, thi da har det maaskee hørt dertil, førend den i senere tider er bleven ombunden, dernæst om det findes in archivo antiqvit. eller hos nogen privatum. Nogle smaa dubia har ieg derudi, som ieg en anden gang skal skrive om. Tegningen af den ene Side er ganske vel giort, og skulde ieg vel ønske mig en ligesaadan Afridsning af de andre paginis, dersom det kunde haves for betaling og uden alt for stor incommoditet: Men ieg vil ingenlunde, at min Ven selv skal spilde nogen tid derpaa.

Hr. Secretereren har efterhaanden i sine Breve giort mig saa mange og vigtige Quæstioner, som ieg aldrig til nøje kan besvare. Han erindrer vel fra fordum, hvor liden credit ieg har haft for Runernes høie Alder og deres Brug for Christendomen, og ieg frygter, at ieg selv er skyld udi,

J. Langebeks Brevc.

20

s. 306at min Herre er bleven saa stor Kætter, som han nu er ¹Langebeks Brev fortsættes med Besvarelsen af en Del Spørgsmaal fra Brocman vedrørende Runeindskrifter (s. Molbechs Nord. Tidsskr. IV, 325 ff.).. — — Det er en stor Fortred for mig, at ieg efter min Flytning endnu ikke har faaet mine Bøger og Papirer i Orden, saa ieg med Møje skal opsøge, hvad ieg skal bruge. — — Om Runemesteren Thordo er mig intet videre bekiendt, end hvad Hr. Secretereren selv veed af Torfæo og Wormio. Ieg maa sige, at ieg aldrig har haft tid endnu, uden løseligen, at tractere den Kundskab om Runerne, saa der er alt for meget i den Materie, ieg kunde lære, om ieg vilde tage tid dertil fra en anden vigtigere og vissere ting. Dog var det mig helt fornødent, men ieg gider neppe været derover, saa længe man skal hielpe sig frem med Gætninger og bryde sig med de urigtige Læsninger, som de fleste hidtil udgivne Runestene laborere af. Kunde ieg examinere Originalerne selv paa den Maade, som vi giorde ved den Steen paa Øland, var det en anden Sag. Beder derfor ogsaa, at min Ven ikke gaaer for langt med Gætning, med mindre Han selv har seet og læst Stenens Skrift.— — Hvad Rune-Mynter angaaer, da veed ieg ikke nogen hos os, som ieg kunde vente nogen Oplysning af i denne Artikel. De eneste, som med nogen Flid og Agtsomhed studere vore Oldsager, ere Etats Raad Suhm og Rector Schøning i Trundhiem, og i visse Stykker Etats Raad Luxdorf, de øvrige holde sig mest ved de nyere tider og Smagens Studeringer: Men det er mig noget hinderligt, at de tvende først nævnede Herrer ere saa langt borte, og ved correspondance bar det ei den rette Art. — — Ieg beder om at være i Erindring med den gamle Chronologie ab an. 1080. ad 1219. Skulde Hr. Secr. faae god Leilighed at giøre sig Archivi Sager nøie bekiendte, da glem ikke at finde os Bosiø Klosters gamle Breve, som ieg vist troer maa være der, endskiønt det, da ieg var i Stokholm, af Wesman blev negtet. Min Hustru og liden Søn hilse meget s. 307flittigen, ligesaa Etats Raad Klevenfeld, som glæder sig over min Herres avancement, og Ieg med en aldeles uforanderlig Tilgivenhed forbliver

Min Høistærede Hr. Secreterers
oprigtige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 14. Februar. 1761.

(Februar 1761).
TIL PETER FREDERIK SUHM ¹Brevet har tidligere været trykt i Hist. Tidsskrift IV, 316 ff., dog ikke Efterskriften..

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

At ieg saa hastigen igien skriver, skeer fornemligen for at tilkiendegive min Fornøielse over Hr. Etats Raadens sidste kiære Brev af 31. Ianuarii. Ieg er meget forbunden for de anviste loca om Souverainiteten, hvoraf endeel let havde undsluppet mig, i det ieg ikke har læst mange af de nyere Tydske Stats-Skrifter. Ieg vil ikke umage min Herre med at udskrive mig noget af disse Skribenter, eftersom ieg vel her faaer dem alle til Laans. Hvad Sciringesheal angaaer, da har det været mig overmaade kiært, at Hr. Etats Raaden saavelsom Rector Schøning ²Schønings Brev til Langebek, dat. Throndhjem d. 6. Febr. 1761, hvori Spørgsmaalet om Sciringesheal udførlig behandles, er endnu bevaret. Jvfr. Scr. Rer. Dan. II, 113 — 14, Not. aldeles har troffet min Mening, som Mag. Dass kan vidne, hos hvilken ieg imidlertid havde nedlagt den in deposito. Stedet kan umuligen andet være end Kongelle og ligger der ganske vist i Ordet en vrang Læsning eller Skrive-Feil i stedet for Cyningesheale eller, som det i vore gamle Skrifter heder, Kuningahalla ɔ: Aula Regum. Saasnart mig noget, enten Navn eller andet, i gamle Skrifter, enten trykte eller skrevne, s. 308som ikke ere originale eller autographa, forekommer, som ieg ikke let kan forstaae, fatter ieg strax Mistanke, at der er nogen falsa lectio under, og derfor forsøger det paa alle Kanter, til ieg finder det rette. Saaledes gik det mig med Sciringesheale, efterat det Scyrer og Scoringia længe havde brudt mig. Da ieg tog Otheri Sø-Reise for mig og nøie overveiede hans Beretning, kunde det ikke andet end vise Vei til det rette Sted. Men man maae for alting studere i den Angel-Saxiske Text, og sette den latinske Oversettelse tilside, som i mange Maader er urigtig og mangelhaftig. Otheri første Beretning gav mig den første Anledning til at søge Stedet i Norge, nemlig at han selv boede nordest i Landet, og sydverd eller synden paa det samme Land var Havnen Sciringesheale. Nu veed man, at de gamle altid har regnet Norges Strekning mellem Syd og Nord fra Gotelven til Finmarken. Da ieg derefter examinerede touren selv, traf det særdeles lykkelig ind. Hans Iraland, som ieg ikke vilde antage for Iylland, meget mindre for Island, stod mig vel noget i Veien, men ieg overvandt den Vanskelighed, da ieg resolverede at tage Ordet efter Bogstaven og tog til Hielp det Begreb, som de gamle har giort sig om visse Landes Lægde imod hinanden, hvilket og Schøning meget vel har observeret. Hans Gotland vilde ieg ikke vel have taget for Jylland, men ieg blev nødt dertil, og er nu glad ved, at ieg af begge mine kiære Herrer er videre overtalt til at troe det. Det er ingen Tvil paa, at jo det punctum i Texten skal staae efter Northvæge, og ieg undrer, at hverken Spelman ¹Sir Henry Speelman, en berømt engelsk Antikvar († 1641). Han stod i nøje litterær Forbindelse med Dr. Oluf Worm. eller Bussæus ²Om Andreas Bussæus, der døde 1735 som Borgmester i Helsingør, se Dsk. biogr. Lex. IV, 267 f. har kunnet see det: Men de har giort sig religion af at forandre noget, ei betænkende, at puncta i gamle Skrifter ikke betyde meget; thi ofte ere de alt for mange. ofte alt for faa, og oftest staae de paa de urette Steder: Otherus har paa hele sin Reise ikke vovet sig paa Dybet, s. 309men overalt fulgt Landkanten paa det nærmeste. Ligesaa har han fra Kongelle til Hedeby først forfulgt Hallands Siden, dernæst igienem Sundet Skaanske Siden til Falsterbo Rif, derfra skudt over til Møen, kanskee ind igienem Grønsund, saa at han har faaet Falster, Laaland, Femern paa venstre Haand. Denne vor fælles Opdagelse er altsaa et stort Bevis for Kongelles Ælde, som vel fra ældgamle tider har været en Samlings-Plads for de Nordiske Konger, men tillige, som ieg troer, en Art af Kiøbsted, eftersom det nævnes som en bekiendt Havn synden paa Norge, hvor formodentlig i sær Kiøbmænd har søgt til og drevet Handel med de 3 Nordiske Nationer paa eet bret. Efter Others Beskrivning, skulde man snart troe, at Bleking den tid har hørt til Sverige. — —

20*

Ieg seer af een af Hr. Etats Raadens piecer, at Han holder for, at Runerne har været i brug i disse Lande før Ghristendommen; Ieg ønskede at vide, om Han har noget grundigt Skiel dertil. Af Bogstavernes Figurer, og af de Monumenter, vi have, kan ieg ikke vel troe det. Klevenfeld har i gaar tilsendt mig nogle nys bekomne ældgamle Mynter at dechifrere, deribland adskillige med Runeskrift. Neppe kan ieg troe, med Kedero ¹Nils Keder, svensk Numismatiker († 1735)., Spelman, Gibson og andre, at Engel- og Ir-lænderne har faaet Runer fra os, men snarere med Gram, at vi har faaet Runer fra dem eller andre Fremmede. Iblandt bemeldte Klevenfelds Mynter ere mange med Knut Rex. — — Ieg har i dag haft Brev fra Helmstedt, og deri faaet Løfte paa et original Dansk Diploma af 1232. som er et Privil., for Staden Soest eller Susatum, hvilket Hof Rath Hæberlin ejer. Fra Secreterer Brocman i Stokholm, som var min Reise-Compagnon, har ieg nu faaet Afskrift af det sidst omskrevne Fragment, som er af samme Alder og Art som Wald. 2di Jordebog. Derudi nævnes Episcopus Omerus ²En Del flere Navne af den saakaldte Broderliste opregnes (s. Scr. Rer. Dan. V, 618 f. O. Nielsen, Kong Valdemars Jordebog, S. 86 ff.). — — og mangfoldige flere Proceres i Provincerne, hvoraf ieg nogle af andre Skrifter s. 310kan documentere, men de fleste endnu ingen andensteds fundet. Om Siæland opregnes, hvor mange aratra der vare i hvert Herred. Der nævnes iblandt Kiøbstederne Hoghakiøping, som er vel den Stad, som Hvitfeld nævner, hvis Indbyggere flyttede til Roskilde. Ieg vilde gierne vide samme Stads rigtige Lægde, som maa søges et Stykke vei fra Isefiorden. Ieg plager Etats Raaden med alt for meget gamelt Snak, og maa derfor afbryde. Min Hilsen beder jeg melde til Rector Schøning, med tak for hans brev, som ieg i gaar bekom og med første skal besvare. Hans piece ¹„Om de gamle Grækeres og Romeres Kundskab om de nordiske Lande.“ Oplæsningen i Videnskabernes Selskab begyndte 16. Febr. 1761 (Hist. Tidsskrift IV, 317, Not.). blev begyndt at læses i Mandags i Societetet, og fand megen approbation. Fra Etats Raad Hielmstierne har ieg faaet Hr. Etats Raadens sidst nedsendte piece om XI. Seculi Handel ²„Den danske og norske Handels Historie i det XI. Seculum“ (trykt i Kbhvnske Vidensk. Selsk. Skr. IX. 84 ff.)., og læser den med største Fornøielse og Nytte. Min Kone saavelsom ieg formelde vores respect til Fru Etats Raadinden, og Ieg med sædvanlig Høiagtelse har Æren at forblive

Min Høistærede Hr. Etats Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

P. S. Mag. Dass beder ydmygst, Hr. Etats R. vilde lade forhøre hos Kiøbmand Wentzell eller Fogden Bogardt (om han er i Byen), om Hr. Hersleb ³Peder Christian Hersleb (s. Erlandsen, Geistlh. i Trondhjems St. S. 368). paa Fosness ei ved dem har giort Anstalt til Penge for hans Søn i Khavn, som nu er i stor Pengetrang, og hvis saa er, at da Pengene strax maa remitteres. Hvad tykkes min Herre om det Partie, som nyelig er declareret mellem Jomfru Biørn, som eier over 120 tusinde Rdlr., og Professor Rothe ⁴Tyge Rothe og Karen Bjørn ere vel kjendte Navne., som informerer Prinds Friderich og er author til adskillige s. 311bekiendte Oder? Ieg har ære for min client, som for endeel Aar siden dedicerede mig sin bog de gladiis veterum Danorum. Det andet Partie, mellem vores Vice Commendant General Major Hauch og Kamer Herrinde Staffeldt, er vel alt bekiendt ¹Andreas Hauch ægtede 24. April 1761 Fru Anna Cathrine Staffeldt f. von der Maase (s. Dsk. biogr. Lex. VII, 139 ff.).. En ung Kræmer ved Navn Benzen, som nylig har begyndt, har i disse dage giort en anseelig fallit over 50000 Rdlr.

27. Marts 1761.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Herr Geheime Raad
og Ober Secreterer, Naadige Herre!

Paa Deres Høigrevelige Excellences naadige Befaling talede ieg i gaar morges med Prof. Preusler ²Den bekjendte Kobberstikker Johan Martin Preisler (f. 1715 † 1794, s. Weilbach, Dansk Konstnerlexikon). om det bevidste Stykke ³Arvehyldingen (s. foran S. 296). at gravere, om han kunde sig det paatage, hvad den nøjeste Priis skulde blive, og hvor lang Tid dertil behøves. Han beholdt Stykket hos sig for at betænke sig og giøre Overslag, og skikkede mig det tilbage i Aftes med dette egenhændige Svar ⁴Dette Svar med andre Breve fra Preisler, J. Haas og W. A. Müller vedrørende Stikningen af det nævnte Billede gjemmes nu i Kgl. Bibi., Gl. kgl. Saml. 906, Fol.: At han ikke kunde gravere det under 500. Rdlr., og maatte have 2. Aars tid dertil; Men som han haabede at faa en eller to velskikkede Folk, vilde han ved dem under sin Opsigt forfærdige det i ringere Tid og for 300. Rdlr. Men vilde man give ham commission at lade det gravere udenlands, troede han at kunne skaffe det giort i et Aar og for 200. Rdlr.

I hvor gierne ieg havde ønsket, at dette Stykke, som Prof. Preusler meget approberede, af hans egen Haand s. 312havde blevet forfærdiget, saa synes dog Prisen vel høi og tiden alt for lang, enten det skulde giøres af ham selv eller under hans Opsigt. Hans Forslag om at lade det gravere udenlands, tykkes mig ikke meget om; thi først er det uvist, om det da blev bedre giort end hos os selv af Haas, dernæst kunde det ved den Leilighed fra Nürnberg eller Augsburg komme til at circulere i Tydskland, førend man selv her publicerede det, og endelig er baade Prisen høi nok og Tiden endda vel lang for at lade det giøre hos Fremmede.

Altsaa skulde ieg underdanigst udbede mig nærmere Ordre, om ieg videre med Hr. Preisler skal entrere, eller ieg paa ny skal tiltale Koberstikker Haas derom, som i fior forlangede i det allerringeste 150. Rdlr. for at gravere det, endskiønt han længe og stivt paastoed 200. Rdlr. Ieg skulde haabe hos hannem at faa det færdigt i meget kortere Tid end et Aar.

I allerdybeste Ydmyghed har ieg den Ære at forblive

Deres Høigrevelige Excellences
underdanigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 27. Martii 1761.

Under 14. April 1761 skrev J. L. Holstein fra Kancelliet til Langebek, at Sagen var bleven refereret for Kongen, der havde resolveret, „at naar Professor Preusler med egen Haand vil gravere det forbemeldte Stykke for 400 Rdl., kan det af ham blive forfærdiget“. Langebek skulde derfor nærmere forhandle med ham derom (Gl. kgl. Saml. 906, Fol.).

4. April 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høistærede Herr Secreterer.

Tænk aldrig, Min kiære Herre, at ieg slaaer Hannem i Glembogen, fordi ieg efter Sædvane tøver noget, inden ieg giver Svar. Hans sidste Brev af 6. Martii, saa lidet s. 313som det var, kunde ikke andet end være mig kiærkomet, siden det tilførde mig et saa rart Stykke i vor gamle Historie. Gud give, Han kunde være lykkelig at opspore mig mange saadanne Stumper, hvor vilde da ikke det gamle Venskab imellem os, som desuden vel ikke svækkes, utroligen befæste sig. Ieg takker for Umagen med de indkiøbte Bøger, som Min Ven vel har den Godhed at besørge mig oversendte med første Skibs Leilighed. — — Dersom det øvrige af fragmento rationarii endnu ikke er tegnet, ønskede ieg helst at faae hver Side paa et Blad for sig; accuratessen, haaber ieg, Min Ven sørger for. — — Det skulde være mig kiært, at faae snart see Ingvars Saga trykt ¹Brocman arbejdede paa en Udgave af denne Saga (hvorom mere i det følgende)., og tykkes mig ganske vel om at lade Afhandlingen om Runer trykke derhos. Min Ven giver jo ikke sin Mening ud for afgiort og infallible, men stiller den under andres correction, og altid vil være bered til at forandre, i fald han bliver anderledes overtydet. Er Profess. Klein endnu i Stokholm, da vær saa god at hilse ham flittig, og fornem, om han har hugset paa den Commission om Prof. Mejers Kart over Rügen ²Den nævnte Professor Klein var fra Greifswald; da han nogle Aar tidligere havde passeret Kjøbenhavn, havde Langebek givet ham 10 Rdlr. for at skaffe Kortet over Rygen, men ikke siden hørt fra ham. Han havde oversat paa Tydsk det tidligere omtalte Skrift af Biskop Brovallius „om Vattenminskningen“.. Det er ei alene over Rügen og Estland ieg mangler gode Karter, men og fornemlig over Halland og Blekingen. Landmæterie- Contoirets Karter ere skiønne, skulde der være flere udkomne end 1. Stokholm, 2. Mælaren, 3. Upland, 4. Vestmanlcmd, 5. Sødermanland, 6. Nerike, 7. Skaane, da ønskede ieg jo før jo hellere at faae dem. Hr. Faggot kunde gierne tiene mig med de Karter, mig fattes, men de gode Herrer tænker altid, at man har Stats Hensigter med slige Begieringer, hvilket dog er langt fra mig. Ieg skal med første sende Min Ven et Aftryk af mit generale Kart over Dania medii ævi, s. 314hvoraf kan sees, at ieg til intet andet bruger de nye Karter, end til at oplyse den gamle geographie.

Kommer Hr. Secretereren nu aldrig over nogle gamle Mynter, enten Svenske eller andre? Ieg beder og dermed have et vaaget Øje, om noget saadant skulde forefalde. Ieg har nylig haft den Lykke at see endeel gamle Danske hidtil ubekiendte Mynter, nogle af dem vare med latinsk Skrift af Gnut Rex Dan. myntede i Lund, Roskilde og Slangerop, nogle med Runisk Skrift Sven Rex T. Ta. Tan. Tannim. Tannima (formodentlig af Sven Estridsen). Andre Rune-Mynter, dog af selv samme Størrelse og Figur paa begge Sider, havde andre Inscriptioner. — — ¹I Brevet følger derpaa en Del saadanne „Inscriptioner“, der dog for Fagmænd neppe ville indeholde noget ubekjendt.

Kan Min Ven forklare mig desse Inscriptioner, giør Han mig en stor Tienst. Til at vise, hvorledes de alle har seet ud, sender ieg herhos et Stykke af en af sidst anførte Slag, som Ejeren havde med flere overskaaret for at lade prøve Sølvets Finhed. Fra Tydsk land venter ieg et Orig. Diploma af 123*, som en god Ven har bragt mig til veje fra en lærd Mand, hvorved K. Erik, Wald. 2di Søn giver Privil. til Staden Susat. Samme Ven har forskaffet mig Afskrift af adskillige Documenter til mine Samlinger hørende. En sørgelig Tidende havde ieg med Gaars-Posten fra Rostok, at nemlig Borgemester og Doctor Nettelbladt d. 26. Martii sidstleden er ved Døden afgangen i sin Alders 47de Aar. Denne gode Mand havde og hos mig sin Merite. Saaledes bukker en Ven af efter den anden. Naar ieg her næst skriver igien, skal ieg forelegge Min Herre en hel Hob geographiske Quæstioner. Denne Gang tillader mig tiden ikke at være vidtløftig, hvorfor ieg slutter med flittig Helsning fra mine, og forbliver med bestandig Tilgivenhed

Min Høistærede Herres
ydmyge og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 4. April 1761.

15. April 1761.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Herr Geheime Raad
og Ober Secreterer, Naadige Herre.

I allerunderdanigste Følge af Hans Kongelige Majestets allernaadigste Resolution, som mig ved Deres Høigrevelige Excellence saavel mundtlig som skriftlig naadigst er tilkiendegiven, har ieg strax talet med Professor Preusler, som fandt sig fornøjet med de allernaadigst tilbudne 400. Rdlr., for det bevidste Stykke at gravere. Hvorpaa ieg leverede ham Tegningen, og han lovede, at legge al Flid derpaa, og med egne Hænder saa snart muligt skaffe det færdigt. Original Skilderiet begierede Hr. Preusler til sig paa nogen tid til Eftersyn, hvorfor ieg, i steden for at lade det bringe igien paa Kunstkammeret, har leveret ham det i sit logement paa Charlottenborg. Ellers beklagede Hr. Preusler meget, at her siden Mirgelbergs ¹Kobbertrykker. Død ikke var nogen, som kunde giøre et skikkeligt Aftryk af nogen god Koberplade, og det var umueligt, at nogen af dem, her var, kunde trykke dette store Stykke, naar det blev færdigt, tilbørligen af. Hvorfor han meget bad mig, at ieg hos Deres Høigrevelige Excellence indstændig og underdanigst vilde recommendere den Sag, at Deres Høigrevelige Excellence som Patron for Kunsten og Videnskaberne vilde ved god Leilighed foredrage paa høiere Steder, hvor fornødent det var for Koberstik-Professionen, at her igien kom en Mand ind, som ex professo havde lært og ret forstod at trykke Koberstykker. Vel tilstod Hr. Preusler, at om saadan en Kobertrykker skulde publico nomine herind forskrives, vilde den kanskee komme med for sterke Betingninger, hvorfor han foreslog, at, om det allernaadigst maatte gives hannem i Commission at forskrive saadan Mand som for sig selv, vilde han anvende sin beste Flid, at baade en s. 316dygtig Mand og paa billige conditioner skulde formaaes til at komme herind.

Endnu har ieg underdanigst at udbede mig, at, efterdi ieg til Tegneren Müller ¹Wilhelm Andreas Müller (f. 1733 † 1816), Miniaturmaler (s. Weilbach, Dansk Konstnerlexikon). imod hans qvittering har udbetalt for Tegningen de accorderede 50. Rdlr., ieg da naadigst maatte underrettes, hvor ieg igien maatte annamme bemeldte udlagte Penge. I allerdybeste Ydmyghed forbliver ieg,

Naadige Herre,
Deres Høigrevelige Excellences
underdanige ringe tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 15. Aprilis 1761.

Langebek maa noget senere have indgivet en Forespørgsel, om Trykningen af Værket skulde vente efter Kobberstykket ²Kobberstykket blev færdigt — Pladen gjemmes endnu i det Kgl. Bibl.; men Langebek fik aldrig sit Værk udgivet.. Den er dog ikke funden, men derimod følgende Resolution (i Gl. kgl. Saml. 906, Fol.):

Auf die durch des Herrn Geheimbde Raths Graffen von Holstein Excellentz eingesandte Anfrage und Vorstellung des Herrn Iustitz Rath Langerbeck haben Ihro Maytt. in Gnaden resolviret:

Dass das von dem Herrn Iustitz Rath unternommene Werck nicht auf die Verfertigung des Kupffer-Stückes warten, sondern, so bald es fertig, gedrucket,

Das Kupffer-Sttick jedoch aber auch verfertiget und, wenn es thunlich, gestochen werden solle,

Und dass allerhöchst dieselbe für die Bestreitung der zu letztern erforderlichen Unkosten, woferne es nöthig seyn solte, sorgen wollte.

Friedensburg d. 1. Aug. 1761.

J. H. E. Bernstorf.

24. April 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

Desse faa Linier skriver ieg med Herr Consul Koustrup, som i Morgen reiser herfra op til Stokholm, at ieg derved s. 317kan give Anledning til Bekantskab med denne Mand, som ieg har giort saadan Aftale med, at han herefter sikkert og hurtigt befordrer, hvad som maatte behøve at tilsendes mig med Skibs Leilighed. Ieg sender nu de forlangte Rune- Inscriptioner af Camdeno, hvis nyeste Edition ieg fand hos Hr. Etats Raad Hielmstierne; men ieg troer ikke, de ere meget gamle. — — Hr. Etats Raad Luxdorf piner mig meget, at ieg skal skaffe hannem gamle Svenske Mynt- Ordninger, især før og af det XVIde Seculo; forekommer Min Ven noget af dette Slag, da tænk paa os. Ieg for min Part beder om flere fragmenter ævi Waldemariani og Diplomata omnis ævi, fornemlig de som løber ind udi nogen Part af Danske Historien. Ieg lader herbos følge et Aftryk af mit generale Kart over Dania Medii ævi, som tillige indbefatter Estland og alle de Lande om Østersøen, som vore Konger i XII. og XIII. Seculis conqueterede. For proportionens Skyld er Sverige og et Stykke af Norge med derpaa, og, siden desse Lande ere der, vilde ieg gierne have med saa mange af de gamle provincers og Steders Navne, som derpaa kunde rummes, paa det Kartet kunde være brugbart for dem, som læse alle 3. Rigernes Historie. Dette er endnu ikke det sidste Aftryk, der findes adskillige Feil og Mangler derpaa, som ieg ved ny correctur lader ændre. Beder derfor indstændig, Min Ven meddeler mig oprigtigen sine Anmerkninger derover, og, erder nogen anden god Mand, som noget i den gamle Geographie kan præstere, da maae Hr. Secretereren gierne forevise det til Eftersyn, thi ieg tager gierne imod alle brave Folks Underviisning. Det er ellers næsten ikke mueligt at faae det saa accurat, som ieg gierne vilde. Foruden dette har ieg fire Speciele Karter, nemlig: Et over Synder Jylland og Nordalbingien, nu Slesvig Holsten, hvilket snart og er færdigt, Et over Nørre Jylland, Et over Siæland, Fyn og Øerne, Et over Skaane, Halland og Blekingen. Desse 5. Karter koste over 500. Rdlr., for hvilke, og meget mere, ieg paa Publici vegne har at takke vor prisværdige Konge. Udi Ziraterne paa dette Kart er anført alle Waldemari s. 318II. Vasallers Vaabener ex sigillis. Nogle Steder herpaa har ikke faaet deres ganske rigtige situation, og det dels for Tegnerens dels Koberstikkerens Uagtsomhed, men paa et general Kart, hvor alting skal forestilles i smaat, faaer man lade sig nøje med en ongefærlig Bestemmelse af Stederne. Det skulde være mig overmaade kiært, om ieg endnu kunde overtale Min Ven til at besøge mig i denne Sommer, for at see min ny Bopæl, da der og kunde falde et og andet at conferere om; Det er dog ingen al Verdens Reise fra Stokholm til Kiøbenhavn. Men kan det absolute ikke lade sig giøre, da meld mig Aarsagen dertil, og mag det endelig saa, at det dog skeer ad Aare; Gud veed, hvorlænge vi leve, og om siden bliver Leilighed oftere at samles, hvorom ieg despererer, dersom Min kiære Herre faaer tilfælde at komme i Familie; thi da er man ikke længere sin egen. Ieg maa afbryde med flittig Helsning fra mine, forblivende med den gamle Tilgivenhed

Min Høistærede Herr Secreterers
forbundne tiener og Ven
I. Langebek.

Khavn d. 24. April. 1761.

6. Maj 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

— — Det er mig kiært, at mine Paqvetter ere fremkomne, og at Bøgerne, som Min Ven rigtig har uddeelt, have været til Fornøjelse. Richardsons Hallandiam har ieg, men takker Hr. Cancelli Raad Berch ligefuldt, og kan altid ved tilfælde profitere af hans Godhed for mig, i sær om Han tillader mig at faae Copie af et eller andet Stykke, som in Archivo maatte findes, gamle Danske Historien anrørende og følgeligen uskyldigt. Ieg samler allerede atter paa nogen liden Historisk Paquet til Hr. Cancelli Raadets s. 319tienest, som ieg giør mig et stort Nøje af i henseende til den Bevaagenhed, Hr. Cancelli Raadet viser baade mod Hr. Secretereren og mig. Ieg er høiligen forbunden for tilsendte Tegning af de gamle Blade, og beder, at Bekostningen skrives paa min Regning. Med samme Tegning er ieg særdeles vel nøjet, og er det mig ikke ukiært, at Min Ven har ladet sine Herrer Præsides forud see den, hvoraf de gode Herrer kan fornemme, at vor correspondance er uskyldig, og indeholder ingen Mysterer. — — Er det mueligt at faae Ehrenpreussii Catal. nedsendt før Auctionen ¹Grev Carl Didrik Ehrenpreuss (f. 1692 † 1760), Præses i Vetenskaps- Akademien og Kansler for Upsala Universitet. Han havde efterladt sig et anseligt Bibliothek., skulde det være mig kiært, hvis ikke, vil ieg bede, at min Ven ikke glemmer mig med Rudbeks Atlantica, som ieg vil give 4 à 600 Dlr. Km for, i fald de 3. Tomer er trykte og den 4de skreven; men om den fierde eller noget deraf er trykt, da en god deel mere, alt efter Min Vens eget Tykke. Paa Dahlbergs Svecia veed ieg ikke Prisen, men ieg tænker, at, naar Exemplaret er godt og i alle Maader complet, er det vel 200 Dlr. Km værdt og kanske noget mere. Men ieg er forsikret, at min Ven er sparsom over min Pung det meste mueligt. Det giør mig ondt, at Prof. Klein er død, uden at tænke paa mig i sit Testament. Men det er ikke de første Penge, ieg paa saadan Maade har begravet; det er ikke længe siden ieg paa samme Maade mistede 30. Rdlr. ved Mag. Søderberg, som druknede paa Reisen til Lybek; Ieg vil ikke melde om flere Summer til en og anden hos os selv; Men ved alt dette har ieg den satisfaction, at ieg med et maadeligt Tab har giort adskillige trængende Folk glade for en tid; dog lærer det mig herefter at blive mere haard, helst mine Indkomster ere ikke meget store. Min Kone og liden Søn helser flittigen og ieg forbliver med en bestandig Oprigtighed

Hr. Secretererens Ven og tiener
I. Langebek.

Khavn d. 6. Maji 1761.

s. 320Den fortroede Sag skal blive hos mig selv. Ieg vil alene svare derpaa, at ieg onsker og formoder, at den Mand, som Sagen anrører, og som ieg af Hiertet vil vel ¹D. e. Brocman selv (Ægteskabsplan)., vilde lade Fornuften komme passionerne til Hielp, og see vel til for den tilkommende Tid.

11. Juli 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

Ieg veed ikke, hvor ieg var falden paa den Tanke, at Hr. Secretereren i denne vakre Somertid maatte være reist paa Landet. Men af et Brev under 3. huius fra Hr. Cancelli Raad Berch ²Dette Brev er endnu bevaret. slutter ieg, at Min Herre opholder sig i Staden. — — Ieg glemte sidst at melde, at ieg da allerede havde faaet de over Søen nedsendte Bøger, hvormed ieg er overmaade vel fornøiet og har aldeles intet at udsette paa Kiøbet. Naar Hr. Ekholm atter skulde have nogen saadan Samling til Afhænding, skulde ieg vel attraae at see Fortegnelsen derpaa, ja ogsaa tage et Qvantum deraf, naar det ikke var de samme, ieg tilforn har. Var der og nogle fremmede gamle Historica ibland, det skadede intet, fornemlig om det var af Grandskabet rundt om os. I sær ønskede ieg mig flere saadanne Volumina af Actis Publicis, gamle Ligprædikener etc. — — Til mit Kart over Dania medii ævi vil ieg fra Min Ven vist vente nogle addenda og corrigenda, men de maae ikke være nyere end af 13de Seculo; thi Rumet tillader ikke at tage recentiora med. Med min Koberstikker og hans Aftryk er ieg ikke ganske fornøjet. Ieg har nu endelig og faaet det første af mine speciale Karter færdigt over Ducatus Iutice (Slesvig Hertugdom) og Dominium Nordalbingiæ (Holsten). Nu skal det speciale Kart over Skaane, Halland og Bleking under Gravstikken. s. 321I hvilken Henseende ieg meget længes efter at faae det Kart over Halland, som Hr. Cancelli R. Berch har haft den Godhed at tiene mig med. Kunde ieg nu være saa lykkelig at faae noget over Blekingen, blev ieg ret hiulpen. Herr Secretereren maae endelig skaffe mig at vide, om flere Karter af Landmætere-Contoiret ere udkomne end de, der allerede vare trykte, da ieg var i Stokholm, som ieg troer var en (!) Stykker, syv i Tallet. Den Tidende de reperto Diplomatario Bergensi giorde mig helt glad. Jeg har efterseet min Samling af Diplomatis, og finder adskillige af de samme deribland; men siden ingen af dem ere af originaler tagne, frygter ieg, at ieg faaer uleilige Min Ven med at efterhaanden give mig rigtige Copier af dem alle. Var det ikke mueligt at faae nogen anden for Betaling til at udskrive sligt? Havde ieg først Copie af et Par, kunde ieg strax see, om de, her findes, ikke fordum maatte være tagne af samme Codice. Lad mig vide, kiære Herre, hvor denne Codex findes, og om den er paa Pergament, og i hvad format, om vel eller negligenter skreven &c. End mere længes ieg at blive underrettet om den bevidste G... ¹Saaledes i Originalen. At der skal læses „Gifte-Handel“, er neppe tvivlsomt (s. Efterskriften til forrige Brev). Handel; Hr. Secretereren skulde aldrig troe, hvor bekymret ieg er om en saadan Vens Velgang; det er mig ikke om Rigdom eller Fattigdom at giøre, naar alene Personen er god og Vilkorene saadane, at Sorg for Livets Næring, som er udragelig nok for een, ikke skal qvæle tvende eller flere. Ieg havde fast troet, at Min Ven i denne Sommer havde besøgt mig: Men skeer det ikke nu, bliver der vel aldrig mere noget af. En Samtale havde dog været mig meget kiær, og ieg er vis paa, det ogsaa havde fornøiet Hannem at see min nu værende Bopæl, som er en Hob rumeligere og mageligere end forige. Min Compliment skal ieg bede anmelde til Hr. Cancelli Raad Berch, som ieg med første skriftlig skal opvarte. s. 322Min Kone og liden Søn hilse flittigst, og ieg med den sædvanlige Høiagtning har Æren at forblive

J. Langebeks Breve.

21

Min Høistærede Hr. Secretererens
tienstforbundne oprigtige
tiener
I. Langebek.

Khavn d. 11. Iulii 1761.

P. S. Ieg har faaet tilskikket Catal. over Sl. H. Ex. Gr. Ehrenpreusses Bibliothec, og faaer nu giøre Hr. Secretereren nyt Besvær med min Commission paa adskillige Numere derudi, nemlig
(Bogliste paa 60 Numere følger).

Priserne rammer Herr Secretereren best selv ¹Ved nogle af Numrene har Langebek dog tilføjet Priserne. Den højeste Pris, han foreslog, var 7 à 800 D. Km (Daler Kobbermynt) for Rudbecks Atlantica i 4 Dele.. Vær ikke for sparsom især paa dem in folio. Saasnart ieg faaer Efterretning, skal ieg strax giøre Anstalt om Penge.

22. Juli 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle, Høistærede Herr Secreterer.

— — Mit forige Brev af 11. Iulii er vel rigtig tilstede kommet, hvorudi ieg gav mig Frihed at bemøde Hr. Secretereren med mine Commissioner paa Ehrenpreuses Auction. Tviler ikke paa, Han derudinden seer paa mit beste, baade at være sparsom og resolut til rette Tid, og jo ikke let lader Rudbeks Atlantica for et hundrede Dlr. Km. eller to mere gaae bort fra mig, siden det er saa complet et exemplar. Skulde min Herre frygte for at faae credit paa auctionen, skal ieg forud remittere noget, saa snart ieg derom bliver paamindt. Er der nogen god Bog, som Hr. Secretereren for sig haver Lyst til, da vær saa god s. 323at kiøbe den for min Regning og behold den paa Afslag i provisionen.

Vidste ieg, der var noget godt Kart over Estland at faae, torde ieg vel anmode vor Minister eller Hr. Koustrup derom. Men nødigt vilde ieg giøre det, om ieg enten skulde faae Ney, eller kanskee erholde noget ordinairt Kart over Lifland, hvorpaa Estland og findes; thi af saadane baade ældere og nyere har ieg nok. Men det, ieg vilde have, skulde være meget speciel over Estland og med Flid giort, af hvilket Slag man vel skulde troe, der maatte være nogen giort, medens Sverige havde dette Land.

Af Hr. Faggot kunde ieg forud ikke spaae mig andet Omdøme om mit Kart, al den stund den gode Mand vel ei har sønderlig Smag for den gamle Historie, og derfor ei kan holde saadant Arbeid Møden værdt. Ikke desmindre havde ieg gierne ønsket at faae vide nogle af de betydeligste Feil, som kanskee endnu kunde rettes; det er just derfor, ieg underkaster det kyndige Mænds Censur. Ieg vil gierne troe, at noget derpaa ikke vel kan læses; thi Kobertrykkeren har skilt sig alt for ilde ved de første Prøve-Ark. Kan Min Ven selv ved god tid og Leilighed give mig nogle Erindringer til Kartets Forbedring, skal det være mig kiært.

Saasnart Herr Strøm ¹Se foran S. 197. giør Alvor af at lade trykke sin Catal. Numism., vilde ieg gierne prænumerere paa 3. à 4. Exemplarer, hvorom ieg tilforn har skrevet. Ieg vidste ikke før nu, at den Catal. over Ehrenpr. Bibliotek var mig tilsendt fra Hr. Strøm, hvorfor den gode Mand paa det venligste bør hilses og takkes. Fra Hr. Koustrup har ieg ikke faaet nogen Ting tilsendt, uden alene en Catal. over alt, hvad som findes trykt i de Svenske Bogtrykkerier over hele Riget. Skulde han have tiltænkt mig noget andet, da har ieg ikke faaet det.

Ieg begynder nu at længes efter at faae see Ingvars Saga trykt, og approberer ganske meget endog de sidst s. 324meddelte Betænkninger om Runerne og Runstenene. Hvad den anden Sag angaaer, som Hr. Secretereren proponerer, da, omendskiønt det ikke skulde fattes paa min Villie at giøre dertil, hvad ieg kunde, ieg og meget vel kiender min Herres Merita in rem literar. Septentrionis nostri, seer ieg forud, at det paa nærværende tid neppe skulde lade sig giøre; Man prætenderer hos os, foruden andre bevægende Aarsager, et hos publicum mere bekiendt Navn og Merita, mere anseelig Charge, Formue til at udføre Standen &c. Alt dette kommer vel med tiden, da man tillige bør passe paa den beleilige Tid. Men Spørgsmaal, om ogsaa Sagen i Fremtiden blev giørlig, om den da kunde bringe nogen Nytte med sig, om den ikke snarere skulde have skadelige Følger? Min Ven kiender vel selv Verden, dens Ondskab og Mistanke, som ieg holder for, et klogt Menneske, saa vidt mueligt, maae flye, eller i det mindste ikke paadrage sig, før man er i Stand til at vise sine Gierningers gode Grund. Imidlertid kan Han forsekre sig, at ieg ikke forsømer, ved mindste gode Tilfælde, at foredrage Min Herres merita imod mig og begges Fæderneland, Gud give ieg saaledes kunde bane Veien til noget angenemt ¹Vi vide ikke med Vished, hvad det er for en Anerkjendelse fra dansk Side, Brocman har eftertragtet.. Vi maae nu først see, hvorledes det andet og mere betydelige Forehavende falder ud, Gud give Lykke og beste Raad.

21*

Det Raad, Hr. Secretarien giver mig, at søge et Kart over Blekingen hos Barnekow ²Slægten Barnekow havde saa mange Repræsentanter, at det ikke er saa let at sige, hvilken der menes (se dog nedf. S. 361)., er ganske got, men ieg er ræd, den gode Herre bliver alt for frygtsom at tiene mig i dette petito. Det, som ieg nu indstændigen vil have Hr. Secretereren om bedet, er, at Han med første Post vil sende mig det Kart over Halland, som Hr. Cancelli Raad Berch har regaleret mig med; de øvrige Sager kan giemmes, indtil der bliver noget mere at oversende. — —

Ieg condolerer over Hans kiære Farbroders Død. I s. 325vor Familie er for kort siden bortdød Secret. Klarups ¹Langebeks Rejsefælle i Sverig (s. foran S. 216). Fader Hr. Fint ²Laurids Findt, Brygger i Kjøbenhavn (s. Hofman, Fundationer, X, 391)., og min Svoger Bechmans ³Brygger og Raadmand Diderich Bechman (f. 1751 † 1790) var gift med Ellen Pauli, ældre Søster til Langebeks Hustru (s. foran S. 192), begge Døtre af Bager Poul Frederik Pauli († 1751). gamle Moder, som efterlader sine børn anseelige Midler.

Hr. Etats R. Hielmstierne beder hilse, og ønskede, at Hr. Secretairen kunde forskaffe hannem en Disput., som er holden i Åbo af Pryss og Tengblad de Irruptione Svecorum in Holsatiam duce Torstensonio. Er den at faae for Penge, vilde ieg og gierne have et Exemplar. Ieg skulde øg ved Leilighed have 3die Tomen af Dalins Historie, som Hr. Berch beretter mig være udkommen. Kan vi aldrig vente mere af Wessmans Skaanske Handlinger, eller Bergii Sager? Wessmann i sine Handl. p. 32. melder, at Fru Elline Gøjes Jordebog af 1552. findes i Kongl. Bibliot. i Stokholm. Skulde Min kiære Herre faae Leilighed at erkyndige sig om dette Verk, da giør Han mig en sædvanlig tieneste, om Han lader mig vide, hvor stort det er, og om ieg kunde giøre Haab om at faae engang en Afskrift deraf ⁴Fru Eline Gøyes Jordebog er jo, som bekjendt, nu udgiven af det kgl. Danske Selskab ved A. Thiset (Kbh. 1892).. — — Med det første kommer en ung Adelsmand herfra til Stokholm for at see sig noget om, uden tvil bringer han Brev med sig til Hr. Secretereren fra Etats R. Klevenfeld; kan min Herre give hannem nogen gode adresser og connoissancer, skeer mig en Fornøielse, som med største Tilgivenhed forbliver

Ædle, Høistærede Hr. Secretererens
ydmyge og oprigtige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 22. Iidii 1761.

19. August 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle, Høistærede Herr Secreterer.

Tvende Min Hr. Secreterers seneste Skrivelser af ult. Iulii og 11. Aug. har ieg med Fornøielse erholdet, og vil nu som kortest svare paa deres Indhold. — — Knytlinga Saga og den længe forventede ny Edition af Sturleson er endnu ikke at tænke paa, og kanskee ikke, saalænge Møllman lever ¹At Bibliothekar B. Møllmann „som en Drage rugede over“, hvad der var kommet ham under Hænder, er noksom bekjendt.. Her kom vel for nogle Aar siden et Oplag ud paa Dansk af Sturlesøn ²Snorre Sturlesens Norske Kongers Krønike, overs. p. Dansk at Peder Clausen, og nu paa ny oplagt og formeret (etc.). Kbh. 1757. 4°., men derved er intet nyt præsteret, undtagen at den gamle Danske Version er forbedret af Peringskiolds Edition. Pauses Norske Love blive da alene at bekomme. De Diplomata ex Chron. Pomer. Biblioth. Benzel. med formula: Regnantibus Regibus Daniæ, ville være mig sær kiærkomne, om ieg ikke har dem før. Om den Iter per mare Balticum ex eod. Codice erindrer ieg ikke, at Hr. Secretereren før har skrevet. Ieg takker meget for de tilsendte Documenter af Haqvino Rege og for det Hallandske Karte, som kom vel tilpas, dog er der ikke saa mange Byers og Steders Navne paa, som ieg gierne havde ønsket. Om der nu bliver noget af med det Estlandske Kart, vil tiden lære. Kanskee der bør anbydes et ordinairt trykt Landkart; Ieg har selv eet over Lifland, som er giort af nogen Svensk, da de havde dette Land. Saa vidt Momenta af det første Brev. Følger nu det andet.

Ieg takker for de meddelte Excerpta af Eders Panegyrist over os Danske ³Det, nedenfor S. 332 nævnte „Bref af Menalcas“.. Gud give, alt det gode deri var sandt. Hr. Rothes Bog, som Autor saa meget berømmer, s. 327har faaet langt større Eloge der end hos os, dog er der meget Godt udi ¹Den her omtalte Bog af Tyge Rothe kan ikke være nogen anden end hans Skrift „Om Kjærlighed til Fædrenelandet“, der udkom 1759. Jvfr. Kbh. lærde Tid. 1759, Nr. 19. (C. Molbechs Anm.). Personen er den samme, som for mange Aar siden dedicerede til mig uværdig sin liden piece de gladiis veterum Danorum. Kort derefter fik han condition i forneme Huse. Var siden saa lykkelig at reise udenlands i nogle Aar paa Hans Kongl. Majst. Stipendio. Ved hiemkomsten blev han Informator for Hans Kongl. Høihed Prinds Frideric og fik tillige titel af Professor. I Foraaret har han giort det store Partie, hvorom ieg før har skrevet, og giftet sig i det mindste 120000. Rdlr. til og derover. Nu er han Iustitz Raad og Committered i KamerCollegio. Han er ellers en af dem, som hos os har oprettet det ny Smagens Selskab ²Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse (s. N. M. Petersen, Bidr. t. d. danske Lit. Hist. V, 2 251 ff.)., hvorom her nu saa meget skrives og tvistes ibland de Lærde.

Ieg har talt til vor gamle Islænder ³Vistnok Jon Olafson († 1779)., som nu næsten er lige saa uduelig som han der oppe, ang. den Islandske Grammatica; han veed af ingen anden trykt at sige end den bekiendte Runolphi Ionce, som kom ud i forige Seculo ⁴Runolf Jonson (død som Rektor i Christiansstad 1654): Grammaticæ Islandicæ Elementa. Hafn. 1651.. Dog har Jon Magnusson, vor berømte Arnæ Magncei Broder, skrevet en Grammaticam, som skal være bedre end den forige, hvilken ikke er trykt, ei heller veed vore her værende Islændere, hvor nogen Copie er deraf ⁵Jon Magnusson († 1738) var først Præst paa Island, siden (efter at være bleven afsat) Sysselmand, og endelig (da han for sine Synders Skyld ogsaa havde mistet denne Stilling) Bonde. For øvrigt var han en Mand af mangesidige Kundskaber. (Tidsskr. for nord. Oldkynd. III, 7 ff.). Hdskr. af hans islandske Grammatik findes i den arnemagn. Samling.. Biskop Jon Arnasøn paa Skalholt skal og have arbeidet noget i og om sit Lands Sprog, men det er ei kommet til Fuldkommenhed, s. 328og er efter hans Død blevet adspredt ¹Han døde 1743 (s. Dsk. biogr. Lex. I, 332 f.).. Der har og været andre Islændere, som har giort Forsøg, men er ei kommet videre. Det giør mig ondt, at min Ven spilder sin tid med Diplomatario Bergensi, naar det er ikke melioris notæ, og ieg har vist nok endeel af Documenterne tilforn. Men efter Min Vens korte specification kunde ieg ikke vel finde dem. Var det ikke mueligt, at faae nogen anden til at copiere dem ? — —

Med Kiøbet paa de Bøger af Catal. Ehrenpr., som Hr. Secretereren allerede har tilhandlet mig, er ieg ganske vel fornøiet, og fortryder ikke, at nogle af min Commission ere gaaene bort til andre, som har betalt dem vel. Af dem, som Min Ven har kiøbt for sig selv, bliver der nogle faa Stykker, som Han er saa god at overlade mig. Ieg haaber nu, Auctionen er saa vidt avanceret, at ieg allerede har faaet nogle af de store og kostbare Bøger, hvorom ieg vel med første bliver underrettet. Ieg vilde gierne have alle Burei ²Johan Bureus (f. 1568 † 1652), Rigsarkivar og kgl. Bibliothekar i Stockholm (s. Sv. biogr. Lex. III, 105 ff.). piecer, men de ere vel rare at faae. Om de Bøger, som Min kiære Herre kiøber for sig selv af denne Auction, skal ieg holde mit Løfte, at ieg skal betale dem tillige med mine egne. — — At Mag. Søderberg ³Se foran S. 319. er død, tviler her ingen paa, thi der kom ikke en levende Siæl fra det Skib, som han skulde gaaet herfra til Lybek med. Det er Beviis nok paa, at han ikke lever, at han siden hverken har skrevet sine Forældre eller andre til. — —

Tuus totus
I. Langebek.

Khavn d. 19. Aug. 1761.

P. S. De Mynt-Ordninger, som Hr. Etats R. Luxdorf vilde gierne have, skulde være gamle, og alt hvad i den Materie havdes før Gustavi Adolfi tid. — — Glem ikke s. 329rain respect til Hr. Cancelli Raad Berch med ny Tak for Kartet. At ieg endog denne Gang skal bebyrde Hr. Secretereren med nogen Commission, da vil ieg bede, naar Han faaer Leilighed at blade i Codices af de gamle Danske, Skaanske, Norske og Svenske Love, Han da vilde eftersee, om i nogen af dem findes nogen fuldstændig Skrift af de bekiendte gamle Raamerker mellem de Nordiske Riger, som kunde være værd at afskrive og med de andre conferere.

10. September 1761.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Herr Geheime Raad
og Ober Secreterer, Naadige Herre.

Deres Høigrevelige Excellence behager sig naadigst at erindre, at mig for nogen tid siden blev allernaadigst befalet at tale med Professor Preisler angaaende en Kobbertrykker, som ex professo forstoed Sagen, at forskrive herind, ligesom for sig selv og paa de billigste Conditioner mueligt. Nu har Professor Preisler berettet mig, at, uagtet al den Umag, han har giort sig, har han dog ikke kunnet ophøre nogen af den profession, som havde Lyst til at komme herind, undtagen en ung Mand i Paris, som der har lært hos en af de beste Kobbertrykkere. Af denne Profession lever ellers i Paris ikke mindre end 150. bosatte Mænd, som alle nære sig saa vel, at de ikke skiøtte om at forandre Bopæl. De Kobbertrykkere i Tydskland, som til gavns forstaaer deres Handtering, har heller ingen Lyst til at forandre Luft, Og at lade nogen Fusker komme ind, dermed er man ikke bedre tient end før. Hvad bemeldte unge Kobbertrykker i Paris angaaer, da, endskiønt han har staaet i et Slags accord om at gaae til Dresden, vilde han lige saa gierne komme her, naar man vilde give ham samme conditioner, som han mener at skulle faae i Saxen, nemlig en aarlig pension af 2000. Livres og fri s. 330Reise. Men som baade Professor Preisler og ieg synes, at Buen er spændt alt for høit af en Mand i den profession, frygte vi, der neppe bliver noget af, som skulde være ret ilde, da her nødvendigen behøves en god Kobbertrykker. Professor Preisler har derfor giort det allerunderdanigste Forslag, at, siden neppe nogen dygtig Mand blev at formaae til at flytte herind med alle paa taalelige Vilkor, om man da ikke skulle indlade sig med denne Parisiske eller nogen anden at faae her ind paa 2. til 3. Aars tid, for at lære og afrette fra Grunden af nogen af vore egne, som derefter kunde fortsætte Professionen hos os, om man da ogsaa skulde accordere saadan en Mand, for uden Reisen, noget skikkelig aarligen. Professor Preislers Pro Memoria herom, samt Copie af en Contract, som forige Kobbertrykker i Dresden har haft, og som denne beraaber sig paa nu at kunne erholde, lader ieg herhos følge ¹Preislers vedlagte „Pro meniorici“ er dat. 7. Septb. 1761..

Om nu dette Forslag maatte finde allernaadigst approbation, eller hvorledes man sig herudi videre skal forholde, derom venter ieg, igiennem Deres Høigrevelige Excellences naadigste Fortolkning, med første at vorde underrettet.

Forblivende i dybeste Ydmyghed (osv.)
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 10. Septemb. 1761.

Udskrift:
A Son Excellence
Monseigneur le Comte de Holstein,
Comte de Leclreborg &c.
Chevalier de V Ordre d’Elefant, Consemer Privé
au Conseil du Roi, Premier Secretaire
de la Chancellerie Danoise &c. &c.
Ã
Copenhaguen.

12. September 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle Høistærede Herr Secreterer.

Ieg takker skyldigst for al den hafte Umag, og er meget vel fornøiet med de for mig indkiøbte Bøger ¹Paa Auctionen over Ehrenpreusses Bibliothek. Det er af Langebeks Katalog bekjendt, at han samlede og efterlod en Skat af ældre og nyere svensk Litteratur, som ingen anden Privatmand i Danmark har haft Mage til, Suhm undtagen, i hvis Bibliothek dog fattedes ad skillige Sjældenheder, som fandtes i Langebeks. (C. Molbechs Anm.), men med nogle deraf i sær. Aleneste havde ieg vel ogsaa ønsket mig Rudbeks Atlantica, eftersom det er en Bog, som ieg aldrig kan vente at faae saa complet. Men ieg maae og tilstaae, at den er bleven dyrt nok betalt. De tvende første Tomer deraf har ieg ofte her paa Auctioner kunnet faae for got Kiøb, og derfor skal Min Ven ikke kiøbe dem til mig, uden de kan haves for en bagatelle, i det højeste 50. Dlr. K. Mt. Ieg venter nu og, af en rar Auction i Slesvig, en anseelig deel Bøger, hvorfor ieg nu igien paa nogen tid maae indskrænke mig noget og ikke kiøbe mere, end ieg vel kan betale. — — ²Langebek fortæller videre om Tab, han havde lidt ved slette Tjenestefolk (s. Molbech, Nord. Tidssk. IV, 333 f.)..

Siden Hr. Secretereren byder mig til at tage af de Bøger, Han paa sit eget Navn har kiøbt, saa mange ieg vil, saa skulde det være følgende Numere ³3 Folianter, 5 Kvarter og 13 Oktaver nævnes.. Naar Min Ven vil afstaae mig disse Numere, eller saa mange deraf, som Han kan være foruden, skal alle de øvrige, hvor iblandt Torfæi Hist. Norv. og Bartholini Antiqv. Dan. være Hannem, in signum veteris amicitiæ, aldeles skenkede, og kan de alle med hinanden betales med mine Penge, men aldrig noget videre derfor af mig at skulle fordres. Det skulde være mig kiært, om noget Skib kunde bringe s. 332mig Bøgerne her til Staden; Hvis ikke kunde de, om nogen Leilighed falder til Helsingør, addresseres der til Hr. Raadmand og Postmester Enghaven. — — Hr. Cancelli Raadet Eerch giør mig et stort Galanterie i at overlade mig sit Exemplar af Tessini ¹Den tidligere (S. 77) omtalte Grev Carl Gustav Tessin (t. 1695 † 1770), der var en Mand af Aand og fin Dannelse (s. Sv. biogr. Lex. XVIII, 81 ff.). Breve. Ieg vil stræbe med noget herfra at vederlægge saadan Høflighed. Ieg skulde ved samme Leilighed udbede mig et Exemplar af Bref af Menalcas og tillige endeligen at faa vide, hvem Audor er ²Forfatteren til det nævnte anonyme Skrift (Stockh. 1759) var Rigshistoriograf Anders Schönberg d. y. (f. 1737 † 1811, s. Sv. biogr. Lex. XIV, 163 ff.)., som saa høit berømmer os Danske og formodelig er vor første Panegyrist der til Lands. Molleri Liflandske Historie skulde ieg vel og have. — — Sl. Hagelberg skrev mig til, kort før han døde, at han med egen Haand udskrev til mig Diarium Fratr. Min. Wisbycens. Monne samme Udskrift ikke skulle findes i hans Stervboe eller i Archivo? Landnama og Christendoms Saga kommer hos os ikke meget for, men de følges gierne ad med Olaf Tryggesons Saga, og da koster de gierne imellem 2. à 3. Rdlr. og undertiden mere. Om det Estlandske Kart holder ieg det ikke Møden værdt at giøre videre Bevægelse. De 6. sidste Hefter af Danske Magazin, som mangler der i Archivo, skal ieg holde færdige til at opsende, saasnart ieg faaer vide, hvad Slags Papir de forige ere paa. Ieg kan ikke tvile paa, at jo Hr. Cancelli R. Berch selv har dette Verk; thi ellers skal han blive regaleret med et heelt Exemplar. De Bergensia og Lincopensia, som Hr. Secretereren vil sende mig, vil Han fortiene sig stor Tak for af mig. Jonæ Magnæi Gramm. Isl. Ms. giør ieg mig Umag for at opspore; faaer ieg den fat, skal Han faae Udskrift deraf. Den Preusiske Minister har ieg haft Brev fra ang. Søderberg, men som det ikke er samme Minister, som da var s. 333her, vidste han ikke meget om Søderberg at berette, uden at han og efter Rygtet troede, at han var druknet imellem Kiobenhavn og Lybek: Men han visede mit Bud hen til en de Hessiske Printzers Domestique, som før havde tient den forige Preusiske Minister i den tid, da Søderberg havde protection der i Huset, og kom hemmelig bort om Natten. Denne berettede, som aldeles tilforladeligt, at Søderberg var undergaaet paa Søen, og at hans da værende Herre havde haft Efterretning, at han aldrig var kommen til Halle, hvor han ellers i Kongen af Preusens Navn var ved Ministeren declareret til Professor. Er Faderen saa raisofinable at vil betale mig sin Søns Gield, vil ieg ikke have regnet med ham efter den høie Vexel Cours, men er fornøiet, naar han betaler mig 300. Dlr. K. Mt. for de 30. Rdlr. dansk Courant. Ieg frygter, det ikke hænger rigtig sammen med den Vexel paa de 200. Rdlr. thi endnu i de allersidste Dage var Søderberg meget bekymret for Penge, reiste og ganske blottet herfra, med mindre Ministeren, som vel troligt, har forstrakt ham med noget til Reisepenge. Den Kattuntrykker Gustaf Werner le Brunc har ieg giort mig Umag for at opsøge, men endnu ikke fundet ham. Her er ellers en Svensk Secreterare i Staden ved Navn Werner ¹Matthias Werner, der 1759 i Oktb. kom til Kjøbenhavn for at undgaa Kreditorers Forfølgelse i sit Fædreland (s. Nyerups Forfatterlex. jvf. Worms Lex. II, 569). Han udgav adskillige Skrifter, bl. a. et vidtløftigt, men lidet brugbart latinsk Lexikon i 5 Kvartbind 1767 — 78 (jvfr. J. Badens Dom i Maanedl. Tillæg til Adr. Cont. Eft. 1767 S. 15) og døde 1779. (C. Molbechs Anm.), den samme har en anden hans Landsmænd, som giver sig ud for Capitain, i disse Dage ladet sætte i Slutteriet for Gield. I Anledning af Navnet Werner fik ieg Mistanke, om det ikke kunde være den samme Person, som har givet sig ud for Kattuntrykker, og da har ieg, ved at lade høre hans Rygte paa adskillige Steder, faaet høre, at denne, saasom han skal være Gud og hver Mand skyldig, snart kalder sig Matthias Werner, snart Lucas eller Benjamin Werner, s. 334snart giver sig et andet Navn, snart giver han sig ud for Secreterer, snart for Magister, snart for Fabriqueur, alt for at eludere sine Verter og Creditorer. Alt dette bestyrkede saa meget mere min Suspicion, som hans sidste Vert fortalte, at han havde haft megen Omgang paa det sidste med Professor Søderberg. Da ieg derpaa skikkede bud til ham i Slutteriet, tilstod han, at Søderberg havde nogenstund logeret hos ham, og at han havde vis Formodning om hans Undergang paa Søen. Men hvad Vexelen paa de 200. rdlr. angik, derom vidste han ikke mindste Oplysning at give. — —

Ædle, Høistærede Hr. Secretererens
oprigtige Ven og tiener
I. Langebek.

Khavn d. 12. Septbr. 1761.

20. Oktober 1761.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad.

Ved en Reisende, som gaaer til Trondhiem, følger tillige med desse faa Linier af de 2de først stukne Karter til min Geographia Danica medii ævi, som ieg vil underkaste baade Herr Etats Raaden og Rector Schønings skarpeste Eftersyn og Rettelse. Ieg tilstaaer, at der er endnu meget, fornemlig paa det generale Kart, at forbedre, som mange Øien og ofte foretagen Gienemlæsning allerbest vil udrette. Men det giør mig ondt, at ieg ikke har ladet det generale Kart anlægge noget større; thi Skriften er bleven vel smaa og ukendelig, hvilket dog til dels deraf foraarsages, at vi ingen Kobertrykker have her i Byen, som kan giøre et reent og skikkeligt tryk af nogen Koberplade. Saasnart da De gode Herrer finde noget at erindre i desse mine Karter, enten som bør tillegges eller fratages eller forandres, bevise De mig et stort Venskab at meddeele s. 335mig det, at det kan blive iagttaget, førend ieg lader de rette Aftryk giøre.

Ieg burde vel skrive Herr Etats Raaden et vidtløftigt Brev til, siden ieg har begaaet saa langvarig Forsømelse, Men dette ene maae være nok for denne Gang, at ieg af et oprigtigt Hierte kan gratulere til en snart haabende Arving. Gud lad alting vel lykkes, og give Forældrene en fuldkommen Glæde, hvorudi ingen Ven skal tage større Deel, end ieg, som næst ydmygst Compliment til Fru Etats Raadinden, forbliver uafladeligen

Høistærede Hr, Etats Raads
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kh. d. 20. Oct. 1761.

M. Schøning helses paa det venligste, Ieg fornøier mig over begge de kiære Herrers restitution paa Helbreds vegne.

25. Oktober 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Secreterer.

— — Det er ganske rigtigt, at der nylig, før vor Medailleur Arbien døde ¹Magnus Gustav Arbien døde 1760 (s. Dsk. biog. Lex. I, 306 f.)., blev af ham giort en Medaille paa vor afledne Geheime Raad Reventlow, men Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen ²Geh. Konferensraad Claus Reventlow til Skivehus, Osterrade og Kluvensieck, Præsident i Højesteret, døde 1758. Hans Enke var Charlotte Dorothea f. v. Plessen (s. Dsk. Ad. Aarb. 1893, S. 379 f.).. Ieg havde tænkt, at Hr. Etats R. Hielmstierne havde sendt Hr. Cancelli R. Berch den: Men siden det vel ikke er skeet, skal ieg giøre mig Umag, om muligt, at skaffe den. Hr. Etats Raad Klevenfeld tog med Fornøielse imod Hr. Secretererens Brev, og, endskiønt ieg siden ikke har talt med hannem, har han dog bedet mig flittig hilse og takke.

s. 336Matthias Werner, som kalder sig Hof-Secreterer, har, efter sin Udkomst af Slutteriet, besøgt mig, og villet consulere mig angaaende en Skolebog, han vilde udgive, hvorudi han hos mig ikke fandt megen Trøst. Han bød sig da til, han vilde skaffe mig Oplysning om Gustaf Werner le Brunc og om de 200. Rdlr., som Mag. Søderbergs Fader skulle have udbetalt. Efter nogle Dage kom han atter til mig og berettede, at han havde faaet le Brunc opspurt, hvilken nu efter mange Slags Omvexlinger var bleven forvandlet til Capitaine i Hanoveransk Tienest. Denne havde fortalt Matth. Werner en stor Deel af Søderbergs slette Skæbne, og forsikret, at han havde selv hørt af en Kiøbmandskarls Mund, som af Rederen til det forulykkede Skib havde været udsendt til Møen eller yderst i Siæland, hvor Vraget kom i Land, at Karlen selv havde seet og kiendt Mag. Søderbergs Liig, som med Hænderne havde opbundet sig ved Masten, i Tanke kanskee saaledes at villet redde sig, saa at ingen tvil mere kan være, at han jo er død og i Vandet omkommen. — —

Matth. Werner formeente sig med dette Ærende at have giort mig en stor Tienest, hvilken ieg maatte vederligge med et Laan af 10. Rdlr., som ieg uden tvil kan kalde et reent Tab. Ieg bliver nu van til saadanne accidentzer, at de ikke mere ere mig fremmede. Ieg ved ei, om ieg ei før har skrevet, at Etats Raad Hielmstierne har kiøbt sig en ny og stor Gaard, som han flytter ind i mod Foraaret, som er ikke meget langt fra mig. Etats Raad Stampes ¹Generalprokurør Henrik Stampe. Frue er nu først efter mange Aars Ægteskab kommen i Barselseng, men ulykkeligviis er baade Barnet og Moderen omkomne. Min Hustru og lille Frideric helse venligen, og ieg med den gamle Tilgivenhed henlever

Min Høistærede Herres
ydmygste tiener
I. Langebek.

Kiøbenh. d. 25. Octobr. 1761.

26. November 1761.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Herr Geheime Raad,
Greve og Ober Secreterer, Naadige Herre.

Som ieg alene haver holdt mig til Deres Høigrevelige Excellence i Henseende til det store Kobberstykke over Souverainiteten, som Professor Preisler arbeider paa, Saa veed ieg nu heller ingen anden at addressere mig til, end til Deres Høigrevelige Excellence i Anledning af et Brev, som bemeldte Hr. Professor Preisler har tilskrevet mig. Han beder mig derudi, at, siden han allerede har fortient over 300. Rdlr. paa dette store og møisomme Arbeid og bliver i Stand til ved Ianuarii Maaneds Udgang at levere deraf et Prøvetryk, Ieg da vilde vigilere for, allerunderdanigst at procurere hannem 200. Rdlr. eller noget mere paa Afslag af de hannem for samme Arbeid allernaadigst accorderede 400. Rdlr., eftersom han er meget i Betryk for Penge til endel presserende Udgifter. Siden Arbeidet allerede saa vidt er avanceret, og, saavidt ieg kan skiønne, vil blive til største Fornøielse, vil ieg underdanigst bede, Deres Høigrevel. Excell. ville naadigst søge Leilighed, hans petitum paa det beste at forestille, at den gode Mand jo før jo heller kunde blive hiulpen. Ieg forbliver i allerdybeste Ydmyghed (osv.)

I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 26. Nov. 1761.

28. November 1761.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

Ieg skulde længe siden have svaret paa Hr. Secretererens kiærkomne Skrivelse af 3. Novembris; Men, som ieg først ventede efter at kunne tillige give Efterretning om mine s. 338Bøgers Ankomst, og ieg derefter blev angreben af en liden Sygdom, som Gud skee lov nu er gaaen over, har ieg maattet opsette mit Svar til i Dag. Bøgerne og alt, hvad Min Kiære Herre i sine sidste Breve har om meldet, bekom ieg i forige Uge uskadt i alle Maader, og er med alting aldeles vel fornøjet. Der fattedes intet andet til at fuldkomme min Fornøielse end Rudbeks Atlantica, hvilken nu ikke mere er at tænke paa. Men min Skyldighed og Taksigelse bliver derfor ikke mindre til Min Ven for al den Møde og Tidsspilde, Han for mig at tiene haver anvendt, saa vel paa auctionen, som i sær ved de mange vakre skrevne Empletters Udskrivning, hvormed Han mig usigeligen har glædet. Der er ikke et Stykke ibland, som jo kommer mig til Nytte, men fornemligen er mig kiært det Stykke om de gamles Seglads til Estland og det Fragment af Diario Roskildensi, som er mig noget ganske nyt og forhen uventet. Skulde Herr Secretereren, foruden Svecica og Danica, finde flere Fragmenta medii ævi om noget Land eller Sted paa hin Side Østersøen, da vilde de blive mig ikke mindre velkomne end de allerede tilsendte. Men ieg var alt for ubillig, om ieg vilde begiere, at Min Herre med egen Haand skulde afskrive alting; Ieg skulde vel troe, der i saa stor en Stad fandtes nogen, der for Betaling kunde copiere, hvad der ikke var alt for gammelt og vanskeligt at læse. Det var mere end nok, naar Herren selv vilde laane mig sin Haand til det ældste, og om noget forefaldt, som behøvede en distingveret accuratesse, hvilken ingen eller faa andre eier end den kiære Brocman. — — Min ydmygste Hilsen beder ieg anmelde hos min Velynder Hr. Cancelli Raad Berch, hvis sidste brev med Abbé d’Arnaud ¹Formodentlig François Arnaud (f. 1721 † 1784), bekjendt fransk Forfatter, særlig musikkyndig, 1762 Medlem af Académie des Inscriptions og 1771 af Académie Française. ieg haver bekommet og leveret de vedsendte Medailler til Hr. Etats Raad Hielmstierne. Saasnart nogen Leilighed falder, skal ieg have Æren at skrive den gode s. 339Herre til igien, og sende ham Geheime Raad Reventlovs Medaille, som Hr. Hielmstierne har lovet at skaffe hannem et Exemplar af. — — Det fornøier mig, at Min Herre er saa vidt kommen med sit Skrift om Runerne og hvad dermed følger. Ieg vilde ønske, ieg var i Stand til at tiene Hannem med nogle Data dertil: Men naar man ikke har saadane Specialia just for Haanden og under en sammenhængende Overveining, da er det, som man vidste ingen ting derom. Som man seer af Diikmans ¹Peter Dijkman (f. o. 1650 † 1718), juridisk Embedsmand og ivrig Dyrker af Antikvitetsstudiet. Efter hans Død udkom hans „Historiska Anmärkningar öfver och af en dehl Runstenar i Sverige“ (1723). og de fleste lærdes Exempel, som om Runerne have skrevet, saa ere de af vrange lectioner ofte forførte til at giøre falske og aldeles ugrundede Forklaringer baade over Navne og Ting i Rune-Inscriptioner. Ieg vilde derfor ønske, at Hr. Secretereren selv havde seet og examineret alle de Stene, som Han vil anføre, da ieg troer, Han vil komme nærmere og lettere til Maalet end nu. Den gode Wormius har vel selv ikke seet mange af sine Runestene, men stolet paa sine Presters og Studenters Læsning og Afskrift. Og hvordan de Svenske Lærde har læst og afskrevet deres Rune Skrifter, det kan man slutte af de mange og betydelige Variantes hos dem.— — Om Kong Eric Ejegods titel er det ganske rigtigt, at Gram har ladet sig forføre af Chron. Episc. Lund., og Etats Raad Suhm nær ligesaa, dersom ieg ikke havde advaret ham derom ²Se foran S. 253.. Den Sten hos Wormium p. 205 veed ieg ikke, hvor Min Herre kan komme til at læse dette paa Filu o Vitahoum, med mindre Han har nogen nyere og rettere Afskrift deraf. Ieg vilde ellers troe, at Wormius deri har ret, at Læsningen bør begynde neden fra Korset. Hvitaholm paa den Norske Sten tænker ieg maae være en liden Ø eller Holm etsteds i Norge. Man maae meget nøie tage sig i agt, at man ikke forseer sig af den Lighed, som er mellem et og andet Steds Navn. Ieg s. 340vilde ønske, Min Herre var nærværende, at vi mundtlig kunde conferere om saadane ting, da det ene vilde give Anledning til det andet. Ieg vil nu afbryde mit Brev og ønske, at ieg snart maatte see trykt noget af dette Min Herres Arbeid, da ieg ikke tviler paa, Ieg jo vilde lære meget deraf. Ieg forbliver med al Høiagtning

J. Langebeks Breve.

22

22*

Min Høistærede Hr. Secreterers
ydmyge og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 28. Novb. 1761.

20. December 1761.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Hr. Geheime Raad,
Greve og Ober Secreterer, Naadige Herre!

H. K. Ms. Allernaadigste Villie, som D. G. Exc. ved naadigst Skrivelse af Gaars dato behager mig at tilkiendegive, angaaende Carterne, som findes i det Kongl. Geheime Archiv, skal med allerunderdanigste Hørsomhed blive efterkommet ¹Nemlig Udlaan af Kortene til Videnskabernes Selskab.. Men ieg maae heraf tage Anledning at giøre følgende underdanige Erindring. Udi den Høistsalige Konges tid ere endel af Archivets Carter med H. Ms. tilladelse, formodentlig til Hans Ms. tieneste, udlaante til H. Exc. Hr. Greve Daneskiold, da Chef for Marinen, og Eet til H. Exc. Hr. General Numsen, da Ober Krigs Secretaire, for hvilke begges Beviser i Archivet forefindes. Kan være, at de første endnu findes ved Holmen, og det sidste i Krigs Cancelliet eller dets Archiv. Ieg har bestandig ventet, siden ieg kom til det Kongl. Geheime Archiv, at disse Garter, naar de vare brugte, skulde blive tilbage sendte, uden at giøre Paamindelse derom; Men da det endnu ikke er skeet, og denne gode Leilighed, ved hvilken de til anden s. 341H. Ms. tieneste kræves tilbage, nu falder, skulde ieg underdanigst bede, at det maatte behage D. G. Exc. enten i eget eller Societetets Navn derom at lade giøre Anmodning paa vedkommende Steder, som uden tvil vilde have langt bedre Virkning, end om ieg paa egen Haand det giorde. Til den Ende lader ieg herhos følge Copier af de Beviser, som ligger i Archivet for de udlaante Carter. Ieg forbliver udi dybeste Ydmyghed

D. H. Exc.s
underdanige ringe tiener
I. L.

Kh. d. 20. Dec. 1761.

17. Februar 1762.
TIL JOHAN LUDVIG HOLSTEIN.

Høibaarne Herr Geheime Raad,
og Ober Secreterer, Naadige Herre!

Paa det Spørgsmaal, som Deres Høigrevelige Excellence digst har behaget mig at forelegge, angaaende det ældste Papirs Manuscript, som hos os findes, bliver dette mit underdanige Svar.

Omendskiønt man af de Skrifter og Documenter, som endnu hos os ere til overs, skulde dømme, at man i gamle Dage haver mere betient sig af Pergament end Papir, Saa er det dog vist, at man til Concepter, Copier og mindre betydelige Sager, i det mindste udi det 14de og 15de Seculis, og kanske længe før, ogsaa her til Lands har brugt Papir. Men Aarsagen, hvorfor nu omstunder findes flere Pergaments- og færre Papirs-Codices og Documenter af de ældste Tider, er let at fatte, naar man betragter, hvor meget snarere det sidste end det første er underkastet Fordervelse. At der imidlertid fordum haver været skrevet meget paa Papir, og kanskee mere end man almindeligen troer, blev ikke vanskeligt at bevise, og kan til dels sluttes af de adskillige baade større og mindre Papirs Manuscripter, som s. 342endnu findes saavel i offentlige som særdeles Samlinger. Men at kunne paa det nøieste bestemme, hvilket det ældste Mst skulde være, som nu findes hos os skrevet paa det nu brugelige Papir, derudi frygter ieg, at ieg ei fuldkommen skal fyldestgiøre Deres Høigrevelige Excellences curiositet, med mindre mig maatte gives nogen Tid til nærmere at undersøge qvæstionen. Saa meget tilsiger mig Hukommelsen, at i det Kongl. Geheime Archiv findes Mængde af Skrifter paa Papir skrevne af det 15de Seculi Begyndelse, som beviser, at man i Erici Pomerani, Christofori Bavari og Christiani I. Tider har i disse Lande haft Overflødighed af Papir. Der findes endog i samme Archiv af det foregaaende 14de Seculo adskillige Papirs Documenter under Dronning Margaretæ; og hendes Faders Waldemari Regiering skrevne, og kanskee nogle ældere, men alt færre og færre, jo længere man gaaer tilbage i Tiden. Om der paa det Kongelige Bibliotek findes noget Mst paa Papir ældere end af 14de Seculo, erindrer ieg nu ikke. Ellers er den Danske Oversettelse af Bibelen, som Hans Excellence Hr. Geheime Raad Tott ejer, og som sl. D. Wøldike i den 2den Tome af Societetets Skrifter har handlet om, formodentlig et af de ældste store Papirs Msster som endnu hos os ere til overs, hvilket menes at være skrevet henved an. 1400. eller tilforn. Ligeledes har ieg selv en Codex paa Papir skreven, som er en Svensk Oversettelse af Bibelen eller rettere visse Bibelske Historier, hvilken ieg holder for ogsaa at være af det 14de Seculo og kanskee ældere end enten Dronning Margaretæ eller Kong Alberti Tider: Samme fik ieg paa min Reise i Sverige, og er den saa meget curiensere, som der her og der imellem ere indsatte nogle Pergamentsblade, da hele Resten er paa Papir. At der ellers i andre saavel publique Biblioteker og Archiver som particulieres Samlinger findes adskillige paa Papir skrevne ganske gamle Codices og Documenter, kan ikke paatviles. Men, hvor gamle og hvilke de ældste ere, kan ieg umueligt sige, saa længe ieg til deels ei har haft Adgang til alle deslige Skrifters Giemme-steder, og til deels dem, ieg har s. 343seet, ikke hidindtil med nok nøje Agtsomhed betragtet og examineret. Ieg forbliver i allerdybeste Ydmyghed

Naadige Herre,
Deres Høigrevelige Excellences
underdanige ringe tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 17. Febr. 1762.

24. Februar 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle, Høistærede Herr Secreterer.

Efterat ieg længe havde ventet at see noget fra Min Yens Haand, var det, som Han selv kan tænke, mig ingen liden Fornøielse, da ieg ei alene fik læse Hans kiære Brev af 11. Febr. men endog derhos fand et trykt Exemplar af den forlængst lovede Ingvars Saga ¹Sagan om Ingwar Widtfarne och hans Son Swen, frÃ¥n gamla Isländskan öfwersatt, och Undersökning om vÃ¥re Runstenars Ã…lder, samt Företal om Sagans Trowärdighet (etc.). Stockholm 1762. 4°.. — — Paa nærværende tid har ieg noget Paahæng af den forhen omskrevne Secreterer Matthias Werner, som snart vil laane Penge og snart Bøger af mig; Han udgiver her paa Prænumeration et Verk kaldet Clavis Lingvæ Latinæ, som skal tiene for et fuldstændigt Skote-Lexicon med Dansk og Svensk hos. Om han nogen tid kommer til Ende dermed, vil tiden lære. Men at komme igien til Ingvars Saga, da er det mig overmaade kiært, at dermed saa vidt er avanceret. Ieg kan oprigtigen sige, at ieg med største baade Nøie og Nytte har læst Herr Secretererens Fortale, som ieg holder for at være saa vel og grundig skreven, at ieg aldeles ikke veed noget betydeligt enten at tilsette eller at fratage. Magister Dass sad forgangen en heel Aften hos mig og læste Fortalen igiennem fra Begyndelse til Enden, og det med største Agtsomhed og Fornøielse, tilstaaende, at den var ganske s. 344fornuftig og raisonable skreven. Iblandt de smaae Anmerkninger, som ieg deraf giorde, var denne, at min Herre erkiender Hialmars Saga for gammel og rigtig, da man ellers holder den for en nyere tiders fiction og Hiernespind. I almindelighed giør ieg denne liden Erindring, at, ligesom Min Herre saa meget har bemødet sig at verificere Ingvars Saga, og derudi været lykkelig, saa vilde det og behage Læseren, om Han paa noget Sted vilde i et kort Uddrag vist Nytten af denne Saga, og hvad den lærer til Oplysning i nogen Part af den Nordiske Historie, hvilket enhver Læser selv vel ikke strax indseer ¹Man bør vel just ikke herefter antage, at Langebek selv skulde have været tilbøjelig til at tro paa den eftergjorte Hjalmar-Sagas Ægthed; men snarere, at han paa den lemfældigste Maade har villet ytre sin Kjrttik over Brocmans Mening (C. Molbechs Anm.).. Jeg vil nu ønske, at maa snart faae see det sidste Stykke af dette Skrift, og at Herr Secretereren maatte blive opmuntret til at give os flere nyttige Prøver af sin Flid og Kundskab. Skulde Hr. Secretereren finde for godt at hidsende ved Leilighed endeel Exemplarer, 20., 30. eller flere, da haaber ieg vel at faae Hannem dem her debiteret. Er nogen paa Skrivpapir at bekomme, da begierer ieg et til mig selv for Betaling. Ieg har ofte sat mig for at spøre Min Ven, om man intet videre skal vente af Hans Beskrivelse om Norkøping, eller om den er aldeles sluttet med det, som han forhen har haft den Godhed at sende mig. Min Kiære Herre, glem ikke Hr. Etats Raad Luxdorf med gamle Svenske Mynt-Forordninger, ei heller mig med alle Slags gamle Fragmenta i sær udi Danske og Norske Historien, og hvad dermed har noget Sammenhæng. Wallins Catalogum har ieg ikke seet, men tviler ei paa, der jo har været noget, som ieg maatte haft Lyst til. Vær saa god og underret mig, hvor denne lærde Mands Manuscripter ere afblevne, fornemlig continuationen til hans Gotlandske Samlinger ²Jöran Wallin (f. 1686 †1760) var 1711—44 Superintendent paa Gulland, siden Biskop i Gøteborg Stift. Anden Del af „Gothlandska samlingar“ blev efter Biskoppens Død udgiven af Sønnen, M. G. WallenstrÃ¥le..— â€ᾠs. 345Magister Dass helser flittigt, ligesaa min Kone og liden Søn. Vi leve her, Gud skee Lov, alle vel, og Ieg med en inderlig Hengivenhed stedse lever

Ædle, Høistærede Herr Secretererens
forbundne Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 24. Februar 1762.

26. Juni 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Ædle, Høitærede Herr Secreterer.

Det sidste Brev af 4. huius, som Herr Secretereren [har] behaget at ære mig med, var mig som sædvanligt ganske kiærkommet, og de medfølgende, saavel skrevne som trykte, Papirer fortiene min store Taksigelse. De skrevne har alt faaet Sted i mine Diplomatiske Samlinger og venter ved Leilighed paa flere Kamerater. De trykte Ark har ieg med stor Begierlighed strax igiennemlæst, og kan ikke andet, efter den Indsigt ieg nu har, end bifalde Min Herres Mening om Runstenenes Alder. Nu kommer det an paa, om Han lige saa vel kan stadfæste hos mig sin Mening om Runskriftens Ælde fra Odins tid. Ieg er meget vantro, og derfor maae Han forsyne sig med gode Argumenter og Beviser. Men hvordant det gaaer eller ikke, skal ieg dog give Hr. Secretereren det Lovr at Han ikke uden gode Grunde gaaer til verks, og at Han giver de skiønneste Anledninger til andres nøiere Efterforskning. Jeg takker for det tilsendte Exemplar af Jus Eccl. Vicens. hvormed ieg meget har fornøjet Monsr. Finsøn som første Editor ¹Islænderen Hans Finsen havde som Student udgivet Norvegiæ jus eccl., quod Vicensium seu priscum vulgo vocant, Hafn. 1759 — 60. Om Udgiveren s. Dsk. biogr. Lex. V, 158 ff.. Ieg vilde, at Min Ven deraf fra Upsal kunde forskaffe os flere Exemplarer. s. 346— — Ieg har her hiemme paa en tid lang haft svare Bekostninger, men stræber igien at faae mine Financer i Orden. Her har vel nylig været nogen Leilighed af Reisende til Lands, men de har ikke kunnet føre nogen paquet uden enkelte Breve, og derfor ligger endnu hos mig adskilligt, som ieg skulde have op til Hr. Berch, Serenius og andre. Mine Gotlandske Rune-Inscriptioner sender ieg herhos paa Forlangende. Følger ogsaa nogle Observata saavel til Texten som Oversettelsen af Ingvars Saga, som min Islænder, Monsr. Thorhallsøn ¹Egil Thorhallesen (f. 1734 †1789) blev siden Missionær i Grønland og endelig Præst i Bogense (s. Nyerups Lit. Lex. S. 608)., med sine Landsmænds Raadførsel haver opsat. Om de alle ere aldeles vel grundede, maae Min Herre selv dømme om; Imidlertid ere dog nogle af dem gode. — — Min Ven spør om det Oldenborgske Horn, men ieg veed ei rettere, end at jo klart er beviist, at det ikke er ældre end fra Christ. 1mi tid. Men spørger han om det sidste gamle Guldhorn, som 1734. blev fundet ved Møgeltønder med Character es paa, da har vel mange lærde brudt Hovedet dermed, men neppe troffet det rette. Sl. Gram var af den Mening, at Hornet ikke er Dansk, men snarere Engelsk Arbeid, og Skriften og Sproget af det Slags, som de gamle Engellændere har brugt længe før de Danskes Indfald der i Landet. — — Naar Ingvars Saga nu bliver færdig, skulde det være mig kiært, om Hr. Secretereren blev paalagt at henvende sin Flid til et Opus Diplomat. Sveciæ, som Han frem for andre der i Landet kan præstere noget udi. Ieg tilstaaer gierne, at den Samling, Han har til de Danske Loves Historie, var værd at legge videre Haand paa; Men om Han dermed giorde sig saa fortient og elsket af sit Fæderneland, som det Trin, Han allerede har giort, udfordrer, det overlader ieg til Hannem selv at dømme om. Giorde Min Herre begyndelse med de Svenske Love, var det en anden Sag. Her i Danmark ere mange Subsidia til vore Loves Historie, mange har samlet derpaa, og ieg har selv en ganske Hob Excerpta s. 347dertil, saa at Min Kiære Herre kanskee giorde bedre, efter sit gode Tilbud, at overdrage os sine Samlinger i denne Materie, imod at nyde tilbørlig Ære derfor samt contant Erstatning for derpaa anvendte Tid og Møde. Ieg kan ikke negte, at ieg jo meget glæder mig ved det Haab, Min Ven giver mig, om sit Besøg engang i dette Aar; Men at sige Sandhed, da ønskede ieg heller, det skede i nogen af de 3 Maaneder, som endnu staae tilbage af Sommeren, end til Vinter. Aarsagen er denne: Her boer Folk til Leie hos mig i mit Huus, som hele Sommeren ere paa Landet og lade Værelserne til min tienst, men komme ind, saasnart Mikkelsdag er forbi, saa at ieg om Vinteren intet Værelse har til overs fra eget Brug, og ieg havde helst seet, naar Min Herre kom til Kiøbenhavn, at Han kunde logeret i mit Huus. Kan han derfor endnu forandre sit Forsæt, giør han mig ret en Fornøielse. — — Det glæder mig, at Herr Secretereren lever ved god Helbred. Nu er alting her i Huset igien i god Stand, og ieg har selv paa en tid lang befundet mig temmelig vel. — — Ieg har at helse fra min Kone og gode Venner, og for de øvrige forbliver med uafladelig Tilgivenhed

Min Høistærede Hr. Secreterers
gandske forbundne Tienere
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 26. Iunii 1762.

Herefter følger „Observata ad Textum et ad Versionem“ af Ingvars Saga.

21. Juli 1762.
TIL DANIEL TILAS ¹Se foran S. 208, 274, 276..

Høivelborne Herr Landshøvding og Bergs Raad.

Ieg har meget længe været Herr Landshøvdingen et Svar skyldig paa det særdeles obligeante Brev, som Han s. 348beærede mig med, da ieg havde udgivet min liden Afhandling om de Nordiske Bergverkers Oprindelse. Ieg havde neppe troet, at samme skulde fortient saa megen attention hos en Mand af den grundigste Indsigt i de Sager. Des mere blev ieg glædet og opmuntret i dette mit foretagende. Ieg har alt siden tænkt paa fortsettelsen af dette Arbeid, og har en hob matemalier samlede dertil, men snart er en, snart en anden hindring kommen i veien, dog mener ieg, at der næstkommende Vinter bliver alvor af, da ieg ikke skal forsømme, saa snart noget udkommer, at give Herr Landshøvdingen part deraf. Siden og Herr Landshøvdingen er curieux om det Danske Magazin, da kan ieg have den Ære at melde, at vi ere i begreb med, ligeledes i tilkommende Vinter, at giøre begyndelse med dets videre Continuation ¹Der blev dog ikke noget hverken at det ene eller det andet.

Det er mig et stort Nøie at fornemme, at Herr Landshøvdingen ogsaa haver lærde Arbeider under Hænderne ²Intet af de ndf. nævnte lærde Værker, [hvortil Tilas samlede Materiale, er kommet for Lyset.. Begge dele ere nyttige og fornødne. Ieg ville, at ieg var i stand til at contribuere noget til deres befordring. Til det første Verk, nemlig Berg-Lagen, kan ieg vel ikke meget giøre. I det sidste, nemlig Topographia Svecana, eier ieg Selv en anseelig Samling, men det er ikke at vente, at derudi noget kan være, som Herr Landshøvdingen selv [ikke] besidder. Ieg tviler ikke paa, at endeel fremmedes Memoires, som har reist i Sverige, ere Herr Landshøvdingen bekiendte, saasom Ogerii Iter, Lomenii Itinerarium, Terlons og Chanuts Memoires, Ambassades de Carlisle, og kanske flere saadane. Af dette Slag er den Bog, som Herr Landshøvdingen begierer at underrettes om. Dens Titel er: Pet. Ban. Huetii Episc. Abrincens. Commentarius de Rebus ad eum pertinentibus. Amstel. 1718. 8V0. Denne lærde Mand giorde i Aaret 1652., som mange flere af samme profession, en Valfart til Lærdoms Gudinden i Sverige ³Selvfølgelig Dronning Christine.. s. 349Bogen, som indeholder Auctors lærde forretninger, har 427. pagg. og er deelt i sex Bøger. Libro IId0 fra p. 79. til 94. beskrives hans tour gienem Danmark, og fra p. 94 til p. 114. hans Iter Svecicum ¹Jvfr. L. Daae: Pierre Daniel Huets Reise i Norden (Norsk hist. Tidsskr. II, 323 ff.).. Samme hans Iter Svecicum havde han først befattet i et smukt latinskt Vers, som er trykt ibland hans Poëmata, hvoraf ieg eier Edit. 4tam Ultraj. 1700. 12°, fra pag. 52. til 60. Men min Ven Herr Dodor Celsius ²Se foran S. 292. har hugset feil, naar han har berettet, at det besønderlige Borgemester-Val skulde været skeet i Sverige. Vel hørde han denne fortælling paa reisen til Sverige, men et got stykke før han kom der, nemlig i en liden Stad Hardenberg udi den Nederlandske Provinds Over-Yssel, saa at denne artige Historie i ingen maade rører Sverige paa. Skulde ikke des mindre Herr Landshøvdingen forlange nogen Udskrift af Bogen, behager han derom at give mig befaling.

De Kiøbenhavnske Lærde Tidender har ingenlunde hørt op ³Begyndte at udkomme 1720 som „Nye Tidender om lærde Sager“ og endte 1810 som „Kiøbenhavnske lærde Efterretninger“., men siden det er saadanne piecer, som de fleste kaste bort, saasnart de har læst dem, vil det blive vanskeligt at faa den hele Samling, som fattes. Man maae paa Auctioner kiøbe mange Bunter op, før man kan faae en complet Samling. Den 7de og 8de Deel af Selskabets Skrifter, saavelsom de manglende kongelige Forordninger skal ieg levere Hr. Larrey til at opsende med Leilighed.

Det fornøier mig overmaade meget, at Herr Landshøvdingen endelig har faaet nogen længe og vel fortient reparation ⁴Tilas fik 1762 „Landshöfdings-fullmakt och ökad lön“ (Sv. biogr. Lex. XVII, 142)., hvortil ieg oprigtig gratulerer. Hos mig er ingen Forandring af Rang eller Caracter, ei heller tragter ieg efter nogen, da ieg er aldeles vel nøiet i mine nærværende Vilkor, naar alene min helbred, som undertiden er s. 350noget vaklende, vil være mig gunstig. Ieg forbliver med en fuldkommen Høiagtelse

Høivelborne Herr Landshøvdingens
og Bergs Raadets
ydmygste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn den 21. Iulii 1762.

Udskrift:
Kongl. Majsts. Tro Man
Landshøfding og Bergs Raad,
Høivelborne
Herr Daniel Tilas
udi Stokholm.

24. Juli 1762.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Herr Etats Raad.

Dersom ieg var saa flittig til at skrive Breve, som de lærde i Trondhiem til at skrive Bøger, da skulde gode Venner ikke have Aarsag at klage over min Efterladenhed. Saa længe Vinteren og Foraaret varede, var ieg adskillige gange upasselig, hvorover ieg glemte en og anden Pligt, desuden har Kiøbenhavn altid og alt for mange Hindringer at kaste i Veien for dem, der mene det bedre, end de giøre. Hr. Etats Raadens sidste og meget angeneme Brev er af 20. Februarii, fra hvilken Tid indtil nu ieg har haft et halvt Aar til at skrive dette Svar, som kanskee neppe endnu var blevet færdigt, dersom ikke den gode testamenti Exsecutor Mag. Dass havde sat mig i Bevægelse. Om mit Svar bliver des bedre, fordi det længe har blevet ude, tør ieg ikke love for. Det er saadanne Spørsmaal, min kiære Herre foreligger mig, som ieg selv til største Delen (og om mange flere af det Slags) behøver Underviisning om. s. 351Om Jomsborg maae ieg bekiende, at det er paa Schrvartzes Regning, ieg har lagt den i Bag-Pomeren, men ieg er ikke fuldkommen overbeviset, ei heller bliver, før ieg faaer see Hr. Etats Raadens udførlige Tanker, og selv nøiere faaer examineret Sagen. Ieg veed ikke, af hvad for en Overilelse ieg er kommen til at sette Aldeiguborg for Narva. Ieg havde den gamle Indbilding, at den maatte have ligget paa Grændserne af Estland og Ingermanland, hvortil kom, at ieg selv har seet et gammelt forfaldent Slot der paa Stedet, som nu uden tvil heder Jamsborg, og som ieg troede var Levning af det gamle Aldeiguborg, i hvilken Tanke ieg end videre var styrket af Rector Schønings Kart over det gamle Norge, som har samme Vildfarelse. Ieg har ellers før troet, at det maatte være Alt Ladoga, i hvilken Mening ieg nu atter er bleven videre styrket, siden ieg i det herlige Document, som Dreyer ¹Johan Carl Heinrich Dreyer, først Professor Juris i Kiel, siden i mange Aar Syndicus og Domprovst i Lybek († 1802); var udenlandsk Medlem af Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn, i hvis Skrifter der findes en lille Afhandling af ham. blandt mange flere i sin Specim. Iuris Publ. Lubecensis p. 177. sq. har bragt os for dagen, finder, at Ladoga fordum har hedet Aldagen. Hvad kan da være sandere, end en der hos Søen anlagt Borg og By har været kaldet Aldageborg. Man behøver da ikke at hente Navnet fra Olga (Dalin T. 1 p. 541), langt mindre med Richardson p. 201. at tage Tilflugt til Aalborg i Jylland. Nærmere Sagen er Herr Etats Raaden, naar han holder Nyenschantz for Aldeiguborgs rette Legde, hvilken Mening ieg vel og havde bifaldet, dersom ikke Navnet Aldagen havde skinnet mig i Øinene. Ieg vilde ønske, at Etats Raaden vilde give mig mange flere dubia over mine Medii ævi Karter, hvorved ieg fik Leilighed til nøiere Ransagning. Men ieg gaaer videre. — — Gyslamarchia maa efter Saxonis Anvisning søges i Sverige, om noget Sted af dette Navn har været til; thi naar man herudi vil holde Saxos Beretning imod s. 352det Stykke af Skioldunga Saga, som er trykt under Navn af Søgubrott, da synes denne sidste, ligesom den i mange af Navnene vidt skiller fra Saxo, at giøre disse tvende Navne Falu og Gyslamarchia til Folke Navne, naar den nævner Fale Gautski og Glesmakr godi, da den ellers i en Hoben af de øvrige Navne kommer vel overeens med Saxo og hielper til at oplyse ham. Endeel enten unyttige eller forglemte Commata forvilder nogle Saxonis Fortællinger, og det kan ikke tviles paa, at der i alle de Editioner, vi har, jo findes mange urigtige lectiones, saa det var at ønske, at vi endnu havde noget Ms. af Saxo, som nærmede sig i Alder til hans Tider. — — Ingenuitatis insignia har ieg og meget studeret paa; Vellejus i sin Oversettelse gaaer dette, som meget andet, over med en Harefod. Ieg veed ikke, om det saa kan forklares, at de Store, nemlig Prindser, Biskoper og visse Fornemme, som da kaldtes Nobiles og formodentlig haft Magt at meddele Adelskab til andre, have nu i den dyre Tid, for at faa Korn og Fødevarer, nobiliteret efter de tiders Maade mange af den ringe Almue. Er det saa, da har vi her Oprindelse til endeel Familier af vor gamle Adel, som i de følgende Seculis. alt mere og mere formerede sig. — — Portus Hulyvimmensis, mener ieg, har været en Havn imellem Slagelse og Korsør, kaldet i senere Tider Horlishavn, hvilken i Christiani IV. tid blev forbudet at søge for Korsørs og Skelskørs skyld. — — Kong Waldemars Forvantskab med K. Bela III. i Ungern var saa nær, at den sidste var den førstes Søstersøn, thi Belæ Faders, K. Geysæ, anden Gemahl skal have været Catharina, Hertug Knud Lavards Dotter, hvilket Giftermaal maae haft sin Oprindelse fra det Russiske Slægtskab. — — Dette er saa meget eller rettere saa lidet, ieg nu for tiden veed at svare paa Herr Etats Raadens dubia ¹Som ovenfor er antydet, er en god Del af Langebeks Bemærkninger, der nu, efter Müllers Udgave af Saxos Text, ere af mindre Interesse, her udeladt.. Der er mange flere Ting hos Saxo, som ieg ønskede mig s. 353Oplysning om, og ieg vil haabe at naae mit Ønske, naar ieg faaer læse Hr. Etats Raadens Anmerkninger til denne Auctor. Med største Lengsel vil ieg og vente paa Hr. Etats Raadens Forklaringer over mørke Steder i Heimskringla. — — Ieg synger endnu mit gamle Omqvæd: Naar vil Etats Raaden komme her ned til os? Efter min foranderlige Helbred er det uvist, at ieg oplever den ellers forønskte dag. Min respect til Fru Etats Raadinden, og min Kones til Dem begge. Min Søn giver og en Compliment til den lille Suhm, hvis Venskab han i tide vil betinge sig. Ieg lever altid med en oprigtig Høiagtelse

Min Høistærede Hr. Etats Raads
ydmyge og med gamelt Hævd forbundne tiener
I. Langebek.

Khavn 24. Iulii 1762.

Vi kan her ikke andet end rose og beundre den Trondhiemske Flittighed. Selskabets Skrifter har ieg kiøbt og læst med stor Fornøielse. Af Samlingerne har ieg alene hørt noget læse. Hvo Auctor er, gad ieg gierne vidst, han er dristig, vel haard mod vore gamle Konger, synes dbg at sige nogle Sandheder. Om han er ubillig imod andre, tør ieg ei dømme om, men mig giør han uret, at han tillegger mig det, ieg ikke fortiener. Om Etats Raaden fortiener sit af ham, det kan De bedst selv afgiøre mellem sig, siden De formodelig ere i By samen ¹Suhm var selv Udgiver af Trondhjemske Samlinger.. Vist er det, at denne Samling ikke fortiener Sted iblandt slette Bøger.

At ikke for meget Rum skal staae ledigt, vil ieg berette Hr. Etats Raaden, at vi ere i begreb med at faae det Danske Magazin engang i tilkommende Vinter igien udi gang. Indretningen deraf vil omtrent blive den samme som før, dog vil vel skee nogle Forandringer. Først bliver det nok ikke trykt med saa mange Exemplarer som forhen. Dernæst, som det bliver mig umueligt at skrive alting, faaer vel samtlige Lemmer at arbeide dertil, da enhver kan sette s. 354sit Navn for sit, I Trundhiemske Herrer har saa meget Forraad af færdig liggende Materie, at ieg ikke kan tvile om Eders Evne eller Beredvillighed til at befordre Selskabets Oplivelse ¹Suhm maa allerede gjennem B. Dass have faaet en Opfordring fra Langebek om at yde Bidrag til Danske Magazins Fortsættelse; thi inden han endnu havde modtaget ovenstaaende Brev, skrev han 28. Aug. 1762 fra Grilstad til Dass: „Jeg venter med Længsel Langebeks Antegnelser. — — Jeg beder at hilse ham og sige, at det skal være Schøning og mig en Fornøielse at arbeide i Magazinet“ (Suhms Saml. Skr. XV, 310)..

J. Langebeks Breve.

23

Indlagt 5 smaa Sedler med historiske Notitser af Langebek.

30. Oktober 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

Ieg bedrøvedes vel noget over den Fatalitet, som Min Ven udi Skrivelse af 19. huius tilmelder mig i sin Fraværelse at have haft ²Ved en Ildebrand vare nogle af Brocmans Papirer m. m. gaaede tabt.; Men Glæden fik overhaand, saasnart ieg fornam, at Manden selv og endeel af hans beste Ting var i Behold. Det var mig kiært, at Ingvars Saga er bleven færdig ³Tidligere havde Brocman sendt Langebek rentrykte Ark af Skriftet, efterhaanden som de bleve færdige fra Pressen (s. foran S. 343).. leg venter nu hver Dag paa de 50. Exemplarer, som Skipperen skal bringe mig, og ieg skal giøre mit Beste, at faae dem debiterede eller saa mange deraf som mueligt ⁴Af senere Breve ses, at Langebek, saa snart han havde faaet Exemplarerne, sendte Brocman hele Beløbet for dem, skjønt han vistnok kun havde ringe Udsigt til at faa dem alle afsatte. Det var en fin Maade at vise Vennen sin Taknemlighed for de Tjenester, han havde ydet ham.. Endskiønt vi, Gud skee Lov, ingen virkelig s. 355Krig have haft ¹Den danske Hær havde, som bekjendt, staaet rustet, og kun den Omstændighed, at Kejser Peter III i Rusland blev styrtet fra Tronen, havde hindret Krigens Udbrud., saa ere dog Tiderne, for mange Omstændigheders Skyld, ogsaa vanskelige hos os, saavelsom andensteds, saa at Liebhaveriet, der ligesom de Engelske Actier falder og stiger, nu synes at have noget aftaget, eller i det mindste for en Tid at være indskrænket. At sende mig et bedre Exemplar end de ordinaire, det skal Min Ven ikke, i fald Han har nogen anden besønderlig Ven eller Patron, som han dermed kunde regalere. Det skulde ikke være mig meget kiært, om Hr. Secretereren fik Professionen i Abo; thi derved vilde vor Correspondence og Venskab, som ieg ønsker vare, saalænge ieg lever, lide temmeligt Afbrek. Langt kiærere skulde det være mig, om Han maatte avance re i Stokholm, i sær udi det Collegio, hvor Han engang har sat Foden ind; thi det, tykkes mig, passede sig best med Hans Lyst og Studeringer. Maaskee tager ieg feil, naar ieg dømmer Hans Smag efter min egen: Ieg har alene en af de smaa Poster her i Landet, men ieg byttede den ikke bort imod en anden af tre gange saa megen-lndkomst. Saalænge Gud under mig Helbred og Velsignelse til det lidet, ieg har, da kunde intet Æmbed give mig den Frihed eller saa meget fornøie min inclination som det, ieg nu har. Ieg vilde af Hiertet, at Min Ven noget snart maatte kunne skrive mig det samme om sig og sine Vilkor. — — Det staaer mig usigeligt vel an, at Min Herre tænker paa en Historiam Archivi vestri. Ei mindre vilde det behage mig, om Hans Historia Legum maatte engang komme i Stand. Hos os har Professor Ericson2 udgivet et Skrift om Islands gamle Love og Rettergangs Maade, som bliver meget roset. Det giør mig meget ondt, at ieg ikke i dette Aar skulde have den Fornøielse at see og favne Min kiære Herre; Gud veed, naar det nu engang skal skee. — — Hvorledes vores Regning staaer samen, s. 356er ieg ikke i Stand til at sige uden stor Møde. Ieg har derudi intet tvilet paa Min Vens accuratesse; Men hvo tager sig i agt for tilfældige Ulykker? Dog i dette Henseende skal Ulykken ikke være stor; thi imellem os skal Regnskabet snart være giort. Naar ieg alene kan være forsikret, at ieg intet bliver Hr. Secretereren skyldig, da, om Han og maatte være i Skyld til mig, skal den hermed være aldeles qviteret og afgiort. Hvorhos ieg vel ikke skal glemme den aparte Forbindelse, ieg staaer i til Hannem for den megen Møde og Omhu, Han stedse har haft og haver for mig og mine Sagers Besørgning. De Sager, som ieg har til Hr. Cancellie Raad Berch og flere Velyndere deroppe, ligge endnu hos mig. — — Undskyld mig hos Herr Cancel. R. Berch paa beste Maader. Formeld Hannem og Etats R. Hielmstiernes Hilsen, og beret Ham, at Etats Raaden rigtig har faaet, hvad han havde sendt med Russen, og at Etats Raaden gierne længe siden havde sendt ham Geheime R. Reventlorvs Medaille, men det er og blevet forsømt ved hans Sommer sejour, som nu er til ende. Ieg vil nu ikke med videre denne gang opholde, uden dette ene at tillegge, at ieg og min liden Familie befinde os for nærværende tid aldeles vel, og vil ønske at blive vederlagt med lige Tidinger fra min Kiære Herre, forblivende i øvrigt med en uendelig Tilgivenhed

23*

Min Høistærede Herr Secreterer
Hans ydmyge og sær forbundne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 30. Octobr. 1762.

¹Jon Erichsen, da Professor i Sorø (s. Dsk. biog. Lex. IV, 535 ff.).

18. December 1762.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

Med megen Fornøielse læste ieg og igienlæste Hans angeneme Brev af 13. Novembris, og med ikke mindre
s. 357Fornøielse vil ieg besvare det saa godt, som ieg kan. At mine sidste Efterretninger har giort nogen Nytte, det glæder mig; men ieg er vred paa Mag. Dass, som har ført Etats Raaden i den Tro, at ieg havde noget betydeligt at erindre imod hans første Noter til Saxo. Tvert imod, i Hovedsagerne er ieg snart enig med Min Herre, og ønsker, at Han vilde udføre sin Mening videre om Odins Herkomst, om Runernes Ælde, om Bysantii Lægde, om Hunernes Bopæl i en Part af Rusland &c., som ieg altsamen ikke skal blive uvillig til at underskrive. — — Herr Etats Raaden har sat mig i stor Længsel efter at see sit Arbeid i vor gamle Genealogie og Chronologie, som ieg venter mig megen Undervisning af, i henseende til de adskillige Knuder, der bliver at opløse. Han spør mig, hvem Kong Svens Moder har været? Ieg seer ikke, at vi kan forkaste den Fyenske Saumæsa, som de Islandske Sagaer har opdaget os. I den gamle Historie nævnes vel i det mindste 3. Vinda-Konunger af det Navn Burislaf, men den, som Etats Raaden mener, er vel den, som var Harald Blaatand og Svenoni coævus. Boleslaus Konge i Polen, som skal være født circa 967, var vel neppe gammel nok for Harald Blaatands tid, ellers skulde ieg ikke være meget derimod. Skade er det, at den gamle Meklenborgske, Pomerske, Polske, Slesiske og Bømiske Historie [ikke] er saa vel oplyste, som man skulde ønske. Disse Landes ældste Førster synes have haft een Herkomst, i det mindste meget nær Forvantskab. I de tider har vel været flere af det Navn Boleslaus, og det er vanskeligt at sige, hvilken vore Islændere har meent. Men det kan ikke tviles paa, at han jo har haft Regering i Pomern. Kan vel og være, han kan have haft et andet Navn hiemme, og bleven af Islændere kaldet med det dem bekiendte vendiske Navn Burislaf, hvorpaa man vel har flere Exempler. Hr. Etats Raaden har og selv observeret, at K. Svens Dronning var en Dotter af Miseco, hvilken dog Islænderne kalde Burislaf, saa at Dronning Gunild har været en Syster til Boleslaum, hvilken kanskee Faderen, saalænge han levede, har sat til Statholder i Pomeren. Med Keiser Otto III. har s. 358K. Harald neppe kriget, men ganske vist med den første Otto, kan vel og skee med den anden. Men der hører Undersøgning til at decidere derudi; dog er det vel Otto I., som har christnet ham. Dalin setter Eric Sigersæls Død til 994., som noget nær er rigtigt, dog vil andre have 993. Min Herre skriver, at han skælvende viger fra Gram, Torfæus og saadane Mænd: Men naar man har gode og gyldige Skiel for sig, kan man gierne sette al Frygt og hver Mands autoritet til side. Dersom I gode Herrer deroppe vil have gamle Mynter at forklare, da maae de forlanges af andre end mig, som ikke har noget sønderligt af det Slags. Af Diplomata er her ikke noget ret gammelt, som jo nu mest er afskrevet, og Sigillerne blive efterhaanden her aftegnede, altsammen til Corpus Diplomaticum Daniæ, som alt lider nærmere til Maalet, saa at ieg ei veed, hvad det skulde være af de sorter, som De gode Herrer mest skulde attraae. Værelser har vi nu igien faaet til det Danske Selskab, og en deel af Sagerne har ieg igien faaet i Orden; Men naar der skal skrides til begyndelse med Magazinet, det kan ieg ei endnu sige. Høsten er stor, Arbeiderne ere faa, deres Tal endnu mindre, som skulde koste noget derpaa &c. &c. &c. Imidlertid er det got, at man paa alle Sider indsamler Forraad, som altid kan komme til Nytte. Min forige Reise-Camerat i Sverige, Hr. Brocman, som nu er employeret i Antiqvitets Archivo i Stokholm, har nylig der udgivet Ingvar Widførles Saga og derhos en vidtløftig Undersøgning om Runestenenes og Runernes Ælde, hvorudi han meget viger fra de andre Svenskes Mening, og kommer Sandhed langt nærmere. Han har af en gl. Membrana tilføjet de gamle Danskes route til Søes herfra til Estland, som er en Diamant i min medii ævi Geographie. Mr. Finnæus ¹Den foran S. 345 nævnte Hans Finsen. har nu i en Disputatz forsvaret sig imod den Svenske Beronius ²Magnus Olof Beronius (f. 1738 † 1785), Kancellist i Antiqv. Arch., siden adlet Biørnstierna, døde som svensk Minister ved Rigsforsamlingen i Regensburg., som s. 359paa ny bar udgivet hans Jus Ecclesiæ Vicensium med Noter. Ieg forbliver

Herr Etats Raadens ganske tilgivne tiener
I. Langebek.

Kh. d. 18. Dec. 1762.

21. December 1762.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Secreterer.

— — Ieg har med lige saa stor Fornøielse gienemlæset Slutningen af Hr. Secretairens Undersøgning om Runerne som alt det forige, og maae tilstaae, at Han slipper vel nok fra at bevise Runernes Brug før Christendomen her i Norden, men om de derfor har været her inde fra Odins tid, og før det 8de Seculum haft samme Figurer og Betydning som dem, vi nu kalde Runer, det er vel mere en Formodning end en Vished. Det Vidnesbyrd af Konunga Sagan var heelt artigt, naar det var af Forfatteren selv. Men min Herre har vel den største Ret, naar han tildømer Oversetteren det. Odins Herkomst og Fødeland er vel endnu ikke ret oplyst, og derfor kan man endnu ikke fælde nogen grundig Dom om de af ham indførte Kunster og Videnskaber. Etats Raad Suhm i nogen af sine sidste Afhandlinger henter Odin fra langt nærmere Lande end alle andre vore Lærde. Ieg er aldeles ikke misnøjet med denne Nyhed, men har opmuntret ham til at deducere sine Tanker videre derom. Denne Herre har og udi sine piecer ytret sin Mening om Runerne saaledes, at ieg vil troe, naar Han faaer læst Hr. Secretairens Undersøgning, vil de begge uden tvil snart blive concilierede baade i dette og flere Stykker. Det kommer meget an paa at være raisonnoble og ikke hugse paa, hvad Landsmand man er, naar man skriver noget i vor gamle Historie. Min Herre bliver her allerede tillagt denne Ros frem for de fleste sine Landsmænd. Det vil vel neppe finde Bifald, at Thorodder Runamestere s. 360skulde være den samme som Thor Runsi. Ieg er og ræd, at en urigtig Læsning paa Stenen bar bragt os dette Navn frem, ligesom desværre alt for mange flere falsæ lectiones har givet Anledning til vrange, ja ofte urimelige Forklaringer.

Herr Secretereren har vel seet det Fragmentum Ulfilanum, som Hr. Knittel ¹Franz Anton Knittel (f. 1721 †1792), Archidiaconus, siden Generalsuperintendent i Wolfenbüttel, havde 1762 udgivet „Ulphilæ Versio Gothica nonnullorum capitum Epistolæ Pauli ad Romanos cum commentariis“ (s. Meusel. Lexicon der von 1750 bis 1800 verstorbenen deutschen Schriftsteller VII, 133 ff. Herzog u. Plitt, Encyklopædie III, 544). i Wolfenbütel har udgivet. leg gad vidst, hvorledes min gode Patron Hr. Canc. R. Ihre er tilfreds med det, som derudi legges paa hans Tallerken. Formodeligen skal Mag. Sotberg ²Erik Sotberg (f. 1724 †1781) havde været Joh. Ihres Amanuensis og 1755 besøgt Kjøbenhavn for at studere islandsk Litteratur; 1761 var han bleven Lektor ved Militærskolen i Carlskrona. 1752 — 55 havde han udgivet „Ulphilas illustratus“, ligesom han ogsaa senere flittig havde syslet med Codex argenteus. I Sv. biogr. Lex. XV, 59 siges: „Önskligt hade varit, at Sotberg fÃ¥tt befattning med den af Apelblad i Wolfenbüttel funna codex rescriptus af Romerbrefvet, som den i Gothiskan föga kunniga Knittel felaktigt utgaf“. Sotberg blev 1765, med Titel af Assessor, Informator for en af Prinsesserne og adlet 1772. Et Brev af 28. Juni 1759 fra ham til Langebek er bevaret. I hans Biografi i Sv. biogr. Lex. siges: „Ganska märklig är den uppgift, Gahm meddelar efter Sotbergs muntliga berättelse, at nemligen Ã¥tskilliga gamla svenska böcker oc handlingar, som S. förut sett i Antiqu. Archivet i Stockholm, sedermera vid hans resa genom Danmark befunnos i Köpenhamn. Langebeks vän, den förtjente N. R. Brocman, hade mÃ¥hände öfversändt dem til L. Men huruvida numera L.s recipisse pÃ¥ dem kan uppletas, är väl högst problematiskt.“ Hertil kan dog bemærkes, at i Langebeks Breve til Brocman er der kun Tale om Afskrifter, han ønskede fra Arkivet, ikke om Laan. være den, som Hr. Knittel confunderer med Søderberg. Islænderen Joh. Finnæus har nu i en Disputation udgivet Curas posteriores til Jus Eccles. Vicensium, hvori han forsvarer sig imod Mag. Beronium, som har villet corrigere Magnificat. Min Herre maae ikke glemme at sende mig Continuation af Beronii s. 361Arbeid, og om ellers noget nyt in Historia et Antiqvitatibus Patriæ udkommer. Det vil være mig en Fornøielse snart at fornemme, hvad min Ven nu bar for Hænder, hvortil ieg ønsker en god og bestandig Helbred. Min liden Familie befinder sig, Gud skee Lov, vel og hilser flittigen. For min Del har ieg Æren uafladeligen at fremleve

Velædle, Høistærede Herr Secretererens
ganske hengivne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 22. Dec. 1762.

Min Kiære Herre maa have mig i god Erindring, om Hannem forekommer noget, som kan tiene til mit Corpus Diplomaticum, hvorpaa ieg uafladeligen arbeider, og er altid lykkelig at faa noget, som ieg ei har haft. Ibland de Skaanske Breve der oppe vare uendelig mange, som ieg ei fik Copie af. Men ieg tør vel neppe mere tænke derpaa. Et lidet Document i sær paaminder ieg mig, at ieg saae der i Archivo, af en Pavelig Legat Otto, som var herinde circa 1220. eller 1230. Skulde det og flere af det Seculo falde i Øinene, da giv mig Gienpart deraf; thi saadane ere gierne korte, og kunne ikke betage min Ven for meget af sin Tid, som ieg ellers er særdeles øm over at forspilde. Ieg fik forgangen Brev fra Fru Baronesse Barnekorv, hvorudi hun lod mig vide hendes [Mands] dødelige Afgang ¹Baron Christian Barnekow til Vidskøfle osv., f. 1694 †10. Dec. 1762, General-Lieutenant, Overkommandant i Christianstads Fæstning og Landshøvding i Christianstads Len, gift med Eva Charlotte Victoria f. Stenbock (†1785). Anrep, Sv. Adelns Ättar-Taflor I.. Det har giort mig saa meget mere ondt, som den sl. Herre har viset mig mange Prøver af Bevaagenhed. Hvor maaer den gode gamle Herre Greve Bonde ²Se foran S. 238.? Er han i Stokholm eller paa Landet? Saluta salutandos, et ama tuum semper.

Forekommer Herr Secretereren nu ingen gamle Mynter, være sig Svenske, Danske, Tydske? Ieg maatte gierne s. 362have nogen af de ældste med 3. Kroner. Nogle gamle Tydske og Hansiske Bracteater har ieg nyligen faaet fra en god Ven i Tydskland. De gamle Udenlandske Documenter og Msser ex Codd. Lincop., som Min Herre for en tid lang sendte mig, har været mig saa behagelige, at ieg skulde ønske, Han maatte kunne forskaffe mig flere, [være sig Estonica, Livonica, Curlandica, Polonica, Prussica, Germanica, Hanseatica &c. Min Curiositet gaaer alt videre og videre.

18. Februar 1763.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle Herr Assessor.

Det var mig en kiær Tidende, Min Herre skrev mig til fra Norkøping under 8. Ianuarii, at Hans Majestet havde udnævnet Hannem til Assessor udi Antiqvitets Collegio. Ieg har siden ventet Confirmation derpaa fra Stokholm, at ieg med større Sekerhed og Fornøjelse kunde komme med min Lykønskning. Ieg behøver vel dertil ikke mange Ord, da ieg er vis paa, Herr Assessoren troer om mig, at ieg vil Ham vel af Hiertet, og at Han ikke kunde komme i en saa lykkelig Omstændighed, ieg jo undte Hannem den endnu langt bedre. Imidlertid kan ieg ikke negte, at ieg jo med Utaalmodighed længes at blive forvisset fra Min Herres egen Haand; thi ieg kiender temmelig vel Verdens Ustadighed ¹Ifølge Sv. biogr. Lex. III, 89 f. var Udnævnelsen kun titulær.. — — Dersom Hr. Doctor Corylander endnu opholder sig i Stokholm, beder ieg venligst at hilse hannem; det vilde være mig usigeligen kiært at faae høre, det han i sin Ansøgning har reusseret ²Langebek havde 1753 gjort denne Mands Bekjendtskab i Lund (s. foran S. 189), og de synes at være traadt i nøje Forbindelse med hinanden. Corylander var en flittig historisk Samler. Da Langebek 1755 havde Bryllup, udgav Corylander et Digt „In lectissimam virginemHelenam Mariam Pauli, nobiliss. Jacobo Langebek nubentem“ (Weibull, Lunds Univ. Hist. II, 288; jvfr. Suhms Saml. Skr. XV, 203). Vi vide ikke, hvad det var for en Stilling, Corylander søgte 1763; men nogle Aar efter blev han Præst i Gemsø og Nessum i Skaane (†1775). De s. 363Commissioner enten paa Bøger eller andet, som ieg i mine forige Breve har incommoderet ret med, haaber ieg ved Leilighed blive forrettede. Ieg erindrer ei, om ieg har skrevet om Hadorfs gamle Love; Skulde deraf nogen Samling forekomme, beder ieg for min Regning opkiøbe et Exemplar, som en Ven meget har ombedet sig. Ieg vilde gierne have et godt Exemplar af Beronii nye Edition af Jure Vicensium, og tillige, om noget mere deraf er udkommet, samt ellers hvad nyt i Svenske Historien maatte være trykt. Ieg sender nu Finnæi Curas posteriores in Jus Vicensium, og til Hr. Cancelli R. Berch med min Hilsens Formelding et Brev fra Hr. Etats R. Hielmstierne, hvorudi den længe lovede Reventlorvske Medaille befindes. — — Min liden Frideric har været heel svag af en Skarlagens Feber, men er nu, Gud skee Lov, temmelig kommen sig igien. Ieg selv har i denne Vinter befundet mig heelt vel. Her er ellers nogen mere end sædvanlig Sygdom i Staden, som deels kommer af den tykke og ustadige Luft, deels er svite af forige Sommers besønderlige Vederligt. Fæsygen desværre grasserer stærkt her i Riget og har taget [en] stor Mængde Qvæg bort baade i og om Staden, hvilket tillige med flere svare Tilfælde giør dyr tid paa alt, hvad man skal leve af. Men, Gud skee Lov, vi beholdt Freden, som overveier alt andet, og lindrer alle andre tunge Vilkor. Det er vel allerede bekiendt, at vores fornemste Stats Minister den gamle Greve Holstein ved Døden er afgangen2, og vor berømte Geheime Raad Tott er af Hans Maiest. igien indsat udi alle de Charger, som den Sal. Greve indehavde. Ved hvilket Ombytte, man formoder, at Studeringer og Videnskaber hos os ikke har tabt meget. Denne Herre haver kiøbt sig et Palais paa den store Plads, som kaldes Hallands Aas, og opfører en ny og anseelig Bygning til s. 364sit Bibliotek. Vi har i denne Aften første gang været samlede hos ham som Præses for Videnskabernes Societet, og fundet megen Opmuntring af hans holdne Tale. Det blev vedtaget, at der skulde slaaes en Medaille paa Greve Holstein, som kan blive en emplette for Herr Cancelli R. Berchs Samling, men det skeer vel ikke saa hastigt, siden alle vore Medailleurer ere udenlands. Ieg vil nu til Slutning ønske Min Ven en bestandig god Helbred, et fornøied Sind, og, at ingen Ting maa fattes til disse tvende gode Kor at underholde, en vaker og velmaaende Brud inclusive, hvilken Sag nu ikke bør sættes alt for længe ud. Min Hustru og flere Herr Assessorens Venner her paa Stedet tage megen Deel i Hans Forfremmelse, men ingen større Deel i hvert Hans Velgangs Trin end

Herr Assessorens
gamle fortrolige Ven og tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 18. Febr. 1763.

¹Grev Joh. Ludv. Holstein døde 29. Jan. 1763.

29. Juni 1763.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Hvad tænker Herr Assessoren om mig, som har taget imod tvende Hans kiære Breve, og nu først giver Ham eet igien. Ikke er, Gud skee Lov, Sygdom skyld i denne Forsømelse; thi ieg har i dette ganske Foraar befundet mig temmelig vel. Ikke heller kan ieg sige, at mine lærde Forretninger ere Aarsag derudi, thi de drives ei med større Flid end sædvanligt. Snarere kan ieg beskylde en simple Glemsomhed eller rettere Opsettelse fra en Tid til en anden, som mest er kommen af adskillige indfaldne Hus-Syseler: først at ieg allerede før Paaske maatte uformodet flytte ind i andre Rum, dog i mit eget Hus, for at overlade til en Greve mine hidindtil beboede Værelser, dernæst haft en s. 365anseelig reparation for paa de Rum, ieg nu iboer, som endnu ikke ere i fuldkommen stand, endelig er 11. Iunii kommen til, som er vor Omslags Termin og varer hele Maaneden igiennem, hvilken og har givet mig en deel at bestille, ei alene i Henseende til mine egne smaa Financer, men endog med de Klarupske Arvinger, som nu ere blevne ganske skilte fra hinanden, saavelsom med SI. Klarups Stiftelse, for hvilke ieg har en anseelig Deel i Directionen ¹I Fundatsen var Langebek udtrykkelig nævnet som en af Direktørerne (Hofm. Fund. X, 391 ff.).. Men med alle disse Undskyldninger kan min Ven have Aarsag til at være misnøiet med mig, som betager Hannem den Fornøielse, ieg troer Han finder i at see Brev fra mig. leg dømmer Ham af mig selv, thi naar det varer noget længe, imellem ieg faaer Brev fra Ham, er ieg gierne misnøiet, ikke af Fortrydelse eller Vrede, men af Frygt for Hans Helbred og af Mangel paa den Fornøielse, ieg finder i Venskabets Fornyelse ved idelige Skrivelser, som maae oprette Tabet af mundlige Samtaler. I fior havde ieg gierne ønsket Herr Assessoren havde besøgt mig, thi da havde ieg skiøn Leilighed at logere Ham i mit eget Hus. I Aar er vel mit Ønske det samme, men formedelst Greve Holks ²Muligvis Grev Gustav Frederik Holck (fra 1772 Holck-Winterfeldt, f. 1733 † 1776), der 13. Marts 1763 havde indgaaet nyt Ægteskab med Frederikke Louise Comtesse Ahlefeldt. Familie er her nu ikke et Rum til overs i Huset. Dog det kan være lige meget, Staden er stor, og min Kiære Herre skulde ikke frygte for, at enten Logis eller Reisen skulde falde Ham bekostelig, naar Han alene vil unde mig den Glæde at see og tale med en saa fortrolig og nyttig gammel Reise-Compagnon.

Men at komme til Min Herr Assessors Breve, da takker ieg skyldigst for det, som ethvert af dennem haver medfulgt, leg seer, at Han bestandig tænker paa min Smag, og ieg troer, Han fremdeles giør det samme, naar noget forekommer, som kan tiene mig. — — Ieg vil med det første vente de Ting, som Hr. Assessoren har at sende s. 366mig, ligesom ieg og igien ved første Leilighed skal sende, hvad ieg har lovet. — — Ieg skal tillige sende Arnesons Skrift om den Islandske Rettergang, som Ericson har udgivet ¹Jon Arnesen (Sysselmand paa Island † 1777): Historisk Indledning til den gamle og nye islandske Rettergang, igiennemseet og med Anmærkninger oplyst af J. Erichsen. Kbh. 1762. 4°.. Det var ikke Ericson, som engang copierede noget for Min Herre, men, om ieg ret erindrer, var det Jon Mortenson ²Denne flittige Islænder har afskrevet en stor Mængde Breve og Aktstykker for Langebek. Ericson laae da paa Borckens Collegio, men er nu Professor i Sorøe. Assessor Wessmans Død og slette Tilstand har giort mig meget ondt. Min Herre paaminder sig vel, at Sl. Wessman havde hiemme hos sig en hel Hob af de Skaanske originale Documenter. Mon de være komne tilbage igien i Archivo? Hvor er Samlingen af hans Reise for nogle Aar siden bleven af? Skulde han ikke have efterladt sig nogle gamle rare Bøger enten Svenske eller Danske, som han foregav at have faaet paa sin Reise i Skaane? Ieg længes at see Brings Disp. cle Fide Monum. Island., og ellers om noget andet Nyt in Hist, et Antiqv. Sveogoth. er udkommet. Af Suhms Piecer skal ieg sende nogle, som ere tryktp for sig selv, nogle ligge endnu i Manuscript, og skal komme i en ny Tome af Societetets Skrifter. Rector Schøning har udgivet en Beskrivelse over Trondhiems Domkirke, som koster 2. Rigsdaler. Lad mig vide, hvad vi har at haabe om Ihres Lexico. Vilde og gierne vide, om Ichsell ³Se foran S. 242. aldrig kom tilbage til Sverige, eller om han endnu er udenrigs, og hvad Aarsag dertil kan være.

At ieg nu endelig og skal skrive et Ord om den vigtigste Artikel i Herr Assessorens trende sidste Breve, da har ieg længe siden giort mig Umag for en Islænder, som I gode Herrer deroppe kunde være tient med. De fleste, som her ere, legge sig mest paa Theologie og Iura, og i det høieste tillige paa Philosophie og Hist. Naturali. Faa ere her, s. 367som har nogen Indsigt i Antiqviteterne og de gamle Skrifter og Sprog, og af de faa ere nogle saaledes engagerede, al de ikke vil forandre, de andres Levemaade er saadan, at ieg ikke kan recommendere dem, thi at bebyrdes med en Sølere efter en anden, var ikke nyttigt. At opsende et ungt Menneske, som var ganske rude i de gamle Skrifters Læsning og Fortolkning, naar han ellers var skikkelig og vel grundet i det Latinske Sprog, var kanskee det beste, thi han kunde ved Flid og Øvelse blive god: Men ieg kan ei vide, hvorvidt dette Forslag finder Hans Excellences Bifald ¹Grev Bonde havde gjennem Assessor Brocman ladet Langebek anmode om at skaffe en islandsk Filolog til Stockholm (Molbechs Anm.).. Saasnart ieg derom bliver underrettet, skal ieg videre erkyndige mig. Ellers tykkes mig, at, siden Herr Assessoren selv besidder saa meget Kundskab i de gamle nordiske Sprog, at en Islænder kunde undværes, de gode Herrer da giorde best, at tillegge Herr Assessoren den liden Løn og lade Hannem derfor arbeide saa meget i de gamle Sager, som Hans Tid kunde tillade ²Langebeks Forslag synes at være bleven fulgt, da Brocman blev Translatør i det gamle nordiske Sprog (s. ndf. S. 373).. Imidlertid vil ieg bede ved Tilfælde anmelde for Hans Exc. Hr. Grev Bonde min underdanige respect og Forsikring, at ieg med den allerstørste Fornøielse vil søge at udrette Hans Excellences naadige Befaling, saa meget mere som det er en Sag, der sigter til Publici Nytte. — — Til den Helsinglandske Reise ønsker ieg megen Lykke og mange nye decouverter. Glem mig ikke, om i Stædernes Archiver noget Document af gamle Danske Konger skulde findes. Flittig Helsen fra min liden Familie, som endnu bestaaer alene af to, men ieg har nu Haab om, inden Aarets Udgang, at see ved Guds Bistand nok en Arving i mit Hus. Ieg forbliver med den sædvanlige Tilgivenhed

Min Høistærede Herr Assessors
stedse forbundne Tiener og Ven
I. Langebek.

Khafn d. 29. lunii 1763.

s. 368P. S. Dersom Hr. Doct. Corylander endnu er i Stokholm, da beder ieg venligst at helse hannem og forsekre, at ieg ikke rettere paaminder mig, end at ieg io allerede ifior ved nogen Reisende gav hannem Svar paa Herr Silverskiolds ¹Formodentlig Julius Silfversköld, siden Vice-Præsident i Kommerce-Kollegiet i Stockholm († 1784). Promemoria, nemlig, at af alt det, han forlanger, findes her aldeles intet, undtagen Bytesbrevet med Hr. Mogens Krabbe til Wegholm, eller rettere Krabbes Gienbrev til Kongen, hvoraf ieg veed, at ieg lod skrive Copie, som ieg vilde oversende ²Forespørgslen stod muligvis i Forbindelse med de Processer, der førtes angaaende Krabbernes Gods i Skaane (s. Dsk. biogr. Lex. III, 139). Carl Gustav Silfverskölds Enke, Christine de Bruin († 25. Dec. 1763), var nemlig en Datter af dansk Generalmajor Jacob de Bruin og Karen Krabbe.. Skulde Hr. Doctoren samme ei have bekommet, skal ieg paa første Anfordring strax giøre ny Anstalt.

Dersom Iohannis Magni Metropolis skulde nogen tid forekomme, da maa Min Ven endelig kiøbe den, om den og meget dyrt skulde betales. Rudbeks Atlantica nogenledes complet bliver vel aldrig for mig at tænke paa. Skulde og ved sær Hændelse komme for nogle fordums Missalia eller Breviaria, Svenske eller Danske, vilde ieg gierne vove noget derpaa.

12. November 1763.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

At lade trende Herr Assessorens angeneme Breve af 26. Iul., 4. Aug. og 4. Oct. ligge saa længe ubesvarede, er noget, som ieg er ganske vred paa mig selv for, og som min Ven kan være bekymret, ja vel heel fortrydelig over. Naar ieg først sætter noget ud paa den lange Bænk, tilstaaer s. 369ieg min Skrøbelighed, og ieg lader det der alt for længe henhvile. Ieg har endelig altid Mængde af Undskyldninger at bemantle min Forsømelse med, som ieg indtil tædium kunde opregne, dersom de noget interesse rede. Men hvad Forhindring bør afholde fra at tale med en Ven i Breve, naar man ikke kan see ham i Person? Det er en Fornøielse, som hos mig overgaaer de tleste andre, og det giør mig ondt nok, naar ieg selv imod min Villie forspilder den. Ieg veed ikke, om ieg tilforn har meldet om den Sorg, som vor Familie blev sat udi i afvigte Iulii Maaned ved min Svogers Post Casserer Pauli ¹Johan Frederik Pauli, Postkasserer og Brygger, døde i en Alder af 39 Aar. dødelige Afgang. Han havde forlanget af mig, ieg vilde være hans Hustrues Laugværge, hvori ieg maatte samtykke, og haver ogsaa haft meget at bestille med hans Sager at bringe i Rigtighed, i sær med hans vidtløftige Regnskaber. Mine Archiv-Forretninger har og taget mig en deel tid bort. Og ieg har paa en tid langhaft mange gamle Ting meddeelte, som ieg med egen Haand har maattet expedere og ile dermed, saasom Ejerne ingen Ro og Rast har ladet mig. Ieg har endnu en gammel Codex af Adamo Bremensi at conferere, som vist er af Tolv Hundrede Talet; En anden lige gammel Codex af den Jydske Lov har ieg og haft fra Flensborg. En heel Hob gamle Documenter har ieg haft fra visse Archiver, som ieg over Hals og Hoved har maat copiere, i fald ieg ikke en anden gang vilde miste dem. Der ere mig endnu tilsagte mange flere, som ieg ikke tør eller er i Stand til endnu paa nogen tid at tage imod. leg har vel en og anden Hielpere til at skrive: Men de ældste, rareste og originale Sager maae ieg selv lade Hænder og Øien til, med mindre ieg siden vil have dobelt og kiedsomelig Umag med at conferere og faae dem accurate nok efter mit Sind ²Alene de Dokument-Afskrifter med Langebeks egen Haand, der endnu haves dels i Rigsarkivet dels andensteds, ere saa talrige, at de synes at have kunnet give en flittig Mand nok at gjøre i en lang Levetid. Undertiden findes der to eller flere langehekske Afskrifter af det samme Aktstykke, selvfølgelig tagne til forskjellig Tid. Han har da ikke erindret, at han allerede i Forvejen havde Afskrift at vedkommende Brev eller Dokument.. s. 370Correcturer af visse Verker har ieg for en og anden fraværende Ven jævnligen maattet paatage mig, og naar ieg legger det til, at ieg alt for ofte bliver bebyrdet med at igienemlæse en og andens Skrifter, som de vil lade trykke, og skaffe dem Subsidia dertil ¹Som Exempel kan nævnes A. N. Ryges Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse (Kbh. 1765), til hvilket Værk Langebek har leveret en meget stor Del af Materialet. (Jvfr. Kallske Mnskr.-Saml. 142 b., Fol.), maae ieg tilstaae, at ieg giør mig selv til Slave, og kunde kanskee bruge Tiden bedre, om ieg anvendte den til at forfærdige de adskillige Ting, som ieg selv har under Hænder. Nogle Erindringer har ieg faaet om Souverainitets Historien, som mig for nogle Aar siden blev paalagt, hvorfor ieg og undertiden maae arbeide derpaa. Societetet forlanger og Arbeid og Haandrekning i adskillige Stykker af mig. Vor store Mand Geheime R. Tott overhænger mig daglig for det Diplomatiske Verk, hvorudover, endskiønt mit meste Arbeid er stilet derhen, ieg har maattet tage de første Seciders Documenter paa ny for Haanden, for at rafinere og bringe dem i bedre Orden og til den mueligste accuratesse, paa det at dette betydelige Verk engang kunde begyndes at tænkes paa til at stilles til Lyset, hvortil ieg allerede er i Færd med at giøre nogle Forslag og præparatoria, som skulde sigte til, næstkommende Sommer, om mueligt, at kunde giøre en Begyndelse med Trykningen. Ieg har lært af Erfarenhed, at jo længer Verket henhviler, jo flere Supplementer komme dertil; Men ieg har ogsaa ladet mig overbevise, at det er best at udgive det saadant, som man har det, imedens ieg lever, og imedens der er Lyst og Leilighed paa høiere Steder til at drive Verket. Hvad Supplementa man siden erholder, kan altid siden udgives. Ieg har skrevet noget vidtløftigt om mine egne occupationer, men ieg veed, at s. 371det ikke kan være Hr. Assessoren efter saa lang Venten mishageligt at læse et langt Brev fra mig. Kan Min Ven nu finde noget til mig af de første Seculis, som angaaer Skaane eller nogen anden Part af det gamle Danmark, — — seer Han selv, hvor meget det kan være mig anliggende, siden det nærmer sig til mit Verks Fuldkommelse. Ieg er ret fortredelig, at ieg den hele Sommer ikke har kunnet faae befordret de adskillige Sager, som ieg vilde have opsendt. — — Ieg har tillige et og andet Nyt, som ieg vilde vederlegge Hr. Cancellie Raad Berch med for hans Lovbog og ellers for andre Høfligheder; Ieg beder Hr. Assessoren undskylde mig paa det beste og takker for det tilsendte paa det skyldigste. Den Pakke, som Hr. Assessoren i Sommer lovede at sende mig, er først for kort tid siden leveret her i Huset, da ieg ikke var hiemme; men ved hvem den er kommen, veed ieg ikke. Alting derudi var ganske uskadt, og ieg er tusindfold forbunden for hvert Stykke, som fandtes derudi. Af fremmede Ting var der ikke noget udi, uden Hr. Berchs Numismata i Koberstik, som ieg har leveret til Etats Raad Hielmstierne, som vel selv aflegger sin Taksigelse derfor. Ligesaa takker ieg og for de smaa Stykker, som min Herre har haft den Godhed med sine Breve at sende mig, og end videre for de flere, som Han i sine Breve giør mig Haab og Løfte om. Vidste ieg, hvorudi ieg best kunde udøse min Kiærlighed og Taknemlighed imod Ham, da vilde ieg gierne og snart giøre Prøve derpaa. Ieg troer vel, at ieg nu staaer i nogen debet til min Ven for udlagte Penge, og derfor vil ieg bede, Han frit vil befale, om ieg snart tør giøre nogen remiss. Der torde vel og noget i denne Vinter forekomme, hvortil Penge paa mine vegne kunde behøves. Herr Assessoren var saa god at give mig nogen Efterretning om sin Helsingske Reise, men ieg er begierlig at vide mere, hvad flere Empletter har han giort? hvad rare Observationer? Hvor gik det med Kæmpe-Gravene? Glem ikke, hvad Han af Reisens Spoliis har lovet mig, og giv mig nøiere Forklaring om det omskrevne Psalterio Norvegico. Endnu har Min Herre s. 372vel ikke haft Leilighed at eftersee Sl. Wessmans Efterladenskaber; Ieg faaer vel at vide, om noget rart deribland findes: Skulde der være nogle gamle Danske Bøger af Reformations Tiden, som ieg formoder, da vilde ieg gierne betale dem efter Cølns Vægt. Stephaniana Mss. in Bibl. Ups. haver vel Donatio Delagardiana og Celsii Historia Bibl. Ups. givet os Fortegning paa, men som ieg formoder, at Hr. Assessoren endnu nøiere har optegnet Titlerne deraf, længes ieg saa meget mere at see Fortegningen fra Hans Haand: I sær gad ieg vidst, om ingen Diplomata i nogen af dem skulde være forborgne. Ieg paaminder mig, at ieg i Antiqvitets Archivo saae en heel Hob gamle Codices af Danske Lovbøger, men ieg fik ikke tid at betiene mig uden af de Jydske: Men kanskee der vel og bag udi de Skaanske, Siælandske og Norske kunde findes et og andet Document, som ikke er bekiendt. Ieg ønskede gierne, at Min Kiære Herre, naar Tiden tillod det, vilde kaste et Øie udi de samme, og meddele mig derom en behagelig Underretning.

J. Langebeks Breve.

24

24*

Ieg skulde haabe, det er til Min Vens Fordeel, Han har paataget sig det Opsyn med en Fabrique: Men ellers er ieg bange for, at det vil betage Ham alt for megen tid fra de Ting, som maatte være publico til langt større Nytte og Hannem selv til større Ære. Men man maae giøre meget for det kiære Brøds skyld. Leve vi til Sommeren, da haaber ieg, efter Løfte, at omfavne en gammel Ven her i Staden. Imidlertid ønsker ieg Hannem megen Lykke, Sinds Fornøielse og Legems Kræfter til Hans Foretagende i denne Vinter, saavelsom siden stedse. Ieg med mit lidet Hus befinder mig, Gud skee Lov, aldeles vel, og kan nu vente ikke hver Uge eller Dag, men næsten hvert Øieblik mit Hus med en ny Arving formeret, hvortil Gud give Lykke. Ieg vilde, at ieg kunde skrevet Udfaldet derom i dette Brev: Men ieg vil for den Aarsags skyld ikke opholde Brevet, da ieg længe nok har forsømt at skrive. Ieg mener, at ieg nu alt har skrevet saa meget som alle Min Herres tre sidste Breve, og ieg vil love, at det ei skal vare længe, førend Han igien skal see Skrivelse fra mig. s. 373Imidlertid vil ieg bede og formode, at Han intet lader falde af sin gamle Godhed og Venskab for mig, ligesom Han igien kan forlade sig til, at ieg, uden at giøre mange protestationer derom, uafladeligen vil findes af

Velædle, Høistærede Herr Assessoren
en tro Ven og stedse forbundne Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 12. Novemb. 1763.

28. December 1763.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

Saa angeneme som Herr Assessorens Breve altid ere mig, saa ubehagelig er den mig udi det sidste af 20. hums meddelte Tidende om Hans Fru Moders dødelige Afgang. — — Et andet Stykke i min Vens Brev, som ikke heller kan være mig meget behageligt, er dette, at Han rygger sit Løfte og betager mig Haabet om at see Ham næstkommende Sommer, en Fornøielse, som allerede havde smaget mig. Men hvad der ei er giørligt, veed ieg helt vel at finde mig udi, og glæder mig derved, at Han dog ikke betager mig Haabet om at see Breve fra Hans Haand. 1000. Plåter, mener ieg, ere verde at blive ved sine Forretninger for, og 100. Plåter for Translat. Island, ere ogsaa gode at tage med, hvilket altsammen saa hierteligen fornøier mig, at ieg ei andet kan end dertil ønske megen Lykke, Sinds Ro og Legems Sundhed, som den gode Gud baade kan og vil give, ei alene paa det nu indtrædende, men og mange paafølgende Aar.

Ieg er særdeles forbunden for det lovede Psalterium og Diplomata, med videre, men om de Ting, som Min Herre forlanger af mig, maae ieg udsætte mit Svar til en anden gang. — — Ieg gratulerer Herr Cancellie Raad Berch til hans Ophøielse i Adelstand, som ieg beder maatte s. 374anmeldes hannem med den Høiagtning, ieg bær og altid har baaret for den brave Mand.

Ieg begyndte mit Brev om et Fruentimmer, som til sines Sorg havde forladt Verden, Ieg vil ende det om et andet, som til sines Fornøielse er kommen ind i den store Verden, nemlig en liden Anna Elisa, som Gud har velsignet mit Hus med. Hun blev født den 18. Novembris, og ieg kan fortælle det med Glæde, at Moderen, endskiønt hun selv har paataget sig at opamme sit Barn, har befundet sig saa vel, at hun allerede den 23. Decembr. har holdet sin Kirkegang. Min Frideric gaaer nu paa sit femte Aar og voxer daglig til sin Fordeel. Vil han saa vel tiltage i det gode, nu han paa det ny Aar skal begynde at gaae i Skole, da bliver det en Fornøielse, som vil giøre mig ung igien paa min Alderdom.

Førend ieg slutter, skal ieg melde et Ord om en liden Raritet, som ieg herhos sender Gienpart af. Det er ætzet i Kober, men ikkun slet, saa at det bliver stukket bedre paa ny, og udkommer tilstundende Foraar med nogle Historiske Afhandlinger fra en lærd Mand i Lyneborg Hr. Professor Gebhardi. Hans Søn, som har været Hofmester hos en ung Herre her i Landet og er min gode Ven, har sendt mig det og mange flere artige Ting ¹Faderen Johan Ludvig Levin Gebhardi (f. 1699 † 1764) var Professor ved Gymnasiet i Lüneburg. Sønnen Ludvig Albrecht G. (f. 1735 † 1802) blev 1765 Lærer ved det samme Gymnasium, siden Bibliothekar, Arkivar og Hof'historiograf (s. foran S. 281).. Det er vist nok det ældste Sigill i den Nordiske Historie, og skal være af Godskalko, som var en af de første Biskoper i Skara. Original-Seiglet er fundet i et Altar udi Lyneborg, som denne Biskop An. 1047. selv haver indviet. Ieg slutter da med den sædvanlige Forsikring, at ieg er og bliver uforanderlig

Velædle, Høistærede Hr. Assessorens
ganske hengivne Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 28. Decembr. 1763.

s. 375De forige Editioner af Savary Dictionn. de Commerce ere her ikke at bekomme. Men vor Franske Boghandler Philibert ¹Claude Philibert var først Bogtrykker, siden Boghandler i mange Aar i Kjøbenhavn. oplegger en ny Edition i 5 Bind in Folio, som kommer hvert Bind omtrent paa 4. Rigsdaler Dansk. Deraf er allene de 4. Bind færdige. Dette Oplag, lige saa vel som en ny Edition, der giøres i Paris, bliver med store Tiløgninger forbedret af den Engelske Edition, som indeholder mangfoldige Artikler i sær den Engelske Commerce angaaende, hvilke ikke findes udi de forige Editioner.

Glem ikke, hvad ieg før har brugt den Frihed at bede om, om noget rart enten af trykte Bøger eller Manuscripter enten paa auctioner eller ved anden Leilighed maatte forekomme.

16. Juni 1764.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle Høistærede Herr Assessor.

Ieg er geraaden i alt for stor Uorden med min correspondence, at ieg neppe vidste at rede mig i Land, dersom ieg ikke havde med saadanne Venner at giøre, som tage alting i den beste Mening. Men bedre og kiærere, haaber ieg, det er, at Min Ven finder mig i Live og seer sildig Brev fra min Haand, end at ieg ikke mere skulde være til, som Han af min lange Forsømelse snart kunde have Aarsag at troe. Ieg har vel den hele Vinter til og fra befundet mig noget upasselig, men dog ikke sengeliggende. Foraars Luftens sterke Forandringer har ei heller været mig ganske fordragelige, dog er Helbreden nu temmelig god. Af Min Herres Breve, hvoraf i det mindste tvende ere ubesvarede, har ieg haft megen Fornøielse, er og største Tak skyldig baade for det, som er medfulgt, og for hvad som er lovet. Ieg venter dag fra dag paa nogen Skibs- Leilighed, hvormed ieg kunde opsende de længe fra mig s. 376ventede Sager. Den gode Hr. Cancelli R. Berch har Aarsag at være fortrydelig over saadan Langdragenhed. — — Ieg længes efter at see Hr. Assessorens Helsingske Reise, og tviler ikke paa, Han jo derudi giver os endeel gode decouverter. Det Beviis af Saxo Gram. for Helsinglands Navns Ælde maa meget varsomt antages, og Omstændighederne vel overveies. Men ieg seer ikke heller, at man blindt hen bør følge Snorre Sturleson. Landets Situation og andre Beskaffenheder vil kanskee giøre det beste. Min Herre har vel sielden Leilighed nu at komme i Archivum, ellers vilde ieg endnu venligen paaminde om gamle Diplomata. — — leg har nu i lang tid været i Arbeid med at revidere mine ældste Diplomata, saa mange som omtrent skal udgiøre den 1ste Tome, hvilken formodeligen vil komme i trykken næstkommende Vinter, om Gud vil ieg lever, og man kan faae regleret den dertil behøvende Bekostning. Mit Bibliotek har ieg nu paa et Aars tid formeret med mange gode Bøger, men den fornemste emplet, ieg har giort, er en Codex membran. Helmoldi, som ieg har faaet fra en auction i Wolfenbütel, som ieg holder for at være af det 13de Seculo. Ieg arbeider paa, at ieg kunde blive Eier af den Codex Adami Brem., som Prof. Sewel har, men der hører Lykke til. Hans Exc. Hr. Geh. R. Tott er denne Sommer occuperet med at flytte sit Bibliotek i sit nye Palais, hvortil han har opført en meget stor og kostbar Bygning. Ieg havde vist ventet den Førnøielse i Sommer at see Min gamle Ven og Reise-Compagnon her i Staden hos mig, men et af Hans sidste Breve har derom betaget mig alt Haab, hvilket dog endelig maae blive opfyldt næste Aar, om vi begge leve. I næste Aar venter ieg og Hr. Etats Raad Suhm her til Staden, som da med alle tlytter fra Trondhiem for at boe i Kiøbenhavn, hvilket og ikke lidet fornøier mig. — —

Velædle, Høistærede Hr. Assessorens
Oprigtig forbundne Ven og Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 16. Iunii 1764.

25. Juli 1764.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg har læst Hr. Assessorens sidste Brev af 16. Iulii med lige saa stor Forundring som Fornøielse over en saa uformodelig Forandring og hastigt tagen resolution. Min Herre legger mig selv Ord i Pennen til at spøre: Hvor er nu Brocmans gamle Bestandighed? Men ieg tør troe, at sligt ikke skeer uden gyldig Aarsag. Naar det alene ikke drager alt for onde Følger for Min Kiære Herre selv, er det en Tidende, som ganske meget interesse rer mig, da ieg faaer fornyet et, Haab, som ieg allerede havde givet op for en Boldkiep, nemlig at see en Ven, som ieg nu neppe ventede at see mere; thi de gamle Løfter om næste Aars Besøg slog ieg nu fast ingen mere Lid til. I Henseende til nogen Uordning i mit Hus, ved det ieg, til større commoditet for mig selv og for det Herskab, som boer hos mig, har en Hob ny Bygning og Forandring for, havde ieg nu vel seet, at Min Vens Hidreise ikke havde gaaet for sig før tilkommende Sommer. Men da Leiligheden sig nu anderledes begiver, er ieg paa min Side og dermed heelt vel fornøiet, og det saa meget mere, som ieg kiender Min Herre, og veed, at Han kan tage til takke med Husets Beskaffenhed. Ieg formoder da, og min Kone tillige beder, at Herr Assessoren giver os den Ære at tage ind i vort Hus, og holder til gode, om vi paa denne Tid ikke ere i Stand til at logere og beverte Ham paa saadan Maade, eller giøre Hannem de Fornøielser, som vi gierne ønskede. Men at skaffe Herberg til videre Selskab end Herrens egen Person, dertil er mit Hus ikke nu stort nok, endskiønt det ei er af de mindste her i Staden. Det er ikkun faa Dage, siden Hr. Segerdal kom til mig, og berettede mig om Hr. Assessorens Philosophiske og artige Levemaade, hvorover ieg blev saa fornøiet, at ieg gierne havde ønsket mig en FugleHam, s. 378at kunne derudi svinget mig op til Stokholm, for at see Min Herres Anstalter og tage Deel i Hans lykkelige Omstændigheder. Men hvor hastigt vender ikke Bladet sig? Neppe aabner ieg Assessorens Brev, førend denne chimæriske forandrer sig i en anden og virkelig Fornøielse. Ieg faldt i nogen Forundring over Kiæpen, som Min Ven behager sende mig, og tænkte vel, at den maatte være Forvarsel til nogen Vandring. Ieg har ikke faaet den endnu, da Hr. Segerdal har efterladt den i Malmø, hvorfra ieg hver dag venter den. Ikke des mindre aflegger ieg min store Taksigelse derfor, saavelsom for paquetten med Psalterio Norvegico og de flere gode Ting, som ieg rigtigt har bekommet. — — Ieg negter ikke, at ieg jo havde stor Lyst at see den omskrevne gl. Codicem Gallicum, men ikke tør ieg give Løfte om at læse den, naar Hr. Assessoren selv bekiender sin egen Uformuenhed dertil. Har Min Kiære Herre endnu noget got, som Han vil unde mig, om det og var en heel Kiste fuld, da tag det altsammen med; Ieg betaler gierne en Bivogn, der kan føre det. Min Herre har engang giort mig Haab om nogle Jønkopingske Documenter, og om nogle Privilegier af Danske Konger for visse Stæder i Sverige. Af Aviserne har ieg seet, at Schønberg ¹Se foran S. 332. er bleven Historiographus Regni Sv. og at han har udgivet en Samling af Docum. i K. Carl XItes Historie, hvilken Samling ieg gierne vilde have for Spøgelsets skyld ²Den i sin Tid meget omtalte og i mange Skrifter gjengivne Fortælling om et Aandesyn. Carl XI. skal have haft.. Det skal være mig kiært, om Min Herre vil examinere Rupem Haraldinam ³Den siden saa meget omtalte Runamo-Indskrift. paa det nøieste, men glem ikke tillige at skaffe mig et Kart over Blekingen. Wessmans Monument ved Kiwik, som ligger i Alboherred ved Mælby, bliver Umagen værdt paa det nøieste at undersøge, og er det mig meget kiært, at Min Herre har dette Forsæt; thi den Tegning, ieg har deraf, kommer mig alt for Romansk for, og s. 379synes ikke at ligne nogen af vore Nordiske Antiqviteter. Ieg ønskede gierne, at Herr Assessoren ved sin Nærværelse i Lund kunde paa en god Maade disponere Hr. Prof. Bring til at give mig min Afskrift af Libro Datico Lundensi tilbage. Skulde Min Herre i Lund finde nogle nye Disputationes de rebus patriæ holdne paa en to à 3. Aars tid, ville de være mig kiærkomne. Ieg slutter endelig mit Brev med flittigste Hilsen fra min Kone og liden Familie, forblivende med den gamle Tilgivenhed

Min Høistærede Hr. Assessors
ydmygste og skyldigste Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 25. Iulii 1764.

11. August 1764.
TIL GUSTAF SOMMELIUS. ¹Gustaf Sommelius var født 1726 i Malmø, 1749 Docent ved Universitetet i Lund, 1751 tillige Lærer og 1756 Rektor ved Skolen sammesteds; fik 1763 Titel af Professor, 1767 Universitetsbibliothekar i Lund, entlediget 1799, døde 19. Juni 1800. Blandt lians Skrifter kan særlig mærkes hans Disputatio historica de Templo Cathedrali Lundensi. 1755. l Mnsk. efterlod han Samlinger til Skaanes Lærdomshistorie og til det skaanske Kleresis Historie (7 Voll.). Jvfr. Weibull. Lunds Universitets Historia lI, 289 ff.

Høiædle, Høistærede Herr Professor!

Herr Professorens meget angeneme Skrivelse af 16. Iulii er mig ved Hr. Segerdal rigtigt leveret, tillige med den Pakke, som Hr. Professorens Godhed havde bestemt mig. De 2de Adelsmænds orationes vare mig ganske kiærkomne, og ligeledes Fru Margr. Langes Oversætninger, hvoraf ieg dog før havde et defect exemplar. Skulde flere saadane Bøger ved Tilfælde forekomme, formoder ieg, Herr Professoren har mig i gunstig Paatanke, i sær de af Seculo Reformationis, saasom M. Petri Laurentii, M. Christierni Petri og Franc. Wormordi Skrifter, M. Claus Tøndebinders s. 380Psalmebøger etc. Missale Lundense, Breviarium Lundense og deslige ere vel ikke nogen tid at tænke paa. Herr Professorens Beskrivning om Lunds Gymnasium etc. ¹Handlingar rörande Lunds Gymnasii och Scholæ Lärare. 1763. har særdeles meget behaget mig, og skal opmuntre mig til, i alle de Maader ieg kan, at understøtte dette Hans saa vel begyndte berømlige Arbeid. Gud give, ieg alene raadde om saa meget, som ieg gierne dertil vilde contribuere. Hr. Professor Brings Oplysninger om endeel af de Orters Navne, som ieg i fior gav mig den Frihed at anmode om, har giort mig megen Tienest, og ieg vilde ønske, at den gode Herre vilde bevise mig den Godhed paa lige Maade at forklare mig de øvrige, ligesom ieg og ved Leilighed vil vente Hr. Professorens Tanker om nogle af samme gamle Navne. Ieg takker skyldigst for den sendte Fortegning over Disputationer i Svenske Historien, men, som ieg har disse alt tilforn, vil ieg i det sted udbede mig den Godhed, at, om nogen ny Disp. in Historia et rebus patriæ enten af Hr. Pr. Brings eller andres i de 2. à 3. sidste Aar ere udkomne, Hr. Professoren da maatte behage ved Leilighed at forskaffe mig dem.

Af vore gamle Disp. ved Magister-Promot. ere mig siden i fior ikkun ganske faa forekomne, af hvilke ieg herhos sender Udtog. Naar ieg efterhaanden kommer over flere, skal ieg ikke glemme at give Kundskab derom. Følger tillige herhos nogle Navne af Prester i Skaane for Reformationen, som ieg har fundet nævnte i gamle Documenter, uden videre Omstændigheder dennem angaaende. Et Synodale Lundense af 1586. lader ieg og nu medfølge, og veed ei rettere, end ieg jo har flere af det Slags, naar ieg faaer tid at opsøge dem. Ellers er mig forekommet et gl. Manuscript af Lundiske Synodalier bragte i en systematisk Orden af Magno Matthiæ 1594. ²Nu trykt i Hist. Kildeskrifter, udg. af Rørdam, 2. R. II, 285 ff., hvilket ieg, om Hr. Professoren det forlanger, skal lade afskrive og oversende. Dersom Hr. Prof, ikke allerede har K. Christ. III. Benaadingsbrev s. 381paa den aarlige Rente udlagt fattige Prester i Skaane, Bat. Kh. 9. Maji 1555., skal deraf gierne gives Copie ¹Trykt i Danske Kirkelove, udg. af Rørdam, I, 427 ff.

Om Erkebiskop Eskild kan af de Materialier, som findes baade i Inden- og Uden-landske trykte bøger, naar de blive samlede, skrives en vaker Afhandling. Men at finde mange utrykte anecdota om denne navnkundige Mand, vil vel nu omstunder være forgieves at haabe. Saxo og Hvitfeld, de smaa adskillige medii ævi Krøniker, Series Epp. Lund., Magnus Matthice, Bringii Monum. Scan., Pontoppidani Skrifter, og Mølmans piece om Eskils Stamme i det Kiøbenhavnske Societets Act., Tom. II. maae vel her giøre den beste Nytte. Ieg ønskede ellers gierne, at man ikke giorde alt for stor Heros af denne Mand, som vel havde store Dyder, men og sine store Lyder.

Naar Hr. Professoren skriver Hr. Provsten Lorich ²Hans Peter Lorich, Præst i Hjersaas og Knislinge i Gynge Herred i Skaane (s. Weibull, Lunds Univ. Hist. II, 366). til, beder ieg forsekre hannem, at det skal være mig en sønderhg Fornøielse, om ieg ved god Leilighed kunde give ham nogen Efterretning om hans Familie og Forfædre. Men for denne Gang er ieg ikke i Stand dertil. Ieg er ellers tilforn derom anmodet af Hr. Lector Sotberg ³Se foran S. 360.. Saa meget kan ieg glæde Hr. Provsten med, at ieg nyligen i en stor Herres Bibliotek har fundet Keiser Ferdinandi I. Nobilitations brev for de 2de Brødre, Melchior Caspar Baltasar og Andreas Lorichs, date ret Wien 22. Febr. 1564. Samme er paa Pergament skrevet, og Vaabenet derudi malet, synes dog ei have været Original, siden der intet Sigill har været under, men er vist nok en samtidig og autentique Copie og er uden tvil selv samme exemplar, som Hr. Revisions Secretereren har seet i en Dansk Catalog. Hvilken Catalogue er den over Sl. Hr. Etats Raad og Professor And. Højers Bibliotek, som blev solgt her i s. 382Kiøbenhavn 1740., hvor der blandt Manuscripterne in folio Nr. 31. findes dette Nobilitations brev, men udgives der uretteligen for Original.

Skulde Herr Professoren have et eller andet at ville oversende mig, da kunde det beleiligt komme med Hr. Assessor Brocman fra Stokholm, som ieg med første venter over Lund og her til Staden. Ieg forbliver med største Høiagtning

Min Høistærede Herr Professors
tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 11. Aug. 1764.

Derefter følger Langebeks „Svar paa de Poster, som forlanges Underretning om af Det Danske Selskabs Begyndelse“.

1. September 1764.
TIL GUSTAF SOMMELIUS.

Høiædle, Høistærede Herr Professor.

Ieg formoder, at mit forrige Brev af 11. Augusti, med hosføiede excerpta, rigtigt er kommet Herr Professoren i Hænde; Det skal være mig kiært, om noget der ibland har været, som kan tiene til at fuldkomme Hans vakre Arbeid. Ieg har siden giort et lidet Spicilegium, som her ved følger, og. ieg skal fremdeles ikke glemme at anmerke alt, hvad mig forekommer, som kan befordre Hr. Professorens Øiemerke.

Men den rette Aarsag, hvorfor ieg skriver dette, er for at recommendere indlagte Brev til at leveres i Hr. Assessor Brocmans Haand, saasnart han til Lund ankommer, om han ikke allerede der er kommen, som ieg næsten slutter af hans sidste Skrivelse. Skulde nu Min Herr Professor ville fornøie mig med brev eller nogen anden Ting, eller give mig nogle nye petita, da befordres de sikert til mig igiennem Hr. Brocmans Haand.

s. 383Ieg paaminder mig ikke, om ieg forrige gang svarede paa det Spørgsmaal om Marmora Danica, da indeholder denne Bog bare Inscriptioner af Epitaphiis og Ligstene &c. i alle de Danske Provinser, og kunde let formodes, at en og anden Inscription derudi maatte findes, som kunde tiene Hr. Professoren til Oplysning. Ei heller erindrer ieg, om ieg forhen har meldt om vore gamle Poeter, saasoin Nicolai Portæ Trygonii, Willichii Westhowii, Bertili Canutii Aqvilonii, Henrici Albertii, Claudii Jani Warbergii og fleres Skrifter, hvorudi adskilligt kan findes til de Skaanske Geistliges Historie. Ieg forbliver med en fuldkommen Høiagtning

Min høistærede Hr. Professors
tienstforbundne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 1. Septbr. 1764.

Herefter giver Langebek en Fortegnelse over „gamle trykte Vers, som ere giorte enten af eller til Skaaninger“.

1. September 1764.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Assessor.

Vor Stad er i Dag udi stor Rørelse og galla over Hendes Kongl. Høiheds Princessens Wilhelminæ Carolinæ Bilager med Arve-Princen af Hessen ¹Prins Carl (s. Dsk. biogr. Lex. III. 360 ff.)., derfor bliver mit brev, hvormed ieg har den Ære at besvare Herr Assessorens meget angeneme af 18. Augusti, alene ganske kort. Glemmes nu noget i Pennen, kan det oprettes i nu forestaaende Samtale. Min Herre er da saa god at tage til takke med mit Hus i den Tid, Han sig her vil opholde, og for Herr Eichhorn bliver vel et Kammer her i Nærheden at faae. — — Imidlertid vil ieg hver dag vente paa Min Vens lykkelige Ankomst. Kunde Han fra Hr. Prof. Bring føre mig min Librum Daticum Lundensem tilbage, saae ieg s. 384det gierne ¹I et andet Brev skriver Langebek: „Originalen er her i saa seker Forvar, at ieg kanskee aldrig faaer den at see mere“ (ͻ: i Universitetsbibliothekets Manuskriptsamling).. Men skulde Hr. Professoren end videre behøve den, da skal han en anden gang faae den igien.

Hr. Assessoren skriver om en Dreng, som kunde tegne og accommodere Haar, men da saadan en, som tillige er tro, vil være rar her at finde, giorde Min Herre best, om Han kunde bringe en med sig, som havde disse qvaliteter. Ieg boer her, men har aldrig været saa lykkelig at kunne finde en saadan Tiener, som ieg dog gierne ønskede mig. De, som har lært noget i. Tegnekunsten, har for store Indbildninger til at agere Dreng, og det er kommet saa vidt, at man har svart ved at faae en ret skikkelig Betient. Hvad Vognen angaaer, da tykkes mig, at det. alt for meget vil incommodere at føre den med, og ieg tænker, man i Tydskland kan komme vel nok af sted, uden selv at have Vogn med sig. Kunde Herr Assessoren derfor i Lund eller Malmø blive af med sin Vogn, og endelig vilde have sig en igien, da troer ieg, Han giorde best i at bie, indtil Han kom til Berlin, hvor de heste Vogne og formodeligt best Kiøb er. Min Kone og mine to smaa hilse flittigen. og ieg, næst at ønske en lykkelig Overkomst, forbliver med al Hengivenhed

Min Høistærede Hr. Assessors
stedse forbundne og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 1. Sept. 1764.

Min kiærlige compliment beder ieg anmelde for Hr. Doct. Corylanders Hus, og ellers for andre forekommende brave Folk, som ieg har den Hæder at være kiendt af.

Udskrift:
A Monsieur,
Monsieur N. R. Brocman,
Assesseur dans les Archives Royales
des Antiquités à Stokholm &c.

à
Lund.

22. September 1764.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

— — Dette skriver ieg paa Sengen, dog er Sygdommmen ikke af anden Beskaffenhed, end ieg for 3. Uger siden fik Anstød af en Feber, som vel gik over igien, men satte sig til en sterk Hoste, som siden har vedvaret og mattet mig meget ud, hvorover ieg har resolveret at legge mig nogle dage, og tænker ved Varmen tillige med andre Midler at fordrive denne slemme Gæst. Ieg befinder mig, Gud skee Lov, derved i dag temmelig vel, og haaber inden Min Vens Ankomst at være aldeles restitueret. Det setter mig noget i Forlegenhed, at Herr Assessoren kommer saa seent paa Aaret til os, eftersom det lidet Sove Kamer, som vi har bestemt for Hans Person, er uden Varme, og ieg frygter, Kulden vil komme noget tidlig; Men kanskee Min Herre behiælper sig dermed om Natten, og om Dagen tager til takke hos mig selv i mit lidet Museo. — — Er Min Herre endnu sindet, at gaa herfra til Søes til Stetin, da er det uvist, om noget Skib herfra gaaer saa sildig derhen: Men til Lübek er her hele Aaret igienem beqvem Skibsleilighed med vore paquet Baade. — — Alt, hvad Min Kiære Herre i sit seneste Brev skriver og giver mig Haab om, behager mig overmaade vel og ikke lidet forfrisker mig, men ieg troer, at Min Vens Ankomst vil endda giøre det beste. Hr. Assessoren erindrer vel, at ieg i Stokholm f ik af Hr. Ichsell de Veiske ¹D. e. fra Væ i Skaane. Documenter, Men som samme Copier vel ikke ere saa aldeles rigtige, som ieg vilde have dem, er det mig saa meget kiærere, at Hr. Assessoren har faae[t] bruge Originalerne selv baade af de Veiske, .Aahusiske og Sylvisborgske Documenter. Men skulde ingen saadane endnu være i behold udi de øvrige Stæder, Runneby, Ystad, Cimbreshavn, Skanør, Falsterbo, Malmø, Lund etc.? Ieg s. 386kan ikke noksom skrive, hvor meget Hr. Assessoren fornøier mig med at ville skaffe min Samling af Monumenter completeret. Men er der ogsaa nogen, som kan exeqvere denne commission? saa gierne som ieg derpaa noget vilde spendere. Den Scala, som Hr. Abildgaard har brugt til Monumenterne, baade paa vor Reise og siden her i Landet, har han opskrevet paa indesluttede Papir, hvoraf Hr. Assessoren vel forstaaer Meningen. At sende Tegning over af nogen mine Monumenter, som ieg alene har enkelt, vover ieg ikke gierne, og at begiere noget saadant af den gode Etats Raad Klevenfeld, tør ieg langt mindre, siden han er utrolig jaloux om at høre noget af mig i den Artikel om Monumenter, da han paastaaer, at ieg ramte hans Hiertebiod, den tid ieg faldt paa at lade optage Monumenter, som han mener var en Forretning, han selv havde monopolium paa ¹Klevenfeldt havde hegyndt paa, ligesom Langebek, at lade aftegne Ligstene og Monumenter over Adelige. Han efterlod en Samling af 154 saadanne Tegninger, under Titel af Nobilitas Daniæ ex Monumentis (s. Fort. til D. Adelslex. I, S. XXX), og havde før sin Død (1777) faaet 13 Plader stukne i Fol. ved Baurenfeind. Men de klevenfeldtske Tegninger ere i en forskjønnende Manér, uden antikvarisk Nøjagtighed, og af mindre Værd end de abildgaardske (C. Molbechs Anm.).. Imidlertid har ieg dog ved en Leilighed faaet et af hans Monumenter i Kobber stukket, som ieg herhos sender, endskiønt det ikke er gammelt. Ligeledes følger her ogsaa et af mine tegnede Stykker, som vel ikke er af Abildgaards Haand, men kan dog tiene til Eftersyn. Faaer ieg disse 2. Stykker engang igien, er det godt, hvis ikke, da er Tabet ei stort. Imidlertid vil ieg udbede mig, at der maatte skrives paa hvert Stykke, hvor det findes, om i Kirken, ved Alteret, eller paa Kirkegaarden.

J. Langebeks Breve.

25

Skulde intet Monument endnu være til overs enten ved Bosiø Kloster, Tommerup Kloster, Dalby eller noget andet af de gamle Klostre? Er intet Vestigium øvrigt at Dronning Gertruds Monument i Ve eller af K. Haralds i Dalby? Er den Høig endnu til, som Totternes Forfædre s. 387ligge udi, og er der nu intet merkverdigt at see? leg længes efter at see Hr. Assessorens Tegning af Monumento Kivikensi; thi Vesmans saae mig alt for Romansk ud, og ligner ikke noget andet her i Norden. — — Min Hustru og Børn formelde deres Hilsen til Hr. Assessoren. leg ønsker engang endnu en lykkelig Overkomst og forbliver med en fuldkommen Tilgivenhed

Min Høistærede Herr Assessors
ydmygste og oprigtigste Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 22. Sept. 1764.

26. September 1764.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg stod i tvil, om ieg skulde vente flere Breve fra Hr. Assessoren, førend Han forlod Skaane. Men i det samme faaer ieg, til min Fornøielse, Hans kiære Skrivelse under 20. hums. — — Ieg havde mindst troet at faae de Blekingske Kart, før Min Herre selv kom: Men siden det overrumplede mig, medens ieg endda laae til Seng, roede det mig saa meget mere. Ieg har det allerede ude at copiere, men uvist, naar ieg faaer det færdigt, thi min gamle Tegnemester Mr. Berg er død, og Mr. Abildgaard har alt for meget andet at bestille. — — Af de Sigillis, som Min Ven opregner, troer ieg vel, de fleste her findes, Men for en Visheds skyld, i fald Originalerne ere hele og gode, vilde ieg ved Leilighed udbede mig Tegning af disse: Iens Brade, Werner Parsberg, Mons Torbensson, Elisabetha Regina, Car. Rønnow, Anders Berg. Ep., Ekil Stavangr. Ep., Ingemar Ep. Wex., Axel Vgerup, Givitas We, Hell. Gest i Aahus, et bina eiusdem villæ. Det glæder mig overmaade meget, at Hr. Assessoren i saa mange og alle Henseender giør sig Umag at tiene mig og s. 388fornøie min curiositet. Gud give, ieg engang kunde være lykkelig igien at udrette noget til Hans Behag. Det er mig kiært, at Min Herre har faaet en Dreng igien; Men see til, I gode Herrer, siden han er Løber, at han ikke løber sin Vei fra Eder. Skulde det ikke have været bedre at indsette Vognen i Forvaring hos nogen god Ven, end at sælle den, at den paa retouren i Sverige kunde kommet til Nytte igien? En god Ven har bedet mig skaffe sig Andr. Simonis Leges Scanicas. Mon ikke et exemplar skulde være at bekomme i Lund for Penge? ellers maatte det behage Hr. Assessoren at give nogen commission derpaa, saafremt den ved Tilfælde skulde forekomme.

25*

Bringer Herr Assessoren ingen gamle smaa Mynter med sig til at forøge min liden Samling med, som længe har ligget ucompleteret? i sær var det mig om dem at giøre med 3. Kroner og et eller andet Bogstav paa: Men ieg burde have giort denne Erindring, førend Herren reiste fra Stokholm; thi i Lund og udi Skaane ere vel saadanne Ting ikke at tænke paa. Snarere skulde man der finde gamle Danske Bøger trykte udi Seculo Reformationis, af hvilke endel paa de tider ere trykte i Malmø af Oluf Ulriksøn, saasom Petri Laurentii Skrifter mod Capitels Herrerne i Lund, Francisci Wormordi Skrifter, Claus Tøndebinders Psalmebøger etc.

Dersom ieg ikke giør Min Herre Hovedet alt for kruset med saa mange Ting, vilde ieg endnu opgive et par quæstioner: Det Legisterium Norvegicum, som Bring har laant Ham, er det en Codex membran, eller paa Papir og hvor gammel? Benzelii Volumen Conciliorum Sveciæ, er der noget udi, som ei før er bekiendt?

Nu skal Herr Assessoren faae Lov at legge mit Brev bort, saasnart Han er bleven underrettet, at min Helbred siden mit sidste Brev meget har forbedret sig, dog holder Hosten og nogle dens Følgesvenne endnu temmelig hart igien, inden de vil lade sig uddrive af sit quarteer. Ieg igientager mit ofte giorte og velmente Ønske om en lykkelig Hidkomst, og beder for alting, at Min Ven ikke s. 389giver sig paa Vandet uden i got Veir, ei heller for sildig paa Dagen giver sig ud i Søen, paa det Han betids kan være her, og uden fortredelige Tilfælde favnes med en angenem Fornøielse af

Sin oprigtige Ven og tiener
I. Lanqebek.

Khavn d. 26. Septemb. 1764.

Seer Hr. Assessoren Professor Sommelius, før Han reiser fra Lund, vær saa god at helse og berette hannem, at ieg nylig har faaet Brev fra Hr. Provsten Lorich i den bevidste Materie, og skal med det første have Æren at svare den gode Mand.

9. Marts 1765.
TIL NTLS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg takker skyldigst for de tvende fra Herr Assessoren bekomne meget kiære Breve. Herr Assessoren giør alt for meget af sin Taknemlighed for den Tid, Han opholdt sig hos os, da vi ganske vel veed, at Han baade kunde og burde være langt bedre bevertet. Men paa det Han skulde see, at vi holde Ham for vor Ven, vilde vi ikke anderledes tractere Ham, end vi haver det selv dagligen, hvilket altsaa paa vor Side var til ingen incommoditet. Enftn, Herr Assessoren holdt til gode, og vi vare vel fornøjede med og under Hans Nærværelse, ja saa fornøjede, at om vi leve og Leiligheden sig saa igien skulde begive, vil det altid være os kiært paa samme Maade at see og tage imod Ham. Det har giort os ondt nok, at Min Ven just skulde have Kiernen af Vinteren at reise udi: Men siden det ei anderledes kunde være, glæder det os, at Helbreden intet har tabt, men snarere vundet derved. Efter Hr. Assessorens Bortreise har min Helsen dog noget forbedret sig, dog er det onde i Siden endnu ikke borte. Kanskee Foraaret og s. 390Sommeren tør giøre en god Forandring. Min Kone og mine smaa befinde sig, Gud skee Lov. ganske vel, og ingen Dag er hidindtil gaaet forbi, at den lille Fæstemø jo har talt om Sesseren.

Ieg er meget forbunden for de gode Underretninger om observatis paa Reisen, og vi vil formode, at Han fremdeles i hvert sit Brev fornøjer mig med flere saadane. Tak for Løftet om de Halmstadske Privilegier; men dem og mere saadant vil ieg ikke vente, før Min Herre engang kommer i god Ro. Men om de gamle Mynter ønskede ieg vel nogen nøjere Underrettelse, i sær om den, som skal være Erkeb. Absalons, ligeledes om den Codice Wmkendorfiano Primlegiorum Bergensium, hvilke og hvor gamle de ældste Privilegia derudi ere. Var det ikke mueligt for noget slags Vederlag at bekomme det Breviarium Othiniense'? Forekommer ellers noget, som kan forbedre mine Samlinger, da tviler ieg ingenlunde om Min Vens oprigtige Aarvaagenhed for mig. Ieg skal igien lade see, at ieg har Villie til at tiene Hannem, om der bliver noget af Hans Diplomatiske Opus. Alle vore gode Venner helse paa det tlittigste, men særdeles min Hustru og mine Børn. Ieg giør mit Brev denne gang ikkun kort, men under et velmeent Ønske om allerbeste Velgaaende forbliver uafladelig

Min Høistærede Hr. Assessors
Hørsome og ganske tilgivne tiener
I. Langebek.

Khavn d. 9. Martii 1765 ¹Langebeks Original har det urigtige Aarstal 1764..

P. S. Etats Raad Suhm har i de sidste Stykker af sine Trundhiemske Samlinger givet os en ret artig Afhandling om det Danske Konge-Huses genealogie i det 10de Secudo. Rector Schøning har i denne tid faaet Vocation herned som Professor ved Sorø Academie.

30. Marts 1765.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg havde troet, at mit forige Brev af 9. Martii havde fundet Herr Assessoren endnu i Norkøping, men da det ei er skeet, formoder ieg dog, at det rigtig er tilstede kommet. Ieg gratulerer Ankomsten til Stokholm, og ønsker af Hiertet, at en besværlig, dog ei uden Frugt fuldendt Reise maae have nogen god Virkning til min Herres Fordeel. For Hr. Assessorens sidste kiærkomne Brev af 22. huius er ieg meget forbunden, og fornøier mig over den Specification af de Bergenske Documenter. Vel har ieg hørt, at en og anden i Norge skulde have deslige Bergenske Copiebøger, og ieg erindrer ei rettere, end jo og her udi Kongl. Bibliotek findes saadan een; Men da ieg er uvis paa at faae nogen af disse til Brug, og det Exemplar, som Hr. Assessoren nu har, lader være en autentique Afskrift, faaer ieg, i hvor nødig ieg vilde, besvære Min kiære Herre med at efterhaanden skaffe mig Copier af dem alle, især dem af 12. og 13. hundrede Talet, som ieg gierne først vilde have, siden ved god Leilighed de øvrige. Vilde Hr. Assessoren af egen Haand give mig de allerældste, var det mig kiært, men de øvrige kunde copieres af nogen anden, da ieg til al takke skal bestaae Omkostningen. Ieg glemte i mit forige Brev at melde om de Ydstadske Monumenter, som ieg formoder, Hr. Assessoren er saa god at sørge for, at den Sag kommer i Rigtighed. Efter Hr. Assessorens Reise herfra, er her kommet et Brev, som ieg og forglemte at sende, men lader det nu her udi følge. — — Stiernmans ¹Se foran S. 197. Død er længe siden her bekiendt, men at nogen her fra Danmark skulde for hans Bibliotek budet 30000 Plåter, det er urimeligt. Baade ieg og flere Hr. Assessorens Venner her s. 392paa Stedet har vel ønsket, at dette Dødsfald maatte aabne Hannem en god Vei, men ieg frygter, at Tilgangen vel allerede er besat. Skulde Biblioteket uformodeligen komme til auction, maae ieg endelig i tide have en Catalogum. Skulde ellers andre betydelige Bogsamlinger blive solgte, og Catal. saa betids kunde bekommes, ønskede ieg gierne at see dem; thi Min K. Herre har nu selv seet, hvorvidt min Samling er kommen, og at det var Synd at ikke supplere den saa meget mueligl. Det er mig kiært, at Hr. Assessoren har fundet Biskop Serenius i god Lune; Ieg skal med det allerførste skrive ham til, og Gud give ieg enten paa den eller paa anden Maade kunde udrette noget til Min Herres Behag og Formon. Den forbudne og i Hamborg trykte Svenske Bog har ieg allerede giort mig Umag for at faae, men seer intet Haab dertil, siden alle Exemplarerne skal være borttagne indtil Correctur-Arkene. Det som derhos har giort mig ondt, er, at den stakkels Ichsell ¹Se foran S. 242. er i offentlige trykte Aviser udraabt som Auctor dertil, og nu fornemmer ieg, at en anden Auctor selv har angivet sig. Sig mig, hvad Nordencrantz ²Vi vide ikke med Vished, om dermed menes den bekjendte Finansmand Anders Nordencrantz (s. Sv. biogr. Lex. X, 31 ff.). er for en Mand, og om han for sin Angivelse faaer det udlovede præmium? Lever I gode Herrer der oppe i lutter stille Nyheder, saa have vi her og nogle, som ere rolige nok. Ibland andet er en af vore unge og smukke Actricer fra Theatret bortsnappet og undført af en stor Herre. Faderen, som selv er en berømt Acteur, har drevet det saa vidt, at Herren maa holde civil Arrest til Sagens Uddrag ³Den famøse Sag angaaende Grev Chr. Conr. Danneskiold-Laur- vigens Bortførelse af Skuespillerinden, Jomfru Mette Marie Rose (se Overskou, Den danske Skueplads? II).. Her siges, om det ellers er sandt, at Professor Hübner ⁴Se foran S. 148., som Min Herre har seet, skulde gaae som Minister til den Ottomanniske s. 393Port. Prof.Schlegels ¹Johan Heinrich Schlegel († 1780). unge Frue er paa en god Vei; Men og hans lærde Pen vil snart bringe et nyt Foster frem, som skal kaldes Bildnisse der Könige aus dem Oldenburgischen Stamme, hvilket skeer for at giøre de skiøne portraits af' Kongerne bekiendte, som Prof. Preisler paa Kongl. bekostning har graveret. Hans Majestet vil og bestaae Schlegel bekostningerne baade til Trykkerløn og det prægtige Papir, som skal bruges dertil. Ieg veed ikke, om ieg forige gang skrev, at Rector Schøning i Trondhiem er bleven kaldet herned at være Professor i Sorøe. Sammesteds er nu og en Profession i Mathesi ledig ved vor berømelige lustitz Raad Krafts Død ²Jens Kraft, bekjendt Skribent († 1765).. I Morgen, Palme Søndag, er det vor Konges Geburtsdag, hvilken bliver saa meget mere helligholden, som vor Kron Prinds da og i Slots Kirken bliver confirmeret i sin Daabs Pagt. — — Om Min Vens Helsen er nu i bedre Stand, skal det overmaade glæde mig. Det onde, ieg har i Siden, er ei endnu reent borte, dog er ieg, Gud ske Lov, temmelig vel, ligesom og de mine, som alle paa det venligste hilse. Ieg lever med en oprigtig Tilgivenhed

Min Høistærede Hr. Assessors
stedse forbundne Tiener
I. Lcmgebek.

Khavn d. 30. Martii 1765.

Hr. Assessoren maae for alting ikke glemme at lade mig vide, hvor det gaaer med propositionen om Hans Op. Diplom. Bliver der noget af, vil ieg med al Fornøielse bidrage dertil, alt hvad ieg kan. Ieg haaber og, naar Vedret bliver saa mildt, at ieg kan opholde mig noget i Archivet, ieg da og skal finde adskillige Ting til Samlingens Forbedring. Mag. Dass og flere Venner hilse paa det flittigste. — — Paa det ikke noget Rum skal staae ledigt, vil ieg udbede mig af Hr. Assessoren, naar dertil engang s. 394gives god Lei lighed, at Han da vil give mig en fuldstændig Underretning om Beskaffenheden af den gamle Codex Legis Scanicce, som Hadorf har udgivet, og om den Clausul de anno legis latce findes i samme codice og er af samme Hand som bogen selv. Kunde ieg ved tilfælde ogsaa faae et Specimen af Skriften derudi, var det mig saa meget angenemere.

Ibland andre gamle ting, som mig efter Hr. Assessorens Reise har været communicerede, har ieg haft en Samling af gamle Privilegier, som de Hollandske Stæder fordum af vore Konger have haft. Ieg har derudi fundet eet af Erico Duce Sveciæ, som ieg herved sender Copie [af], og kanskee der endnu kan findes tiere Svenske, inden ieg kommer til ende dermed. Klevenfelds gamle Breve har ieg ei endnu faaet, men haaber dog, uagtet manges Vantroe, engang at f'aae Fingre paa dem.

Det er berettet her, at deroppe prænumereres paa Ihres Etymol. Lexicon. leg vilde gierne vide Beskaffenheden dermed; — — thi ieg maae have deraf i det mindste 5. Exemplarer, nemlig for Geh. R. Tott, Luxdorf, Hielmstierne, Stampe og mig selv. Og uden tvil bliver her endnu flere Liebhavere.

11. Maj 1765.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Hr. Assessor.

Ieg læste Herr Assessorens sidste Brev af 23. April med større end sædvanlig Fornøielse for det Haabs skyld, Han gjør sig, at komme paa Forslag til Stiernmans fradøde Sysle. Som ieg nu med Længsel paa Min Vens vegne lever imellem Frygt og Haab, saa vilde det være mig en fuldkommen glad og behagelig Tidende, om Han kunde tilmelde mig, at dette Æmbed var faldet i Hans Lod, ligesom det og skulde fornøie mig, om Han maatte reussere med sit Diplomatiske Verk. — — Med mit Helbred gaaer s. 395det langsomt: leg har paa en 14. dages tid begyndt at drikke nogen Saft af grønne Urter og derpaa at giøre en god Spadsere-tour, som vel syntes i Førstningen, da Vederet var angenemt, at giøre god Virkning, men har igien standset formedelst en paa de sidste 8. Dage atter indfalden sterk Kulde, som har giort Hinder i min Spadseregang. Imidlertid har ieg got Haab og befinder mig bedre end i Vinter: Men saa længe det onde ikke vil gaae reent bort af Siden, er dog immer nogen Frygt hos. Ieg takker for Løftet om Ritning af Rune-Mynterne og for alle de øvrige artige Efterretninger, som Hr. Assessoren meddeler mig. Walkendorfiske Bogen og Ystads Monumenterne glemmes vel ikke, men i sær Breviarium Ottoniense, som ieg vel ikke troer være unicum, dog saa rart, at ieg aldrig har seet det. Etats Raad Luxdorph hilser flittig og anholder meget om gamle Mynt-Forordninger, han har længe siden leveret mig 2. Exemplar er af sin trykte piece ¹Vistnok Luxdorpbs Indberetning om nogle gamle danske Mynters Prøvelse i Aaret 1764 (Vidensk. Selsk. Skr. IX. 713 ff.). for min Herre og (Jane. R. Berch, men at skaffe flere er ham umueligt, siden der aleneste bliver aparte aftrykte 24. stykker, som alle ere bortgivne. Etats R. Klevenfeld hilser og venligen, og ønsker Min Herre Riks Archivum alene for at faae Sten Ericsons Familie documents ret. Den gode Mand vilde forleden dutte mig paa, at Hr. Assessoren skulde have communiceret mig en Hob Monumenter om den Moltkiske Familie; Da ieg nu har sagt ham, at ieg ei har andre af det Slags, end hvad ieg selv bragte hiem med mig af min Reise, vil han paastaae, at det skal være Ulfeldske Monumenter, og beraaber sig paa Min Herres egen Beretning til ham i afvigte Vinter. Nu vilde ieg gierne, at Hr. Assessoren kunde underrette mig, hvad det kan være for Monumenter, som Klevenfeld kan mene. Biskop Harboe har ieg i egen Haand leveret Min Herres Brev, hvorpaa han lovede med det. allerførste at svare. — — Det skulde være mig kiært, om Kiwikske Monumentet kunde blive Norskt, s. 396og givet sit rette datum, men det vil vel blive svart at gotgiøre, endskiønt det ikke kan negtes, at det jo har anseende til Norskt. Min Herre giver mig Inscriptionerne af 5. Danske og Norske Mynter, som ieg maae tilstaae at være meget rare, og vilde gierne ønske mig en accurat Tegning deraf, eftersom ieg vel aldrig kan vente at faae originalerne. Dersom ingen i Sverige har udgivet dem, saa veed ieg ikke, at de nogetsteds ere publicerede. Ingen Danske har giort dem bekiendte, ei heller findes de ibland de gamle Angl. Saxiske Mynter, som enten Spelman ad Ælfredi Vilam eller Fountaine in Thesauro Hickesii har udgivet, hos hvilke ellers dog findes adskillige baade Canutini og Haraldini Nummi — — ¹Langebeks Bemærkninger om Legenderne paa en Hække gamle Mynter maa her udelades.. Etats R. Luxdorph har paa en auction nylig faaet en Rune-Mynt af selv samme Slag som mine Svenones Runici, alene at i stedet for paa mine staaer Sven Rex Ta. Tan. Tannim, staaer paa hans Sven Rex Tanorum. — — Ieg havde nær glemt at skrive Biskop Serenius til, nu har ieg endelig efterkommet det, og formoder han herefter ikke formindsker den Godhed, han bærer for Min Kiære Herre. Naar Herr Assessoren ved tilfælde seer nogen af Herrerne Berch, Celsius, Tilas, Archenholtz ²Den bekiendte Historieskriver Johan Archenholtz (f. 1695 † 1777. Sv. biogr. Lex. XIII, 340 ff.). De øvrige nævnte Mænd ere tidligere omtalte., Ihre, Wargentin, eller andre, som kiende mig, beder ieg fornye hos dem min Ihukommelse og Høiagtning for enhver af dem i sær. Hvad Riteren angaaer, som Hr. Assessoren skriver om ³C. G. G. Hilfeling, om hvem mere i det følgende., da, endskiønt han vel kunde være fornøden her, ja maaskee og faae noget at fortiene, tør ieg dog ingenlunde opmuntre hannem til at komme her, allermindst med Hustru og Barn, i denne kostbare tid; thi at give Haab og Løfter om det, som siden ikke kunde holdes, det er ikke min Maade. Var det saa, han selv tog resolutionen at fare her hid, og han fandtes øved i Sigiller, Monumenter og gamel Skrift at aftegne, s. 397da kunde ieg vel for min Deel give ham noget at tortiene, saa og recommendere ham hos andre; Men ieg tor derfor ikke raade dertil, eftersom der hør meget til at leve af for mange munde. Papiret er sluppet for mig og siger, at ieg skal underskrive mig

Min Kiære Herres stedse tilgivne tiener
I. Ldngebek.

Khfn. d. 11. Maji 1765.

At Iust. R. Anchersen er død, det er vel bekiendt ¹Professor, Dr. jur. Hans Peder Anchersen døde 22. April 1765 (s. Dsk. biogr. Lex. I, 210).. Den gode Wadskicer er nu saa lykkelig at slippe lige ind baade i Profession og Residentz. Om der bliver noget af Hübners Ministerskab, er nu uvist, siden han nylig har i modtaget Professor-Residentz til Beboelse. Frue Etats Raadinde Hielmstierne ligger i Kopperne, men er uden Fare, og haaber ei at blive meget marque ret, endskiønt hun har haft en Hoben af dem. Hendes mindste Frøken bliver just i denne tid inoculeret Kopperne.

Ieg sender nu atter et par smaa Documenter; ein ander mahl mehr, wills Gott. leg har nylig faaet fra Lüneborg Ritning af 2de portraiter der paa Raadhuset, som ere malede for 300. Aar siden. Den ene er en Anna af Holsten, som har haft en Hertug Johan circa 1270. Den anden skrives Elena, des Königs Dotter in Schweden, og skal have været Hertug Wilhelms 3die Gemal circa 1370. Qvcestio, cuius Regis plia, Magni an Erici? thi Alberti kan hun neppe være.

10. Juli 1765.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

Det var mig ikke meget angenemt af Hr. Assessorens sidste Brev at fornemme, det apparencerne for Hannem s. 398ikke syntes saa gode som tilforn. Men saa er det mig dog kiært, at Han ikke er ganske uden Haab. Inden Rigsdagen faaer Ende, kan endnu skee mange og uformodelige Forandringer, og Gud give mine Ønsker kunde formaae noget, da skulde min K. Herre for sig finde et got og ønskligt Udfald. I Henseende til det andet Forslag, som og kunde være got, om det vil lykkes, har ieg nu, for at efterkomme Min Vens Villie, tilskrevet Hr. Cane. R. Berch i de heste termer og paa den lempeligste Maade, ieg har vidst. Iegskulde aldrig formode, at vi dermed støde den gode gamle Mand for Hovedet, da han selv haver nydt samme Formon. og det i ingen Maade kan være hannem fornærmeligt. At dette noget seent fremkommer, dertil er ingen anden Aarsag, end at ieg har været en tour paa Landet, og først ved min Hiemkomst forefandt Hr. Assessorens Brev, som var af 21. Iunii. For de medfulgte 4. gamle Norske Breve er ieg særdeles forbunden, og tviler ikke paa, naar mere saa- dant forekommer, mig jo deraf bliver meddelet Gienpart. Til nogenlunde Vederlag sender ieg igien et par gamle Breve. Lader og tilbage følge Hr. Assessor As mig communicerte piece: om Myntkonstens Början och äldre öden i Norden: Han skulde aldrig troe, hvor fornøielig og instruetif denne pieces Læsning og Atterlæsning har været mig, og ieg kan, uden at hykle, sige, at det er det beste, ordenligste og grundigste, ieg hidindtil i den Materie har læst. Vel er adskilligt derudi grundet paa Gietninger, men saa ere de samme saa rimelige og rigtigladende, at de prise Mesteren, og ikke let lade sig imodsige. Flere og lykkelige Opdagelser skal være det eneste, som skal omstøde eller stadfæste dem. Noget vred blev ieg, da ieg fornam, at Min Herre vil giøre Myntvæsenet ældre i Sverige end i Danmark: Men er det Sandhed, som Tiden vil lære, saa lader ieg det gierne blive Sandhed, og ieg har desuden i piecen fundet saa meget andet got, som fuldkomligen har formildet min Vrede og stillet min Patriotiske Iver tilfreds. Herr Assessoren har selv læst og betient sig af alle de samme Skrifter, som ieg i den s. 399Materie har læst, og giort alle de reftectioner og Anmerkninger, som giøres kunne, saa ieg skulde have svart ved at legge noget til eller tage noget fra, med mindre ieg engang fik Leilighed at sette andre ting tilside, for alene og med Flid at randsage og arbeide i vor Mynt Historie, som vel engang skeer, om ieg skal leve, i Anledning af de gamle Penninger, som ieg enten selv eier eller andre af mine Venner: Hvortil ieg vil finde en fortreffelig Understyttelse i dette Min Vens Arbeid, som ieg for alting udbeder mig continuation udaf, ønskende tillige, at det snart i Trykken maatte vorde udgiven ¹Skriftet udkom dog ikke i Trykken.. — — De tilsendte Tegninger af nogle gamle Mynter ere mig overmaade kiær- komne, og formoder, det er Hr. Assessorens Villie, at ieg faaer beholde dem, ligesom ieg og ønskede, Han vilde bevise mig det Venskab at skikke mig tiere saadane Tegninger af gamle Danske og Norske Penninger, da ieg gierne skal erstatte alt, hvad Ritningen koster. — — Har Herr Assessoren siden hørt noget af Biskop Serenius? Gid han kunde og vilde udrette noget ²Nemlig til Broemans Forfremmelse.. Er endnu ikke noget afgiort om Op. Dipl. Sveciæ? Ieg frygter, der vil blive lige saa langvarigt arbeid der som her. — — Med min Helbred synes det nok at være endeel bedre end i Vinter; men det onde sidder dog endnu i Siden, og vil ikke til at gaae bort. Doctoren ³Langebeks Læge var Dr. Carl Jensenius (s. Dsk. biogr. Lex. VIII, 433 f.). trøster immer got, og ieg taber ikke heller selv Modet derved, endskiønt det er mig til stor Hinder i mit Arbeid. Min Hustru og mine Børn befinde sig, Gudskeelov, aldeles vel og hilse paa det venligste. — —

Velædle, Høistærede Hr. Assessorens
stedse forbundne tiener
I. Langebek.

Khavn d. 10. Iulii 1765.

24. September 1765.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige
Høistærede Herr Cancelli Raad.

Efter saa lang Tids Forløb har det været mig ingen ringe Glæde, igien at læse et Brev fra min Høistærede Herres Haand. Skylden ligger nok hos mig selv, som stedse sidder nedgraven i uendelige Arbeider, og derforuden nu paa et Aars Tid har været heel svagelig, at ieg ei engang har kunnet eller maattet arbeide noget sønderligl, mindre haft Lyst til at føre nogen Brevvexling. Nu er min Helbred igien ved Læge-Midler, idelig Rørelse og Landtourer, Gud ske Lov, bleven meget forbedret, dog har der i min venstre Side sat sig et onde, som ei lettelig og ikke uden langsomt vil lade sig fordrive. Hvad kan nu være mig kiærere i min Bedrings-Stand end i Breve at see og tale med mine Venner. Ieg vilde aleneste, at ieg kunde være saa flittig og lykkelig at fornøie dem, som ieg gierne ønsker mig den store Fornøielse, ofte fra dennem at erholde Skrivelse. Ieg takker meget for den artige Efterretning om adskillige Verkers Tilstand deroppe, Gud give Fremgang og Velsignelse. Men endnu langt mere bliver ieg forbunden for de mig sendte gamle Mynter, hvoraf ieg i min liden Samling vel havde noget tilforn, men saa fattedes mig dog adskillige deraf, og nogle vare bedre exemplarer end mine. Skulde flere deslige ved tilfælde forekomme, i sær dem som i gamle Dage ere slagne i Norge, da beder ieg at være i kiærlig Erindring. Ieg har nylig fra Stokholm faaet Tegning af nogle gamle Norske Mynter, som her ere ubekiendte, nemlig, en af Olao Sancto, en af Magno den gode, og en af Harald Haardraade; men in natura ere de ikke at bekomme. Ellers har Hr. Etats R. Hielmstierne endeel kiøne Stykker af gamle Norske Mynter.

Etats Raad Suhm har nu slaget sin Bopæl her, og Professor Schøning i Soer. At Norge i dem er berøvet sine Zirater, vil ikke meget sige, saalænge Verden endnu s. 401har dem; thi ieg troer, at, imedens de beholde deres Lyst og Kræfter, vil Norge herefter finde samme Fornøielse af dem herfra, som den hidindtil ved dem har meddelt Danmark ¹Jvfr. L. Daae, Gerhard Schøning, S. 32.. Der ere endnu Zirater tilbage i Norge, og ikke faa, og der vil endnu opstaae flere, som vi Danske vil have samme deel i, som I udi vore. Den Tidende blev alt for sand, at Iustitz Raad Rami ²Jonas Ramus, Justitiarius i Overhofretten i Christiania (s. foran S. 106 f.). Sygdom ei tegnede til Livet. Hvo der igien bliver Iustitiarius, er vel ikke afgiort, nogle giette paa Etats Raad Suhm ³Se foran S. 187. af Høieste Ret, andre paa Iustitz R. Falsen ⁴Christian Magnus de Falsen blev 29. Nov. 1765 udnævnt til Justitiarius i Overhofretten i Christiania (s. Dsk. biogr. Lex. V, 59)., andre paa andre. Med min Correspondence paa Stokholm gaaer det ei altid saa ordentligt, som ieg vilde, men Magister Dasses med Secretaire Buschman er nok saa ordentlig. Enten nu Herr Cancelli Raaden vil betroe ham eller mig sine Commissioner, vil vi see at forrette dem det heste vi kan. Cancelli Raad Ihres Etymologiske Lexicon har Herr Cancelli Raaden formodelig subscriberet paa; man har Haab om, at det snart skal udkomme. Tilstanden i Sverige ser noget Politisk ud, dog veed man ikke meget deraf, uden hvad de offentlige Tidender sige os. Her er alting efter Anseelse vel, dog aldrig saa vel, at vi jo har Aarsag at ønske os bedre. Ieg skulde vel regalere med nogle af vore lærde Nyheder, men intet er ved Haanden, uden et Danskt og et Svenskt Skrift, som herhos sendes, i fald de maatte behage og ikke allerede forud haves. Ieg ønsker i øvrigt et bestandigt Velgaaende og forbliver med en fuldkommen Tilgivenhed

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad,
Deres tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 24. Septemb. 1765.

J. Langebeks Breve.

26

s. 402P. S. leg erindrer med Taknemlighed, at ieg for nogle Aar siden af Hr. Cancelli Raadens Godhed bekom nogle Multebær, som vare skiønne. Dersom i Aar der paa Egnen er noget Forraad enten af denne Frugt eller Tyttebær, udbad ieg mig gierne ved Skibs Leilighed en liden portion, som ieg efter Skyldighed skal søge at vederlegge.

12. November 1765.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Dersom Herr Assessoren kunde blive vred paa mig, da havde Han lige saa stor Ret dertil, som til at giøre sig adskillige Betænkninger om mig og min Opførsel imod sig. Ieg har rigtigt og til største Nøie faaet Hans forige Brev af 23. Iulii; Men som ieg da var paa Landet, hvor ieg opholdt mig ved tre Maaneders tid for at forbedre min Helbred ved motion og alle Slags Forfriskninger, lod ieg alt Arbeid i den tid fare, indtil Brevskrivning inclusive. Og, Gud skee Lov, endskiønt mit gamle Onde endnu sidder i Siden, og vel ei saa let. gaaer bort, saa har ieg dog af og efter mine Sommer-tourer fundet mig ulige bedre end i fior, og saa vel, at, om ieg nu havde min Ven hos mig, troer ieg at skulle give Hannem mere Fornøielse end sidst, da hverken Sind eller Krop, som mig nu tykkes, har befundet sig vel. Efter min Hiemkomst fra Landet ere forefaldne endel Forandringer i mit Hus, med reparation, at skifte Tienestefolk, og (hvortil ieg af gode Venner ere bleven overtalet) at tage i mit Hus til Kost og Kammer (for 250 rd. aarlig) et ungt Menneske af den Bartholinske Familie som er Herre til et Stamhus her i Landet ¹Johan Bartholin Eichel til Aastrup († 1799)., til hvem ieg har maattet i Stand sette 3de Værelser i 3die Etage. Imedens Tiden saaledes forløb, blev ieg og i Uvished, om Herr Assessorens tilstand, og tænkte, Han ogsaa kunde være paa Landet, s. 403indtil ieg nu af Hans sidste angeneme Skrivelse under 5. hums med Glæde fornemmer, at ieg sekert kan skrive Hannem til paa Stokholm. I hvad Slags Tilfælde der ellers maatte paakomme til at giøre Hinder eller Ophold i vor Brevvexling, saa kan ieg dog aldrig troe, at Min Ven lader sig bevege til at fatte mindste Misliid til mit Sinds Oprigtighed, ligesom ieg og aldrig troer andet end det allerbeste om Hannem. Een af de Ting, som ieg længe og meget har ønsket mig, og dog ingen tid desverre er bleven i Stand til at udføre, er at tiene en saa kiær og gammel Ven cum effectu. Det har giort mig nok ondt, at mit seneste Forslag til Hr. Canc. R. Berch ikke har haft den forønskte Virkning. Men Gud kan giøre, at Udfaldet kan komme til at overgaae alt det, vi ønske og nu indsee. Friskt Mod er halv Tæring. — — Ieg skatter det for en stor Prøve af Min Herres Velmening for mig, at Han af egen Drift haver tilkiøbt mig Rudbecks Atlantica, og en ikke mindre Lykke, at have faaet den for en saa taalelig Pris. Ieg kan ikke nok takke derfor og skal med det første opsende Pengene, saa at min Ven ikke skal have fornøden at afskrive paa en Gield, som ikke existerer; Tabellerne til Atlantica har ieg selv, saa at ieg dem ikke behøver. Ieg skammer mig, at ieg ikke har faaet opsendt, hvad Herr Assessoren haver her liggende hos mig, Men derudi er min Sommer-Reise aarsag. Hvad Min Kiære Herre har eller kan indsamle til mig i denne Vinter, kan alt blive kiærkommet til næstkommende Sommer. — — Vor Biskop ¹Ludvig Harboe. har ieg mere end een gang erindret, men troer neppe, at Min Herre kan vente sig noget Svar fra hannem. Meningen er, at han nok ikke veed noget om den bevidste Sag, og derfor vel ikke vil give Vidnesbyrd om intet, som kunde kanskee mere skade end gavne. Men om det maae være mig tilladt at ytre min Betænkning, da troer ieg, endskiønt ieg det endnu ikke klart kan bevise, at Broers og Veies Vedligehold har været ibland de Besværinger, som det Danske s. 404Presteskab fordum har været fri for, efter Christ. 3tii Kirke- Ordinantz udgiven 1539. i den Afdeling om Kongl. Privilegier, item Riber Artiklerne af 1542. Art. 5. Hovedsagen er, at vi nu ikke har eller fuldkomligen veed de Privilegier, som Geistligheden haver haft i de Catholske Biskopers tid; thi det er de samme, som dennem efter Reformationen af Kongerne har været stadfæstede, som bemeldte citata loca udviser. Ellers synes klart, naar man nøie overveier Jydske Lovs (som for Souveraineteten var den almindelige Lov for alle Danske Provincer) Lib. 1. Cap. 56. it. Christ. 3tii Recess af 1558. Art. 58. it. Christ. 4ti Recess af 1643. Lib. 2. cap. 23., at det alene har været Almuen og Bønderne, som det har tilkommet under Lænsmændenes og Herskabernes Opsyn at holde Veie og Broer udi Stand: Men tør vel hænde, at man med tiden kan komme over noget til nærmere Oplysning i denne Sag.— — Ieg længes efter at læse continuationen af Herr Assessorens Mynthistorie. Codex Walcliendorfianus, formoder ieg, er under god Forvaring til mig. — — Nogle Lærde hos os have for at udgive det gamle Norske Speculum Regale ¹Det skyldes Jon Erichsens Arbejde, at den af Halfdan Einarsson forberedte Udgave af „Kongespejlet“ udkom i en tilfredsstillende Skikkelse 1768 (Dsk. biogr. Lex. IV, 475. 536). Lad mig vide, Kiære Herre, om af samme Skrift findes noget Exemplar in Archivo, og af hvad Alder og Beskaffenhed det da er. Udi Upsala findes et eller flere Exemplarer; men det vil vel blive besværligt at faae vide, hvor gammelt og complet det er. Stiernmans Auction er vel ikke siden hørt noget af? Ieg har tilforn tilskrevet Min Herre om Subscription paa endeel Exemplarer af Ihres Lexicon for mig og gode Venner, og vil formode, at denne Commission er vel besørget. Ieg har endnu Ordre paa 3. à 4. Exemplarer af samme verk, som ieg vil bede Min Herre ogsaa lade mig tegne for hos Auctor. Saasnart det behøves, skal Pengene blive opskikkede; men ieg ønskede forinden vide, hvorvidt dermed er avanceret. Professor Schøning er nu bosat i s. 405Sorø, og ieg har den store Fornøielse, at Etats Raad Suhm er nu med alle boende her i Staden, hvis Omgang er mig ganske kiær og nyttig. Professor Sewel er bleven (foruden sine forige charger) General Auditeur ved Marinen og Assessor i Høieste Ret, og skal nu giftes igien med en fornem Frøken af det Navn Weyse ¹Dr. jur. Frederik Christian Sevel († 1778) blev 1766 gift med Sofie Elisabeth Weise, Søster til Etatsraad Frederik W. (s. Giessing, Jubellærere II, 1, 316 Tab. Nyerups Lit. Lex., S. 554).. Cancelli Raad Harboe ²Frederik Carl Harboe († 1768)., som var vor Postmester i Hamborg, har i dag besøgt mig; han har qvitteret denne sin Betiening og vil nu boe i Horsens udi Jylland. Han havde Hilsning til mig fra Ixell ³Som det tidligere (S. 242) er berørt, tilbragte Ichsel en Del Aar i Hamborg., og har fortalt mig meget om hans Fata og Tilstand. I disse Dage er Kiøbenhavn beskæftet med at see den høie Italiener Gilli, som her fra Stokholm er ankommen ⁴Den 15. Nov. 1765 var Luxdorph m. fl. henne „at besee den høie Mand Gilli“ (L.s Skrivkalender).. Meere Nyt hugser ieg ikke denne gang at skrive om, men mener, at dette kan passere for tvende Breve. Dog en ting maae ieg endnu melde om, nemlig at ieg har faaet et Aftryk i Bly af et lidet Afgudsbilled, som er fundet NB. i en Urna ved Ribe udi Jylland. Originalen er af noget haardere og bedre Metal end Bly, det er af 3. Tommers Høide, er i et nøget Menneskes Gestalt, og synes af Brystene at fremstille et Fruentimmer, men har noget, der ligner Membrum virile; det underligste derved er, at det har Been og Fødder i stedet for Arme og Hænder, og forneden Hænder i Stedet for Fødder; Paa Hovedet er Haaret for til coiferet som paa et Mandfolk, men bag til opstrøget Nakke som et Qvindfolk. Dersom Min Ven nogetsteds har læst noget om saadant Monstrum, da vær saa god at meddele mig det; Ieg troer neppe, at det afbilder nogen af vore Nordiske Guddomer, men snarere, at det hører til nogen af fremmed Nation, som i de Hedenske tider kan have haft Handel paa s. 406Jylland og der være død og begraven. Min liden Familie befinder sig, Gud skee Lov, i ønskeligt Velgaaende, og hilser paa det kiærligste; Men min Hustru er noget vred over, at Dotter og Søn fik Hilsninger, men Moderen ikke. Vilde Min Ven engang i Vinter paa god Føre igien giøre os den store Fornøielse at see til os, da skulde Han vel blive straffet for dette crimen lcesœ. — —

26*

Min Høistærede Herr Assessors
Høistforbundne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 13. Nov. 1765.

30. November 1765.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Den Godhed, Herr Assessoren har haft at tilsende mig Catalogum over de gamle Bøger, som sælges af Strengnes Bibliotek, er et Nyt Beviis paa Hans Velmenenhed for mig. Men omendskiønt ieg vel troer, at ieg kommer post festum, og at auctionen er forbi, inden mit Brev fremkommer, saa har ieg dog af Catalogo villet udmerke nogle Numere, ifald det enten endnu var betids ved auctionen, eller de, som have kiøbt, vilde overlade dem. Nogle af dem kan vel være rare Bøger, men som de ikke saa ganske egenligen høre til mine Samlinger, vil ieg ikke betale dem dyrt, alene nogle Dalere K. Mt. for Stykket, ligesom de ere beskaffene, og min Kiære Herre efter beste Skiønnende finder selv for got. De faa, som ieg har understreget, vilde ieg helst have. Kunde ieg og for en ringe Penning erholde nogle af de Bøhmiske og Polske Bøger, som ieg ei haver udmerket, vilde ieg vel for curiositets skyld tage dem.- - Professor Hübner, som Min Herre her har seet, forlader Academiet og er nu placeret i Cammer Collegio. Ieg skrev adskilligt Nyt i mit forige Brev, men ieg glemte at melde, at Sl. s. 407Iustitz R. Stavangers ¹Se foran S. 260. Enke Frue er død, og har i sit Testament, til en liden Erindring af vort Bekantskab, givet min Dotter 400. Rigsdaler, en Seng og et Natbords-Spejl. Endnu kan ieg glæde min Ven med den Tidende, at, om Gud vil alting gaaer vel, tegner det til, at min Familie kan blive formeret i næstkommende Aar. Med min Helbred gaaer det langsomt, synes dog, Gud skee lov, alt meer og meer at forbedres. Forkynd mig snart nogen glad Tidende baade om Ansøgningen og om min Vens Helbreds gode tilstand. leg helser paa det kiærligste fra mig og mine, og forbliver med uendelig Tilgivenhed

Høiædle, Høistærede Hr. Assessors
stedse forbundne Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 30. Novemb. 1765.

15. Januar 1766.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Vi har her en tid lang, men sær udi denne Jul, over vor Konges heftige Sygdom, levet i megen Bekymring, hvilken endelig i gaar Morges d. 14. Ianuar ved 2. Slet naaede sit Maal, da det behagede Gud at bortkalde Ham fra denne Verden. Min Ven kan let forestille sig, hvor nær det gaaer alle Undersaatterne og enhver af os i sær til Hierte at miste en saa kiær og god Konge midt i sine beste Dage. Bedrøvelsen i det Kongelige Hus er utrolig stor, men havde været ulige større, dersom ikke Hans Majestets langvarige Sygdom havde forberedet Gemytterne til at gaae den i Møde. I Gaar mod Middag blev vor ny Konge, Christian den 7de, fra Slottet udraabt af den første Minister i det Kongl. Conseil, H. Ex. Geheime Raad s. 408Bernstorf, her for Raadhuset og paa alle Stadens offentlige Pladser. I Aftes forføiede Kongen, med Prinds Frideric og flere af den Kongl. Familie, sig ud til Frideriksberg, for der paa nogen tid i Stilhed at opholde sig, indtil den Høisal. Konges Castrum Doloris og Ligfærd bliver regie ret. Hvad Forandringer dette store Dødsfald hos os vil drage efter sig, det vil efterhaanden vise sig. Men vi haabe, at den unge Herre, endskiønt Han noget uformodet tilig er kommen ind i Regeringen, ikke vil mangle at bruge den Viisdom og Kundskab, som Gud har givet i hans unge Hierte og ladet os erfare kiendelige Prøver af. leg for min Deel, som ikke attraaer store Ting, men lever mest fornøyet i min lille Cirkel, kan være temmelig ubekymret om mig selv, helst da ieg vel troer, at denne Konge bliver ikke mindre Elsker og Forfremmer af Videnskaber end Hans afdøde Herr Fader.

Nu at komme til Herr Assessorens kiære Breve, af hvilke i det mindste 2de ligge hos mig ubesvarede af 6. og 31. Decemb., da takker ieg allerskyldigst for deres samtlige Indhold, men særdeles for det kiærlige og oprigtige Nyaars Ønske for mig og mine. Gud give mine Ønsker for Min Herre, baade ved dette Nyaar og ellers hver gang Han kommer mig i Tankerne, kunde noget formaae, da kan Han ikke tvile paa, Han jo skulde blive en lykkelig og fornøyet Mand. Den Føielighed, som Min Herre lod see paa den Strengnesiske Auction, er Han af Hr. Secr. Buschman ¹Mag. Benj. Dass’s Korrespondent i Stockholm. bleven meget roset for, og ieg har ei andet kunnet end finde stort Behag derudi, allerhelst da de indkiøbte Bøger ville giøre langt større Figur i H. Ex. Geheime Raad Totts store end i min liden Samling. Imidlertid er ieg ganske vel fornøiet med dem af samme Auction, som Min Ven for min Regning har bekommet. Vil Gud ieg lever til Sommer, kan ieg vente en Ladning af hvad Min Kiære Herre i Vinter samler til mig. Min Debet bliver nu saa stor, at ieg frygter den giør Hannem Uleilighed: Men s. 409ieg skal med allerførste giøre Anstalt, at i det mindste største Delen deraf bliver afdragen. — — Det Document om Svantopolks Familie var mig overmaade kiært, siden ieg ikke tilforn havde det. Stiernmans Catalogus bliver vel og i Erindring at sende mig; kunde ieg deraf erholde Missale Lunclense, som mig har været tiltænkt, og Ioh. Magni Metropolis, faaer ieg vel lade mig nøie. Det er ganske vel, at Min Herre arbeider paa Psalme Historien: Men for min Deel længes ieg mere efter Mynt-Historien og Helsinge-Reisen. Den Marcus Wagner ¹Tydsk Historiker fra 16. Aarhundrede, Medarbejder paa de magdeburgske Centurier (s. Wegele, Gesch. der Deutschen Historiographie, S. 332). som har skrevet det Brev til H. Rantzow om Alberto Stadensi, har ieg ei siden fundet nogen Underretning om, ei heller erindrer ieg andetsteds at have læst om de Codices, han omtaler. Med min Helbred er det alt det samme og nogenledes vel, og ieg takker Gud, at ieg ikke merker, at det bliver verre. Om Min Ven vil ieg og haabe, at Helbreden er god. Gid ieg og snart maatte glædes med den Tidende, at Hans Tilstand havde forandret sig til det bedre. Min Hustru og mine smaa befinde sig, Gud skee Lov, meget vel, og hilse paa det venligste. — — Om Speculo Regali har ieg endnu ikke faaet Underretning fra de Lærde i Sora; Imidlertid er det mig helt kiært, at Min Herre er forsynet med Copie af Codice Upsalensi. Om prænum. paa Ihres Lexicon skal ieg hernæst skrive, saasnart ieg igien faaer Tal paa Herrerne, som samme haver forlanget. Om Ichsell har ieg hørt, at han ikke er saa meget forpikket paa at komme hiem, med mindre det skeer med fuldkommen Heder og Formon. Iøvrigt forbliver ieg altid og med al Høiagtning

Høiædle, Høistærede Herr Assessorens
ganske tilgivne tiener og Ven
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 15. Ianuar. 1766.

26. Marts 1766.
TIL OTTO THOTT ¹Tidligere udgivet af Dr. J. A. Fridericia i Danske Mag. 5. R. 1, 195 f. efter Originalen i British Museum i London..

Høibaarne Herr Geheimeraad og Obersecretaire,
Naadige Herre.

De gamle Documenter, som ved Deres Excellences berømlige Forsorg og Hr. Professor Mallets ²Denne Mand (s. S. 234. 247), der af en fremmed at være havde sat sig meget godt ind i danske Sager, havde 1762 af Helbredshensyn forladt Landet († i Genf 1807), men gjorde sig dog ogsaa senere fortjent ved at skaffe de i nærværende Brev omhandlede Afskrifter fra Vaticanet. Mellemhandling af de Pavelige Registranter i Rom ere udskrevne, ere nu endeligen ankomne og mig fra Hr. Professor Reverdil ³Elie Salomon Frangois Reverdil var bleven Mallets Efterfølger som Lærer i Fransk for Kronprinsen (Chr. VII); efter dennes Tronbestigelse blev han kgl. Kabinetssekretær. tilsendte.

Ieg har derover forfattet en Designation eller af ethvert Document et kort Udtog, som ieg giver mig den underdanige Frihed herved at legge Deres Excellence for Øjen, ifald det Dem naadigst maatte behage samme Hans Kongl. Majestet allerunderdanigst at forestille og forevise den de øvrige høje Herrer af Conseilet eller andre Kiendere af gamle Skrifter, som tiene til at oplyse vor Nordens Midlere Tids Historie.

Skulde de synes at være noget dyrt betalte, da drister ieg mig derimod underdanigst at indvende, at slige Varer ere altid og allesteds rare og kostbare, og sielden falder saadan Leilighed ind, som paa eengang tilbringer os saa meget, der kan opfylde lacunas, rette Feil og give Sammenhæng i betydelige Omstændigheder udi vor Historie. I hvilket Henseende, naar det kommer an paa et Kongeligt Foretagende og Fædernelandets Ære, der ikke bør saa nøie s. 411sees paa, om saadan Acquisition betales vel høiere end den simple Skriverløn, naar den ikke paa andre Vilkor kan være at erholde. Ellers giør det ikke lidet til at forhøie Værdien paa disse Romerske Diplomata, at saa got som ingen deraf haves hos os tilforn, og meget faa af dem findes trykte, enten hos Baronium, Raynaldum eller i Bullariis, Epistolis Romanorum Pontificum eller i andre Collectioner og Bøger, saa mange som ieg til mit Corpus Diplomaticum haver igiennemgaaet.

Deres Excellence vil uden tvil selv indsee, hvad for en stor Skade det vilde være, om man nu strax skulde standse i Begyndelsen og lade en Leilighed og Adgang gaae sig af Haanden, som kanskee aldrig nogen Tid kommer igien. Og derfor, som Deres Excellence tilkommer en stor Part i Æren for denne Emplette, understaaer ieg mig saa meget vissere at formode, at Deres Excellence ved sin kraftige Understytning søger allerunderdanigst at udvirke Hans Majestets allernaadigste Bifald for dette Foretagende, og at dermed maae continueris paa Kongelig allernaadigst Bekostning. Det kan dog vel ikke blive saa overmaade stor en Mængde, man af deslige Ting fra Rom kan have at forvente. Men hvad vil det ikke glimre i Publici og Eftertidens Øine, at ingen Umag og ingen Omkostning er sparet paa at samle Subsidia endog fra de længst bortliggende Lande til at giøre et Verk som dette i de ældre Seculis og saavidt mueligt i sit Slag fuldstændigt!

Skulde det falde saa lykkeligt ud, som ieg allerunderdanigst haaber, at der maatte under Deres Excellences priselige Foranstaltning fortfares med dette Slags Romerske Documenters Afskrift, da vilde af Deres Excellence ieg underdanigst have udbedet, at der fornemlig blev giort Erindring, om noget maatte tindes ældere end disse af det 13de Seculo, og dernæst hvad der mere maatte findes af det 13de og følgende Seculis, vore Nordiske Sager vedkommende. Endeligen vilde Deres Excellence naadigst tillade, at den hosfølgende Designation maatte mig igien ved Leilighed tilstilles.

s. 412Ieg forsikrer mig herudi til Deres Excellences bekiendte retskafne Tænkemaade og Patriotisk Sindelag, forblivende i allerdybeste Ydmyghed

Min Naadige Herre,
Deres Excellences
ganske underdanige tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 26. Martii 1766.

19. April 1766.
TIL CARL DEICHMAN.

Høiædle og Velbyrdige,
Høistærede Hr. Cancelli Raad.

Ieg har med al Fornøielse modtaget Hr. Cancellie Raadens samtlige angeneme Skrivelser, saavel den sidste af dette Aars 21. Martii som dem af afvigte Aar, og tillige rigtigt bekommet hvad som haver medfulgt enten i rare Penge eller gode Varer. For det deilige, velsmagende og, som ieg troer, heelt sunde Syltetøig takker min Kone overmaade meget, og ieg saavelsom andre vore Bekiendtere kan ei andet end rose det og saa meget høiere agte det, som det uden tvil er det første i sit Slag, der har været i Kiøbenhavn. Men ieg for min deel har Aarsag at takke dobbelt og mange gange dobbelt, som af Herr Cancellie Raadens generosité har faaet min liden Mynt-Samling forbedret med saa mange snmkke Stykker, hvor af ieg havde den mindste Deel tilforn. Det har aldrig været min Agt at gaae videre i denne Samling end til de gamle Danske og Norske smaa Mynter fra de ældste tider til omtrent Reformationen, saavidt nogen Oplysning og Prydelse deraf maatte flyde til vor gamle Historie; thi at samle paa nyere Tiders kostbare Mynter og Medailler, det taaler min Pung ikke, ei heller vil min Alder, som nu løber paa det 57de, strekke til at giøre derudi nogen Fremgang. Imidlertid giør det kiære Liebhaverie og gode Bekiendtskaber, at man efterhaanden s. 413og uformerket faaer nogen Samling af det, man ikke har foresat sig. Men hvad Hr. Ccmcellie Raadens Godhed i denne Punct angaaer, da vilde ieg være heelt skamfuld at tage derimod, dersom ieg ikke havde det Forsæt at ville søge paa nogen Maade at giøre Giengield, dersom Gud under mig Livet og ieg kan være lykkelig at finde paa noget, som maatte behage. Ieg skulde giøre Undskyldning for min lange Forsømmelse i at skrive, i hvilket Henseende ieg maae tilstaae, at iblandt mine mange Ufuldkommenheder er den een af de store, at ieg er en efterladen og seendrægtig Brevskriver, og fortiente som oftest mine Venners Ugunst, dersom ikke deres oprigtige Hiertelag hentydede alting for mig til den beste Mening. Nogen Skyld har vel Forretninger, som ieg aldrig kan fattes for. Nogen Skyld har og Helbreden, som i nogle Aar har været ganske vaklende, dog, Gud ske Lov, meget bedre i Aar end i fior. De Bøger, som Hr. Ccmcellie Raaden forlanger fra Sverige, har ieg baade tilforn og nu nylig talt med Mag. Dass om. Han paastaaer, at de ligge indkiøbte hos Secreterer Buschman i Stokholm, og vente alene paa en beqvem Leilighed herned. Siden den bekiendte Bog-Commissionaire Ekholm først faldt i nogen Sinds Svaghed og siden gav sig til at være Skribent, og derforuden adskillige af mine Stokholmske Bekiendtere ere døde og borte, har mine Commissioner deroppe ikke gaaet saa ordentlig, som ieg ønskede. Imidlertid om noget fremdeles maatte falde, som Hr. Cancellie Raaden vilde have forrettet enten der eller her, skal ieg med usigelig stor Fornøielse udrette det, som ieg best kan. Grams Meursius ¹Joannis Meursii Historia Danica a Jo. Grammio scholiis illustrata (ed. Lamius) Flor. 1746, Fol. og Knytlinga Saga ²D. e. Grams ufuldendte Udgave i Folio. bliver neppe at tenke paa, uden ved nogen Leilighed, hvilken ieg ganske vist skal have i god Agt. Vort langvarige Corpus Diplomaticum, som er et af mine store Arbeider, nærmer sig nu alt mere og mere til Trykken, saa at i dette Aar gierne s. 414kan giøres Anstalter til den første Tomes udkomst, naar og saafremt vor nu regierende Konge vil og kan indlade sig i sin Hr. Faders Lyst til at befordre nyttige Ting, hvorom vi ingen Aarsag har at tvile, især om Tiderne og Omstændighederne noget vilde forandre sig til det bedre, hvilket alt Gud og god Husholdning kan giøre. Ellers har til dette Verks ydermere Fuldstendighed nyligen aabnet sig en ny og uventet liden Lykke, nemlig at ieg, paa Hans Majestets bekostning, ved Geh. R. Bernstorfs Forsorg, igienem en god Connoissance, som Prof. Mallet har lagt sig til i Rom. har bekommet en temmelig Deel gamle og rare Documenter i vor Nordiske Historie, udskrevne af de Pavelige Registranter af 13de Seculo, og har Haab om flere derfra baade af ældre og følgende Seculis. Næst at formelde min Kones Compliment, har den Ære med en fuldkommen Tilgivenhed at forblive

Min Høistærede Hr. Cancellie Raads
tienstskyldigst forbundne tiener
I. Lanqebek.

Kiøbenhavn d. 19. April 1766.

Skjønt ovenstaaende Brev vistnok er det sidste, Langebek har skrevet til Deichman (i alt Fald det sidste bevarede), vedblev denne dog at bevare sine venlige Følelser for ham, og efter hans Død har Deichman i en utrykt Afhandling udtalt sig saa anerkjendende om Langebeks Hovedværk „Danske Magazin“, at der er Anledning til her at anføre hans Ord. Han siger nemlig, efter at have opregnet forskjel lige Arbejder i dansk Historie fra 1ste Halvdel af det 18. Aarhundrede: „ Men uden at fornærme Nogen, anseer ieg visselig et Skrift, som ved samme Tider kom for Lyset, som et af de kostbareste og nødvendigste Hielpemidler til den danske, saavel geistlige, verdslige som lærde Historie, hvis tidlige Afsked Mange høilig beklager, ikke alene i Henseende til de rare Brevskaber og Efterretninger, men endog til den grundige Bedømmelse, Sammenligningen med hvad allerede havdes, som overalt bærer et Vidne om den Mands store Erfarenhed baade i Historien, Antiqviteterne og alle de Videnskaber, som er Historien nær beslægtede, som forestod Arbeidet; jeg mener det Danske Magazin. Ønskeligt, om Nogen, enten ene eller i Selskab med Andre, vilde betræde samme Bane. Man kan „ansee det, om ikke det Eneste, saa dog det Fornemste, som kan antænde det rette Lys i vor Historie“ (Deichmanske Bibi., Mnskr. Nr. 125, Fol.).

2. Maj 1766.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg var ikke lidet bekymret i den lange Tid, ieg intet Brev saae fra Min Kiære Herre, indtil ieg nu igien blev glædet med Hans meget angeneme af 15. Aprilis. Ieg vidste aldrig, hvad ieg skulde troe om Helbreden; Om Livet tvilede ieg ikke, thi, om det havde været ude, havde vel noget christet Menneske tilmeldt mig en Tidende, som ieg ikke vel kan udtrykke, hvor høit skulde gaaet mig til Hierte. Men usigeligt kiært er det mig, at ieg har faaet behageligere Budskab, og det vil vel heller ikke være Min Ven ukiært at fornemme om mig og min liden Familie, at Tilstanden er taalelig god. Mit Side-Onde sidder endnu og er undertiden heftigt nok; Men Vanen giør, at ieg som oftest glemmer det, og trøster mig ved forestaaende Sommer-Motion. Min Hustru er og undertiden noget skrøbelig, men hendes Omstændighed fører det med sig, og ieg haaber med Guds Hielp, at om et Par Maaneders tid bliver alting got med hende. Vore Børn ere ved god Helbred og tage sterk til i Vexten, Fæstemøen staver alt paa Fader vor, og Svogeren forbedrer hver Dag sin Skrivning. Men at komme fra particuliere Ting, da har vi denne Vinter i det publique haft saa mange Forandringer at more os med, at man næsten har maat glemme sig selv og sit eget, uden for saavidt enhver har følet det bekostelige. De sørgelige Forandringer er nu forbi, og dem vil vi lade være begravne med de døde. De glædelige ere endnu i rørelse, og deraf er den ikke den ringeste, som efter mange Aars Forventning og paa saa lykkelig en Maade henter os vor dydige Sophia Magdalena fra ¹Prinsessens Forlovelse med Kronprins Gustav (III) var bleven deklareret 3. April 1766.. Vor Glæde er derover saa meget større, at den Svenske Nation viser s. 416sig saa enstemmig i at forestille sig sin tilkommende Fornøielse. Er Kønet hos Dem, som ieg merker, nyfiken for at kiende Bruden, da sig dem, at, om de ei faaer see den største Skiønhed (som ellers heroer paa forskiellig Smag), kan de ret vel være nøide, at de faae en velskabt, yndig, from, fornuftig og gudfrygtig Princesse, og som, nok sagt, har haft Frideric den 5te og Lovise til Forældre. Herr Assessoren skal neppe troe, hvor høit det skulde fornøie mig, om ieg snart maatte faae nogen god Tidende om Hans egne Affairer, at de inden Rigsdagens Slut maatte faae et ønskeligt og for Hannem fordelagtigt Udfald enten paa den ene eller anden Kant. Hvad mit Diplomatiske Verk angaaer, da er endnu ikke begyndt med Trykningen, og vil vel endnu nogen Tid dermed beroe. Her regierer Sparsomheds Studium, og Statens Financer, hvilke her som andensteds ere derangerede, maae først bringes i Orden. Der hører og Tid til at give den unge Herre en god Idée om et Arbeid, som han hidindtil ikke kiender, ei heller saa let kan indsee Nytten af. Ellers, saavidt merkes kan, har Videnskaberne hos os aldeles intet Tab ved Forandringen at frygte for, aleneste at Hans Majestet, som saa ung og uformodeligen kom til Roret, vil først giøre sig informeret om de fornødnere Regerings-Sager og hvad som kan tiene til at lette de besværlige Tider, som en Tid lang haver hersket saavel her i Landet som andensteds. Imidlertid ligger ikke derfor mit Arbeide stille, og ieg faaer jævnlig nye Empletter til at formere det med. Ibland andet er os nyligen aabnet en Tilgang i Rom til de gamle Pavelige Registranter, hvoraf ieg allerede til en Prøve haver faaet henved 170. Stykker Documenter afskrevne, vor Nordiske Historie vedkommende, af hvilke meget faa tilforn findes trykte; Men som disse alene gaae fra An. 1200. til 1227., saa mener ieg, endskiønt det falder kostbart, at have udvirket, at man ikke lader en saa god Leilighed gaae sig af Hænderne, men betiener sig deraf til qvovis pretio at erholde flere og alt hvad man kan faae af deslige Handlinger baade af ældre og nyere Seculis. Ved Anledning heraf s. 417maae ieg spøre, om Herr Assessoren intet har hørt fra Mag. Sotberg, hvad han i de Nordiske Sager kan have profiteret paa sin italienske Reise. Til min egen Samling har ieg ellers nyligen faaet en Codicem chartaceum Chronici Lubecensis paa Plattydsk, som gaaer fra denne Stads Oprindelse til An. 1430., ved hvilken Tid den er skreven. Flere saadane Rariteter har ieg ikke faaet, siden Min Ven var hos mig, men vel adskillige trykte Engelske og andre gode Bøger; Har og ladet udskrive adskillige Islandske Historier, saa at ieg og nu deraf begynder faae en liden Samling. Ved den Leilighed har ieg efterseet den Fortegnelse, som ieg fik af Wesman over de Islandske Codices in Archivo Antiqv. Holm., og er da faldet mig i Øie inter membranK No. 15 in 4to: Membrana continens varias variorum Pontificum et Episcoporum Constitutiones etc. Hvilken Herr Assessoren endeligen maae have den Godhed at examinere, om ikke derudi skulde findes nogle Danske, Norske eller Islandske Constitutioner. Ligeledes Nr. 60 inter Chartaceos in Fol. er i den 5te piece noget om Kong Sven i Danmark, hvorom ieg og fra Min Kiære Herre udbeder mig nogen Underretning. Herr Assessoren vil giøre mig ret glad, om Han kan tilbringe mig Breviarium Ottoniense, saavelsom og begge Liflandske Krøniker. Ieg takker usigelig for Møden med Rudb. Atlant, og kan meget vel for det første lade mig nøye med den Latinske Text af T. IVto. Ieg har længe siden burdet og villet giort remise for ald den debet, ieg staaer udi hos Hr. Assessoren, men formedelst at vore Kiøbmænd klager over Coursens Urigtighed deroppe, har ieg maat opbide en leiligere Tid. Den gienneste Maade var vel ellers her at kiøbe Sedler og sende op, men alt frygter ieg for ulykkelige Hændelser underveis, som mange exempler fortælles om. Imidlertid har Min Herre formodeligen giort credit hos sine Venner til mine Udgifter, hvilket ikke kan gaae af uden at give interesse: Men Han maae forlade sig til, at ieg skal erstatte altsammen. Den Forandring med D. Celsius var mig noget Nyt, og er mig meget kiært, at nu saa god s. 418Fangst bliver en saa god en Ven til Deel; Ieg giør mig nu langt større Forhaabning, at engang med tiden bekomme Missale Lund. og Io. Magni Metrop., end under forige Ejere ¹Dr. O. Celsius var ved Ægteskab med afd. A. A. v. Stiernmans Datter kommen i Besiddelse af Svigerfaderens Bibliothek.. Min Hustru og mine Børn hilse venligen, og ieg lever uafladeligen

J. Langebeks Breve.

27

Min Høistærede Herres
oprigtigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 3. Maji 1766.

Kan vi ikke engang i Sommeren, i fald Hr. Assessoren giorde en tour ud i Landet, vente den Fornøjelse at see Ham hos os? Overmaade velkommen skal Han være, naar Han vil holde til gode med Leiligheden og en god Villie. Hr. Assessoren glemmer vel ikke de Ystadske Ritninger. Kanskee det er de samme, som ere komme til Prof. Sommelius. Kiære Herre, lad mig nu ikke vente alt for længe, før ieg seer Brev fra Hannem igien. Lev altid vel!

Herr Assessorens Venner, som har helset mig, anseer ieg ogsaa som mine Venner, og beder at helse enhver af dem igien paa det allervenligste. Fra min Herres Venner her, Luxdorf, Hielmstierne, Klevenfeld, Dass, Rotbøl Friis ²Professor, Dr. med. Christian Friis Bottbøll (†1797)., har ieg flittigst at helse. Den sidste har den Fornøjelse, at hans Broder ³Christian Michael Bottbøll, siden Dr. theol., Biskop i Viborg Stift, † 1780., som var Provst i Aarhus, er nu bleven Sognepræst i Trinitatis Kirke her i Staden. — — De Bøger, som de Herrer Geh. Raader Tott og Bernstorf har bekommet af den Strengneske Auction, ere nu ankomne; Mag. Dass har seet dem og fortalt mig, at det er en stor Mængde.

Hvad Hr. Assessoren skriver om Svenske Psalmebøger, derom har ieg ei endnu faaet Underretning, men skal næste gang svare derom, saavelsom om Mynterne. De juribus Primatus Lundensis erindrer ieg ikke heller noget præter s. 419Crucis gestationem, thi som Legatus Sedis Apostolicæ var det vel, at Archiep. Lund. havde jus consecrandi Archiep. Upsalensem et pallium tradendi etc. Om det og var af saadan Magt Archiep. Lund. har givet Privileg. til Nydal og kanskee flere Klostere i Sverige, veed ieg i en Hast ikke at sige.

16. Juli 1766.
Til Henrik Hielmstierne ¹Tidligere trykt i Østs Archiv VIII, 233 f..

— — Ieg erindrer ganske vel, at ieg for en 16. Aar siden har haft Faaborg Byes Breve ihænde, og har udskrevet de ældste deraf med egen Haand; men om det er skeet ved sal. Iustitz Raad Ramus, som ieg seer har givet sin Haand derfor ²Under 24. Febr. 1747 udgik et kgl. Reskript til Stiftamtmand Grev Chr. Rantzau og Biskop Chr. Ramus i Odense om til Assessor Jonas Ramus at udlevere en Del gamle Dokumenter af Faaborg Raadstuearkiv. Jvfr. Schrøder, Meddel, om Faaborg Kjøbstad. S. 95 ff., kan ieg umuelig hugse. Saameget veed ieg, at ieg ganske vist har leveret dem fra mig, førend ieg reiste til Sverige; men hvorledes den gode Ramus har skildt sig derfra, kan ieg ikke begribe, da ieg med Forundring maae see, at de ikke ere komne tilbage igien til deres rette Sted. Imidlertid skal ieg, saasnart ieg bliver frisk, eftersee, om ieg kan finde noget, som videre kan oplyse den Sag.

I. L.

Kiøbenhavn den 16. Iulii 1766.

23. Juli 1766.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Paa en Tid lang har ieg, Gud skee Lov, befundet mig temmelig vel, indtil nu for en 14. Dage siden, da en Feber

27*

s. 420har indfundet sig hos mig, hvilken dog igien saa vidt er fordreven, at ieg i denne Uge faaer Lov at gaae ud. Sommer-Luften har ieg ei endnu ret meget profiteret af, uden i og nær omkring Staden, ikke heller faaer ieg Leilighed til at giøre nogen ret Land-tour før om en 2. á 3. Ugers tid. Aarsagen seer min Ven let, naar ieg fortæller Hannem, at vi her i gaar den 22. Iul. med heftig Glæde, indtil Barnet i Vuggen, celebrerede vor Engelske Princesses ¹Caroline Mathilde. Fødselsdag, og, som ieg nu intet Barn mere havde i Vuggen, hestilte min Hustru det saavel, at en liden Dotter ²Døbt Helene Jacobine 26. Juli 1766 i Helliggejstes Kirke. Blev 15. April 1785 gift med Kammerjunker, Secondlieutenant Jacob Carl v. Kaalund (f. i Helsingør 1758). Han avancerede senere til Major og indtraadte efter den nævnte Hustrus Død i nyt Ægteskab 1797. Helene Jacobine Langebek var i sit Ægteskab med J. C. v. Kaalund Farmoder til Digteren Hans Vilhelm Kaalund (s. Dsk. biogr. Lex. IX, 44). i Gaar Morges ved 7 Slet fremstillede sig derudi, som giorde Glæden saa meget mere fuldkommen inden vore Vegge. Men førend dette kom paa, var mit humeur allerede blevet vel opmuntret af Hr. Assessorens kiærkomne Brev, som faldt mig i Haanden Søndags Aften og gav mig behagelige Tidender baade om Hans egen Tilstand, som ieg havde begyndt at bekymres om, saa og om Breviario Ottoniensi og flere Ting, som ieg fra Min Herres Godhed kan vente. — — Det giæder mig usigeligen, at den gode Doctor Corylander har naaet en Forflytning til sin Fornøielse ³Se foran S. 362. Brocmans Moder var en Corylander; Dr. C. har da formodentlig været B.s Morbroder. Gud give den maae være til kiendelig Forbedring i hans Omstændigheder. Herr Assessoren staaer in dubio, om Han skal søge Succession enten paa Bibliothecariatet i Lund eller Borgmesterskab i Norkøping, eller og vente med Taalmodighed paa nogen Emploi i Stokholm. Den sidste, hvad Stedet angaaer, vilde formodeligen være det angenemste for min Ven og mig det kiæreste: Men det bliver vel best at tage noget vist for det uvisse, naar det alene er af den Beskaffenhed, at det anstændigt kan ernære sin s. 421Mand. Hr. Assessoren kan vel aldrig tvile om min beste Villie i Henseende til Hans Lykke; Gid den ikkun saa snart og fuldkommen vilde fremskinne, som ieg indstændigt og uafladeligen ønsker. — — leg seer, at Assessor Sotberg er hiemkommen, og er meget nysgierrig at vide, hvad rart i Nordiske Historien han har medbragt af sin Italienske Reise. Professor Mallet, som har procureret os de Romerske Diplomata og end videre ved sin connoissance har giort Anstalt til flere, er nu en føie. Tid her hos os, og reiser saa til Paris, hvor han mener og har lovet at giøre mig god Tieneste i samme Artikel. — — En Svensk, som i nogle Aar har været her, navnlig Mannerkrands ¹Hofjunker og Toldfiskal Carl Gustaf Mannercrantz (f. 1721 † 1794). Jvfr. Anrep, Sv. Adelns Ättar-Taflor II, 858. Skarstedt, Göteborgs stifts herdaminne, S. 502., er ieg nyligen bleven kiendt med; Han giver Hendes Kongl. Høi- hed Princesse Sophia Magdalene information i Svenske Sproget ²I Anledning af hendes forestaaende svenske Ægteskab. og kan aldrig nok rose den attention og Indsigt, H. K. H. viser. Hos Hr. Assessorens Bekiendte her i Staden er alting i sædvanlig Stand, aleneste at Prof. Rotbøls Frue er meget svag af tærende Sygdom, og troes ei længe at kunne leve. Mange nye Forandringer forefalde ellers her hos os, men ingen af dem rører mig; men ieg haaber, ved Guds Hielp, i min ringe Roe at staae lige fast i dem alle, da ieg er for gammel til at affectere Nyheder. Den store Mand hos os, Grev Moltke, har nyligen faaet dimission fra alle sine Charger og har Tilladelse til at boe paa sine Godser ³Grev Adam Gottlob Moltke kom i Unaade, fordi han modsatte sig Prinsesse Louises Ægteskab med Prins Carl af Hessen (s. Hist. Tidsskr. 4. R. II, 270).. En anden gammel Herre derimod, Greve Daneskiold, som i mangfoldige Aar har været entlediget fra Æmbeder, siges at skulle blive første Minister i Conseilet og nyde here høie Betieninger ⁴Grev Frederik Daneskiold-Samsøes Udnævnelse til Medlem af Conseilet er af 1. Aug. 1766.. Et Nyt faaer ieg endnu berette, nemlig at vores Konge, som Han efterhaanden s. 422beseer alle sine Collegier og Indretninger, saa var Han forleden ogsaa i Cancelliet; Men det, som derhos interesse rer mig, var, at Hans Majestet samme tid kom ind til mig i Archivel, opholdt sig i det mindste et qvarters tid hos mig og med Agtsomhed besaae, hvad ieg af curiosis i en Hast kunde forelegge Hannem. — —

Høiædle, Høistærede Herr Assessors
ydmygste og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 23. Iulii 1766.

20. September 1766.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN ¹Tidligere trykt i Nye Danske Magazin IV, 35 f..

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

Min Ven maa ret inderlig ynkes over mig i den store Sorg, mig er tilslaaet, siden ieg sidst skrev, at ieg har mistet min dydige Hustru og min kiære Dotter, den ældste ²Anna Elisa f. 18. Nov. 1763 (s. foran S. 374). Langebek havde tidligere mistet to Døtre (Else, døbt 21. Juni 1756, begr. 19. Apr. 1759, og Anna, døbt 10. Aug. 1757, begr. 1. Febr. 1758).. Den gode Gud har behaget at prøve mig, men ieg har Ham og alene at takke, som har givet mig Trøst, Taalmodighed og Styrke til at gaae al den Modgang igiennem, som mit Hus paa nogle Ugers tid blev hiemsøgt med. En ulykkelig Dysenterie eller, som vi det kalde, Blodgang har en tid lang grasseret her i Staden og taget en Mængde baade bekiendte og ubekiendte Folk bort. Mit Hus var et med de første, som deraf blev befænget, førend vi havde hørt, at denne Sygdom var gængs, og ikke mindre end 8. á 9. Mennesker, det er næsten alle i mit Hus, faldt den ene strax efter den anden derudi, undtagen ieg og min Søn og det nyfødte Barn, som maatte være bedrøvede Tilskuere i en saa ynkværdig Tilstand og leve i daglig Frygt og Fare for s. 423samme Skæbne. Men de ere, Gud skee Lov, nu alle igien restituerede, og ingen døde, uden en Pige og forbemeldte tvende mine kiæreste Venner. Alting var saa got og glædeligt; Ieg selv var kommen mig af en Feber, Min Kones Barnefødsel var gaaen lykkelig af, og hun efter 8. Dage var i Stand til at besørge sit Hus, da hendes Piger faldt i den svare Sygdom og maatte ud i Hospitalet: Men i det samme bliver det lille kiære Barn syg og døer pludselig paa fierde Dagen. Tænk dog, hvilken Sorg for en saa øm Moder, at se sig berøvet en saa kiærlig og vel tegnende Dotter. Hvad skeer, Moderen i denne inderlige Hiertesorg angribes strax af Sygdommen, som pinede hende med store Smerter indtil paa syttende Dag, da Gud giorde alting got, efterat al anvendt Menneskelig Hielp var forgieves ¹Langebeks Hustru døde 21. August 1766.. Ieg kan ikke skrive videre herom, men takker Gud, som har givet mig Kraft og Naade til at efterhaanden forglemme min Elendighed. Mit Hus, som ved saa ulykkelige Tilfælde har været aldeles derangeret, begynder efterhaanden igien at komme i Orden; Min liden Helena Iacobina befinder sig vel ved en god Bonde-Ammes Bryst, Min Friderik giør mig daglig Fornøielse, Mine Venner dele min Sorg imellem sig, og staae mig bi, som de best kan, Min Helbred er god, i det mindste langt bedre, end den efter saa svækkende Omstændigheder havde Aarsag til.

Den 24. Augusti, som var Dagen for min Sl. Hustrues Begravelse, bekom ieg Hr. Assessorens Brev af 19. ditto, Men i hvor kiært det skulde være mig, maatte ieg dog i nogle Dage legge det bort uden at kunde læse det. Siden har det meget fornøiet mig, og ieg takker nu hiertelig for al den Omsorg og Bekostning, Min Ven har haft for mig, som ieg snart skal stræbe til al takke at betale. Men hvor gaaer det til, at endnu ingen Skipper Klopstok er her ankommen; Her gaaer noget frygtsomt Rygte om Skib, som skulde haft endeel af Ambassadeurens Equipage inde: Men ieg trøster mig alt ved, at langvarig Modvind og s. 424Stormveder kan være Aarsag i hans Ophold. Imidlertid længes ieg meget efter hans Komme, og vilde ikke gierne, at Breviarium Ottoniense skulde, efter saa megen Umag paa Min Vens Side og saa stor Attraae hos mig, undergaae.

Her foregaaer store Forandringer hos os, og flere tegner det til: Men, Gud skee Lov, mig røre[r] det ganske lidet enten paa deres Side, som glædes, eller paa deres, som græde derover, uden for saavidt ieg tager Deel i det, som sigter til publique Velgaaende. Maatte ieg engang være lykkelig at høre nogen god og reel avancement for min Kiære Herre, skulde det ubeskriveligen fornøie mig, og ikke mindre, om ieg endnu engang maatte see Ham hos mig i denne min eenlige Stand. Ieg ønsker Hannem imidlertid det allerbeste, og lever med uendelig Tilgivenhed

Hans oprigtigste Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 20. Sept. 1766.

3. Oktober 1766.
TIL MAGNUS OLOF BIÖRNSTIERNA.

Min Høistærede Herr Secretaire.

leg søgte i Forgaars at ville givet Herr Secretereren min contravisite, men var ikke saa lykkelig at finde Hannem hiemme. Siden nu den daglige Galla giør Herrerne Tiden saa overmaade knap ¹M. O. Biörnstierna (s. foran S. 358 Not.) var i Kbhvn med Gesandtskabet i Anledning af Prinsesse Sophie Magdalenes Formæling. Brevet har følgende Paategning: Till Commiss. Seer. Biörnstierna. då han var i Köpenhamn., at ieg neppe kan vente, som ieg usigelig gierne havde ønsket, at see Herr Secretereren hos mig enten en Middags- eller Aften-Stund, faaer ieg dog udbede mig den Godhed, at Herr Secretereren endelig communicerer mig det omtalte Ms. med Køge Stads Privilegier; Ieg skal paa Tro og Love, eller paa al den caution s. 425Herr Secretereren vil forlange, være ansvarlig dertil, og med første sekre Leilighed uskadt og taknemligen opsende det, eller om Herr Secretereren skulde finde for got at overlade mig det aldeles, enten imod contcmt eller andet tilrekkeligt Vederlag i Bøger eller andre Varer, da ieg deri ganske underkaster mig Herr Secretererens Villie. Skulde Herr Secretereren endnu see Tilfælde at kunde unde mig sin Nærværelse, da beder ieg at melde tilbage med mit Bud, hvad Tid ieg maatte have den Ære. Men hvis ikke, da beder ieg anmelde min ydmygste respect hos Herr Erkebiskopen og ellers til hvem af mine Velyndere i Sverige, som ved Aterkomsten maatte forekomme, og skal det blive mig usigelig kiært, om Herr Secretereren da en anden gangskulde ville see til os. Ieg har imidlertid Æren at være med al Høiagtning

Min Høistærede Herr Secreterers
tienstskyldigste tiener
I. Lagebek.

Kiøbenhavn d. 4. Oct. 1766.

18. Oktober 1766.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Udi Herr Assessorens kiærkomne Skrivelse af 3. huius har ieg fundet megen Trøst for min sørgelige Tilstand, og takker saa meget mere derfor, som den ret udtrykker mig Hans oprigtige Medlidenhed med mig, saavelsom Hans kiærlige Hiertelag og Medsorg for mine afdøde Venner. Min Skæbne er ikke at ændre, og ieg finder mig, Gud skee Lov, ogsaa ganske vel derudi. Men ieg vil ikke røre mere derved, for ikke at have nye Følelser af saa smertelige Saar.

Hvad Tak skal ieg vel give min Høistærede Ven for al sin Omhu og Møde med de tilsendte Bøger, Documenter og Tegninger, som ieg altsammen rigtigt af Skipper Klopstok har bekommet, og ikke andet kan end være usigelig s. 426vel fornøiet med. Den liden defect udi Breviario Ottoniensi vil nok blive vanskelig at supplere, da det er uvist, om her i Landet findes flere exemplarer deraf end nu dette ene ¹Breviarium Othinense, trykt i Lybek 1497, hører til de største litterære Sjeldenheder. Det Exemplar, Langebek kom i Besiddelse at, efter at det lænsre havde været Maalet for hans Ønsker, findes nu i Hielmstiernes Samling og er forsynet med en Tilskrift fra Brocman til Langebek (s. Bruun, Aarsberetn. for det st. Kgl. Bibliothek I, 73 ff.).. Saa meget større Skat har ieg nu beriget mit Bibliotek med af Min Herres Godhed og generositet, i sær naar ieg dertil legger Atlantica og de andre skiønne Sager. Men ieg skal stræbe at betale altsamens tillige med al den øvrige Gield, som ieg hos Hr. Assessoren stikker udi. Ieg vilde alene, at vi personlig kunde afgiøre den Sag imellem os. Herr Assessorens Brev giver mig et Slags Haab om en Visite af Hannem paa Nedreisen til Jønkøping. Ieg ønsker og indstændigt beder, at Herren vil forvandle mig det uvisse Haab til en Vished. Und mig dog den Fornøielse endnu engang at see Ham, at favne Ham, at beholde Ham en føie Tid hos mig. Spendeer alene Tiden, Ieg skal indestaae for, at Bekostningen skal blive taalelig. Ieg skal fornøie Ham det meste ieg kan, Ieg skal logere og tractere Ham det beste, min eenlige Stand formaaer. Men giv mig snart nogen seker Underretning, om og naar ieg maae vente Ham. — —

Man har her en Tid lang levet i lutter Festiviteter, og endeel forestaaer endnu saavel her som og i Stokholm. Vor ny Dronning er nu i Altona og altsaa paa vor egen Grund. Kron-Princessen er vel og nær ved Stokholm. Vi kan ikke tvile paa, Hun jo vil vinde Nationens Ynde og Kiærlighed, som Hun og virkeligen er værd. Ieg maae slutte med venlig Helsning til alle Bekiendtere, Forblivende med uendelig Høiagtning

Min Høistærede Hr. Assessors
ydmyge og oprigtigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 18. Octobr. 1766.

s. 427Seer Min Herre Hr. Cancelli R. Berch, beder ieg takke hannem skyldigst for det mig ved Etats R. Hielmstierne tilstillede Exemplar af hans skiøne Tale om de gamle Nordiskes Siøvæsen, som ieg med særdeles stor Fornøielse har igienemlæst.

10. December 1766
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

De begge Min Kiære Herres sidste Skrivelser af 25. og 28. Nov. har ieg med megen Fornøielse læst, dog ikke uden nogen Rørelse over de nye Modsigere, som Hr. Assessoren har fundet. Naar det endda maa blive derved, kan det være taaleligt; thi at tage Undervisning af en saa lærd og berømt Mand, som Hr. C. R. lhre er, helst naar det skeer paa en beskeden og anstændig Maade, det er og bliver ingen Skam, og saa meget mindre, som Sagen selv lades i Uvished og ikke med tilrekkelig Skiel afgiort. Og hvad den Tydske Skribent angaaer, da giør Hr. Assessoren best i, at giøre ham Giengield, og affærdige ham med en liden Foragt; thi det synes ikke, at Manden ret nøie har læst Hr. Assessorens Skrift — — ¹Langebek søger derpaa at yde Brocman Argumenter mod Kritikerne, hvor vanskeligt det end faldt at imødegaa Ihres vel grundede Bemærkninger mod adskilligt i B.s Afhandling om Runerne..

Det giør mig ondt, at ieg med al denne Vidtløftighed ikke har kunnet givet Min Ven saa megen og saa god Oplysning, som ieg gierne havde ønsket. Imidlertid seer Han, at Villien er der, skiønt Ævnen mangler i saa gamle Omstændigheder. Det er mig ikke heller ret behageligt, at ieg ikke faaer Min Kiære Herre at see i denne Vinter; Men ieg maae og være tilfreds i denne Skæbne, og vil altid være færdig med Lyst at omfavne Hannem, om ieg og skal opleve den Tid. Endnu befinder ieg mig, Gud skee Lov, ret s. 428vel, og mine Børn ligesaa, som begge venligst helse, enhver efter sin Beskaffenhed. De af Min Herres Bekiendte, som her ere avance rede ved de forefaldne Solenniteter, ere Luxdorf og Hielmstierne, som begge ere blevne Conferentz Raader. Vort unge Hof roer sig med Masqverader, Baller, Comedier &c., og ieg tviler ikke paa, de jo i Stokholm ere ligesaa muntre. At det seer saa langt ud med min Vens Befordring enten paa en eller anden Maade, er vel ikke efter mit Sind, men ieg maae tage Deel i Hans Taalmodighed, som ieg giør i al Hans Skæbne. Imidlertid roser ieg Hr. Assessorens Foretægt, at Han nytter Archivi Sam- linger, og igienemgaaer de gamle Lovbøger og saa meget af det øvrige som mueligt. Ieg tviler og ikke paa, at Hr. Assessoren jo under mig Gienpart af den gamle Krønike, som kaldes Gesta Danorum og findes i et Exemplar af Skaane Lagen. — — Ved Leilighed examine rer Min Herre vel og de gamle Norske Love, og seer efter, om der og findes nogle Islandske Codices, og hvor gamle begge Deele kan være. Ottonis Cardinalis Document, om ieg ret mindes, var en liden Perme Lap ibland de Skaanske Pergaments Breve, over hvilke ieg der i Archivo saae en stor Re- gistratur, hvorudi vel og samme Document nævnes. Ieg paaminder mig, at Ass. Wessman pakkede en stor Deel af de Skaanske Pergamenter ned bag reolerne, hvorpaa de mange Codices Legum staae opsatte; kanskee de ligge der endnu. Ieg takker tusinde gange for de tilsendte Copier, i sær for det, hvorudi den Moltike nævnes. Hvad de Coronati Lubecenses viJ sige, som ieg har fundet i flere Documenter, er ieg endnu ikke fuldkommen vis paa. — — Hr. Assessoren har ret sat mig i Lustre med Brev. Otton., dog hører ieg, at det er ikke ganske unique hos os, thi H. Ex. Geh. R. Tott skal og besidde et Exemplar, men det skal være meget defect. — — leg lever med uendelig Høiagtning

Min Høistærede Hr. Assessors
ganske hengivne Tienere
I. Langebek.

Khavn d. 10. Dec. 1766.

31. Januar 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Skal ieg inden Ianuarii Maaneds Udgang svare paa Min Vens sær velkomne af 23. Decembris sidstleden, da maae ieg skynde mig, eftersom vi i dag skriver den sidste. Ieg takker for Hr. Assessorens Brev, og glæder mig ved, at min remiss er bleven saa vel optagen ¹Langebek havde sendt 1500 Dir. K. Mt.. Men Han maae troe, at, som ieg er nærig, saa bliver det ingenlunde ved de Uleiligheder og Bekostninger, Han hidindtil har haft for min Skyld. Ieg har altid nye clesideria (om de og altid ere pia, veed ieg ikke) og saadanne, som ingen anden kan eller vil tiene mig derudi end min gamle og fidus Achates. leg har nylig haft alle mine smaa Krøniker og Annales Danicos, skrevne og trykte, for Hænder, og vilde gierne engang have samlet alt, hvad af det Slags endnu nogensteds existerer — — ²Langebek giver derpaa Brocman Kommission paa at lade afskrive en Række historiske Stykker, som fandtes dels i Stockholm dels i Upsala, særlig blandt de stephaniske Samlinger, hvilke senere alle eller saa godt som alle optoges i Scriptores Rerum Danicarum. Nærværende Brev indeholder saaledes den første bestemte Antydning af. at Langebek tænkte paa Udgivelsen af en omfattende Samling af historiske Kildeskrifter..

Herr Assessoren nævner Ihres Lexicon. leg maatte gierne underrettes, hvorvidt dermed er avance ret, og om man kan faae prænumeration, da ieg næste gang skal melde, hvor mange Exemplarer her forlanges. For min Regning udbeder ieg mig tilkiøbt Hr. Gørvells Svenske Magazin samt Kgl. Bibliot. Dagbok, og ellers om noget Nyt in Historia patriæ er udkommet — — ³Langebeks Breve til Brocman indeholde mange Antydninger — flere, end der i dette Udvalg af Brevenes Indhold kan medtages — af. at han stilede mod en komplet Samling af alt indenfor den svenske Litteratur, der kunde oplyse Landets Historie, Topografi og Sprog m. m..

s. 430Hvor meget det har glædet mig, at min Ven dog har haft nogen Formon ved sidste Rigsdag, skal Han neppe troe. leg seer, at Hr. Assessoren behøver en Amanuens: leg har en ung Person, som ieg vil recommendere Hannen), og til den Ende sende en Prøve af hans Skrift, som ieg just nu traf ham over paa egen Haand; den er ikke saa god, som den burde være, men tegner til at kunne blive bedre, Vil Min Herre ikke antage ham, da faaer ieg selv beholde den Skrivere ny, som nu ikke behøver at laane en andens Haand til at skrive med, som for to Aar siden ved disse tider ¹Vedlagt findes et Blad, beskrevet med en Barnehaand, hvorunder staaer: Fridericus Langebek. Denne L.s eneste Søn var døbt 9. Okt. 1759. I Giessings Jubel-Lærere III (1786), S. 273 Tab. I. omtales han som Sekretær Frederik Langebek til Østrupgaard, gift med Lene Klarup Thye (tidligere gift med Kancelliraad Frederik Gram til Østrupgaard, der var død 7. Marts 1784). Ægteparret havde (foruden to Børn af Fruens første Ægteskab) en Søn, Jacob Langebek, der var født 1785. Sekretær Frederik Langebek døde 1807.; han og min lille Helene formelde deres ydmyge Hilsen. — — Ieg slutter med Hilsning fra og til gode Venner, og med den oprigtige Forsikring, at ieg uden Afladelse henlever

Min Høistærede Herr Assessors
ganske hengivne Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 31. Ian. 1767.

11. April 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

— — Ieg takker uendeligen for den Umag, Hr. Assessoren giør sig for at tilveiebringe mig Copier af de forlangte Stykker ibland Stephanii Samlinger i Upsala, og er aldeles fornøiet, paa hvad Sæt det skeer, naar ieg kan alene være vis derpaa og at faae gode Afskrifter. — — Men det s. 431vil ieg bede om, enten Mag. Lidén ¹Se nedenfor, Brevet af 28. Juni 1771. eller nogen anden formaaes til at afskrive dem, at Min Herre paa mine vegne vil betale dem paa en Maade, som der nogenlunde kan passere for at være raisonnable. Enfin, alt hvad Min Kiære Herre giør, er vel giort, og alt hvad Han kan skaffe mig enten af de forhen omskrevne Ting eller andet, som kan supplere mine Samlinger, vil være ganske velkommet, enten det kommer strax eller til anden beleilig Tid. Men ingen Fornøielse for mig skal overgaa den, med hvilken ieg vil favne min elskede Ven, i fald Han giør mig den Ære at besøge mig. Om ieg dog havde resolveret at reise paa Landet, som ieg dog endnu ikke har, saa setter ieg dog gierne denne og alle Forlystelser tilside, for at profitere af Hr. Assessorens Komme og Værende hos mig, som kanskee bliver sidste gang i denne Verden. Men Min Herre maae giøre sig haardfør og tage til takke med Husets Leilighed. Dog udbeder mig at forblive underretted, til hvad Tid ongefær Han kan vente sig hid, og om Hr. Assessoren fører en Ritare med, at ieg da kunde høre ham et Kammer op her i Nærheden, thi det meste af mit Hus er bortleiet, at ieg har kun lidet Rum selv; Men Mad kan han gierne faae ved mit eget Bord, naar han er et skikkeligt Menneske.

— — Det er et nyttigt Arbeid, Min Herre har foretaget sig, at giøre en god Catalog over Eders Islandica, men endnu mere af Eders Miscellaneis at supplere Dalin, Biskop Krøniken, Høfdingaminne, Klosterbeskrivningen og Monumenta Uplandica. Ieg vilde ret ønske, at nogen vilde udgive en god continuation af Høfdingaminnet over de andre Provincer, som fattes; thi den Bog har giort mig adskillig Nytte. Dersom Min Herre paa Reisen kommer til Upsala, da maae Han der skrabe samen alt hvad Nye Dispp. eller andet, som de rebus patrice i en 2. à 3. Aars tid er udkommet. Siden min Svenske Samling er saa god, vilde ieg gierne giøre den større og bedre. Dersom een Finske Bibel er trykt in 8Vo, da vilde Hr. Conferents Raad Luxdorph s. 432gierne have et Exemplar og ligesaa et af den Lappiske Bibel paa Skrivpapir. Hvad Ihres Lexicon angaaer, da tænker ieg, det kan beroe, til Hr .Assessoren reiser op igien; de Herrer Liebhavere her har ikke gierne villet ud med Pengene, førend de ere visse om, at, Verket kommer for Lyset, og det skulde ieg nu vel troe, siden dermed avan- ceres: Men skulde der være periculum in mora, da faaer ieg vel cito et Ord derom, paa det der kan giøres Anstalt til remisser. — — Ieg veed ei, om det er Hr. Asses- soren bekiendt, at Prof. Rotbøl Frises svagelige Frue ¹Ursula f. Schnabel, Datter af Mag. Bernt Schnabel, Rektor i Roskilde. er for nogen Tid siden ved Døden afgangen. Ellers veed ieg intet betydeligt Nyt at melde, og vi leve nu her, Gud skee Lov, i en stille Ro. Alting laver sig til den Konge- lige Salving, som skal skee den 1. Maji her i Slotskirken, leg for min Part vilde ønske, at den Høitid var vel overstaaen; thi ieg har en Forretning derved, som incommoderer mig noget paa Pungens vegne og vil kanskee ei heller være god for min maadelige Helbred, da ieg paa mit Æmbeds vegne under Aden skal holde den Souveraine Konge-Lov i den tunge Capsel, indtil den skal præsenteres Hans Majestet. Min liden Familie befinder sig indtil dags ret vel, de helse venligst og takke for Herr Assessorens gode Velvillie til dem. Kommer Hr. Assessoren til Jønkøping, da paaminder Han sig med de gamle Documenter, som der findes, hvor om Han for endel Aar skrev mig til. Skulde Reisen blive noget udsat, faaer ieg det vel at vide, Men skeer den noget snart, vil ieg ønske mangfoldig Lykke dertil, og at Han underveis maae opspore mange Rariteter af Bøger, Documenter og gamle Mynter, men for alting bringe en fuldkommon god Helsen med sig. Ieg lever med uendelig Tilgivenhed

Høiædle, Høistærede Hr. Assessors
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Khavn d. 11. April. 1767.

20. Maj 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Det sidste Herr Assessorens kiære Brev af 5. huius forsekrer mig om den Fornøielse, ieg nu snart kan vente at see en saa velkommen Gæst hos mig, og saa meget inerte velkommen, som ieg er vis paa, Han tager til takke med mit Huses Leilighed, som den kan falde i min enlige Stand. Dersom Tiden tilrekker, udheder ieg mig endnu engang før Ankomsten et par Rader og derudi at underrettes, til hvad Tid omtrent Min Ven tænker at komme her, dernæst om ieg skal sette en Seng til een eller to Personer; thi ieg veed ikke, paa hvad Fod Ritaren følger med, om som Compagnon, eller Domestique, eller imellem begge, Og ieg vilde gierne, at Reisen, saavidt den skeer for min Skyld, skulde være Hr. Assessoren til den mindste Bekostning som mueligt, men tvertimod til nogen Nytte og Nøie.

Min Forretning ved Hans Majestets Salving d. 1. Maji har ieg lykkelig og vel overstaaet, uden onde Suiter, som ieg frygtede for, af at staae paa eet Sted og med udstrakte Arme i en Tid af 4. Timer. Ieg er forvisset om, det vilde være min Herre kiært, om ieg derved havde vundet nogen Formon. Men min Catechismus kommer mig heri, som i mange andre Tilfælde, vel tilpas, som har lært mig denne Regel: Naar I have giort alt det, som eder er befalet, da siger: Vi ere unyttige Tienere, thi vi giorde det, som vi vare pligtige at giøre. Ieg har med al Ievnsindighed, ja Fornøielse, seet paa de mange andres Forfremmelse ved denne solennitet, og kanskee glædet mig lige saa meget over, at ieg er bleven det samme ieg var, som de andre over deres formeente Lykke. Andet Æmbede forlanger ieg ikke, og ieg veed ei at kunne faae noget, der var mig saa kiært og convenable som det, ieg har, og kan derfor ei heller formode nogen Tiløgning paa Lønen. Alt det, ieg s. 434da kunde aastunde, og som mine Venner vilde unde mig, var en høiere Character. Men ieg maae bekiende min Skrøbelighed, at ieg er ingen Kiender af den Ære, som søges ved Rang, i sær naar man skal betle sig den til. Ieg har og nu ingen Hustru at skylde paa, Ieg sidder ikke i Cottegio med nogen, Ieg har ikke fornøden at trettes med nogen om Rangen, Ieg tager i Samqvem heller den nederste end den øverste Plads. Jo høiere Rang, jo større Stat, og jo flere Skatter og Udgifter. For mine smaa Børns skyld maae ieg være Husholder over det lidet, ieg har, og deres Opdragelse er min eneste Bekymring. Faaer ieg noget tilovers, da har ieg Afgange nok dertil, og vel saa gode og lovlige som at øde det paa Rang og hvad deraf flyder. Ieg vil ikke længere opholde mig ved disse philosophicke Betragtninger, men begive mig til Sigillerne — — ¹En Række Bispesegl nævnes, hvoraf Langebek ønskede Tegning.. Skulde Hr. Assessoren komme forbi nogen Kirker i Skaane, da maae Han endelig visitere dem, om der ingen Monumenter skulde tindes. Hvor der i Nærværelsen er nogen gammel Herregaard, der pleier dog gierne være noget. Ieg vil være meget glad over alt, hvad Min Ven bringer med sig, om det ogsaa var nogen gammel Codex, ligesom sidst, men det kan ieg nu ikke vente; det vil alt være Lykke nok, at faae see Nordens Hoved-Document, som setter vort Sprog i saa stort Lys. Det giør mig ondt for den gode Hr. Canc. R. Berch, at han ikke er fornøiet efter sidste Rigsdag, vel troer ieg, han er min Ven, men det synes, som han er al noget ulige sentimens med mig. Den anecdot fra D. Celsius var mig ret kiær. Den gode Biørnstierne tilsendte mig Køge Privilegia, uden at nævne andet, end at de hørte ham selv til. Han havde lovet at passere en Aften hos mig, før han reiste herfra; Men Reisens Hastighed tillod ham det ikke, hvorover ieg ei tik vide, enten det var til Laans eller Foræring, i hvilket sidste Fald ieg længe har været betænkt paa et Vederlag, saasnart ieg havde faaet udstudere Mandens Gout. Men nu seer ieg, det har en s. 435anden Beskaffenhed, og kan ei nok forundre mig derover, at han ikke talede et eneste Ord om Celsius, da han dog to gange var hos mig. Nu er ieg glad ved, at ieg kan beholde dem, og den gode Doctor, som derved fortiener stor Tak af mig, kan forsekre sig, at ieg ikke er eller tænker saa uraisonnable, at ieg vil have dem for intet. Nei, Ieg har allerede et exemplar liggende til ham af Acta Societatis Hafniensis, uagtet de koste henved 8. Rigsdaler, hvormed ieg mener, det fragmentum af Privil. Køgens. kan være betalt: Men kanskee ieg kunde derved opmuntre ham til at være genereux igien i Henseende til Metropolis og Missale Lundense, af hvilke ieg dog har et Slags prætension paa den sidste, men vil dermed ei lade mig merke, ei heller forlange denne uden Vederlag efter Cølns Vegt. Ieg takker for de nova fra Sotberg; Men har Herrerne intet Haab om, at deres curiosa, som ere bort-caprede, kan komme tilstæde igien? Vore Reisende, som for nogle Aar siden ginge til Arabien, hvoriblant var Prof. Førskaal ¹Naturhistorikeren Per Forskål (f. c. 1736, vistnok i Helsingfors) blev 1761 med fire andre Videnskabsmænd udsendt af den danske Regering paa en videnskabelig Expedition til Orienten. Han døde 1763 i Arabien. Nedennævnte Niebuhr har udgivet hans paa Rejsen gjorte naturvidenskabelige Iagttagelser (s. Dansk biogr. Lex. V. 258). har Døden alle capret bort, undtagen en ved Navn Nibuhr ²Geografen Carsten Niebuhr (f. 1733 i Nordtyskland) var den eneste af ovennævnte Expedition, der kom tilbage 1767. Han vandt et berømt Navn ved Udgivelsen af sine geografiske og ethnografiske Iagttagelser. Senere blev han Landskriver i Sydditmarsken og dode som Etatsraad 1815. (Nyerup, Lit. Lex. S. 426 f. Manthey, Biographier fra Ordenscapitlet, S. 126 f.)., som kanskee kommer hiem i Sommer. Hvad rart han medbringer, det vil Tiden lære; men Runica eller Gothica bliver det vist ikke. Naar Hr. Assessoren kommer her, frygter ieg, Han ikke vil finde mange af vore gode Venner hiemme; thi nogle ere da formodeligen reiste paa Landet, andre med Cancelliet paa Hans Majestets Reise til Holsten, som begyndes d. 10. Iunii og ender d. 29. Iulii. Det, som giør mig mest ondt, er, at Etats Raad Suhm da og skal s. 436være borte, thi han har den Maade, saalænge han ikke eier noget Landgods, at han om Sommeren gienemreiser snart en og snart en anden af Provincerne, saaledes gaaer han i Aar til Holsten og Hamborg. Han er en af de beste og lyksaligste Mænd hos os. Han har intet publique Æmbede, clependerer af ingen, har en dydig Frue, en velartet liden Søn, et prægtigt Huus, et skiønt Bibliotek tillige med Myntog Naturalie-Cabinet, er en god Husholder over stor Rig- dom, en omgængelig Ven, bruger sit Hoved og sin Læs- ning til andres Nytte &c., saa at ieg gierne havde undet Min Ven deel udi denne rare Mands Bekiendtskab; men nu faaer Han alene lade sig nøie med sin gamle Ven og oprigtige Tiener

J. Langebeks Breve.

28

28*

I. Langebek.

Khavn d. 20. Maji 1767.

6. Juni 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Omendskiønt den Tid er saa nær forhanden, da ieg skal see og tale med min elskelige Ven, saa dog, for at takke for det sidste kiære Brev af 29. Maji og for at ønske Lykke til Overfarten, lader ieg dette møde Min Herre i Lund, hvorved ieg tillige kan udbede mig den Fornøielse, at min respect og venlige Helsning maatte tilmeldes mine gamle Venner og Velyndere i Lund, i sær Hr. Doctor Corylanders, Hr. Biskopens ¹Dr. Johan Engeström (s. Cawallin, Lunds Stifts Herdaminne I, 161 ff.). og Prof. Brings Hus. Kunde Hr. Assessoren tillige faae med sig fra Hr. Prof. Bring mit Ms. af Libro Datico Lundensi, da saae ieg det meget gierne, thi ieg vilde bruge det, og det er mig ikke mueligt her at faae Originalen. Behøver Hr. P. Bring det igien en anden Tid, da skal han usigelig gierne og paa parol faae det.

s. 437Skulde Hr. Prof. Bring ellers have noget andet Ms. eller gamle Documenter, som kunde tiene i min Kram, da haaber ieg den Godhed af Ham, at han efter sin sædvanlige raisonnablitét communicerer mig det. Ieg har hørt, at Hr. Prof. Bring vil udgive en Svensk Historie, derom bliver ieg vel underrettet ved Min Herres Ankomst ¹Første Del af „Swea Rikes Historia ifrån de äldsta tider til de närvarande“ udkom 1769 i Stockholm. Fjerde og sidste Del, der fører Historien til 1457, udkom 1783. Da Forfatteren begyndte, hed han Bring, senere Lagerbring.. Dersom Hr. Prof. Sommelius forekommer, beder ieg hilse og fornemme, hvor vidt han er kommen med Skaanske Clericiets Historie. Skulde ellers i Lund noget nyt de rebus patriæ være udkommet, beder ieg at tage det med. Ieg haaber og, Min Kiære Herre efterseer, om noget Rart i det Lundske Mynt-Cabinet er tilkommet, foruden de allerede bekiendte Stykker. Dersom Ritaren faaer Tid, kunde Hr. Assessoren vel formaae ham til at eftersee de Monumenta Lundensia, hvis Inscriptioner ere enten ulæselige eller defede, om han maaskee kunde være lykkeligere i at udfinde Manglerne. — — Men ieg vil ingenlunde, at Min Ven skal opholde sig for min skyld længere i Lund, end Han ellers har foresat sig; thi det maatte kanskee skorte paa mig. Gud give, ieg kunne finde paa noget at giøre Hr. Assessorens Ophold hos mig fornøielig, skal det skee med en stor Glæde. Det giør mig hiertelig ondt, at Hr. Assessoren har forloret sin Sag i Jønkøping ²En Arvesag mellem Brocman og hans Stilfader. Overretten for Sydsverig havde sit Sæde i Jönköping., og ieg maae tilstaae, at Han er giort til at lide, Men Han [har] derfor ikke forloret sin Ret, og det kan kanskee endnu blive godt. Bedre er det at tabe end at vinde ved Corruption. Den Fordring, som Hr. Assessorens Medfølger har paa en sin Landsmand her i Kiøbenhavn, vil vel blive besverlig at erholde; her er mange saadane Svenske Skyldnere hos os, men hos de fleste har Creditorerne ikke meget at vente. Det tilsendte Brev er imidlertid leveret paa sit rette Sted, om det vil frugte noget. s. 438At Condudeuren ¹Det er den siden bekjendte Antikvitetstegner Carl Gustav Gottfried Hilfeling (jvfr. Sv. biogr. Lex., Följd. V. 195 ff.). skulle naae nogen ønskelig Station her, tør ieg ikke spaae hannem, thi alle vore Ting ere nogel critiske, tilmed følge de fleste Herrer og Ministre med paa Hans Majests. Holstenske Reise, som tager sin Begyndelse Dagen efter Pindse Helgen, og vil vare 7. à 8. Uger. Vore tre Dronninger ²Sofie Magdalene, Juliane Marie og Caroline Mathilde. opholde sig imidlertid paa de 3. Landslotte, Frideriksborg, Fredensborg og Hirschholm. Luxdorph følger med Cancelliet. Hielmstierne bliver tilbage, men opholder sig paa Lyst-Stedet Caninholm ³Nu Kaningaarden (ved Furesø).. Etats R. Suhm reiser sidst i tilkommende Uge til Jylland. Mag. Dass vil lystere i Kiøbenhavn i Sommer, Klevenfeld troer ieg ligesaa. Sewel er til og fra paa Landet; det lader, som han ikke er saa porte ret for sit Bibliotek, siden han blev anden Gang giftet. Nogle flere Hr. Assessorens Bekiendte vil Han dog vel finde her i Staden, saasom Prof. Schlegel, Rotbøl Friis &c. Men finder Han ei andre, faaer Han dog være nøiet med mig, som nu snart i daglig Forventning lever

Min Høistærede, Kiære Herres
Høistforbundne tiener og Ven
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 6. lun. 1767.

8. August 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Hr. Assessor.

De tvende Breve, som ieg i afvigte Iunii Maaned bekom fra Hr. Assessoren, forrykte aldeles mine Concepter og den Forventning, ieg havde om en kiær Vens nær forestaaende Ankomst. De vare mig saa meget mere uangeneme, som de skulde forkynde mig, at den ledsome Processes slette Udfald berøvede mig en Fornøielse, som ieg allerede s. 439havde begyndt at smage og fornemme. Min Bekymring over denne min Skiebne forøgedes deraf, at Min Ven skal igienemgaae saa mange og store fortredeligheder, og at ieg ikke var i Stand til enten med Raad eller Gierning Hannem at trøste og understøtte. I de Tanker, og for at forfriske Sind og Legem, har ieg nogle gange reist paa Landet, men har ikke kunnet overtale mig til at sette Pen paa Papir til min Kiære Herre, førend ieg nu har erholdet Hans tredie Brev, som forvisser mig om Hans Nærværelse i Stokholm. Nu har ieg da sat alt mit Haab til side, for denne gang og i denne Sommer at see Hr. Assessoren, og bilder mig ind, at det er baade en kiær og ængstelig Drøm, ieg har haft. Saa meget kan ieg sige Min Herre, at Han altid bliver mig af Hiertet velkommen, om Han nogen Tid vil og kan besøge mig, og paa hvad Tid af Aaret det endog maatte være; Men i denne Sommer og til den bestemte Tid havde det faldet mig mere beleiligt, og ieg kunde give Min Ven større Commoditet, end ieg forud havde forestillet mig, og end ieg en anden gang kan giøre; thi alt det Herskab, her logerer hos mig, er ude af Huset, indtil min Secretaire inclusive, som siden Pindsedag har været med Kongen og Cancelliet i Holsten, Saa at vi havde haft alting saa venligt, saa roligt og saa got for os selv, som vi havde ønsket og kunnet paafinde. Min Helbred har og været ret god, og ingen Ting er mødt, som har kunnet giort Skaar i vor Fornøielse. Land-Reiser havde vi gierne kunnet undvære, efterdi Vederet her har været bestandigt ondt og uroligt, indtil for faa Dage siden vi først har faaet Sommer. Gud veed, naar og om nogensinde et saa nært og sekert Haab om at samles igien skal opvaagne, men denne gang slap min Fugl fra mig, ret som ieg syntes at have den i Haanden. — — At i Norkøping intet Forlig er udrettet, det giør mig usigelig ondt, og ieg er ræd, Min Kiære Herre giør sin Sag verre og skaffer sig Uvenner ved at lade Prosessen trykke, foruden at tale om de Bekostninger, dertil vil medgaae. Vindes der intet ved at gaa ind til Kongen, da vilde ieg for min Deel hellere lide, end opbie den Vinst, der skal s. 440komme ud af Trykningen. Ieg kan ingen Tid tænke paa Min Ven, uden at beklage Ham af Hiertet og ønske, at Han dog engang maatte slippe rent ud af denne fortrædelige Handel, endog med sin store Skade; thi, at det skulde skee med Fordel, er intet at tænke paa. Gud give, ieg havde haft Penge ved Haanden, saa sandt ieg med allerstørste Nøje og uden nogen Sekerhed skulde assisteret, i fald Nøden havde været der. Nu er det mig overmaade kiært, at Herr Assessoren for det første er hiulpen, imidlertid kan min Velvilie kanskee en anden gang komme tilpas. Ieg troer vel, at ieg før har skrevet, at ieg haver haft et par ret tunge Aar i Rad, som har paadraget mig en uventet stor Udgift efter den anden og sat mig saa meget tilbage, at der behøves nogen Tid til at komme i Orden igien og svare enhver, hvad ret er. Men vil Gud, ieg maae leve nogen føie Tid, og Tiderne vilde forandre sig lidt til det bedre, eller ieg kunde holde noget til raade med Bog-Ormen, saa kan alting blive got. Men i hvor det end gaaer, saa er ieg vis paa, at Venskabet ikke skal eller kan blive forkølet imellem os. Ieg er uendelig forbunden, at Hr. Assessoren midt i sine Viderverdigheder tænker paa mig og efter sit sidste Brevs Indhold sender mig med en Skipper alt, hvad Han havde tiltænkt at levere mig med egen Haand. Vil haabe, at Skibet snart skal komme, dog har Vinden til Anseende længe været contraire fra Stokholm hid. Endvidere takker ieg for det gunstige Tilbud, om at være mig til Tienst i Upsala med Hamsfort, Not. marg. ad Profectionem Danorum in Terram sandam og hvad mere der kunde behøves. Ibland andet ieg vil bede om, i fald Tilfælde og Tid gives, nøie at eftersee alle de gamle Love, der findes in Donatione Delagardiana og ellers ibland Bibliotekets Manuscripter, Norske og Danske, Skaanske, Sælandske, Jydske, af hvad Alder og Beskaffenhed de ere, og om ingen Constitutiones og Krøniker findes derhos, som kunde fattes os eller være bedre end dem, vi har — — ¹En hel Del andre Haandskrifter, der ønskedes eftersete, nævnes.. s. 441Mere vover ieg ikke denne gang at besvære med, men frygter, at ieg allerede er gaaet for vidt. Dog ieg stoler, som sædvanligen, paa Venskabets Ælde og den Hævd, ieg har paa Min Herres Tienstfærdighed. I næste Uge tænker ieg igien at reise en liden tour paa Landet, dog ikke længere bort, end at ieg engang om Ugen kan komme ind i Staden at see til mit Huus og min lille Dotter, som hiemme passer paa for mig; men Sønnen følger mig; de befinde sig, Gud skee Lov, begge meget vel, og formelde deres venlige Helsen. Ieg selv bander Processen, naar ieg tænker derpaa, og ønsker, efter en snar og lykkelig Ende derpaa, en ny og fast resolntiou, der kan oprette os begge den sidst mislykkede Reise. Imidlertid vil ieg igien begynde at haabe til det beste, ligesom ieg altid og med al Oprigtighed henlever

Min Høistærede Herr Assessors
ydmygste og høistforbundne tiener
I. Lcingebek.

Kiøbenhavn d. 8. Augusti 1767.

12. August 1767.
TIL PEDER KOFOD ANCHER ¹Dette Brev er tidligere udgivet af Dr. Chr. Bruun i Danske Saml. I, 106..

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Etats Raad.

Førend ieg i Dag reiser paa Landet, vil ieg have den Ære at tilbagesende Afhandlingen om den Jydske Lov, og at takke for den Fornøielse, Hr. Etats Raaden har undt mig, samme at igienemlæse. Men det næsten giør mig ondt, at den skal være saa fuldkommen, saa nøiagtig og vel skreven, at ieg ikke kan tiene med at give nogen forbedring dertil. Ikke des mindre, for at ikke have giort intet, har ieg paa 2. à 3. Papir-Lapper opsat nogle smaa s. 442Annotata, som vel ikke ere af megen Vigtighed, men kan dog løbe med til at nøiere eftertænkes. Ieg lever med en fuldkommen Høiagtning

Min Høistærede Hr. Etats Raads
ærbødigste tiener
I. Langebek.

Kbhavn d. 12. Aug. 1767.

De i Brevet omtalte Annotata findes aftrykte i Danske Samlinger I, 107.

10. Oktober 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor. Ieg skriver dette under et Anstød af en Kold-Feber, af hvilken og min Søn hveranden Dag i en 8te Dages Tid har ligget; men som den Svaghed ikke holdes farlig, haaber ieg snart god restitution. Ieg skulde længe siden besvaret Min Herres Skrivelse af 31. Iulii, men mine Land-Reiser varede til imod Mikkelsdag, og efter Hiemkomsten har mødt adskillige Hindringer. Men da ieg og nu har bekommet Hr. Assessorens seneste Brev af 29. Septembris, var det mig alt for stor Skam at længere udeblive med Svar, allerhelst Min Kiære Herre har viset mig saa stor Tieneste og Nøje med de tilsendte Skrifter og andre gode Sager. Det varede noget længe, inden Skipperen kom, men han ankom dog lykkelig i Septembri, og alt, hvad ieg skulde have, blev mig rigtig leveret. Hvad ieg nu for det første har at giøre, er at takke allerskyldigst, siden skal ieg stræbe at afdrage noget paa Betalingen. — — De variantes af Speculo Regali sendte ieg til Prof. Erichson i Sorøe, som besørger Udgaven af dette Skrift, hvormed alt vidt er avance ret. Det er mig overmaade kiært, at Hr. Assessorens Upsalske Reise ikke har været uden Frugt, og ieg takker ydmygst for de mig meddelte der passerede Nyheder. Saasnart s. 443Processen bliver trykt, venter ieg deraf et Exemplar, om den maaskee torde fornøie mig noget for den Deel, ieg oprigtig tager i min Vens Viderverdigheder. Kunde mit Ønske hielpe noget til et lykkeligt Udfald, da blev samme ingenlunde ude. Det er ret vel, at Min Herre har faaet Frondin ¹Berge Frondin (f. 1718 † 1783) var Bibliothekar ved det akademiske Bibliothek i Upsala (s. Sv. biogr. Lex. V, 90). saa vidt i god Tone, at han vil communicere et og andet Ms. til Stokholm. Den Epitomator Saxonis kan ieg i Hast ei paaminde mig, om findes hos os, i det mindste har ieg den ikke, og den vil blive mig saa meget mere vigtig, som den er continueret saa langt efter Saxonis Tider. Historia S. Canuti Ducis har ieg Afskrift af, men her og der ikke meget accurat. Min Herre giør mig en decouvert, som ieg ei har vidst før, at Stephaniana in Donat. Delag. ere skrevne med en Copiists Hand, da ieg havde troet, han selv havde skrevet dem, som ellers skrev en net Haand og ellers var temmelig accurat. Om Canuti VI. og Erici V. Historia af Westhovio kan ieg ikke giøre mig store Tanker, siden de ere tagne af Hvitfeld og paa Latin oversatte: Men hvem der havde Leilighed, var det dog værdt at conferere dem og see, om han har haft andre Fontes til Hielp, som han i den Tid gierne kunde haft. Derimod setter ieg langt større Værde paa Hamsforts Samlinger, som har betient sig af sine Tiders skrevne Handlinger; men Skade, at han selv har skrevet ilde og haft slette Copiister. Vi har nu ikke mange hos os eller paa Island, som ret forstaaer sig paa de gamle Islænderes Poesie, imidlertid skal ieg gierne giøre mig Umag for en Oversettelse af Versene i Edda, naar ieg faaer den. Kan vel være, at her er hos os en Afskrift af den Upsalske Edda, men den maae uden Tvil være hos Prof. Erichson i Soer. Siden Min Herre nævner Sotberg, faaer ieg Lov at spørge, hvad han nu betiener, og om han bragte noget rart hiem af sin Italienske Reise. Den Engelsmand, som Cancel. R. Ihre betiener sig af til at forstaae gamle Islandsken, s. 444er formodentlig Sheringham. — — Dersom Hr. Hilffeling kommer her til Staden, skal ieg gierne tiene, hvormed ieg kan, Han skal og gierne faae copiere Svenske Adelige Sigilla, men ieg tænker, at de fleste findes hos Herrerne selv. Ieg tør vel ei vente, at Min kiære Herre i tilstundende Vinter paa Føret vilde unde mig et Besøg; Kommer Processen til Ende og faaer et godt Udfald, torde der maaskee blive noget af. Ieg orker nu ei mere denne gang at skrive, men forsekrer, at ieg stedse lever med den oprigtigste Høiagtning

Min Høistærede Hr. Assessors
allerskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 10. Octob. 1767.

14. Oktober 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Min Høistærede Herr Assessor.

Dersom Mag. Dass havde kommet til mig i Løverdags, da kunde Hr. Assessoren bleven fri for at læse saa hastigt igien et Brev fra mig, og ieg fra at skrive dette paa Sengen, som ieg endnu for Feberens Skyld maae holde, og Gud veed hvorlænge. Dog er min Søn meget heftigere angreben deraf, da den hos ham har forandret sig til en Hver Dags Feber. Ærendet, som Mag. Dass havde, er fra Prof. Erickson i Sorøe, som takker meget for de Variantes af Speculo Regali; Men som de alene ere af den første Deel, saa ønskede han gierne at vide, om ingen complete re Exemplarer i Sverige fandtes, som indeholdt mere end første Deelen. At der før har været i Sverige langt completere Exemplarer, hvori fandtes ei alene den anden Part, men og kanskee mere, det har han Aarsag at troe — — ¹Derefter anføres nogle Citater af svenske Forfattere, hvortil Formodningen støttede sig. s. 445Kan nu min Kiære Herre inden Novemb. Maaneds Udgang give os derom nogen udførlig Underretning, beviser Han vort Publico en Tienst, og Prof. Erichson en Fornøielse, under hvis Opsigt vi snart vente at see dette antique Skrift færdigt fra Trykken. Ret som ieg i Dag laae midt i min Paroxysmo, kom en Svensk Person til mig med et Brev fra Hilffeling, som nu er i Landskrone, hvori han begierede Penge til at reise her over for; Men som ieg var saa svag, at det var umueligt enten at skrive eller giøre Anstalt til Penge, bad ieg Brevdrageren mundtlig sige Hilffeling, at, naar han kom her til Staden, skulde han blive assisteret. Det er underligt, at Folk tør vove sig i fremmede Lande uden at være forsynet endog med fornødne Reise-Penge. Ieg lever med uendelig Høiagtning

Min Høistærede Hr. Assessors
ydmygste forbundne Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 14. Octob. 1767.

31. Oktober 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

At ieg skriver saa hastigt, efterat have bekommet Hr. Assessorens kiærkomne Brev af 24. dennes, det skeer fornemlig for at give commission paa nogle faa Bøger af den tilsendte Catalogo, for hvilken ieg takker, i fald ikke auctionen allerede er forbi. Der er vel ikke nogen Bog i sær, som ieg meget dyrt vil betale, men vil dog gierne, af de paa hosfølgende Blad optegnede have saa mange, som for nogenledes taalelig Priis kan erholdes ¹Ved Enden af Brevet findes antegnet nogle Bøger „Ex. Catal. Cels.“ Maaske har Celsius, efter at have arvet Stiernmans Bibliothek (s. foran S. 418), ladet sine Dubletter bortsælge ved Auction.. Siden ieg troer, at mit Velgaaende nteresserer Min Kiære Herre, kan ieg have Æren s. 446at melde, at baade ieg og min Søn nu, Gud skee lov, har kommet os af vor Feber og har igien begyndt at gaae ud. De atter tilsendte Variantes af Speculo Regali, som har giort Min Ven megen Møde, er ieg vis paa vil blive Prof. Erikson ganske behagelige. Det er et raisonnabelt Tilbud, at Hr. Assessoren vilde paatage sig en collation med alle Exemplarerne der oppe, naar en Copie herfra kunde blive opsendt: Men som de nu i Sorøe ere vidt avance rede med Trykningen, lader det sig vel neppe giøre, dog skal ieg raade Erikson at opsende de trykte Ark til collation, da. om nogen betydelig Forandring skulde findes, kunde samme ved Verkets Slutning tilsettes. For de tvende Documenter, som Herr Assessoren har sidst tilskikket mig, er ieg, som for alt øvrigt, særdeles forbunden, og har fornøiet mig over den tydelige distinction imellem Væbner og Knabe, hvorom ieg oftest har staaet i Tvil. Ieg vil snart troe, at unge Adels-Personer ere blevne kaldede Knaber, indtil de ere giorte væragtige, derefter ved tiltrædende Alder Væbnere, indtil de ved Leilighed ere slagne til Riddere. Epitomator Saxonis haster det aldeles intet med, og ieg vil ingenlunde, at Min Ven skal bruge sin egen Hand til at copiere den, men naar det ved Tilfælde kunde skee af nogen anden accurat Skriver for Betaling, vilde ieg heller have den in extenso end collation deraf, tilmed er der vel og nogen continuation af Annales efter Saxonis Tider. Dog vil ieg snart troe, at deraf findes Afskrift hos os selv enten i det Kongelige eller Universitets Biblioteket. Men Tilgangen dertil er, som Jomfruerne i gamle Dage, af Drager og Lindorme forvaret ¹Møllmann var Bibliothekar ved det kgl. Bibliothek, og han havde ogsaa Manuskriptsamlingen i Universitetsbibliothekct under sin Varetægt som Ephor for det arne-magnæanske Legat.. Hr. Assessoren maae endelig lade mig vide, hvad det er for Statuta af Andrea Sunonis, som Han har fundet hos Skaane-Lagen. Har ieg dem ikke før, da bliver det mig en Hovedsag, ved Min Vens Godhed at faae Copie af dem; s. 447og hvad er det for en Oversættetse af Kirke-Lagen? item det Statutum Roskildense af 1241., men kanskee har ieg dette sidste tilforn, naar ieg faar Leilighed at eftersee det ¹Naar Langebek ved denne som ved saa mange andre Lejligheder udtaler sig ubestemt om, hvad ban havde af Afskrifter o. l., da var det vist nok, fordi disse beroede i Geheimearkivet, medens han skrev Brevene i sit Hjem.. Om Sko-Klosters Rariteter længes ieg meget at vorde underrettet. Tak for den Efterretning om Wallins Skrifter. De collectanea, som Jon Olsen skulde have giort af Vigastyrs Saga, er ganske gaaet mig i Forglemmelse ²Se nedenfor S. 453., saavelsom hans Grammatica, hvorfor Min Herre nærmere faaer undervise mig, om Han har seet noget saadant hos mig, eller om vi har talet samen derom. Dersom de existere, ere de formodentlig, som alle andre Jon Olsens Skrifter i Iustitz Raad Mølmans gode Forvaring. Den Catalogus Sigillorum Svec. skulde være mig ganske nyttigt at faae Copie af, da ieg strax deraf kunde see, hvad Eder fattes, og efterhaanden supplere Mangelen. Hilffeling har ieg intet fornummet til; leg maae tilstaae, at Hr. Assessoren har været overmaade genereux imod Hannem, men om mit Raad faaer gielde noget, da vilde ieg, at min Kiære Herre ikke vovede sig og sin Velfært alt for yderlig for Publicum; thi Publicum skiønner lidet derpaa, og den Belønning, man kan vente af Publico, svarer neppe til Bekostningen, end sige til Møden; Men hvad som kan skee ved god Leilighed, og uden ruin enten for sin Pung eller Helbred, det kan man giøre efter den patriotisme, man besidder. — — Min Søn og Dotter hilse paa det venligste, og ieg med den gamle Tilgivenhed forbliver uendeligen

Min Høistærede Hr. Assessors
ydmygste Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 31. Octob. 1767.

23. December 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Hr. Assessor.

leg vil formode, dette endnu treffer Hr. Assessoren i Norkøping, troer vel og, at Hifling nylig har skrevet og berettet, hvad han avance ret paa Min Herres vegne. Af Penge har han til denne Tid bekommet 23. Rigsdlr., saa ieg frygter, at Udgiften inden Paaske vil komme Hr. Assessoren meget over de 50. Plåter. Dog troer ieg ikke, at noget ødes til Unytte, men Kiøbenhavn er et meget kostbart Levested. Det var meget vel, at Hr. Assessoren sendte mig den Fortegning paa Svenske Sigiller, thi Hilfling fattes da paa en Tid lang ikke Arbeid, da ieg for det første har fundet over 50. Sigiller, som mangler, og kan formodentlig endnu tinde endeel flere. Imidlertid har ogsaa forskaffet hannem noget Arbeid fra Conferentz Raad Luxdorf med at copiere nogle Karter etc. Men hvad det vil bedrage sig til, kan ieg endnu ikke sige. Af Svenske Kongers og Kongelige Personers Sigillis skal vel neppe nogen her findes, som fattes der, men ieg skal nøie eftersøge det, og er her da nogen, som kan supplere Eders defecter, skal de blive aftagne. Af Biskopers og Geistlige tør her vel findes adskillige. Hr. Assessoren har ikke fuldkomligen eller tydeligen yttret sig, hvad det er for gamle Mynter, Han vilde have afritet; dersom det er dem med Runerne, da erindrer Min Herre vel. hvordant og paa hvad Løfte ieg har faaet dem; Af samme Aarsag og for ikke at have Uvenskab af de bevidste Mænd har ieg maattet negte Luxdorf dem, og kan altsaa heller ikke for det første communicere dem til nogen anden. Men er det nogen af mine andre gamle Svenske, Danske eller fremmede Mynter, da skal de gierne blive aftagne til Min Herres tieneste. Men sig mig, Min Kiære Herre, hvad kan det være for rare Sager i Upsala Mynt-Cabinet, som kan give decision i Mynt-Historien, og s. 449hvad det er for en quæstion, som kan decideres? Hr. Cancellie R. Berchs Fortegning over Svenske Koberstykker er mig ganske kiærkommen; dersom den er fra Hannem selv, da beder ieg melde, næst min compliment, min skyldigste Taksigelse. Vil Hr. Cancellie Raadet unde Liebhavere i Kiøbenhavn exemplar deraf, da kunde, saavidt mit Bekantskab rækker, i det mindste employeres 10. à 12. Stykker. Ieg tilstaaer, at Samlingen er stor og vakker, men ieg troer dog, der i min liden Samling torde findes nogle faa, som der fattes. Ieg vilde, at Conferentz Raad Hielmstierne, som formodentlig har den største Samling af Danske Portraits, vilde lade trykke en ligedan Fortegning derover. Speculum Regale skal nu næsten være færdig trykt udi Soer. Ieg har ladet spørge Professor Erichson om Copien af den Upsalske Edda, som han en Tid langhavde hos sig, men han har svaret mig, at Mag. Sotberg, da han sidste gang drog her igienem Landet, fik den med sig, og gav Erichson tillige den Betænkning derom, at det er alene en ufuldstændig Udtog af den rette Edda, skiønt temmelig gammel. Magister Bass formelder sin venlige Helsen og beder, Hr. Assessoren vilde have den Godhed ved Leilighed at tilkiøbe hannem de paa indlagte Seddel opskrevne piecer. Det Missale, som nævnes i Bircherodii Arctos Alexandriæ, saavelsom Caroli Banzæi Breve ere mig ubekiendte, og ieg frygter ikkun, at begge Dele ere forlorne ¹Dette var dog ikke Tilfælde med Danzæus’s Breve, af hvilke den ene Del findes i Rigsarkivet i Kbhvn. medens den anden gjemmes i Sverig (den sidste trykl i Handl. rör. Skandin. Hist. XI).. Det fragment af Viga-Styrs Saga, som Hr. Assessoren har skrevet om, eier ieg ikke selv, men troer vel, det maae findes i Universitets Biblioteket i Arnæ Magnæi Samling; Om saa er, bliver det neppe mueligt i nærværende conjuncturer at faae det, men ieg skal dog giøre mig al Umag derfor. Ion Arnesons (ikke Ion Olsons) Grammatica Isl. avancerer nu Hilfling med, dog tykkes mig, at det Arbeid ikke er hannem meget angenemt. Ieg s. 450takker skyldigst for det tilsendte Exemplar af Hr. Assessorens Proces-Handlinger, men det skulde være mig usigelig mere kiært, om Min Herre kunde skrive mig til, at Processen var aldeles afgiort og kommen til en god Ende. Kanskee den Norkøpingske Reise i det Henseende har fødet noget got af sig, dog paa den anden Side befrygter for Hr. Assessoren ny Ledsomhed og Tab af den der existerende, omskrevne Concurs. Da ieg efterseer Min Herres sidste Breve, frygter ieg, at ieg ei har besvaret det næst forige, som var af 20. Nov., og ikke takket for de paa Celsii Auction tilkiøbte Bøger. Det er mig kiært, at ieg har faaet de rare von der Hardts piecer. Hans Epist. ad Peringskioid har ieg selv, i fald det er den, som Byrgeri brev af 1303. er indført udi, men takker lige fuldt for Hr.Assessorens venlige Tilbud.— — Ieg takker for de Efterretninger om Sko-Kloster; Men skulde der ikke bland Manuscripterne findes nogle Danica? eller Livonica og andre extera? Pergamentsbreve, gl. Mynter, og deslige? Ieg faaer vel vide, naar Brings og Celsii Skrifter, som trykkes, blive færdige. Ieg længes meget at vide, om Bring præsterer noget nyt, og om han viger meget af fra Dalin. Mon Celsius tænker at udgive noget af Stiernmans store Samlinger? De Variantes eller emendationes til Andreæ Sunonis Statutum vil ieg vente, at Min Ven ved Tilfælde communicerer mig, saa maatte ieg og gierne vide, hvad Alder den Codex har, hvorudi samme findes, og om Kirkelagen noget differerer fra andre exemplarer; staaer der og noget datum promulgationis hos? Min Herre spør, om Sewel samler endnu, og dertil svarer ieg: Nei, hverken for Tott eller for sig selv. Tott kiøber dog for Fode op ved andre Commissionarier. Etats Raad Suhm arbeider af al Magt i Danske Historien, og Schøning ligesaa, saavidt hans Tid fra Academiske Forretninger tillader ham, men nylig er ikke noget fra disse Herrer udkommet. Fra Professor Schlegels Haand er et Verk i Trykken om Kongerne af den Oldenborgske Stamme, hvortil employe res de skiønne Portraits, som Lode og Preisler har stukket. Professor Gebhardi i s. 451Lüneborg, som ieg corresponder er med ¹En Del af L. A. Gebhardis Breve til Langebek er bevaret. Jvfr. Suhms Saml. Skr. VI, 19. XV, 151 f., har og udarbeidet den Danske og Norske Historie til den store Samling af Universal Historien, som kommer ud i Tydskland ²Jvfr. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 131 ff. . Han har visse egne Meninger, og giør Odin meget yngre end andre, idet han henfører hannem til Seculum III. efter Christi Fødsel. Af Atlas Dctniæ er nu næsten færdig trykt den fierde Tome, som er udarbeidet af Etats Raad Hofman, men af mig revideret og meget forbedret, samme indeholder den halve Deel af Jylland, nemlig Aarhus- og Viborg-Stifter. Den følgende Tome om det øvrige af Jylland er alt færdig fra Hofman og skal nu i Vinter undergaae min emendation. Saaledes tager andres Arbeid min Tid bort fra mit eget, og ieg har neppe saasnart et fra Haanden, før ieg bliver overtalt til et andet. Af Nyt hos os er ellers dette noget af det merkværdigste, at Hans Majestet nyligen har giort de trende ældste Ministres i det Kongl. Conseil til Grever, nemlig Bernstorf, Tott og Reventlov ³Johan Hartvig Ernst Bernstorf, Otto Thott og Ditlev Reventlov. . I øvrigt har ieg Æren med den sædvanlige Tilgivenhed at henleve

J. Langebeks Breve.

29

Min Høistærede Herr Assessors
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 23. Dec. 1767.

P. S. Etats Raad Klevenfeld har paa en 8. Dages Tid været heel svag, men nu tykkes han være i Bedring. Ieg og min liden Familie befinde os paa nærværende Tid temmelig vel. Skulde ieg ikke skrive mere i dette Aar, vil ieg af Hiertet ønske en lykkelig Indgang og forønsket Fremgang i det nye. Hr. Assessoren lader mig vel vide, naar Han tænker igien at være i Stokholm, og om Han der forbliver hele Vinteren over.

29*

20. April 1768.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Min Helbred har i denne Vinter ofte været svagelig, men saasnart den har været god, har ieg haft saa meget Arbeid paa Halsen, at ieg neppe har kunnet bestride det. Iblant andet blev ieg for mere end et Aar siden overtalt til at revidere Continuationen af Atlas Daniæ, som Hr. Etats Raad Hofman skriver, men at Verket skal blive nogenledes got, koster det mig utrolig Møde og Tid. En Tome deraf, som indeholder den halve Deel af Jylland, er nu udkommen, og den anden trykkes paa, hvorefter endda resterer den siette og sidste Deel af Verket, angaaende Hertugdømet Slesvig ¹Værket blev dog større end her paaregnet, da 6te Del kom til at indeholde Supplementer til Efterretninger om Østifterne, medens først 7de Del kom til at angaa Slesvig., hvilken ieg selv saagotsom bliver nødt til at forfatte. Ieg takker ellers for alle Hr. Assessorens angeneme Breve og for alt, hvad som haver medfulgt. Men ieg blues ved, at ieg i saa lang Tid intet Giensvar haver givet, hvilken Efterladenhed ingen anden Grund haver end enten Upasselighed eller overordentlig Arbeid. For nærværende er min Hilsen, Gud skee Lov, nogenledes god, saa længe det varer. Ieg tviler ikke paa, at Hilfling jo selv beretter, hvad han avance rer med Sigiller og Mynter; Grammatiken ²Se foran S. 449 og nedf. S. 456. er endnu ikke færdig, det. synes at gaa noget langsomt. Hiemreisen synes han ikke have Hug for, ei heller er her endnu falden nogen emploi for ham, endskiønt han siger sig have Haab om en vis og fordelagtig condition ved noget botaniskt Arbeid. Indtil denne Tid har han opbaaret hos mig omtrent 60. Rigsdaler, derforuden skaffede ieg ham i Vinter en liden Fortieneste af 12. Rdlr. for nogen Cart- Copiering. Ieg troer ikke andet, end han jo fører et ganske s. 453regulairt og sparsomt Levnet, men her behøves endeel i Kiøbenhavn; Ieg har raadet ham fra Begyndelsen, han skulde giøre sig bekiendt hos sine Landsmænd, Professorerne Pilo og Mandelberg ¹Carl Gustav Pilo og Johan Edvard Mandelberg (s. Weilbach, Dsk. Konstnerlexikon)., og andre Herrer i Maler-Academiet, men han tykkes ei at have været derfor. Her skal i Vinters være kommen en anden Svensk Kunst-Maler, som han har troet at faae nogen Nytte og Forfremmelse ved, men ieg merker dog ikke, der bliver Alvor af. Er han saa lykkelig at faae sine Sager her paa nogen vis Fod, kan han efterhaanden og ligefuldt være Hr. Assessoren til Tienst med hvad her af desideratis forefindes. Ieg lader ham aftegne alt, hvad ieg har af Bracteater og andre ældste Mynter, og er det mueligt, vil ieg gierne have to exemplarer af deres Tegning, nemlig Dig et og Mig et. Det Forslag om at informere min Søn havde været meget got; Men ieg havde alt forhen dertil antaget Abildgaard, som ieg ikke kunde støde for Hovedet efter den connexion, som er imellem ham og mig. Om Viga Styrs Saga, som Min Herre nogle gange har skrevet om, er ieg ikke saa lykkelig at kunne give nogen Underretning, Ion Olsens Hukommelse slaaer ham aldeles feil, Originalen brændte 1728. hos Arn. Magn., og det Uddrag, som Ion Olson deraf havde giort, er formodentlig hos Mølman, men han siger, at han veed intet deraf at sige ²Det af Jon Olafsen (den ældre) efter Hukommelsen nedskrevne Indhold af den gamle Viga Styrs Saga (Originalen og Arne Magnussens Afskrift brændte 1728) er dog siden kommet for Dagen. Se Mullers Sagabibi. I, 43. (C. Molbechs Anm.). Iblandt Ar. Magnæi Msster er ingen Copie deraf; Ieg har derfor skrevet derom til nogle Lærde i Island, om den ikke der kunde opdages, men har endnu intet Svar faaet derom. Speculum Regale er alt længe siden udkommet, og ieg har et exemplar liggende til Hr. Assessorens Tienst: det er ellers et stort Corpus og koster 3 Rdlr. 3 & Danske. Min Herres communicerte Variantes har Prof. Erichson med Taksigelses s. 454Formelding sendt mig tilbage, og har ikke glemt i Fortalen selv at takke Hr. Assessoren derfor. De lærde Sorøeske Herrer, Schøning og Ericson, arbeider nu af al Magt paa en god Udgave af Sæmundi Edda, ieg troer og Sturlesons Edda, hvor om i Fortalen til Spec. Reg. er giort Publico Forhaabning. Ieg har til dette Arbeid længe siden laant dem alle de ubsidia, ieg havde, og deriblant endel af Ion Olsons skrevne Sager, saa at ieg ikke har været i Stand at give Oplysning om den tilsendte Hliopsgrein; men saavidt ieg erindrer, er det den samme, som Ion Olsen har commenteret over under Navn af Cl avis metrica Snorronis. Om Versenes Oversetning har ieg talt med de Islændere, ieg kiender, men ingen af dem vover sig dertil. Det er nu slet bestilt med vore Islænderes Indsigt i de gamle Ting. Siden Ion Olsen er bleven ubrugbar, Eggert Olsøn bleven Laugmand paa Island, og Ericson kommen til Soer, er her ingen, som man kan hente nogen Raad og Kundskab hos. Det er et besønderligt Indfald af Ihre om Eddæ Navns etymologie af eþa; men om Meningen er rigtig, det er en anden Sag. De tilsendte Stykker af Edda og Sigmund Brestis Saga har ieg længe siden givet en Islænder at igienemsee, men ei endnu faaet dem tilbage, ellers tykte mig, at den Svenske Oversettelse var temmelig god, og at det kan blive et vakkert Specimen nok for Hr. Assessorens Broder ¹D. e. Halvbroder, den nedenfor nævnte Johan Adolph Stechau, om hvem mere i det følgende.. Det giør mig ondt, at der skal møde saa mange Vanskeligheder ved Stechaus Forfremmelse i Archivo, hvortil han er saa vel skikket; der ere ikkun faa i vore Tider, som har ret Lyst og application til vore antiqviteter, og naar Veien skal giøres dennem saa tung, bliver det ei at undre paa, om al saadan Kundskab i Fremtiden reent døer ud; Men ieg troer endnu det gamle Ordsprog: Tandem bona causa triumphat. Ieg tviler ikke paa, Hr. Assessoren jo har læst i Aviserne om den store Opdagelse, som er skeet i Meklenborg af de mange Vendiske Afguds Billeder, scm s. 455fordum har været i Rhetra og andre Stæder, og det som er det forunderligste, at derpaa findes Navne og Skrift med Rune-Bogstaver, som man ellers ikke veed har været brugelige hos Slaverne. Ieg kan ikke negte, at ieg jo har stor Attraa og Længsel at see nogen rigtig Tegning deraf, hvorom ieg af en god Ven har Løfte. Hvad Gebhardi Meening om Odin angaaer, da i Henseende til Tiden vil han, at Odin har floreret imellem An. Chr. 250. og 300., og at han har været i Flytning udi Keiser Galieni Tid. Suhm holder dog Odin noget ældre. Nu faaer Min Kiære Herre denne gang behielpe sig med dette. — — Imidlertid kan ieg glæde Hannem med den Tidende, at ieg af en Hændelse nyligen er kommen over 16. til 20. Stykker gamle Svenske Breve tildeels af Erici Pomerani Tid, som Min Herre skal ved Leilighed faa Copie af. Af vore Nyheder, som kan interessere Hr. Assessoren, er denne, at Klevenfeld nu ogsaa, tillige med mange flere, er bleven Conferentz Raad. Her regierer en utrolig Rang-Syge hos os, og her er paa en kort Tid bleven en utallig Skare af Etats- og Iustitz- Raader. Ieg har uværdig været paa Slæbetouget med, men ieg har feiet fra mig ¹„Langebek vil ei være virkelig Justitz Raad“, skriver Luxdorpli 19 Febr. 1768 i sin Skrivkalender., og attraaer aleneste at være semper idem. Mine Børn befinde sig ved god Helbred og lade anmelde deres Hilsen, og ieg selv lever og forbliver

Hr. Assessorens gamle Ven og Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 20. April. 1768.

22. Oktober 1768.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Hr. Assessor.

Mine Land-Reiser for afvigte Sommer endte ieg nu sidst til Michaelis, og har derefter, Gud skee Lov, befundet s. 456mig ret vel. Ieg vil og haabe, at Min Kiære Herres Bryndcuur har været af god Virkning for Hans Helbred. Ieg erindrer ei, naar ieg sidst skrev Hr. Assessoren til, men det veed ieg, at det er meget længe siden, og at ieg har fortient Utak for Mangel af Svar paa tvende kiære Breve. Nu mener ieg at oprette alting, ved at. lade vide, at ieg har indskibet Hr. Assessorens Coffert og en Træ-Casse, hvorudi findes: (1) De Bøger og Sager, som Min Herre sidst efterlod sig her, (2) Ionæ Magnæi Gramm. Isl. ms., (3) Et paquet med 100. Stykker aftegnede Svenske Sigiller, (4) Et paquet, hvorudi Tegning af det i Iylland fundne Afguds-Billed, nie Hr. Assessorens egne Papirer med Mønter, og tredive Blade med 100. adskillige Mønter aftegnede, (5) Speculum Regale for Herren selv, (6) to Exempl. af Luxdorfs piece, det ene for Herren selv, det andet for Hr. Cancelli Raad Berch, (7) Thurahs Bornholm, Suhms Forbedringer, og 3. Exempl. af Peder Oxe, af hvilke Hr. Assessoren beholder selv hvad Han behager, og anvender de øvrige til Liebhabere; kanskee Celsius og Berch kunde tienes med Peder Oxe, (8) Fire paquetter til Celsius, War gentin, Serenius, Ihre, som Min kiære Herre ved Tilfælde vilde befordre, eller lade ligge hos sig, indtil enhver lader sit afhente, hvorom ieg med Posten tilskriver hver i sær. Udi Celsii paquet er den hele Samling af vort Videnskabs Societets Skrifter, som er et Vederlag for Køge Privilegia, og hvorved ieg setter ham i Fristelse om at overlade mig Missale Lundense. Til Ihre sender ieg Speculum Regale, til B. Serenius Slanges Christiani IV. Historie, og til Wargentin et Exemplar af Danske Atlas som en present til Kongelig Wetenskaps Academiens Bibliotek. — — Ieg veed ikke, hvorledes den Stakkels Hilfling her vil begaae sig med Hustru til Vinters, og ieg er ræd, han ikke har stort andet at. fortiene end det lidet, han faaer af min Haand. Det lider nu snart ad Aare, siden han kom her, i hvilken Tid han hos mig har opbaaret 113. Rigsdlr. Danske. Ieg siger ikke, at det er for meget for et Aar at leve af; men om vi har valuta for Pengene, det er en s. 457anden Sag; Det, han hidindtil har giort for mig, er ikke meget, men herefter nødes ieg til at give ham Arbeid, indtil han kan faae nogen anden Fortieneste, at han ikke skal lide Nød. Hvordan nu Regningen bliver imellem Hr. Assessoren og mig, det maae ieg overlade til min Ven selv, men for alting mag det saa, at Han ikke skal lide noget Tab ved mig. leg har faaet saa ievnligen tilsendt fra Min Herre baade skrevne og trykte Sager, og nu tilsidst den Samling af Disputationer med videre, som kom med Hilflings Hustru, hvoriblant adskillige, som ieg før ikke havde. Om Axel Oxenstiernes Breve ¹Brocman har altsaa haft sin Opmærksomhed henvendt paa denne vigtige Kilde til Sverigs, ja til Europas Historie i det 17. Aarhundrede, der dog først i vore Dage er bleven gjort tilgjængelig i den herlige Samling af „Bikskansleren Axel Oxenstiernas Skrifter och Brefvexling“, hvoraf der indtil nu foreligger syv store, trykte Bind. har ieg efterseet mine Stokholmske Samlinger, og finder alene in Normannianis et eneste hans Brev til Grubb ²Christoffer Larsson Grubb (1645 adlet Grubbe), f. 1593 † 1681, Sekretær i det svenske Kancelli i Tydskland, siden Præsident i Kalmar (s. Sv. biogr. Lex., Ny Följd, IV, 274). Om de nævnte „Normanniana“ se ndf. Nr. 225., men adskillige til hannem; det første, endskiønt det er vanskeligt at læse, skal ieg lade afskrive, og er det Hr. Assessoren ogsaa om de sidste at giøre, skal ieg gierne give Gienpart deraf. Skulde ieg finde noget mere af Oxenstierne, skal ieg med Fornøielse meddele det. Ieg takker for den sidste tilsendte Lærde Tidning, som ieg har ladet Etats Raad Suhm læse, siden han ogsaa med mig faaer sin gode Deel derudi; Forfatteren er vist Lidén ³Johan Henrik Lidén, en ung svensk Videnskabsmand af et ualmindelig tiltalende Væsen, havde i Juni 1768 opholdt sig i Kbhvn (s. ndf. Nr. 225).; men der er en og anden bidende Critik deri, som ikke vil staae alle an. Bring har Ret deri, at Slisa-Hroes Historien findes hos Torfæum Part. III. p. 157—161.; men det er alene en Latinsk Oversættelse, ikke ad verbum, men i Torfæi egen Stil, altsaa kan en collation ikke nytte. — — Om det Meklenborgske Fynd har ieg siden intet s. 458hørt, endskiønt ieg havde gode Løfter. Vi har i Sommer mistet en af vore beste og lærdeste Islændere, ved Navn Eggerd Olafson, som nylig var bleven Lagmand i sit Fæderneland, havde giftet sig og skulde fare nogle Mile til Vands over en Fiord til det Sted, hvor han skulde boe, men havde den Ulykke, at han med Hustru, en god Deel Bøger, Manuscripter og et smukt Naturalie-Cmbinet forgik paa Søen. — — leg sidder dagligen i den Danske Atlas og kan nu snart see til Enden af den 5te Tome. Af Prof. Schlegels Historie om Kongerne af den Oldenborgske Stamme med deres portraits kommer nu snart den første Deel ud. Mere lærdt Nyt erindrer ieg nu ikke, og ieg undres, at her engang kan være noget, thi vi leve her i bare Lystigheder, og der er ingen Dag i Ugen, her jo er Dansk Cornedie, Fransk ditto, Opera, Concert, Masquerade, Ball og deslige, men midt i al denne lystige Verden lever ieg dog uden for den. Ved mine smaa Arbeider er det min Glæde, at mine Børn dagligen voxe og tiltage hver efter sin Alder og Maade. Saa længe ieg da selv derhos har nogenledes Helbred, kan ieg ikke andet end takke Gud og i min Lidenhed leve fornøiet. Gid ieg maatte spøre, at Min Ven engang var bleven sin proces gvit, det andet kommer vel efterhaanden af sig selv. Ieg forbliver med stedsevarig Høiagtning

Høiædle Herr Assessorens
ydmyge og oprigtigste tiener
I. Langebék.

Khavn d. 22. Octob. 1768.

11. Januar 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Herr Assessorens Brev af 29. Nov. om Skibbrudet paa Gotland satte mig i saadan Bestyrtning, at ieg ikke har kunnet resolvere mig til at 'give Svar, førend nu ieg har den Ære at erholde Min Herres senere Brev af 3. Ian. s. 459h. a. leg har været i stor Forundring, hvoraf det kunde komme, at nogle af de opsendte Sager vare bergede, andre ikke. — — For de, saa vel forige som sidste Gang, over- sendte Afskrifter af gamle Kiærligheds Breve er ieg overmaade forbunden, og vil alene ønske og stræbe at kunne giøre Vederlag. — — Det er mig meget kiært, at Hr. Ioh. Adolf Stechau endelig faaer Amanuensis Syslen, hvortil ieg hiertelig gratulerer. Men det vilde end langt mere glæde mig, om Hr. Assessoren snart fik et lykkeligt Slut paa sin Process og var ble ven vel forligt med sin Fader ¹D. e. Stiffader.. — — Etats Raad Kofod Anclier har nu begyndt at lade sin Historie af de Danske Love trykke. Ieg veed ikke, om ieg før har skrevet om Mag. Dasses Sygdom, at han midt i afvigte Sommer uformodelig fik en Rørelse paa den ene Side, som holdt ham meget længe til Sengs, nu kan han endelig ved Hielp af en Kiep gaae lidt over sit Gulv, men det seer endnu meget langt ud for ham at naae sin forige Helbred; lever han til Foraaret, vil han flytte ud til Sorøe til Professor Scliøning, hvor han paa sin Alderdom kan nyde bedre Pleie end her i Staden. Paa Løverdag vente vi vor Konge hiem her til Staden, hvortil giøres en hoben Anstalter. Her tales om mange og store Stats-Forandringer efter Hans Majestets Hiemkomst. I Sverige ventes vel og nogle Forandringer. Gud give os paa begge Sider Fred i Landet, naar det andensteds i Europa seer noget buntet ud. Ieg havde nær glemt at takke Min Ven for sine kiærlige Ønsker for mig og mine Børn; var det Guds Villie, kunde disse smaa vel behøve, at ieg levede noget med dem, men man maae ikke friste Guds Villie, alene overgive sig til hans Barmhiertighed, og altid troe, at han er den beste Fader. Ellers lever ieg. Gud skee Lov, paa denne Tid ved god Hilsen. Gud bevare Min Ven i dette og mange flere Aar, saa ønsker

Hans gamle og oprigtige tiener
I. Langebek.

Khavn d. 11. Ian. 1769.

15. April 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg er falden i stor Forundring, at ieg siden mit sidste og i en Tid af fire Maaneder ikke haver hørt det mindste fra Herr Assessoren, som er imod al gammel Sædvane. Ieg har af den Aarsag været heel bekymret for min Vens Helsen, men dog trøstet mig i den Tanke, at Han havde udsat at skrive mig til, indtil Han fik nye og fuldkommen Efterretning fra Gotland, hvordan det staaer til med de der strandede Bøger og Sager, hvorom ieg sidst skrev. Men siden det nu varer saa længe, bliver ieg utaalmodig, og kan ikke længer afholde Pennen fra at give Hr. Assessoren min Længsel tilkiende og at forskaffe mig seker Kundskab fra Hr. Assessorens egen Haand, i hvad Tilstand Han befinder sig, og hvad der kan være Aarsag til saa langt et Ophold. Hr. Hilfeling har ikke været mindre uroet derover end ieg; det falder ham her noget besværligt, og han har næsten intet at fortiene, uden det lidet, han faaer af min Haand, og desverre, Tiderne ere ikke saa beskafne, at ieg nu kan sette meget paa Curiositet, da ieg bliver gammel og ikke kan vente noget Vederlag enten for Arbeid eller Bekostning. Mig er berettet, at i Iunii Maaned skal holdes Auction udi Stokholm over Cancelli Raad Ecklefs Bibliotek, som skal indeholde endeel vakre Bøger: Er det mueligt, og om nogen Leilighed falder, beder ieg, Hr. Assessoren sørger for at skaffe mig en Catalogum. Saa formoder ieg og at vorde underrettet, hvad videre Tidende fra Gotland er indløben om forbemeldte vore strandede Sager, og om intet mere deraf er bleven reddet, end hvad mig forhen blev tilmeldet ¹Af senere Breve fremgaar, at det allermeste dog var reddet, om end i noget havareret Tilstand.. Men for alting vil ieg vente gode Tidender om Min kiære s. 461Herres egen Helbreds Tilstand og om Processens Udfald. Med min Helsen har det i denne Vinter og Vaar staaet temmelig vel, men ieg har ikke været uden Sorg for min Søn, som af en sterk Forkølelse i Iule-Hellige Dage har faaet en skiev Hals med megen Smerte baade i Hoved og Hals; Ieg haaber dog, at denne Sygdom, som ved tvende af vore beste Doctores endnu ikke har villet lade sig forsette, skal med Guds Hielp forandre sig, naar Varmen kommer i Luften; Imidlertid er der forsømt en Hob i hans Undervisning. Af lærde Nyheder kan ieg melde, at Conferentz Raad Suhm nyligen har udgivet en meget lærd Bog med denne Titel: Forsøg til en Historie over Folkenes Oprindelse i Almindelighed som en Indledning til de Nordiske Folks i Særdeleshed. Professor Erichsen i Sorøe har ladet trykke et vakkert Skrift om Island ¹Udtog af Lagmand Vidalins Afhandling om Islands Opkomst, kaldet: Deo, Regi, Patriæ. Kbh. 1769.. Af Professor Schlegels Historie om vore Konger af det Oldenborgske Huus med Pr eisler s Koberstykker er den første Deel udkommen, som indeholder de 6. første Konger, og af Etats Raad Kofod Anchers Historia Legum Danicarum bliver snart den første Tome færdig. Fra Paris er her ankommen tvende Koberstikkere ²Defehrt og Martin. Deres Reverser paa Kontrakterne med dem ere af 12. Decb. 1768. Jvfr. Molbech, Videnskab. Selsk. Hist. S. 79. 82., som skal gravere efterhaanden de Karter, som ved den nye Landmaaling bliver optagne over Rigets Provincer. Af Atlas Daniæ er den femte Tome nu færdig fra Pressen, som ieg ved første Leilighed skal opsende til Wetenskaps Academien. Dersom ieg bliver forsynet med de fornødne Materialier, har ieg maattet love at forfærdige den Siette og sidste Tome, som skal være en Beskrivning over Hertugdømet Slesvig. Hvorledes staaer det nu med Eders lærde Sager der oppe? Er Ihres Lexicon snart færdig? Eller er der noget Nyt udkommet in Historia Patrice? Hvor vidt er avanceret med Brings verdslige og Celsii geistlige Historie? Naar nu Hr. Assessoren behager at svare mig paa disse og foregaaende Poster, har Han s. 462Materie nok til det Brev, som ieg med stor Begierlighed vil vente paa. Imidlertid ønsker ieg af Hiertet at spøre det beste, og forbliver med uendelig Høiagtning

Høiædle, Høistærede Hr. Assessors
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 15. April. 1769.

27. Maj 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

— — Ieg takker allerskyldigst for de tilsendte Afskrifter, og skal ved Tilfælde udstudere nogen Erkiendtlighed for Min Vens kiære Broder, som formodelig har copieret en god Deel af de tilsendte Diplomata. Den afskrevne Metropolis vil ieg ikke gierne skille Hr. Assessoren af med i sær nu, siden min gode Ven Hr. Conferentz Raad Suhm har faaet et exemplar fra Holland, som ieg altid kan faae til Brug. Den Ryske negotiation er et artigt Stykke, som ieg før ikke haver, Ieg holder den for at være fra sidst i 15de Seculo. Hvo er Cancellie Raad Eckleff, og af hvad Aarsag selges hans Bøger? Hr. Assessoren maae endnu see at skaffe mig et par Exemplarer af hans Catalogo, hvoraf Geh. R. Greve Thott har begieret den ene, som han gierne vilde have paa got Papir. Men nu kommer Humlen: Høibemte Hans Excellence har givet mig en vidloftig Commission paa den Eckleffske Auction, og bedet mig, at ieg ved min gode Ven ville lade den paa det omhyggeligste besørge. Ieg sender berhos hans Original Fortegning, som ieg recommanderer paa det allerbeste, Han har aleneste sat Prisen hos ganske faa Bøger og det i Dansk Mynt, Rigsdaler og Marker, som Min Ven selv veed at regne efter Svenske Mynters Værd; Priserne paa de øvrige overlader han til Hr. Assessorens eget gode Skiønnende, dog vil han hellere betale dyrt, end miste Bøgerne; s. 463Hvad der staaer + for, maae jo ikke lettelig gaae bort til andre, og de Samlinger af Kobberstykker vil han meget gierne have endog for ganske høi Priis. Hr. Assessoren er saa god at underrette mig, naar auctionen skal gaae for sig, og for alting trøste mig, at Thotts Commission skal blive vel forrettet. Men det bliver ikke derved, Ieg sender endnu en liden billet fra Conf. R. Suhm paa nogle Bøger af samme Auction; hans Priser ere satte efter Svenske Daler Silver-Mønt, og synes mig saa skikkelig høie, at det var Synd andet, end han skulde have Bøgerne, omendskiønt nogle af dem ere paa Thotts Fortegning. Hielmstierne vilde og gierne haft endeel for skiellig Priis, men ieg har udslettet alle de numere, som findes paa den Thottiske Fortegning. Paa hosfølgende Blad har ieg optegnet saa vel de faa for Hielmstierne, som en god Deel for mig selv, men min Pung strækker alene til taalelige Priser, dog at de med + for ikke let slipper mig fra. Enfin, ieg garanderer for os alle, at vi blive vel fornøiede rued Hr. Assessorens Opførsel i denne Sag, enten Han faaer Leilighed selv at besørge vore Commissioner eller vil lade dem forrette ved nogen anden, som forstaaer sig paa Bøger-Kram. Min Søn er det saavidt bedre med, at de Smerter, han havde i Hoved og Hals, er forsvundne, men Halsen er dog endnu skiev. Med mig selv staaer det, Gud skee Lov, nogenledes vel til, og ieg har over Barnets Svaghed rent glemt det gamle Onde i Siden, som ieg nu saa got som intet mere merker til. Ieg kan denne gang ikke være vidløftigere, men slutter med beste Velstands Ønske, og forbliver med uforanderlig Tilgivenhed

Min Høistærede, Kiære Herres
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 27. Maji 1769.

Herefter følger Fortegnelse over Bøger, som Hielmstierne og Langebek ønskede kjøbte.

4. Juli 1769.
TIL GREV OTTO THOTT.

Høibaarne Hr. Geheime Raad og Greve,
Naadige Herre.

For nogle Dage siden havde ieg Brev fra min Ven og Correspondent i Stokholm, Assessor Brocman, som forsikrede mig, at han skulde drage al muelig Omhu for at, udrette Deres Høigrevelige Excellences Commission paa den Ecklefske Auction til Fornøielse. Men endnu var Auctionen ikke begyndt, og det var uvist, om den skulde gaae for sig sidst i denne eller tilkommende Maaned, eller kanskee udsættes til sildigere paa Aaret, som alt vil dependere af Eierens Gotfindende, hvilken, saavidt ieg kan merke, maae være en egen Mand.

Ieg bruger den Frihed derhos at sende Fortegnelsen over de Monumenter, som Monsr. Abildgaard i de sidste Aaringer har optaget. Nogle har han hos sig endnu, som ikke ere færdige. Han er nu lide igien paa expedition, og continuerer, saavidt han i denne Sommer kan, udi Aarhuus Stift. Der gaaer saa megen Tid bort ved forgieves Omreisen, thi han maae søge i alle Kirker, og han finder i langt tiere intet end noget, som er værdt at aftegne.

Naar Deres Excellence finder det beleiligt, skal ieg udbede mig de sidst lovede Ulrich Petersens Samlinger om det Slesvigske, som ieg strax og saasnart mueligt skal expedere, og med underdanig Tak uskadte tilbagesende ¹Disse Samlinger findes nu i Rigsarkivet. Jvfr. Danske Saml. 2. R. IV, 238 ff., leg har den Ære i dybeste Ydmyghed at henleve

Deres Høigrevelige Excellences
ganske underdanige tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 4. Iulii 1769.

2. August 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg har endnu ikke noget stændigt været paa Landet i denne Sommer, men tænker i disse Dage og kanskee i Morgen at fare ud paa nogen Tid for at forfriske baade Sind og Legemet, dog ikke længer, end at ieg engang i Ugen kan see ind i Staden til mit Huus og til min lille Dotter, som maae blive hiemme. Men førend ieg afreiser, bør ieg ikke undlade at aflegge en Afskeds Visite hos min Høistærede Ven, og takke for Hans sidste meget kiære Brev af 27, Iunii og for de medfulgte gamle Kiærligheds Breve, som ieg skal stræbe at betale i samme Mynt, havende allerede en god Deel afskrevne. — — Ieg takker skyldigst for Inscriptionerne af Nørre Wrams Kirke, som ieg ikke før haver, dog kommer det mig for, at have læst nogen deraf udi nogen Svensk Disputation. Mag. Murrai ¹Gustaf Murray, f. 1747 i Stockholm, disputerede 1768 i Göttingen „De fontibus historiæ terrarum Septentrionalium domesticis“, vendte 1769 tilbage til Sverig. Han døde 1825 som Biskop i Vesteraas (s. Sv. biogr. Lex., Ny Följd, VII, 222 ff.)., som opholdte sig hos os i en fiorten Dages Tid, reiste herfra sidst i forige Uge for at gaae til Stokholm. Ieg kunde ikke bebyrde ham med mere end en liden Pakke, som han leverer til Assessoren; derudi findes det lovede Exemplar af Hr. Conferentz Raad Suhms Bog, og den 5te Tome af Atlas Laniæ, hvilken sidste Hr. Assessoren ved Leilighed er saa god at tilsende Herr Secretereren Wargentin. Det er mig meget kiært, at de foregaaende Tomer ere igienfundne og complette. Af Hr. Etats Raad Kofod Anchers Danske Lov-Historie lste Delen har ieg til min Vens Tienest et got Exemplar, som ved en anden Leilighed skal blive opsendt. Med Min Herres Helsen, seer ieg, det paa nogen Tid ikke har været saa ganske vel bestilt; det vil usigeligen glæde s. 466mig med det første at faae Tidende om en god Virkning af Land-Reisen og Melk-curen. Min Helsen er af sædvanlig Beskaffenhed, men min Søns Hals vil endnu ikke ret reise sig, hvorfore Medici har fundet for got, foruden andre Midler, at applicere en bandage. Kopperne, som i dette Aar har været meget gængse og ret mordiske her i Staden, har mine Børn, Gud skee Lov, sluppet vel fra. De bleve begge inoculerede, den mindste fik Kopperne, men meget faa og gelinde; den større fik ingen. Han blev anden gang inoculeret og fik heller ingen, blev ei heller af sin Søster smittet, hvorfore Medici har dømt ham fri og aldrig at faae Kopper. Gud give ieg kunde see Ende paa hans anden Svaghed. Hans Studeringer har tabt meget ved saadan hans Tilstand. Her er en stor Mængde Ungdom i denne Sommer bleven inoculeret, og alle vel slupne, iblandt hvilke Kongens Broder, Printz Friderich, som dog har haft utrolig mange Kopper. Udi Gazetterne har Min Herre vel læst noget om alle de Lystigheder, vi her har svævet udi, medens Hertugen af Glocester, vor Dronings Broder, opholdte sig her i Landet. Skulde derom udstædes et Instrument, kunde ieg ikke komme ibland Vidnerne, da ieg [har] roet mig i min stille Fornøjelse paa mit Bibliothec, naar de andre i tusinde Tal har sværmet om i Uro og Trængsel. Det nyeste, ieg ellers kan fortælle Hr. Assessoren, er, at vor gode Hilfeling har skaffet sig en ung Søn, som ieg i denne Dags Formiddag, tillige med Hr. Ahi ¹Johan Ahl, mathematisk Instrumentmager (svensk)., har i Nicolai Kirke staaet Fadder til. Ieg blev heel underlig i Kirken, da ieg fik høre, at Barnet blev kaldet Icicob Reinhold, som ere tvende ret gode Venners Navne. Om det er os ment, eller om der er nogen i Slægten af disse Navne, faaer ieg vel nærmere vide, naar ieg seer Faderen. Det er at beklage, at Stakkels Folk, som leve i Uselhed, slaaes Børn til, uden at see nogen vis daglig Udkomst for sig. Ieg har endog maattet assistere til Barne-Daaben, foruden hvad han jevnlig faaer af min Haand; Men ieg glemmer Udgifterne let, naar han s. 467alene vil arbeide noget flittig for mig, saa længe han ikke hos nogen anden er engageret. Iøvrigt har ieg Æren med sædvanlig megen Høiagtning stedse at henleve

J. Langebeks Breve.

30

Høiædle Hr. Assessorens
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 2. Augusti 1769.

P. S. Mit Brev bliver vel ikke saa frugtsomelig, som Hr. Assessorens Breve til mig, men at det dog ikke skal komme aldeles tomt frem, sender ieg tren de smaa Afskrifter, som ieg har liggende ved Haanden, hvoraf min Søn har skrevet den ene, men meget slet, thi han i sin lange Svaghed har ganske forverret sin Hand.

26. August 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg bekom Hr. Assessorens sidste meget kiære Brev den 16. huius om Aftenen, og Morgenen derpaa drog ieg her ud paa Landet med Hr. Conf. R. Hielmstierne; men førend ieg forlod Staden, lod jeg Hans Exc. Hr. Greve Tliott vide Indholdet af Hr. Assessorens Brev, saavidt den Ecklefske Auction angik, og bad Hannem foranstalte en Penge-remisse til Stokholm. Uagtet ieg i denne Uge ikke kommer i Staden, var ieg dog saa lykkelig i Forgaars at treffe Hans Excellence i Nærum hos Hr. Confer. R. Luxdorph, da Han bevidnede sin Fornøielse over de allerede bekomne Bøger, og sagde, at han ved Hr. Etats Raad Falk ¹Abraham Falch, Viceborgmester i Kjøbenhavn, Medlem af Missionskollegiet († 1776). havde giort Anstalt til Penges Udbetaling hos de Herrer Peterson og Bedoire i Stokholm, nemlig til en Summa af 2. à 300. Rigsdalers Værdie i Danske Penge, hvoraf Hr. Assessoren imod Qvittering kunde opbære saa s. 468meget som behøves, saavel til de indraabte smaa Formaters som siden til de størres Indløsning; og skulde der til Slutning behøves mere, skal dertil strax blive giort Anviisning. Men Hans Excellence saae helst, at alle Bøgerne paa eengang blive hidsendte, med mindre det varede alt for langt ud paa Høsten, inden der blev Slut paa hele Auctionen; thi da kunde de første, om nogen beqvem Leilighed fandtes, gierne oversendes. Derhos har og Hr. Greven udtrykligen bedet, at de for hans Regning kiøbte Bøger maatte meget vel indpakkes, og det à parte i en Kiste for sig, uden at nogen andres kommer der ibland. Nogle Dage før ieg drog fra Kiøbenhavn, havde ieg en ganske kort visite af Hr. von Troil ¹Uno von Troil (f. 1746 † 1803 som Ærkebiskop i Upsala) havde 1769 i Upsala under J. Ihres Præsidium udgivet en Disputats „de Runarum in Svecia antiqvitate“., hvorved ieg profiterede to Ting, først at ieg fik hans Disp. de Runarum Antiqvitate, dernæst at ieg fik en paquet til Hr. Assessoren opsendt, hvorudi befandtes 1. Etats R. Kofods Lov-Historie, 2. den gamle Flensborgske Stads Ret, 3. Gebhardi Abhandlungen, hvoraf ieg troer Min Herre har den første, 4. vore Historiske Almanaker, hvoraf nogle ere ikke mere at bekomme ²Udgivelsen af disse „Danske historiske Almanakker“, som Videnskabernes Selskab foranstaltede, Qg hvori Langebek havde en væsentlig Del, begyndte 1760 (s. Molbech, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Hist. S. 83 ff.).. Skulde Hr. Assessoren forud eie nogle af disse Sager, da behage Han at tiene andre Liebhavere dermed. Hvad Hr. von Troils Disp. de. Antiqv. Runarum angaaer, da forekommer derudi en og anden ny og vakker observation; men der bliver vel nogle Ting, som andre Rune-Kiendere ikke ville være enige med Auctor udi. Deri er ieg ganske enig med ham, at Hialmars Saga bør som et Misfoster forkastes; Det er mig ellers kiært, at finde Min Hr. Assessor derudi citeret til sin Fordeel. Af det nyeste i vor republ. literaria kan ieg melde, som noget besønderligt, at en af vore lærde Mænd, nemlig Conferentz Raad Stampe, har til vor Dronnings s. 469Geburtsdag faaet det Hvide Baand. Et andet og vel saa vigtigt Nyt er dette, at Professor Scliøning har i Sorøe udgivet et ganske betydeligt Skrift om det Norske Folks Oprindelse, hvorhos er trykt en Afhandling, hvorudi Audor søger at bringe den gamle Norske Tids Regning før Harald Haarfager i Orden. Hvilket Skrift er som en Indledning til en Norsk Historie, som Schøning arbeider paa, ligesom Suhms Bog skal være en Forløber for en Dansk Historie. Naar vi nu her til legge Professor Schlegels Verk og nogle flere nye Danske Bøger, har vi hos os været ret lykkelige med gode og brugbare Skrifter. Her paa Landet forbliver ieg endnu 3. à 4. Uger og forlyster mig ibland mine Venner, som har deres Lyst-Steder paa en Miils Vei her omkring; men herefter tager ieg dog ind til Staden eengang midt i hver Uge. Ieg har fra dem alle flittig at helse, og i øvrigt har den Ære med uendelig Høiagtning at henleve

Høiædle, Høistærede Hr. Assessors
ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Søelund, som ellers kaldes Springforbi,
den 26. Augusti 1769.

P. S. Ieg forventer fra Hr. Assessoren videre Efterretning om Auctionens Udfald, og tillige den glade Tidende om Helbredens Forbedring.

7. Oktober 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg skulde formode, Herr Assessoren rigtig har faaet mit sidste Brev af 26. Augusti. — — Som ieg nu siden intet haver hørt fra Min Kiære Herre, og Hr. Greve Thott har ladet mig vide, at han har betalt Pengene til Etats Raad Falk, har ieg været noget bekymret om Sagens Rigtighed og om at vide auctionens Udfald, hvorom Hans s. 470Excellence et par gange har ladet mig spørge. Min Bekymring har forøget, siden ieg forleden fra Hr. Mag. Murray har faaet Brev, hvori han beretter mig, at Hr. Assessorens Helbred efter Hiemkomsten fra Landet ikke er med det beste. Om altsammen vil ieg med allerførste udbede og vente Hr. Assessorens behagelige Yttrende, og tillige om den Pakke, som M. Murray bragte med sig, er kommen til Hænde. Allermest er det mig om at giøre, at faae et ønskeligt Svar om Helbredens Beskaffenhed. Skulde samme forverre sig, som Gud forbyde, da haaber ieg, det gamle Løfte og Venskab bliver ihukommet, og at Min Ven giør den Anordning, at, ieg bliver Arving til Hans Collectanea i den Danske Lov-Historie og hvad Han ellers finder tienligt at unde mig af sine samlede Papirer; Men ieg ønsker allerhelst, at Hans Helsens fuldkomne restitution maae længe endnu udsette Paatanken af saadan Beskikning. I denne Uge er ieg først hiemkommen af mine Land-tourer, og befinder mig derefter, Gud skee Lov, temmelig vel. Ieg arbeider nu paa Hertugdømet Slesvigs Beskrivning, som den 6te Tome af Atlas Daniæ, hvilken ieg mener at kunde bringe til Ende i denne Vinter, dersom ieg var forsynet med alle fornødne Materialier. — — Der bliver nu snart hos os trykt en Reisebeskrivning med mange Kobber, giort af nogle lærde Islændere, som paa Kongelig Bekostning for endeel Aar siden omreiste i deres Fæderneland for at giøre observationer saavel i den civile og Natural-Historien, som i Landoeconomien &C. ¹Eggert Olafsens og Bjarne Paulsens Rejse igiennem Island. I —II. Sorø 1772. 4°.. Nyt har ieg ellers ikke at tilmelde, uden at den yngste Greve Holk nylig har holdt Bryllop med Admiral Greve Laurvigens Dotter ²Grev Frederik Vilhelm Conrad Holck, Christian VII’s bekjendte, letsindige Yndling, ægtede 28. Sept. 1769 Comtesse Juliane Sophie Danneskiold-Laurvigen (Dsk. biogr. Lex. VII, 547 ff.). og er bleven Hans Kongl. Maiests. Geheime Conferentz Raad. Herr Assessoren paaminder sig nok, da Han for nogle Aar s. 471siden var hos mig, at denne unge Herre logerede i mit Huus og kom undertiden ind paa mit Kammer i betrængte Ærender ¹Jvfr. foran S. 365. Den der nævnte Grev Holek var en ældre Broder til fornævnte.. Min Søn, som endnu gaaer skiev, saavelsom min liden Dotter, formelde deres venligste Hilsen, og ieg, i Forventning af et hastigt og kiært Svar, har Æren med uendelig Høiagtning at henleve

Høiædle, Høistærede Hr. Assessors
ydmygste og oprigtigste Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 7. Octobr. 1769.

28. Oktober 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Begge Herr Assessorens seneste og meget ærede Skrivelser af 10. og 20. huius har ieg rigtigt bekommet, og takker allerskyldigst paa egne og øvrige Herrers vegne for al hafte Omhu og Møden med de paa Ecklefske Auctionen for os indkiøbte Bøger, som ieg vil formode enhver bliver fornøiet med, naar vi faae dem. Ieg beder helse Hans Kiære Broder og forsekre, at ieg skal studere paa, foruden Tak, at tillegge hannem nogen Erkiendtlighed for den megen Umag og Besvær, han med samme Commission haver haft. Men det bliver ikke derved alene, thi den Møhlmanske Catalogus, som Min Ven har haft den Godhed at sende mig, giver Anledning til nyt Besvær. Ieg leverede samme til H. Ex. Hr. Greve Thott, som lod sig tykke at ville have en heel Deel deraf; Men som ieg endnu ikke fra ham har kunnet erholde enten Catalogum tilbage eller hans Commission, og ieg frygter, det er den yderste Tid, har ieg herved villet sende en Fortegning paa de Bøger, som s. 472ieg selv gierne vilde have, hvilke ieg var saa forsigtig at udmerke, førend ieg gav Catalogum til Greven. De Numere, som ere understregede, ønskede ieg at have, om de og skulde betales vel dyrt, de øvrige overgiver ieg til Min Herres eller hans Broders gode discretion, og er altid fornøiet, i hvordant dermed afløber. Det giør mig mest ondt for min gode Ven Hr. Gonf. R. Suhm, som vel og vilde haft noget af samme Auction, men det har ikke været mig mueligt at skaffe ham Catcdoguen at see. Kanskee ieg med næste Post faaer sende nogen Commission fra begge Herrerne, men om den kommer for silde, er det den gode Greves skyld. — — Hr. Assessoren har i sit sidste Brev trøstet mig med et got Anseende til Helbredens Forbedring, og end videre glædet mig med det nye Haab, at til Sommer faae see min gamle Ven og fidum Achaten. Ieg er igien bleven ligesom oplivet i et Haab, som ieg nu næsten havde forloret, og gid mine Ønsker maae gielde noget, da tør ieg snart vente continuation af gode Tidender og ydermere Forsekring om en tilstundende Hidreise. Hvad den anden omskrevne Artikel angaaer, da tviler ieg ikke paa, Hr. Assessoren jo troer om mig, at ieg ikke har skrevet derom i anden Henseende, end at Hans beste og rareste Papirer og piecer skulde, om Ham noget Menneskeligt tilslog, falde i gode og velundte Hænder, dog ikke anderledes at forstaae, end at ieg gierne vilde betale, hvad mig deraf mangler, til hvad Pris Han endog derpaa behagede at sette, heller end de ved Auction skulde distraheres. Men siden ieg seer, Han har fattet saa got et Forsæt for Antiqv. Archivum, kan ieg ei andet end samme i høieste Maade rose og bifalde. Ieg erindrer vel, at Min Kiære Herre for mange Aar siden enten skriftligt eller mundtligt har tilsagt mig noget saadant, som vilde giøre Hans Minde endog efter Døden kiær hos mig, om ieg skulde overleve Hannem; men hvad det var, har ieg glemt. Nu, ved Anledning af Hans Svaghed, randt denne Sag mig paa ny i Tanke, og ieg troede, det var meent Harife Samling om den Skaanske og de andre gamle Danske Love, dog ikke Excerpta, som s. 473Hr. Assessoren her nede fra havde faaet, men alene hvad Han kunde have excerperet og udskrevet af Codices der oppe hos Dem selv, og Hans egne reflexioner og Anmerkninger derover, hvormed ieg mener at skulde kunne giøre Min Ven vel saa udødelig Ære, som at de skal blive henlagte til ævig Forglemmelse saasom uinteresserende i Svenske Historien. Gud opholde Hannem i mange Aar, det ønsker af Hiertet

Høiædle Hr. Assessorens
Høistforbundne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 28. Octobr. 1769.

P. S. Ieg har saa mange gode Ting at takke Hr. Assessoren for, og bland andre for den rare Krigsbog ¹Vistnok „Peder Månssons Strids-Konst och Strids-Lag“, der 1845 er udgiven af G. O. Hyltén-Cavallius. Af Indledningen til denne Udgave, S. I, ses, at Brocman i sin Tid har taget en Afskrift af det gamle Haandskrift; men paa Grund af hans snart paafølgende Død er Afskriften ikke kommen Langebek i Hænde., som Han har destineret mig. Dersom det behager Gud at lade os begge leve nogen Tid, haaber ieg endnu at finde Leilighed til at vise, hvor megen obligation ieg staaer i til Min Kiære Herre. Men at Han, enten i Henseende til Hilfeling eller vores mellemværende Regninger skulde være mig noget skyldig, derom skal Han aldeles intet bekymre sig, da ieg ikke veed at have det mindste til gode hos Hannem uden Hans continuerende Venskab. Men om ieg nu er bleven noget skyldig enten for Udlæg til Bøger eller i andre Maader, skal ieg det redelig betale.

Hr. Hilffeling helser flittigt; han formoder, Hr. Assessoren for nogen tid siden har faaet et Brev fra hannem med et andet indlagt til H. Exc. Greve Tessin ²Se foran S. 77.. Han tykkes ikke noget om det Forslag at komme til Gøtheborg; Ieg finder mig og nu saa vel tient med hannem, at ieg gierne vil beholde ham, indtil han faaer noget kiendeligt bedre. s. 474Han koster mig vel meget aarlig, men ieg faaer og endeel vakkert Arbeid giort, hvorimod ieg i andre Maader nødes til at indskrænke mig.

Herhos følger et af de Documenter, som min Søn i Sommer udskrev paa Landet, og som er saa ilde skrevet, at ieg næsten skammer mig ved at sende det, dog er det saa læseligt, at det af nogen anden nitidere kan omskrives. Ieg har nogle flere liggende, som efterhanden skal vorde opsendte.

En Fortegnelse over Bøger „eac Catalogo Möhlmanni“ er vedføjet.

25. November 1769.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Ieg blev meget fornøiet over Hr. Assessorens seneste Skrivelse af 17. huius, men det giør et ikke lidet Skaar i min Fornøielse, at Min Vens Helsen er endnu critisk og ikke saa god, som ieg gierne vilde den skulde være. Imidlertid, omendskiønt det er godt altid at være beredt til en salig Henfart, bør man dog ikke kiere sig efter enhver Spaamands Røst, som vil unde os et enten kortere eller længere Liv. Gud raader altid best, og giør alle daarlige Spaadomme til intet. Ieg begynder at troe med et Slags Vished, at vi skal samles, inden vi døe. Skulde ieg have døet, saasom enten ieg selv eller mange andre har troet eller sagt om mig, da havde Verden for meget længe siden ikke haft mig. Men endnu lever ieg og troer, at jeg kan leve længe efter Guds Forsyn, omendskiønt ieg nu snart har 60. Aar og en maadelig Helbred. Men hvad er Hr. Assessorens Alder imod min? Ungdomen skal giøre meget, jævnlig Motion og ei for meget at sidde stille, et let Sind og ei at ærgre sig over den rasende Verden, en god Diæt og vogte sig for Forkølelser, enten man er varm eller kold, bruge de tienligste Midler, dog med Maade, og for det øvrige s. 475overlade sig til den Almægtige, saa kan alting blive got. Men ieg maae forlade disse Betragtninger, og vende mig til Hr. Assessorens Brev. Det giør mig ondt, at mine Commissioner paa den Møhlmanske Auction fremkomme noget sildigt, hvorved endeel Bøger ere gangne mig fra. I sær havde ieg gierne villet have de faa gamle Danske Bøger, og mueligt de ere faldne i saadanes Hænder, som torde overlade dem igien. Herr Greve Thott vilde meget gierne have det gamle Svenske Nye Testament in Folio, om det og skulde gaae høit, og om han faaer det, bad Han, Hr. Assessoren vilde bevise ham den Tieneste at lade udskrive defecten af noget andet Exemplar. Hans Excellence har ladet mig vide, at Han med denne Post har givet Anviisning til samme Contoir i Stokholm som sidst, paa en Summa Penge af Værdie 200. Rdlr. Dansk, hvorhen Min Herre behager at addressere sig. Skulde vi ikke faae saa mange Bøger, som til denne Summa, og om der skulde blive noget vel deraf tilovers, da vilde Min Kiære Herre have den Godhed at indkiøbe os saa mange Exemplarer af Ihres Glossario, som Overskuddet kan tilrekke. Skulde der ikke strax afgaae nogen beqvem Skibsleilighed, som nu vel er at tvile om, da faaer Min Herre have den Uleilighed, at lade Bøgerne staae hos sig i Vinter og vente paa første Skibsfart til Foraaret, dog at de blive indpakkede og med mit Merke betegnede. Men Min Ven maae absolute ikke glemme at giøre sig betalt for Kiste og andre forefaldende Udgifter. Dog bliver vel Greve Thotts Regning skreven for sig selv, og min aparte, ligesom sidst. Hans Excellence er ellers overmaade vel fornøiet med de forrige Bøger, og har udtrykkelig bedet mig formelde sin Taksigelse.

Ieg seer, at Min Ven har faaet en Concept til Fordeel for Palmskiøldske Archivet ¹Elias Palinskiöld (f. 1667 † 1719) var ligesom Faderen, Erik P. (f. 1608 † 1686), ansat i Antiqvitets-Archivum i Stockholm. Begge anlagde store Samlinger, som 1724 erhvervedes til det akademiske Bibliothek i Upsala.. Men siden Han har det Fortroende at aabne sin Mening for mig, kan ieg ikke s. 476negte, at ieg jo har et Slags præjudice for Kongl. Archivo i Stokholm, og vilde gierne unde det, hvad Min Herre vilde regalere publicum med, dog ikke at ieg har det allermindste imod det andet; thi Archivum selv kan ikke for, at der løbe modbydelige Omstændigheder ind ¹Langebek yndede ikke Universitets-Bibliothekaren Berge Frondin (s. foran S. 443), der synes at have været en svensk Møllmann., man viser sig mest heroisk in adversis, og naar man viser Taknemlighed imod Utaknemlighed. Der kan og være gode Forandringer at haabe. Dog om min Kiære Herre forud skulde see nogen slettere eller bedre Behandling af Tingene enten paa det ene eller andet Sted, bliver det raadeligst at udvælle det beste. Hilfeling har ieg ikke seet, siden ieg fik Hr. Assessorens Brev, han har været meget occuperet med Flytning i nyt qvarteer og Indretning til Spiisning for nogle sine Landsmænd, hvortil ieg har maattet cavere for en liden Summa. Ieg formaner ham nok, han ikke griber for vidt om sig, og at han seer sig vel for, han ei bliver bedragen; thi Frænde er undertiden Frænde verst, som Ordsproget heder. Han havde nu til Micliaelis først faaet et daarligt logis, hvor han ikke kunde begaae sig for Fugtighed uden at exponere sit Barn og sit Arbeid. — — De Skaanske Sigiller, som ieg fik i Stokholm, vilde ieg gierne efterhaanden give Min Herre Gopier af; Men siden ieg længe siden har lagt dem ibland min øvrige nu temmelig store Samling, vil det være mig svart at udfinde dem, men ieg skal gi øre mig Umag derfor, og endog communicere flere, naar alene den kiære Hilfeling kan komme afsted dermed, men det gaaer meget langsomt. Og Gud veed, om ieg giør ret, at ieg anvender saa mange Penge paa noget, der fylder saa lidet og har i disse Tider ikkun faa Paaskiønnere. — — Hvortil sigter den Samling, som Pr. Rabenius skal giøre af gamle Svenske Love? skal de udgives paa nye, eller skal han skrive en Lag-Historie ²Olof Ingelsson Rabenius, født. 1730, blev 1766 Professor Juris i Upsala, men døde allerede 1772. Hans Død beklagedes som et stort Tab for Retsvidenskaben. Det omtalte Værk tik han ikke udgivet.? Herrerne Schøning s. 477og Ericson i Soor arbeide paa Edda, men det vil vel gaae noget langsomt, dog skal Hr. Assessoren aldeles intet tvile, at jo Hans hidsendte exemplar skal komme uskadt tilbage, saasnart de har brugt det. Ieg takker skyldigst for de 2de gamle Breve, og sender herhos et ditto tilbage, om alene Hr. Assessoren kan læse det. Kommer den Medaille for paa Auctionen deroppe om Carl Gustafs Overgang over Beltet? Conferentz Raad Luxdorf vilde gierne have den; han har nylig faaet en stor Samling.af Svenske Mynt-Ordninger, men fattes nogle af de gamle, uden tvil Christ. 1mi og Iohannis 2di, skulde de ingensteds faaes til Afskrivning? Ieg sluter og indeslutter Min Ven under mine inderlige Ønsker, og forbliver med al Høiagtning

Høiædle, Høistærede Hr. Assessorens
stedse og heel hengivne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 25. Nov. 1769.

P. S. Indlagte Seddel vilde Hr. Assessoren have den Godhed at lade levere til Hr. Landshøfdingen Baron Tilas.

Paa en vedhæftet Seddel findes skrevet:

Om jeg maae spøre:

Ær der vel nogen continuation av det Verck, som i Kaabber blev stucken aar 1749. og fører denne titul:

Den Stormægtigste Monarch og Herre Fredrich den Femte Konges &c. &c. Reyse igennem Riigerne og Norge ved Teigninger førestillet av Paul Grönvold, Lieutenant ved Søe Etaten.

in Fol. Maj. oblongo.

Ded man hær haver bekommet, stræcker sig kuns til 25. plader eller folier, og Reysen gaaer ej længer än til Colding ¹Denne lille Forespørgsel fra Tilas er mærkværdig derved, at den er skreven paa Dansk..

s. 478Nedenunder er med en anden Haand skrevet: Från Hr. Landshöfd. Bar. Tilas. Derpaa har Langebek i Randen skrevet følgende:

Mit Exemplar bestaar af 35. Plader, og Reisen gaar til Randers. Videre troer ieg ei er udkommet formedelst Auctors dødsfald.

Min underdanige respect til Herr Landshøfdingen.

I. Langebek.

17. Februar 1770
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor.

Omendskiønt det har været min Skyldighed, for lang Tid siden at tilskrive Hr. Assessoren, saa dog, siden ieg paa nogen Tid formedelst maadelig Helbred og nogle smaa particuliere Fortredeligheder ikke har haft Lyst at foretage noget sønderligt, er denne Pligt med flere næsten alt for længe bleven forsømt. Men at Min Ven ikke skal giøre sig nogen scrupel over mit Udeblivende, faaer ieg nu endelig bryde overtvert, og takke for Hans meget angeneme Skrivelse af 12. Ianuarii. Vel har Herr Gr. Thott nogle gange ladet spørge mig, om ieg endnu intet havde hørt om den Mølmanske Auctions Udfald, Men ieg har svaret, at ieg ikke tvilde paa, Hr. Assessoren jo besørgede Commissionen paa det beste, og tillige, saasnart auctionen var forbi, underrettede mig om, hvad enhver havde faaet. Har nu Hr. Assessoren siden været lykkelig i den øvrige Deel af auctionen, skal det være mig særdeles kiært, hvorom ieg formoder med det første at vorde underrettet. Skulde der af den opsendte Summa blive saa meget tilovers fra Auctionen, da maae Min Ven gierne kiøbe mig 10. Exemplarer ¹Af Joh. Ihres berømte Glossarium Suiogothicum, I —II, Upsal. 1769. Fol. for den taaleligste Priis som mueligt, til hvilke ieg omtrent veed Liebhavere, endskiønt Thott, Suhm, Luxdorf og s. 479Schlegel allerede igienem Philibert har faaet exemplarer. Ieg tviler ikke paa, at denne ypperlige Bog vil finde stor debit i andre Lande, og kan i mange Henseender med Rette kalde den Wachterum Svecicum ¹Johan Georg Wachter (f. 1673 † 1757), Medlem af Videnskabernes Akademi i Berlin, er Forfatter af „Glossarium Germanicum“, Lips. 1737 i Fol. (Meusel, Lexicon der vom Jahr 1750 bis 1800 verstorbenen Teutschen Schriftsteller, XIV, 305 ff.).. Af Biørners ²Erik Julius Biörner (f. 1696 † 1750), Assessor i Antiqvitets- Collegium, en overordentlig ivrig, men temmelig smagløs og fantastisk Oldgransker (Sv. biogr. Lex. II, 314 ff.). Skrifter fattes mig disse tvende: Orthographia Svecana og Prodromus Tractatuum, som Hr. Assessoren vilde have den Godhed at tilkiøbe mig. Ieg har vist haft dem før, men de ere mig frakomne, paa hvad Maade, veed ieg ei. Det har usigeligen glædet mig, at Hr. Assessoren i sit sidste Brev gav mig nogenlunde god Formodning om sin Helsens Forbedring, og tillige Haab om et kiært Besøg i tilstundende Foraar. Men ieg veed ikke, hvad ieg skal sige derom, at Min Herre har giort en publique affaire af denne Reise. Ieg for min Deel skal søge at tiene Herr Assessoren af mit ringe Forraad med al Fornøielse. Ieg var alene tilfreds, at ieg kunde logere Min Ven saa anstændigt og commode, som ieg burde og gierne ønskede, men da ethvert Rum i mit Huus er beboet, faaer Han tage til takke med samme Leilighed som sidste Gang, nemlig i mit eget lille Kammer hos mit Bibliotek, med mindre Hr. Assessoren hellere vil, at ieg skal hyre Hannem et logie i Nærværelsen, som kanskee blev mageligere, i fald Han tog sin Broder eller nogen Betient med. Hvad Spiisningen angaaer, da er mit Bord og Køkken til Tieneste, naar Hr. Assessoren vil holde til gode med min sædvanlige Tarvelighed. Men om alt dette vil ieg med første vente Hr. Assessorens udførlige Ordre, forsikrende, at Hans Ankomst vil blive mig en fuldkommen Fornøielse. Imellem Hilffeling og mig staaer det nu saa og saa, og ieg troer ikke, at ieg kan holde længe ud med hannem. Han er sig om ingen anden Udvei, men hænger s. 480alene paa mig, og haver af min Haand hver Uge 2. eller 3. og undertiden 4. Rigsdaler, men det er ikke nok dermed: Han har et par gange lokket mig til Cautioner for Huusleie og rede Penge, og giort mig alle hellige Forsikringer om at skaffe mig min Caution tilbage. Nu endelig kommer Creditorerne og æsker Betaling af mig, hvori ieg vel ogsaa maae finde mig, men har tillige declareret for ham, naar det skal skee, at han derefter ikke har noget at fortiene hos mig; thi det er mig et kostbart Arbeide nok at betale eengang det, som ieg aldrig kan vente nogen Erstatning for, meget mere om ieg skal betale det to gange, tilmed taale mine Vilkor nu ikke at giøre ufornødne depenser. Tiderne har i nogle Aar ikke forbedret, men forverret sig hos os, de extraordinaire Udgifter ere meget større, og Indkomsterne langt ringere end før; mine Børn voxe dagligen til, dem er ieg forpligtet at sørge for, at de i min Levetid nyde Opdragelse og om mueligt ikke lide Nød efter min Død. Min Søns Sygdom har og kostet mig endeel, men, Gud skee Lov, ieg kiender nu god Forbedring; dog er det et Tilfælde, som behøver lang Tid og gaaer ikke uden langsom bort med Vexten. Min lille Dotter befinder sig ganske vel, og har begyndt med dette nye Aar at gaae i Skole. Min egen Helbred staaer i Guds Haand, men siden ieg nu gaaer i mit 61de Aar, kan ieg ikke vente megen Bestandighed. Af Novis literariis veed ieg ikke noget i en Hast at meddele, uden at vores gode Conferentz Raad Suhm er nu snart færdig igien med en ny Bog ligesom den i Fior. Ligesaa arbeider og Schøning paa Fortsættelsen af sin. Professor Hell, som var oppe i Finmarken paa Vardøe Huus, har nu udgivet sine Observationer om Veneris Gang igienem Solen; men hans Reisebeskrivning, som vel ikke udkommer, før han kommer til Wien, skal indeholde endnu mange flere curieuse Observationer ¹Professor L. Daae har for nylig i (Norsk) Hist. Tidsskrift 3. R. III, 114 ff. meddelt Oplysninger om de to Jesuiters, Maximilian Hells og Johannes Sainovics’s videnskabelige Rejse i Norden 1768 — 69.. Hans s. 481Collega Hr. Sainovicz har oplæst her i Societetet en meget curieux Afhandling om Sammenligning imellem det Ungerske og Lapske Sprog, hvilken ieg troer bliver her trykt. Ieg haaber snart at see Brev fra Min Kiære Herre, og imidlertid har Æren med en fuldkommen Høiagtning stedse at forblive

Hoiædle og Høistærede Hr. Assessors
ganske hengivne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 17. Febr. 1770.

23. Maj 1770
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Velædle, Høistærede Herr Assessor.

Min kiære Herres sidste brev var af 3. Aprilis, for hvilket ieg nu allerskyldigst takker og beder undskylde mit lange Ophold med Svar derpaa. Det lider nu snart paa Tiden, at ieg kan nyde den Fornøielse at see Herr Assessoren hos mig. Havde det kunnet skee paa en anden Tid af Aaret, enten tidligere eller sildigere, havde ieg baade for Hans og for min egen skyld hellere seet det; thi midt i Sommeren er Kiøbenhavns Luft noget utaalelig, og det er da den Tid, man ikke saa meget bør arbeide udi, som spadsere og forlyste sig i det grønne. Men naar det nu ikke andet kan være, og den Tid er Min Ven best beleilig, vil og Ankomsten da være mig meget angenem. Imidlertid vil ieg af hiertet ønske Herr Assessoren Lykke og Kræfter til at antræde Reisen, og at Helbreden ved den samme alt mere og mere maae forbedres og bestyrkes. Men førend Reisen begyndes, udbeder ieg mig endnu engang at vorde underrettet, til hvad Tid den er fastsat, og til hvad Tid omtrent Hr. Ass. kan vente at være i Kiøbenhavn, og om Han kommer alene, eller har Selskab med sig. Ieg formoder, vi nu snart faaer noget at vide om den Mølmanske Auctions Udfald. Ingen længes mere derefter end H. Exc.

J. Langebeks Breve.

31

s. 482Hr. Greve Thott, som og ønsker, at Bøgerne med første Skib maatte ankomme. Nye Testamentet haaber ieg, efter Løfte, vorder completeret. Det giør mig ondt, at ieg ikke har faaet Malmøiske Handbogen ¹Frants Vormordsens Haandbog om den evangeliske Messe, Malmø 1539 (s. Bruun, Aarsberetn. fra d. st. Kgl. Bibliothek II, 200 ff.)., men man kan ikke faae alting. Hilfling har nu atter flyttet i et andet logis, og en Tid lang været dermed sysselsat, saa at ieg i dette foraar ikke har haft meget Arbeid fra hans Haand; Formodentlig har han og haft noget at fortiene af andre, som ieg gierne under ham. Men naar Hr. Assessoren kommer, vil han være ret flittig, i sær om Hr. Assessoren kan tilføre hannem en nødtørftig Summa af Plåtar. Med Sigillers Afridsning faaer det beroe til Hr. Assessorens Ankomst, da Han best selv kan ordinere, hvad De deroppe desidererer, at man ikke skal giøre Bekostning forgieves. Den gamle Krigsbog, og hvad Hr. Assessoren ellers i sine breve har lovet mig, haaber ieg bliver mig tilsendt med de andre bøger, ligeledes om nogle Disputationer eller andre Nyheder i Svenske Historien og Sproget ere udkomne, som ieg ikke har seet. Men fornemlig vil ieg vente af Min Vens Godhed, at faae en heel Kiste fuld af gamle og rare Bøger, af skrevne Krøniker og Codices, af Danske Diplomata og Sigiller, af gamle saavel Svenske som Danske Mynter, med videre, hvad Herr Assessoren, som kiender min Smag, finder værdt at fylde Kisten med. Om Hr. Assessoren for den Aarsags skyld gav sig Tid at eftersee mine breve, som i et par Aars tid ere skrevne, vilde det kanskee hielpe Hukommelsen. Min Søns Helsen synes mere og mere at tage til, dog meget langsomt. Min lille Dotter holder sig, Gud skee lov, brav. De begge lade deres smaa complimenter anmelde. Min egen Helbred er og, Gud være lovet, temmelig god, men om den vil blive bedre af det, ieg i disse Dage har faaet en ny character, det er uvist; det har behaget Hans Majestet, aldeles uden min Villie og uden mit Vidende, at, giøre mig til Etats-Raad, som ieg maae antage for en Æresbeviisning s. 483og en stor Naade, uanseet det i andre henseender kan incommodere. For nogle Aar siden afværgede ieg Æren, da ieg havde faaet et Nys derom, men denne ganger ieg bleven overrumplet, og maae finde mig i at opofre i disse dage en god deel tid til at tage imod Lykønskninger af mine Venner, endog af Fruer og Frøkener. Af Nyt er dette det nyeste, som ieg kan meddele, men om det er det vigtigste, det kan min K. Herre selv dømme om. Kongen og Dronningen tænker nu snart at an træde en Reise til Holsten. Vor ældste Enkedronning er forgangen bleven hastig og meget heftig syg, dog skal der være Haab om hendes restitution. Vor Kron-Prinds er i denne Tid bleven inoculeret, og, Gud skee Lov, med god Lykke. Andre Herskaber og gode Venner forlade nu efterhaanden Staden, for at passere Sommeren paa Landet, saa at Hr. Assessoren vil finde det temmeligen tomt, naar Han her ankommer; dog skal vi vel imellemstunder finde, hvor nogle af Herrerne boe. Exemplarerne af Ihres Lexicon blive vel ikke glemte, men her ere allerede komne mange Exemplarer deraf til Staden. Ieg hugser ikke rettere, end ieg jo for en Tid lang siden har givet Hr. Assessoren i Commission at sende mig, til en god Ven i Norge ¹Sikkert Carl Deichman., følgende Skrifter: (1) Wetensk. Acad. Handlinger fra 1766. Aars begyndelse, (2) Aminnelses Taler efter 29. Aug. 1765. udkomne, (3) Indtrædelse- og andre Taler efter 2. Nov. 1765. Hr. Assessoren obligerer mig, at lade disse komme med. De 2de Lærde Iesuiter, som paa vor Konges Bekostning for et par Aar siden reiste herind fra Wien og have været i Finmarken og paa Wardøehus, nemlig Professor Hell og Pater Sajnovics, reiste i Tirsdags og meget fornøiede fra os hiem til deres Fæderneland, de have her ladt trykke hver sin lærde Afhandling, den første sine Observationes om Veneris Gang igienem Solen, den sidste om Overensstemmelse imellem det Ungerske og Lappiske Sprog, og de begge ville ved Hiemkomsten videre udføre deres Reisebeskrivning og andre i Norden s. 484giorte Observationer og Opdagelser. Det første mueligt vil ieg vente Skrivelse igien fra Herr Assessoren ¹Denne Forventning var forgjæves, da Brocman var død i de samme Dage, Langebek skrev dette Brev, der heller ikke findes mellem de andre Breve til Brocman, men blandt Carl Christophersson Gjörwells Samlinger i det kgl. Bibliothek i Stockholm, hvorfra en Afskrift velvillig er bleven os tilstillet i den Antagelse, at Brevet skulde være rettet til Gjörwell, hvad det dog ikke er., forblivende imidlertid, som ellers altid, med den fuldkomneste høiagtning

31*

Høiædle, Høistærede Hr. Assessorens
ydmygste og stedse tienstskyldigste tienere
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 23. Maji 1770.

9. Juni 1770
TIL JOHAN ADOLF STECHAU.

Ædle, Høistærede Herr Stechau.

Ieg har vel et heelt Aar frygtet for at faae sørgelig Tidende fra Stokholm ²Nemlig om Brocmans Død, som indtraf 21. Maj 1770 (s. Sv. biogr. Lex. III, 359)., og ventet ved saadant Tilfælde, som nu er skeet, at komme i Min Hr. Stechaus correspondence. Men siden Vinteren var passe ret, og efter Sal. Hr. Assessorens sidste Brev af næstforledne 3. Aprilis var ieg fuldt og fast i det Haab at see Hannem her hos mig ved Slutet af denne Iunii Maaned. Da det nu har behaget Gud at føre Hannem ved en anden og lykkeligere Reise til sit rette Hiem, og skille hannem fra en ond og fortredelig Verden, er for os efterlevende intet andet at giøre end at finde os i den gode Guds Veie og Villie, endskiønt ieg, som frem for mange kiender den Sal. Mands Dyd og meriter, har høiligen Aarsag at beklage hans alt for tidlige Dødsfald, ei alene for Publici skyld, som har mistet en Mand af saa megen Flid og Indsigt, men endog for Deres skyld, som s. 485har mistet en kiær og omhyggelig Broder, og i sær for min egen Deel, som savner en ret oprigtig Ven. Med eet Ord, ieg condolerer os begge, og vil lade dette være nok skrevet i Anledning af Min Hr. Stechaus meget ærede Sørge-Brev af 29. Maji.

Nu at komme til det andet hoslagte Min Herres af samme dato, for hvilket ieg og skyldigst takker, da har ieg tilkiendegivet H. Exc. Hr. Greve Thott dets Indhold, men som ieg endnu intet Svar har faaet, kan ieg denne gang heller ikke svare videre, end man faaer tinde sig i det, som Skiebnen fører med sig, og som ikke staaer til at ændre. Ieg indseer lettelig den Bekymring, som Min Hr. Stechau ved sin kiære Broders uformodelige Død og de dertil stødende Omstændigheder er sat udi, skal ogsaa for min Deel søge, om og saa vidt mueligt, samme paa noget Sæt at kunne lindre og afhielpe. Imidlertid vil ieg formode, at Hr. Stechau paa sin Side stræber at efterkomme sin afdøde Broders gode Villie og at opfylde Bristen, saavidt skee kan. Med første Skibs-Leilighed vil ieg vente de indkiøbte Bøger, samt Regningerne, og ellers hvad andet min Salige Ven mig havde tiltænkt. Ibland andet beder ieg, Hr. Stechau er saa god at bære Omsorg for, at et lidet, for mange Aar siden forseglet og til mig paaskrevet Paquet vorder mig oversendt, hvorom den Sl. Mand i Brev af 20. Oct. 1769 har skrevet mig til. — —

Det nye Testament af 1526, som er kiøbt for H. Exc. Hr. Greve Thott paa Møhlmanske Auctionen, havde Sl. Hr. Assessoren lovet at skaffe suppleret; dersom det ikke er skeet og Bøgerne endnu ikke er borte, da kan Hr. Stechau vise Hr. Geheime Raaden en angenem Tieneste, af noget heelt exemplar at faae clefecterne opfyldte. Har min Ven ikke hørt, om nogen Auction er i Vente over Tessinske Biblioteket? Skulde der over nogen Catalogus udkomme eller og paa andre betydelige Bogsamlinger, da udbeder ieg mig Catalogues til rette Tide oversendte, ligesom ieg i alle andre Tilfælde giør mig forsikret om at finde samme Venskab og Tienstfærdighed hos Min Hr. Stechau, s. 486som ieg stedse har fundet hos Deres Sl. Hr. Broder fra vores første Bekantskab og i en Tid af 18 Aar. Dersom der endnu ere Exemplarer forhaanden af den Beskrivning om Norkøping, som Sl. Brocman for mange Aar siden Arkviis udgav, vilde ieg bede om et par Stykker deraf for Betaling, som et par af mine Venner har forlanget. Hr. Stechau kan giøre mig en Fornøielse, om De ved nogen Ven i Upsala vilde for min Regning lade indsamle alle de Disputationer i Svenske Historien, som paa et Aars Tid der ere udkomne, eller herefter udkomme, og ligeledes underrette mig om alt andet, som deroppe Tid efter anden bliver trykket angaaende Fædernelandets Historie, Antiqviteter, Sprog og Tara. Det er vel ikke Hr. Stechau bekant, om Mag. Lidén er kommen tilbage af sin Udenlands Reise. Dersom Hr. Magister Murray antreffes, beder ieg paa det flittigste at hilse hannem. Og naar Hr. Stechau skriver til Norkøping, da beder ieg ingenlunde glemme min kiærlige Helsning til Deres Hr. Fader og Syskende, Forblivende i øvrigt med Høiagtning

Ædle, Høistærede Hr. Stechau,
Deres ydmygste og tienstskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 9. Iunii 1770.

P. S. Ieg havde over disse sørgelige Tanker nær glemt at gratulere Min Hr. Stechau til sin længe ventede og endelig bekomne Fuldmagt ved Kongl. Ant. Archivum ¹Her var Stechau bleven Kancellist. Han omtales af Gjörwell som en nøjagtig Afskriver („en granlaga Copist“).. Ieg vil af Hiertet ønske, at dette Trin maae bane Dem en Vei til nogen større og snart kommende Lykke, hvilken formedelst Deres Flid og Stræbsomhed ikke vil blive borte, saavidt ieg kan spaae af det Begreb, som Deres Sl. Hr. Broder har givet mig om Dem.

19. Juni 1770.
TIL GREV OTTO THOTT.

Høibaarne Hr. Geheime Raad og Greve,
Naadige Herre.

Ieg giver mig den underdanige Frihed herved at sende Fortegnelsen paa de Monumenter, som Monsieur Abildgaard i Fior 1769. har forfærdiget. Deres Høigrevelige Excellence finder betydelige Personer deriblandt, og dømmer selv best, hvilken stor Skade det skulde være, om ikke de overblevne Levninger i de øvrige Parter af Landet bleve optagne med, allerhelst de hvert Aar, næsten overalt, ere exponerede for Undergang. Og om de ogsaa bleve conserverede, har man ikke altid Folk, som bekymre sig derom, eller nogen, som kan komme saa vel til rette med de gamle Skrifter og Figurer. Det kan ikke negtes, at det er en stor og ingen hver Mands Bekostning, men det er ogsaa et Konge-værdigt Foretagende, som af Efterkommerne vil taknemligen paaskiønnes. Monsieur Abildgaard er nu igien reist til Aarhus Stift. Saa staaer endda Riber-Stift tilbage, samt Hertugdomet Slesvig og et Strøg af Siæland, At ieg ikke tør tale om Skaane, hvor endnu mange gamle Danske Monumenter findes. Deres Excellence vil hos alle Skiønnere nu og i Eftertiden fortiene en udødelig Roos, om De hos Hans Majestet kan udvirke, at Bekostningen bliver ved, indtil Verket vorder fuldført. Kunde der imidlertid snart optænkes noget Middel til at begynde med dets Kobberstikning, medens ieg lever og kunde have nogen Opsigt dermed, var det heel ønskeligt. Ieg forbliver i dybeste Ydmyghed

Deres Høigrevelige Excellences
ganske underdanige tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 19. Iunii 1770.

10. Juli 1770.
TIL GREV OTTO THOTT.

Høibaarne Hr. Geheime Raad og Greve,
Naadige Herre.

Paa Deres Hoigrevelige Excellences naadige Tilskrift under 7. huius, angaaende 2de Verker, hvoraf det ene, nemlig Corpus Dipl. Daniæ et Norvegiæ, er mit eget Arbeid, det andet, som er betroet under min Opsigt, er Monsieur Abildgaards, nemlig de gamle Monumenters Aftegning, at ieg skulde tilmelde D. Exc. til Underretning for den Kongl. allernaadigst anordnede Commission, hvorvidt med samme er avanceret, og hvorsnart de kan ventes at komme til Ende, Har ieg den Ære herved at nedlegge mit underdanige Svar:

Hvad det sidste angaaer, nemlig Monumenternes Aftegning, refererer ieg mig til det Brev, som ieg derom for kort Tid siden tilskrev D. Exc., da ieg tillige sendte Fortegnelsen over de sidste Monumenter, som Mr. Abildgaard leverede mig, hvoraf D. Exc. behagede at erfare, hvorvidt han er kommen; men at fastsætte, til hvad Tid dette Arbeid kan komme til Ende, er en pure Umuelighed, da det beroer, deels paa Tidens og Veirets Beskaffenhed, dels som der i hver Egn falder lidet eller meget at forrette, deels som man vil giøre planen, han skal igienemgaae, mere eller mindre vidtløftig. Ieg indstillede da til D. G. Exc. som den mest competente Dommer, selv at paaskiønne, hvor stor Ære for den Danske Nation, engang at kunne opvise noget, som, om ikke i alt, saa dog i nogen Maade, kunde sættes ved Siden af deslige Verker, som Engelske, Franske og flere Nationer saa meget brillere med, og paa den anden Side, hvor stort Tab i vor Historie og for det tilkommende Publico, om man ikke søgte i Tide at frelse de faa endnu overblevne Levninger fra den nu gængse og almindelige Skiødesløshed, som truer alt saadant inden faa Tider med s. 489en total Undergang. Men hvad det første er angaaende. nemlig et Corpus Diplomaticum over Danmark, Norge og alle de Landskaber, som enten nu ligge eller fordum have ligget under vore Kongers Regiering, da, omendskiønt der allerede ere anvendte mange Aar og megen Bekostning derpaa, maae ieg dog rent ud sige, at det er lidet imod det, som forestaaer, i fald Verket nogen tid skal komme til det foresatte Maal, nemlig at udkomme i Tryk fra de ældste Tider og i det mindste indtil Reformationen; thi hvad som er nyere og kanskee i visse Maader mere interesserende, vil der, naar Bekostning giøres, altid findes Folk, som kan komme til Rette med at læse, afskrive og udarbeide samme saasom mere læselige og mere bekiendte Ting. Men hvad de ældre Skrifter at læse, afskrive, conferere, bringe i behørig chronologisk Orden og med fornødne Anmerkninger oplyse, angaaer, da hører dertil en utrolig Tid, Flid, Taalmodighed, Agtsomhed, Øvelse, Læsning og Indsigt, samt en egen Lyst og Drift, hvilke samlede Egenskaber i Fremtiden vil blive rare og først savnes, naar de kanskee aldeles ikke ere at finde. Ieg taler af Erfaren hed, da ieg har Vidnesbyrdet hos mig selv, og kan vise for enhver, at ieg ikke har oppebaaret det Kongelige Tillæg forgieves, men arbeidet utrættet tilig og sildig, saavidt min svage og tildels derover svækkede Helbred har tilladet, og endda ikke er kommen nær saa vidt, som ieg gierne ønskede, og som ieg kunde have været, i Fald Understøttelsen havde været større og mere tilstrekkelig. Til saadant Arbeid, naar det skal gaa ret for sig, behøves mange Hielpere og mange Hielpe-Midler. De allernaadigst tillagte 300. Rdlr., hvorfra nu gaaer et anseeligt aarligt Afdrag, forslaaer ikke til at drive Arbeidet med Eftertryk, og selv er ieg ikke i Stand til, enten af mit eget, eller af min gage at anvende noget derpaa. Det lidet, ieg har haft, er i disse kostbare aaringer medgaaet, og min Gage, som nu ikke er halvsiete Hundrede Rdlr. om Aaret, kan ikke nær strekke til min nødvendigste Udkomme og mine Børns Opdragelse, uden at ieg hvert Aar skal fordybe mig i større Gield. Lysten taber ieg, s. 490naar Belønningen er liden, og ieg kunde gierne taale paa min Alder, som nu lider mod 61. Aar, at befries fra et besværligt Arbeid. Men om de, der ville tilraade at nedlegge et saa betydeligt Verk midt i sit Løb, som allerede bar kostet saa meget og som forud har giort saa megen Ry og Opsigt i fremmede Lande til vor Nations Ære og vore Kongers Berømmelse, alene for Besparelsen af en saa liden aarlig Udgift, ikke skulde paadrage sig nogen Slags Ansvar og Omdømme, det maatte Fremtiden lære. Men om Verket skal fortsættes, og den, som engang efter mig skal antage det, ikke bliver rigeligere understøttet end ieg, da troer ieg neppe, det i een Mands Alder kommer til den Fuldkommenhed, at det kan passere for et af de store Verker i Europa, uagtet ieg allerede har giort ganske meget derved, og ei allene afcopieret de fleste af de ældste og mest ulæselige Documenter, men endog en utallig Mængde af det XIII. XIV. XV. og følgende Seculis. Ellers er med Begyndelsen af Verket i sær saavidt avanceret, at den første Tome, som skal indeholde Origines eller det VIII. IX. X. XI. og XII. Sccula og til en god Deel med stor Møje er uddragen af andre Nationers Skrifter, snart kunde gives i Trykken, i Fald man saae nogen Middel og Udveie til Bekostningen, men hvor skal det store komme fra til Papir, Tryk og Koberstik, naar der tænkes paa at inddrage det lidet, som den Høisalige Konge uden tids Bestemmelse havde henlagt til Arbeids løn? Imidlertid skal ieg med det allerførste forelegge D. Exc. et fuldstændigt Register over de Ting, som skal udgiøre den første Tome. Af alt dette finder D. H. Exc., hvorvidt med begge Verker er avance ret, men at det er umuligt at bestemme visse Aar eller nogen tid til deres Endskab. I øvrigt lever i allerdybeste Ydmyghed

Min Naadige Herre
Deres Høigrevelige Excellences
ganske underdanige tiener
I. L.

Kh. d. 10. Iulii 1770.

28. December 1770
TIL HENRIK HIELMSTIERNE.

Høiædle og Velbaarne,
Høistærede Hr. Conferentz Raad.

Ieg takker skyldigst for den givne Efterretning ¹Se Werlauff, Det Kgl. Danske Selskab, S. 241 f., og er aldeles af den Tanke, at De gode Herrer for Deres egen Ære og Ansvars skyld ingenlunde kan eller bør fortie, hvad derom i Hoisal. Kongens tid er passeret ²Nemlig at det Danske Selskab havde faaet Løfte paa Almanakprivilegiet efter de daværende Ihændehaveres Død.. Ieg har siden fundet original Bescriptet til Selskabet, som er af 19. Martii 1751. og lyder paa 200. Rdlr. at give aarlig til Universitetet og 150 rd. til Videnskabernes Societet. Det er just det Privilegium, som engang igien efter saa lang Hvile skulde sette Selskabet i Drift. Ieg for min Part oplever vel neppe den tid at see Frugten deraf; Men om det skeer, da bliver ei alene ieg efter mit Ønske derved sat i Stand til at fortsætte det Danske Magazin, men endog andre efter mig at continuere det. Med det lidet eller intet, som vi har, kan intet synderligt udrettes, og at begynde paa et vidtløftigt Verk uden nogen sikker og varig Understytning, er det samme, som snart igien at ville ende det. Det skulde derfor giøre mig meget ondt saavel for det efterkommende Publici skyld som for den deel, ieg selv fra begyndelsen har haft derudi, ligesom det og var uforsvarligt, om man saa løseligen og med Flid lod en saa god Fordeel og vel forhvervet Kongl. Naade gaae sig af Hænderne, uden i det mindste at give Herren fuldkommen Underretning om Sagens Beskaffenhed; det staaer siden til Hans Majestets Retfærdighed og allernaadigste Villie at giøre hvad Ham behager. Den anden Vanskelighed, som har giort Hinder i Selskabets Operationer, nemlig det knappe Rum paa Charlottenborg og de mangfoldige Omflytninger s. 492med vore Skrifter, Documenter og curiosa, kunde kanskee nu hæves ved den Leilighed at Iardin reiste bort, om nogen havde Lyst og Mod til at giøre Forestilling derom. Ieg formoder, at Hr. Conferentz Raaden selv i sin Relation rammer den beste Vei. Forblivende med største Høiagtning

Min Høistærede Hr. Conferentz Raads
tienstskyldigste Tiener
I. Langebek.

Khavn d. 28. Decb. 1770.

Udskrift:
Høiædle og Velbaarne
Hr. Conferentz Raad Hielmstierne.

Langebeks Andragende af 7. Januar 1771 paa Selskabets Vegne, om at Almanakprivilegiet, efter Bogtrykker Nic. Chr. Høpffners Død, maatte tilfalde Selskabet, findes trykt hos Werlauff, Det Kongelige Danske Selskab, S. 79 — 81. Sammesteds S. 84 — 86 findes trykt en fornyet „allerunderdanigst Promemoria“, dat. 4. Juli 1773 og vedrørende samme Sag, skreven af Langebek paa Selskabets Vegne. Hensigten med disse Andragender naaedes dog ikke.

28. Juni 1771
TIL JOHAN HENRIK LIDÉN ¹Tidligere trykt i Ann. for nord. Oldkynd. og Hist. 1856. S. 372 ff. — Lidén var født 1741 i Linköping, blev 1765 Docent i Lærdomshistorien ved Universitetet i Upsala og Amanuensis ved det akademiske Bibliothek. 1768 rejste han udenlands, først til Kjøbenhavn, hvor han traadte i Forbindelse med Langebek, Suhm og andre danske Videnskabsmænd. siden videre. 1770 udnævntes han til Adjunkt i Historien ved Universitetet i Lund; men Kronprins Gustav (III) vilde ikke slippe ham fra Upsala. Siden 1771 led han af Gigt. og denne Svaghed nødte ham senere til at tage Afsked. Han flyttede 1776 til Norrköping. Døde 23. April 1793. Stiftede store Legater. (Sv. biogr. Lex. VIII, 100 ff.).

Høiædle, Min Høistærede Ven.

Forlad mig, om ieg ikke giver Dem den Titel, som Dem tilkommer, men De kan være vis paa, den aldrig kan være saa god, ieg jo ønsker Dem den langt bedre. Dersom ieg ikke havde læst Hr. Magisterens kiærlige Omdøme om s. 493mig i et Stokholmsk Blad ¹Se foran S. 457. Ogsaa i Lidéns Dagbog omtales Langebek paa en meget sympathetisk Maade (s. Danske Saml. II, 328 ff.)., efterat De havde forladt Kiøbenhavn, skulde ieg snart troet, at De ganske havde forglemt mig. Men ach! Hvor blev Deres Venskab fornyet hos mig, da ieg fik Deres saa høistangeneme som uformodede Brev af 10. Nov. 1770. og det igienem en saa god og kiær Hand som Hr. Archiater Dahlbergs ²Nils Dalberg (f. 1736 † 1820) var siden 1768 Livmedicus bos Kronprins Gustaf (III); 1781 blev han „Bergsråd“ (Sv. biogr. Lex. IV, 27 ff.)., ja med et Følge, som var saa særdeles velkommet for de daglige Venner, ieg sidder ibland, ieg mener min liden Bogsamling. Tak Kiære Herre for Deres Godhed, men hvormed skal ieg giengielde den? Det er mig overmaade kiært, at det har gaaet Dem vel paa Deres Reiser og efter Hiemkomsten i Fædernelandet. Men lad mig endelig snart vide, hvor De nu opholder sig, hvad Sysler De har, og om De har profiteret noget ved Deres nye Kongeskifte ³Kong Adolf Frederik var død 12. Febr. 1771, hvorpaa Gustav III havde tiltraadt Regeringen. og efter Hans Majestets lykkelige Hiemkomst, hvorudi ingen Deres Ven skulde tage større Deel end ieg. Kommer De til Lund, skal det glæde mig, saa meget des mere som ieg da kan have Haab om at see Dem engang igien i Kiøbenhavn. Men kommer De til Upsala, kan De der bevise mig megen Venskab og Tieneste, og ieg anseer Dem allerede hos mig selv i min afdøde Vens Hr. Brocmans Sted.

Hr. Magisteren beder i sit Brev om Nova Litteraria fra Danmark, des verre, at ieg skal svare min Ven med Deres egne Ord, at det, her i Lærdoms Riget passerer, er meget lidet. Siden vi fik den ellers ædle Skriv- og TrykFrihed, s. 494er hele vor Nation med eet bleven aldeles Politisk, og til deels saa ond, at her næsten intet tænkes, tales og skrives, end til Næstens Fornærmelse og til at vende op og ned paa alting. Begge Dele practise res og alt for lykkeli gen. leg tviler ikke paa, man jo hører og taler om vore Omstændigheder i andre Lande, men De kan aldrig forestille sig, hvad for en skreksom og sorrigfuld Vinter vi har haft, og endnu er man ikke uden daglig Frygt og Fare. Ieg har Gud at takke, at ieg endnu ikke directe er rammet, men indirecte, og ved utallige Venners og brave Folks Ulykke, har ieg baade for Sind og Legem haft min fuldkomne Deel. Omendskiønt ieg ved disse daglige Bekymringer og dertil kommende Svaghed havde tabt al Mod og Lyst til Arbeid, saa har ieg dog, siden Sommeren begyndte, igien noget recolligeret mig, og foretaget mig, medens Liv og Kræfter ere der, at udgive noget af de Ting, ieg saa længe og mødsomligen haver samlet paa. Naar Tiderne ere verst, faaer man Lov at agere desperat. See her et avertissement om et stort Verk, som ieg med første vil give under Pressen ¹Scriptores Rerum Danicarum.. Det kommer an paa Publici Bifald og Subscribenters Antal, om mit Forsæt skal naae Fremgang, thi anden Understytning kan ieg ikke vente. Ieg formoder, at Verket skal giøre vor Norden nogen Heder og blive til Nytte i nordiske Historien. Lykkes dette, skal snart flere af mine længe paaarbeidede Verker følge efter. Ieg har tilsendt Herr Stechau i Stokholm endeel exemplarer af mine Anmeldelser, som ieg haaber han giør sig Umag for at uddele. Og ieg giør mig aldeles forsikret om Min Kiære Herres Redebonhed i at udbrede Kundskab om mit Forehavende til Liebhavere ibland sine Venner og Bekiendte. Hr. Cancelli Raad Bring, nu Lagerbring, opholdt sig først paa Vinteren nogen Tid hos os, og var her endnu, da vore Bedrøvelser begyndte ²Det struenseeske Kabinetsregimente med Afskedigelser og Omkalfatringer paa alle Punkter.. Ieg troer s. 495dog ikke, han drog herfra misnøiet enten med os Danske i Almindelighed eller med min ringe Tieneste i Særdeleshed. Han har giort sin cour saa vel hos os indtil vort unge Fruentimer, at de ønske snart at se ham igien. Og kanskee har vi endnu i Sommer den Lykke at see denne værdige Gæst, i fald han ikke i Politiske Begivenheder kommer til Stokholm. Hr. Archiater Dahlbergs Bekantskab var ieg særdeles vel nøiet med, og troer at have vundet en god Ven i hannem. Hr. Treschow ¹Herman Treschow, siden Professor Theologiæ; døde 1797 som dansk Sognepræst ved Garnisonskirken i Kjøbenhavn, Medlem af Videnskabernes Selskab. Han gjorde sig fortjent ved at erhverve Orientalisten J. J. Reiskes Manuscripter til Suhms Bibliotbek. Jvfr. Suhms Saml. Skr. XV, 124 ff.. som De skriver om, er endnu ikke hiemkommen, han har i Vinter opholdt sig i Wien, men hvor han nu er, veed ieg ikke, dog troer ieg, at han snart kommer hiem. De Concilio Lincopensi veed ieg ikke nogen anecdot at meddele Dem; vi har alt for lidet conserveret fra saa gamle Tider, det er derfor ieg søger, efter min Formue, at redde det lidet, vi endnu har, fra Undergang. Hr. Magisteren skriver om et Laur. Normanni Ms., som ieg eier ²„Collectio Epistolarum Laur. Normanni, Prof. Upsalensis“ findes nu i Ny kgl. Saml. 1735, Fol. Lars Norman døde 21. Maj 1703, faa Uger efter at han var indviet til Biskop i Götheborg.; Ieg har efterseet samme, det bestaaer mest af hans Breve til Lærde Mænd og nogle Memorialer til Kongen, dog ere der og nogle Græske og Latinske Vers, som gierne skal være til Tieneste. Ieg havde længe siden ladet dem afskrive, dersom ikke vore critiske Begivenheder havde lagt Glemsomhed i Veien for mange af mine Giøremaal. Hr. Conferentz Raad Suhm med sin Familie lever vel, og er nu paa Landet. Han er en lykkelig Mand og kan give hele Verden en god Dag. Han udgav i fior et Skrift om de Nordiske Folks ældste Oprindelse, og i Aar et andet om Odin og den Hedenske Gudelære i Norden, foruden andre smaa piecer, han imellem amuserer publicum med. Forekommer nogen af mine Bekiendte, s. 496beder ieg venligst helse, og forbliver med en fuldkommen Tilgivenhed

Min Høistærede Herres
oprigtige og skyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 28. Iun. 1771.

P. S. De spørger, om den VI. Tome af Atlas Daniæ er udkommen, hvortil ieg maae svare Nei; De got Folk delude i Hertugdomet har endnu ikke fra alle Stæder og Amter indsendt de fornødne Efterretninger; Ellers havde Verket længe siden været færdigt. Hr. Professor Kall ¹Vistnok Abraham Kall, der siden 1770 var Professor. Denne havde som Bibliothekar forevist Lidén Universitetsbibliotheket under hans Ophold i Kbhvn. 1768 (Danske Saml. II, 325 ff.). lader Dem venligst hilse.

Udateret.
TIL BOLLE WILLUM LUXDORPH.

Extract af min Reise-Iournal.

Stetin.

1754. 27. Octobr. Om Eftermiddag, med Prof. Oelrich, besøgte den Reformerte Prest her paa Stedet, den lærde Herr Perard, som tillige er Kongl. Preusisk Hofprædiker og Medlem af Societeterne til Petersborg, Stokholm, Berlin, Bologne, London, Göttingen, Königsberg, Greifswald, Iena og Rochelle etc. En liden undersat Mand og noget corpulent, men som forekom mig at have nogen god portion af vanitet. Han er bleven adlet i sidste Tydske Interregno af Kongen i Polen og Churf. i Saxen som Rigs-Vicario. Har skrevet Bibliotheque Germanique, og eier selv et ret propre lidet Bibliothek af ny, kostbare og vel indbundne Bøger. Han visede mig af Sl. Grams, Geheime R. Holsteins og mange andre store og lærde Mænds Breve, som han havde corresponderet med. Han stod og i Brevvexling med Madame Mazard i Kiøbenhavn. Han er født i Paris, men taler Tydsk som en Indfødt, hans Frue s. 497er Engelsk; hun tituleredes Ihr Gnaden, lians Søn kaldtes Junker, hans Døttre Fräuleins. Det staaer fornemt til i hans Huus. Vi passerede hele Aftenen der i et temmeligt Selskab. Der var og Professor Maas, og Regierungs Rath Rapin (med sin Frue), som er Søn af den bekiendte Engelske Historieskriver, og er nu her Curator for den Franske Colonie etc. Hr. Perard tykkes at være kied af Stetin, og er halv sindet at sælge sit Bibliotek. Saavidt ieg kunde merke, stod det ikke rigtigt til med Financerne.

— — Ieg sender herhos en billet fra Perard, hvoraf sees Mandens Haand og Vaaben, og tillige den derudi nævnede petite collection, som videre oplyser nogle smaa Ting i Mandens Historie; Men alt dette maae ieg bede at faae igien. Ieg tviler ikke paa, der jo handles og meldes om ham i mange lærde Iournaler, ieg har og læst meget saadant, men har nu glemt, hvor det er.

Han var meget forlegen for at blive Medlem i det Kiøbenhavnske Videnskabers Selskab. Ved min Hiemkomst giorde ieg mig hos Sl. Geh. R. Holstein megen Umag for ham og flere, som havde paalagt mig saadan commission, men man var da ei sindet at indtage udenlandske Medlemmer.

P. S. Hvor skal det gaa med den stakkels Klarup ¹Det er den ovf. S. 216 omtalte Christen Findt Klarup, der døde 1779 som Kancellisekretær. I Skrivefrihedens Periode udgav han 1772 en anonym Pjece med Titel: Konge-Tanker. Første Bog (31 Sider). Heri læser han Kongerne Texten. Skriftet var myntet paa danske Forhold under Struensees Kabinetsregimente., som nu er udelukt fra alting? Kan der ikke optænkes et Middel at faa ham hiulpen, om det var til aldrig saa lidet?

Udskrift:
Høiædle og Velbaarne
Hr. Conferentz Raad Luxdorph.

J. Langebeks Breve.

32

27. Juni 1772
TIL PETER FREDERIK SUHM.

Ieg takker skyldigst for hosliggende, som ieg i Aftes glemte at sende med Deres Bud.

Følger nogle Ark af mine Scriptores, som ieg ikke troer Herr Conferentz Raaden har faaet.

Dersom det engang i følgende Uge eller den næst efter kunde falde beleiligt, vilde ieg give mig den Frihed at opvarte paa Øverød, dog at det maatte skee uden al Væsen.

I Gaar Middag kom ieg først hiem fra Aastrup ¹Langebek havde besøgt den ovf. S. 402 nævnte Stamhusbesidder Johan Bartholin Eichel, der i sin Tid havde været i hans Hus,. Min respect til Naadige Fruen og den lille Suhm ²Suhms eneste Søn, Ulrik Frederik Suhm, f. i Trondhjem 21 Nov. 1761, døde i Kbhvn. 3 Jan. 1778 (s. Suhms Saml. Skr. XV, 90 ff.)..

T. T.
I. Langebek.

Kh. d. 27. Iun. 1772.

Udskrift:
Hr. Conferentz Raad Suhm.

10. September 1772.
TIL PETER FREDERIK SUHM ³Største Delen af Brevet er trykt i Nyerups Langebekiana, S. 60..

Ieg har med Fornøielse igienemlæst Schønings piece ⁴„Sigurd Sigurdsens Anmærkninger i et Brev til sin Ven over den 31te Deel af Allgemeine Welthistorie, forfattet af A. L. Schlözer.“ Sorø 1773. 8°. Langebek har kjendelig haft „piecen“ til Gjennemsyn, inden den blev trykt. Jvfr. L. Daae, Gerhard Schøning, S. 44 f., og under gierne de Tyske Pralere alt, hvad de kan faae. Han kunde gierne sette sit Navn derunder, thi det falder let i Øinene, at han og ingen andre har skrevet den, i s. 499hvilken Henseende det var bedre over alt at sette Prof. Schøning end Herr Schøning. En liden Erindring har ieg givet mig den Frihed at giøre paa de Islandske Annalers vegne. De ere i sit Slags lige saa gode som de Russiske, og de ældste uden tvil lige saa gamle og kanskee ældere; men Skade at vi ikke har de ældste, uden igientagne af de nyere Annalister.

Ieg sender det øvrige af mit Verk ¹Scriptores Rerum Danicarum medii ævi. Tom. I., undtagen det sidste Ark, Titel, Dedication og Fortale etc., som nu snart kan følge.

T. T.
I. L.

Kh. d. 10. Septb. 1772.

Dersom Hr. Conferentz Raaden har observe ret nogle errata, kunde de kanskee komme med endnu.

20. Oktober 1773.
TIL JOHAN HENRIK LIDÉN ²Tidligere trykt i Ann. for nord. Oldkynd. og Hist. 1856, S. 375 ff..

Min Høistærede Herr Adjunct.

Ieg vidste aldrig, hvor ieg skulde finde Min Kiære Herre igien, førend ieg i Sommer af Herr Hilffeling fik høre, at Han for nærværende Tid opholder sig udi Linkøping. Men ieg beklager af Hiertet, at Min Vens Helbred intet indtil des havde forbedret sig ³Se foran S. 492 Not.. Det skulde derfor usigeligen glæde mig, at ieg noget snart blev underrettet om, at nogen god Forbedring paa Helsen siden var forefalden. Men om ikke saa er, da bør og kan ieg ikke andet end anvende de allerbeste og oprigtigste Ønsker derfor. Deres Erindring er mig endnu saa kiær, at ieg gierne saae Dem i den mest ønskelige baade Helbreds og Æmbeds Stand. Men vi ere alle under den gode Guds Haand, det er alene Ham, som læger og som ophielper os.

32*

s. 500Kiære Herr Adjunct, De har haft den Godhed for mig at forskaffe mig endeel Subscribenter paa mine Scriptores Rerum Danicarum, hvoraf nu l og 2den Tomer ere udkomne. Nu giver ieg mig den Frihed at tilsende Dem en Pakke, hvori er 1. Exemplar af første og 6. Exempl. af 2den Tome. Af disse behager De selv at beholde som en liden Foræring eet Exemplar af begge Tomer i Betragtning af vort Venskab og den gode Tieneste, De har beviist mig. De øvrige 5. Exemplarer af den anden Tome bliver til at sælge til Liebhavere, hvert Exemplarer for 3. Rigsdaler 3. Mark Dansk courant efter værende cours betalt. Af disse fem kunde Hr. Biskop Filenius ¹Petrus Filenius, Biskop i Linköping (f. 1704 † 1780). som har faaet og betalt den 1ste Tome, bekomme eet Exemplar, Herr Assessor Braad ²Henrik Braad (f. 1728 † 1781) tjente i mange Aar det svenske ostindiske Kompagni i Østasien, levede siden som Privatmand i Nærheden af Norrköping, interesserede sig meget for Lærdomshistorien (Sv. biogr. Lex., Ny Följd, II, 237 ff.)., som og har faaet og betalt den lste Tome, bekomme et andet: De 3de overblivende kunde samles med 3. Exemplarer af lste Tomen, som ere deponerede hos Herr Hilfeling i Norkøping ³NB. Hr. Hilfeling i Norköping er Stempel Mester ved Hall- Manufactur-Retten, hvis givne Beviis for Exemplarierne herhos følger. (Langebeks Anm.), hvilke Herr Adjuncten kunde bevise mig den Tieneste at imod sit Beviis annamme til sig, for at overlade, for ovenmeldte Priis exemplaret, enten til Subscribenter eller andre Liebhabere. Det er mig berettet, at Hans Excellence Hr. Rigs Raad Høpken ⁴Om A. J. v. Höpken (f. 1712 † 1789) se foran S. 196. opholder sig i Egnen af Norkøping, og som ieg finder Ham ibland mine Subscribenter, kunde maaskee et Exemplar af begge Tomer hos hannem afsettes. Men skulde Min Kiære Herre befinde sig i den Tilstand, at De ikke kan være over saadan Forretning, udbeder ieg mig af Dem det Venskab, at De overdrager commissionen til en anden brav Mand, som kan besørge den til min Fornøielse. Ieg s. 501skal ingenlunde findes enten Min Herre, eller hvem anden det forretter, utaknemlig. Pakken, som ieg har skrevet om, har ieg skikket over Malmø til Herr Cancelli Raad Lagerbring i Lund, og ombedet hannem befordre den til Linkøping ved nogen, som reiser op til Øster Gotland.

Min Compliment beder ieg ved Tilfælde at anmelde til Hr. Biskop Filenius, Hr. Lector Busser ¹Johan Benedict Busser, Lektor ved Gymnasiet i Linköping († 1799)., og om ellers nogen forekommer, som kiender mig. Naar mit Verk bliver videre bekiendt i Sverige, gad ieg vel vidst, hvad Bifald det finder hos Lærde og Liebhavere, og om de har nogen Erindringer at giøre derved. Ieg farer nu fort med 3die Tomen, og haaber, om Gud giver Liv og Kræfter, at blive færdig dermed ved denne Tid om et Aar. Saasom de fleste Subscribenter holde sig op i Egnen af Stokholm og Upsala, saa sender ieg de fleste Exemplarer til Stokholm. Ieg har hidindtil været forlegen for en god Commissionair i bemeldte Hovedstad, men nu endelig ved en Vens Anviisning, kommen i Handel med en sikker og paalidelig Kiøbmand, som har paataget sig at incassere Pengene hos de Herrer Subscribenter. Det blev mig alt for fortredeligt, om ieg skulde lide noget kiendeligt Tab, da Verket er mig saa overmaade bekosteligt, og hver Tome kommer mig i alt ved 1300. Rigsdaler Dansk, hvortil længe i Plukkeviis skal samles.

Sluttelig bliver mit sidste Ønske som det første, at den gode Gud vil sette Dem i en fuldkommen Helbreds Stand, og længe derudi opholde Dem, Hvornæst ieg forsikrer om den oprigtige Hengivenhed, med hvilken ieg har den Ære stedse at fremleve

Min Høistærede Hr. Adjunct,
Deres tienstberedskyldigste
Ven og Tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 20. Octob. 1773.

2. August 1774.
TIL JOHAN ADOLPH STECHAU.

Min Høistærede Herr Stechau.

Dersom De ikke igiennem Herr Finsen ¹Den tidligere (S. 345) nævnte Hans Finsen havde 1772 opholdt sig en Tid i Stockholm, hvor han havde gjennemgaaet de derværende oldnordiske Haandskrifter. Han ydede Bidrag til Scriptores Rerum Danicarum og erhvervede sig betydelige Fortjenester ved Supplering og Udgivelse af sin Faders, Biskop.Finnur Jonssons „Historia ecclesiastica Islandiæ“. Senere blev han Faderens Eftermand som Biskop i Skalholt, hvor han døde 1796. og andre undertiden fik høre, at ieg endnu er til, maatte De troe, at ieg længe siden var død, efterdi De i nogle Aar intet Brev har seet fra min Haand, da De dog en og anden gang har beæret mig med Skrivelse, som ieg nu paa eengang allerskyldigst takker for. Det Skrift, som ieg udgiver, og andre Forretninger holde mig i bestandigt Arbeide, saa at ieg imod min Villie ofte forsømmer andre Pligter. Men De maae forlade sig til, at, saa lidet ieg nogen Tid forglemmer Deres Salige Hr. Broder, saa lidet glemmer ieg og Dem, om nogen Leilighed gav sig, hvorved ieg kunde vise Dem min oprigtige Velvillie. Da der nu falder en saa beqvem Skibsleilighed herfra til Stokholm, giver ieg mig den Frihed at sende Dem, til en liden Prøve af mit Venskab og til en Erindring af mig, den lste og 2den Tome af mine Scriptores Rerum Danicarum, et Verk, hvortil mine gode Venner i Sverige ikke lidet har contribueret, som ieg ved alle Tilfælde skal erkiende. Og kan Min Kiære Herre fremdeeles bidrage noget enten dertil eller til min Diplomatiske Samling, da vil De vist giøre mig sig endnu meget mere forbunden. Den 3die Tome af dette mit Verk bliver færdig nu i September Maaned, saa at den kanskee endnu i dette Aar kan komme til Stokholm.

s. 503Hr. Finsen er i denne Sommer reist til Island at besøge sin gamle Fader, Biskop Finner Ionssøn, og ventes nu om en Maaneds tid her tilbage. Han er bleven Secreterer udi den Kongl. Commission, som besørger Arnæ Magnæi lærde Stiftelser, og faaer derfor en anstændig aarlig gage. Før han bortreiste, har han formodelig tilskrevet Hr. Stechau, at bemeldte Commission lod Dem meget betakke for de tienester, Min Herre har beviist den med de tilsendte Specimina og deslige, og derfor til en liden Erkiendtlighed sender Dem et Exemplar af Kristni-Saga, som er første Prøve af Commissionens Bestræbelse. De finder samme indlagt i pacquen hos mine Scriptores. Commissionen lader nu en anden gammel Saga af Gunlaug Ormstunge trykke, som snart bliver færdig. Imidlertid arbeide vore lærde Islændere paa flere deslige.

Det Pacquet med nogle gamle Breve udi, som Sl. Brocman havde uden paa skrevet til mig, hvilket Min Kiære Herre længe siden har sendt mig, bekom ieg rigtigt. Men min Sl. Ven havde lovet mig, at mine egne Breve til ham skulde efter hans Død findes i et forseiglet Pacquet og blive mig tilsendte. Er samme aldrig kommet for Dagen siden? Min Herre giør mig en Tienst, om De kan skaffe mig et Exemplar af Incerti Scriptoris Sveci Chronicon, som den gamle Celsius ¹Olof Celsius d. æ. (f. 1679 † 1756), theologisk Professor og Domprovst i Upsala. Det nævnte Skrift udkom 1705. in 8VO har udgivet. Ieg har selv haft piecen meget smukt conditioner et, men den er ved et Udlaan aldeles bortkommet. Falder der i Stokholm nogen auction for, hvori findes nogen betydelig Samling i Antiqv. og Historia patriæ, da hav den Godhed at sende mig Catalogum. Ved Tilfælde beder ieg at give mig Underretning, om der i disse sidste Aaringer ere fra Landmäter Contoiret udkomne nogle nye Karter, hvilke og hvad de koste? — —

Endnu maae ieg giøre Min Herre nogle Spørgsmaal: Hvo har nu Archivi gamle Pergaments Breve om Hænder?

s. 504Mon man endnu ikke har fundet Bosiø Klosters Breve, som ikke vare at finde, da ieg var ieg i Stokholm? Udi Catalogo over Skaanske Brevene saae ieg et af Ottone Cardinale An. 1230., som ieg sær gierne vikle haft Copie udaf, men det var da ikke at finde. Skulde Min Kiære Herre ved leilighed kunne skaffe mig en Afskrift deraf, vilde ieg derfor være ganske taknemlig. I øvrigt forhliver ieg med al Høiagtning

Min Høistærede Herr Stechaus
tienstberedskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 2. Augusti 1774.

30. September 1774.
TIL JOHAN ADOLPH STECHAU.

Min Høistærede Herr Stechau.

Ieg takker for Min Herres meget kiære Brev af 6. huius, og fornøier mig over, at min liden Skienk af Scriptores Rer. Danic. har været Dem behagelig. Formodeligen vil det ei heller mishage Dem, at ieg herhos sender den 3die Tome af samme Verk, udbedende mig intet andet derfor end Deres kiærlige Erindring. Ieg tviler intet paa, at, om Dem noget gammelt, som kunde pryde denne min Samling eller mit Diplomatiske Verk, skulde forekomme, De jo paatager sig Møden at afskrive mig det med Deres sædvanlige accuratesse, forsikrende Dem til, at ieg ikke skal forlange Deres Arbeid for intet. Skulde Archivi gamle Breve engang komme i Ordning paa Slottet, bleve der ibland mange, som kunde være mig nyttige. — — ¹Langebek skriver paany om Kardinal Ottos og Bosiø Klosters Breve.

Herr Finsen har i denne Sommer giort en Reise til Island for at besøge sin gamle Fader Biskop Finner lonsen, og er endnu ikke kommen tilbage, men ventes alle Dage.

s. 505Saasnart han kommer, skal ieg bede hannem underrette Min Herre om Sammenhænget med de Bøger, som han haver tiltænkt Dem. Han er en honnet Mand, og lover vel ikke andet, end han og holder, naar alene Pakken ikke er kommen i urette Hænder.

Til Commissionen over Legatum Magnæanum har ieg efter Forlangende anmeldt min Herres Tak for Kristni Saga, og formoder, de ogsaa sender Min Hr. Stechau et Exemplar af Gunlaug Ormstunges Saga, som nu snart kommer ud. Her arbeides og paa Hungrvaka og flere deslige gamle Islandske Historier. Ieg takker for Efterretningen om Provincie-Karterne, deribland ønskede ieg at vorde nærmere underrettet om den öfver Länderne kring Østersion, som ieg neppe kiender, ligeledes om de special Karter over Stæderne i Østergøtland ere andre end dem, man finder i en og anden Disputation. Kunde Hr. Maselii Grænsekarter faaes særskilte, vilde ieg gierne have dem i min Samling, endskiønt ieg har dem i Wet. Acad. Handlinger. Incerti Script. Chronicon tager ieg gierne imod, saadant som det er. At sende det med Posten, er for kostbart, kan derfor gierne beroe, indtil Leilighed faldt med nogen Reisende, da og de beste Auctions Cataloger kunde medfølge. Salvii har ieg faaet af Hr. Svederus ¹Om Lars Salvius se foran S. 195. Magnus Svederus var akademisk Boghandler i Upsala; senere hlev han Feltprovst., men finder ikke meget derudi, som mig fattes. Iøvrigt har ieg Æren stedse at forblive

Min Høistærede Herres
meget forbundne tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 30. Septemb. 1774.

Udskrift:
Til Herr Secreterer Stechau
udi Stokholm.

3 Februar 1775.
TIL PETER FREDERIK SUHM.

P. M.

Ieg sender herhos Efterretningen om Robertus Elgensis ¹Jvfr. Vita S. Canuti Ducis, auctore Roberto, Elgensi Episcopo (Scr. Rer. Dan. IV, 256 — 61). I den nyeste Tid er det konstateret, at Elgensis er en urigtig Læsning for Elyensis. Robert af Ely var ikke Biskop, men vistnok Munk (s. H. Olrik, Danske Helgeners Levned, S. 349 ff.)., som ieg gierne ønskede blev indført i de Londonske Gazetter.

Begge Scherers ²Johan Benedict Scherer (f. 1741) var Attaché ved det franske Gesandtskab i St. Petersborg. Paa sine diplomatiske Rejser havde han besøgt Kjøbenhavn og gjort Bekjendtskab med danske Videnskabsmænd. Han havde udgivet „Des heiligen Nestors und der Fortsetzer desselben älteste Jahrbücher der Russischen Geschicbte vom Jahre 858 bis 1203. Aus dem Russischen übersetzt und mit Anmerkungen versehen“ (Leipzig 1774). Senere udgav han „Nordische Nebenstunden. Drei Abhandl. über alte Geographie, Geschichte und Alterthümer des Nordens. 1. Th.“ (Frankfurt a. M. 1776). Jvfr. Allgem. Deutsche Biographic XXXI, 103 f. Breve følger herhos tilbage. Naar Hr. Kamerherren skriver, beder ieg flittig hilse, og lade vide, at ieg nu har i trykken den 4de Tome af Scriptores Rer. Danic.

Ieg seer af hans ene Brev, ligesom han med Capt. Nolken skulde have sendt Exemplarer af Nestor til os alle. Er saadant nogen tid ankommen?

Ieg er ellers vred paa Nestor, fordi han slet intet underretter os om de mange Giftermaal og anden connexion, som saa mangfoldige har været mellem de Russiske og Nordiske Hoffer. Ieg var capable at give Schløsser ³Den bekjendte Historiker og Publicist August Ludwig Schlözer (f. 1735 † 1809). Han havde 1768 udgivet „Probe russischer Annalen“. Mange Aar senere udgav han „Nestors Russische Annalen“ I —V. Gött. 1802-9. et Ørefigen, fordi han har giort saa meget Væsen af Nestor.

s. 507Det er sandt, han har sin merite, men hvad kommer han imod Snorro Sturleson og Saxo? Blev han oplyst med solide Noter og Commentarier, kunde han giøre os Nytte.

Om de Forandringer i Holsten er det mig umueligt at give Efterretning. Hr. Kamerherren faaer deri at addressere sig til Conf. R. Carstens ¹Se foran S. 120., som har haft med alting at bestille.

Kh. d. 3. Febr. 1775.

I. Langebek.

Ieg kan hilse fra Lagerbring, som ieg fik brev fra i Aftes.

11. Marts 1775.
TIL HENRIK HIELMSTIERNE.

P. M.

Ieg holder for, at Deichmans piecer kan fortiene at indføres i Societetets ²Videnskabernes Selskab, hvis mangeaarige Sekretær Hielmstierne var, indtil han 1776 blev Selskabets Præses. Skrifter. Formodentlig seer han dem og hellere der anbragt, end at give dem til det Typographiske Selskab ³Dette Selskab, hvis Formaal især var at sørge for, at fraværende Forfatteres Arbejder bleve anstændig trykte og eventuelt, om Forfatteren gav sit Samtykke dertil, underkastede en kritisk Revision med Hensyn til Indhold og Stil, bestod fra 1772 til 1781. (Jvfr. Geneal. og biogr. Archiv S. 269. N. M. Petersen, Bidr. til d. danske Lit. Hist. V, 1, 23. Berl. Tidende 1781, Nr. 58 og 88.), med mindre det var et heelt og sammenhængende Verk.

Det Forslag om correspondenter i Provincerne synes mig har været i ventilation tilforn; det kunde kanskee have sin Nytte, og da kunde Assessor Essendrup ⁴Jens Essendrup (f. 1723 † 1801), Assessor i Oberbergamtet paa Kongsberg (s. Nyerup, Lit. Lex., S. 156). blive en nyttig Mand, men om han distingverede sig ved nogen værdig piece at indsende, var det kanskee bedre at antage ham til Medlem.

s. 508Guld-Kongen kan vel ikke være andet end en Guldstuffe, Guldklump, eller nogen saadan Levning af det i Norge forhen drevne Guldverk. Ieg undres, at samme ikke er kommen i Kunstkammeret. Men kanskee var det bedre, at den til en ævig Erindring for det Norske Guldverk udmyntedes i Ducater, med en Inscription, som gav tilkiende, hvoraf det var.

De tvende Deichmans forige piecer følge nu tilbage ¹C. Deichmans Afhandlinger om de norske Bjergværker findes trykte i 11te Bind af Kbhvnske Vid. Selsk. Skrifter.. Ieg holder dem for meget curieuse, og vel værde at blive bekiendte, men Karterne vil vel blive for kostbare at lade stikke.

T. T.
I. Langebek.

D. 11. Mart. 75.

Udskrift:
Høivelbaarne
Hr. Conferentz Raad Hielmstierne.

17. Juni 1775.
TIL CARL GUSTAF GOTTFRIED HILFELING ²Tidligere trykt i Ann. for nord. Oldkynd. og Hist. 1856, S. 377 ff..

Høistærede Herr Hilffeling ³Arkiv- og Antikvitetstegneren C. G. G. Hilfeling, der ofte er nævnt i det foregaaende, var født 1740. Endnu 1785 gjorde han paa den danske Regjerings Bekostning en Rejse i Skaane og Bleking for at aftegne Fortidslevninger. Han nød senere en lille Pension fra Danmark. C. Molbech besøgte ham 1812 i Sköfde i Vester-Götland og giver i sine Rejsebreve en sympathetisk Skildring af ham. Han døde 1823. (Sv. biogr. Lex., Ny Följd, V, 195 ff. Molbech, Breve fra Sverrige I, 343 f.). En sagkyndig Dom over hans Tegninger af Runestene findes i Professor L. Wimmers Univ.-Program 1895: „Om Undersøgelsen og Tolkningen af vore Runemindesmærker“, S. 65..

Med megen Fornøielse læste ieg Deres kiærkomne Brev af 7. huius, som først i forgaars kom mig til hande, hvorfor ieg ikke før i Dag har kunnet besvare det; frygter derfor, at mit Svar ei kommer betids nok til Cimbrishamn, s. 509inden De forlader samme Egn. Det er mig meget kiært, at De allerede har udrettet noget godt, hvoraf ieg formoder, at den øvrige Reise ikke vil blive uden Frugt. Ieg t viler ikke paa, De jo giør Dem al Umag med det Kivikske Monument, og skulde der være noget usædvanligt ved omliggende Egns Situation at agte eller besønderlige Traditioner og Navne paa Høie, Marker, Byer, Steder der omkring, da vær saa god nøie at antegne det, og hvornær bemeldte Kivik og Monument ligger indtil Stranden, og om Dybet der har været til Indsegling.

Hvad de gamle Mynter angaaer, da har De meget fornøiet mig med de allerede indkiøbte, og ieg takker skyldigst for den tilsendte Prøve. Ellers bifalder ieg aldeles Deres Beslutning at forvare hos sig selv det rareste og beste, indtil vi samles, thi man kan ikke altid lide paa Posternes rigtighed. Min Kiære Herr Hilffeling, ieg holder Dem for en Skiønnere af deslige Rariteteter, vilde derfor nødigt, at De lod noget gaae fra sig, som kunde være værdt at samle paa; og som ieg troer Dem til, at De ikke giør unyttige Udgifter, saa vil ieg ikke heller, at De sparer, naar noget rart og selsynt kan bekommes. Ieg skulde ikke tvile paa, at jo Herr Cancelli Raad Lagerbring efter min Anmodning assisterer med Penge, naar min medgivne Casse ei længer rækker til.

Naar De kommer ind i Jerrestadherred, vil De formodentligen finde noget at iagttage ved Gladsaxe, Glimminge, Tommarop, som har været et Kloster, etc. I Cimbrishamns Kirkegaards Muur skal være en Runesteen. Ieg maatte gierne vide, hvorfra Cimbrishamns Aa kommer, og hvor nær Landsbyen Cimbris ligger ved Staden, ligesom om der ved Tomarop findes rudera af Staden og Klosteret, og hvortil Eiendommen nu bruges. Formodentlig kommer De og denne Gang til Egnen af Ystad, men det bliver vel best ganske at absolvere et Herred efter det andet. De Kirker, som ligge nærmest omkring de gamle Herregaarde, maatte vel nøiest betragtes for Ligstenes og deslige Monumenters skyld. Men ieg overlader alting til Deres eget gode s. 510Overlæg, og formoder, at De undertiden kaster et Øie i min medgivne Pro Memoria ¹Denne Anvisning for Hilfeling om, hvad han især skulde være opmærksom paa, findes aftrykt i Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1856, S. 381 f.. Naar Leiligheden er, da vær saa god at skrive mig oftere til, og underret mig om forekommende Merkværdigheder. Deres Hustru og lille Søn skal ieg hilse fra, som samthg befinde sig vel. I det øvrige forbliver

Min Høistærede Herr Hilffeling
Deres beredvilligste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 17. Iunii 1775.

22. Juli 1775.
TIL CARL GUSTAF GOTTFRIED HILFELING ²Tidligere trykt i Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1856, S. 379 ff. Det er det sidste Brev, der haves fra Langebeks Haand. Han døde ikke længe efter, den 16. August 1775..

Høistærede Herr Hilffeling.

Deres Skrivelse af 11. dennes var mig saa meget mere kiærkommen, som ieg begyndte at frygte for, efter saa langtid ieg intet har hørt fra Dem, at De enten var bleven syg, eller paa anden Maade kommen noget til, i hvilken Tanke ieg snart maatte bestyrkes, da De heller ikke har skrevet Deres Hustru til, som har været heel urolig og bedrøvet. Men saasnart havde ieg ikke bekommet Deres brev, før ieg sendte det hen og glædede hende med at see og læse det. Deres Søn var forleden noget upasselig, men er kommen sig igien, og var her i Mandags hos mig med Pigen. Det er mig kiært, at De har giort sig Umag med det Kivikske Monument ³Om dette mærkværdige Mindesmærke fra Oldtiden, som Langebek længe havde interesseret sig for, kan henvises til Sven Nilsson, Skandinaviska Nordens Ur-Invånare. 2. Upl. Bronsåldern. S. 2 ff., og at De allerede er avanceret et par s. 511erreder igiennem; men De har glemt at tilmelde mig, om De har været lykkelig at finde nogen gamle Monumenter i Kirkerne, som ieg dog længes efter at blive underrettet om. Omendskiønt ieg vel seer, at Omkostningen, som ieg giør baade her og der, vil blive temmelig drøig, saa vil ieg dog hellere, end at bryde af paa Halvveien, at De overfarer saa langt De endnu paa en 6. Ugers Tid kan afsted komme, medens Sommeren og det gode Veirligt vil tillade sligt Arbeid uden for stor Besværlighed. Ieg vil formode af Deres Flid og Oprigtighed, at De bringer mig tilbage Valuta for mine Udgifter, at ieg ikke enten skal fortryde at have begyndt derpaa, eller en anden Gang afskrekkes fra at fortfare med saadant Foretagende, som næsten er for stærkt for privat Regning. Men enfin! naar ieg bliver fornøiet, saa er alting got. Skulde Hr. Cancelli Raad Lagerbring giøre nogen difficultet ved Penge remiss, da vær saa god strax at lade mig det vide, at ieg paa ny kan skrive hannem til derom. Ieg takker for tilsendte Tegning af gamle Mynter, og vil bede, om flere forekommer, som ikke kan faaes in Natura for Penge, at De da har den Godhed paa samme Maade at aftegne dem. Skulde nogen af dem ved Tomerup fundne kunde erholdes for Betaling, vilde ieg gierne have et exemplar af hver different Stykke, dog ikke at betale alt for skamløst dyre. Der er vel intet Guld imellem, eller ere de alle i Sølv eller ringere Metal? Kommer De over noget besynderligt rart, da lad ikke for mange see og vide det: der kunde kanskee komme flere stærke Liebhavere eller møde andre Omstændigheder, som kunde giøre Hinder i det begyndte. I det øvrige ønsker ieg fremdeles god Helbred, got Veir og god Lykke til at opspørnoget, som kan behage mig, forblivende stedse

Min Høistærede Herr Hilffeling
Deres tienstberedvilligste tiener
I . Langebek.

Kiøbenhavn d. 22. Iulii 1775.

s. 512

s. 513

J. Langebeks Breve.

33

s. 514

s. 515EFTERSKRIFT.

I det foregaaende er meddelt næsten alle af Langebek skrevne Breve, som nu have kunnet findes. Med stor Velvillie have Forstanderne for de forskjellige Arkiver og Bibliotheker her saa vel som i Norge og Sverig ladet anstille Undersøgelser for at bidrage til Fuldstændiggjørelsen af nærværende Samling. Alligevel er det sandsynligt, at Breve fra Langebek senere kunne komme for Dagen, som ikke have kunnet benyttes ved denne Udgave. Just i de Dage, da foranstaaende Samling var afsluttet, fandtes i det Kgl. Bibliothek nogle flere Breve fra Langebek til Rostgaard, henhørende til Aaret 1743, fra hvilket Aar der allerede forud havdes saa mange af lignende Art. Havde disse nys fremkomne Breve tidligere været tilstede, vilde nogle af dem vel være blevne medtagne; men nu er der formentlig ikke Grund til at udgive dem som Tillæg til Samlingen, da Indholdet ikke er af megen Vægt, og de samme Emner ere behandlede i de alt meddelte Breve. De handle saa godt som udelukkende om Dagens Nyheder og om Kommissioner, som Langebek besørgede i Kjøbenhavn for Rostgaard ¹Størst Interesse have vel følgende Ytringer i et Brev, dat. Khvn. d. 18. Julii 1743: „Hvad Nyt angaaer, da siger man, at Geheime Raad Berckentin hver dag ventes hiem, og at Greve Thessin i indkommende Uge skal komme her som Svensk Ambassadeur. Floden ligger stille, man siger, at der af al Magt rustes ud paa Resten; men hvortil den skal bruges, veed ingen. Mange spaaer os om de bedrøveligste tider; men Gud raader dog, som veed at giøre merkelige Forandringer i de Allervisestes store og hemmelige Anslag. Her siges, at endeel store publique capitaler skal til førstkommende 11. Dec. indtages i Hans Kongl. Majsts. Cassa. Her skal være ankommen et Engelsk Skib, som siges at have en stor Deel Sølv inde; men hvortil det skal bruges, vides ikke. Om Justitz Raad Worm er gandske død nu, veed ieg ikke til visse; forgangen var han halvdød fra neden af, han har piintest langsom og ligget længe syg.“ (Det er Michael W., Borgmester i Kjøbenhavn, om hvem der er Tale. Han døde 15. Aug. 1743.).

33*

s. 516

I Norsk historisk Tidsskrift II (1872), hvor Dr. L. Daae har meddelt Uddrag af en Dagbog over „Jacob Langebeks første Besøg hos Frederik Rostgaard“, omtales (S. 298), at der da nys, ved en Revision af Christiania Universitets-Bibliotheks Haandskrifter, blandt Revisor Halvor Andersens Papirer var fundet „en stor Del Langebekske Breve, Dokumenter og Vers“. En lille Samling saadanne Arkivsager er fra Christiania stillet til vor Raadighed ved Udgivelsen af nærværende Brevsamling, med Bemærkning om, at der ikke var mere at finde. Mulig vil der da ved en senere Lejlighed komme mere for Dagen. Men maaske har det meste af, hvad der nu savnes, bestaaet af Breve til Langebek, og af saadanne findes der allerede mange i det Kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn; men til disse er der i nærværende Samling kun taget Hensyn, for saa vidt de kunde oplyse et og andet i Langebeks egne Breve, der trængte til Forklaring. Omfanget af Langebeks egne Breve er jo nemlig saa stort, at der af Hensyn til vort Selskabs indskrænkede Midler maatte anvendes Sparsomhed. For at begrænse Samlingens Omfang er der derfor i en Del Breve (særlig i dem til Rostgaard og Brocman) paa sine Steder foretaget ret betydelige Forkortelser, betegnede med — — uden Hensyn til, om de udeladte Stykker vare længere eller kortere. Disse Udeladelser, som Forholdene have krævet, ville dog formentlig ikke efterlade noget føleligt Savn, ligesaa lidt som Udskydelsen af nogle ubetydelige Breve.

Ved Udarbejdelsen af Anmærkningerne vedrørende de i s. 517Brevene forekommende Personer og Forhold har Udgiveren haft god Bistand af vort Selskabs Sekretær, Hr. Arkivar, Dr. C. F. Bricka, og af Hr. Sognepræst A. T. Jantzen i Gjentofte. Men Regelen, man har haft for Øje, har været: i størst mulige Korthed at meddele det nødvendigste.

Paa Grund af den forcerede Trykning af 1ste Halvbind, der ønskedes fuldendt inden Selskabets 150-Aars Jubelfest, 8. Januar 1895, er der desvæne indløbet flere Trykfejl i de første Ark, end ønskeligt, dog neppe nogen, der forstyrrer Meningen. En Fortegnelse over alle de bemærkede „errata“ følger.

Endnu kan bemærkes, at de bevarede Breve fra Langebek er meget ulige fordelte. Af hans overordentlig talrige Breve til Rostgaard haves, paa et Par Undtagelser nær, nu kun de fra Aaret 1743. Medens Brevene til Suhm, Deichman og Brocman for en stor Del ere bevarede, savnes ganske Brevene til Oluf Bruun, Peter Fogh, Benjamin Dass, Gerhard Schøning og andre, med hvem Langebek vides at have staaet i Brevvexling i kortere eller længere Tid.

Saaledes som Samlingen nu foreligger, vil den ikke desto mindre give et godt Indblik i Langebeks arbejdsomme, til den historiske Videnskab viede Liv og i hans grundhæderlige, tjenstvillige Karakter. Særlig Opmærksombed fortjene uden Tvivl de ret talrige Vidnesbyrd, Brevene indeholde, om Langebeks Forbindelse med svenske Videnskabsmænd. Langebek var, trods nogen, godt skikket til at bygge Bro over det Svælg, som fordums Krige og Misforstaaelser havde uddybet mellem Folk, der forøvrigt havde og have saa meget tilfælles.

Lyngby, 8. Maj 1895.

H. F. R.

s. 518RETTELSER.

S. 1 Lin. 9 f. o. takssigelse, læs: taksigelse.

- 12 - 12 f. n. Gallaud, læs: Gulland.

- 15 - 14 f. o. Gierniuger, læs: Gierninger.

- 18 - 7 f. n. Fielstrup, læs: Fielsted.

- 20 - 21 f. o. Aarsagea, læs: Aarsagen.

- 27 - 10 f. o. bendes, læs: hendes.

- 38 - 13 f. n. 35te, læs: 33te.

- 40 - 9 f. 0. Chamerean, læs: Chamereau.

- 40 - 1 f. n. Kollerup, læs: Kallerup.

- 42 - 7 f. n. tre Maaneder, læs: en Maaned.

- 51 - 7 f. n. Kjøbenhavu, læs: Kjøbenhavn.

- 68 - 6 f. 0. hehagelig, læs: behagelig.

- 79 - 7 f. n. Stedet, læs: Stedet.

- 83 - 3 f. n. Schwartzkorpf, læs: Schwartzkopf.

- 85 - 3 f. 0. Confirmatiou, læs: Confirmation.

- 89 - 14 f. 0. Paulli1, læs: Paulli2.

- 91 - 18 f. 0. Rus-and, læs: Rus-land.

- 91 - 3 f. n. Selskah, læs: Selskab.

- 151 - 7 f. 0. sædvanling, læs: sædvanlig.

- 153 - 6 f. 0. Polske-Ungerske, læs: Polske, Ungerske.

- 156 - 4 f. n. præcique, læs: præcipue.

- 163 - 12 f. n. Føieligbed, læs: Føielighed.

- 199 - 16 f. 0. knnde, læs: kunde.

- 201 - 2 f. n. . . de der, læs: Side der.

- 242 - 4 f. n. senere, læs: senere.

- 264 - 20 f. 0. Rarlholinus, læs: Bartholinus.

- 309 - 1 f. n. S. 86 ff., læs: S. 84 ff

- 362 - 3 f. n. S. 189, læs: 180.

- 383 - 1 f. n. Carl, læs: Vilhelm.

- 441 - 12 f. 0. resolntiou, læs: resolution.

- 454 - 7 f. 0. ubsidia, læs: Subsidia.

- 458 - 7 f. n. Nr. 207, læs: Nr. 209.

- 490 - 20 f. 0. sccula, læs: secula.

s. 519Brevene ere hentede fra følgende Bibliotheker
og Arkiver.

Det st. Kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn: Nr. 1. 3—48. 50. 51.
55. 61—3. 65. 69. 70. 75. 76. 78. 80. 81. 85. 88—93.
95—7. 99. 102. 103. 109. 111. 113. 116. 120. 121.
124. 126. 129. 137-45. 147-53. 155—7. 159. 162.
163. 165—74. 177—83. 185—7. 190. 192—3. 195—
201. 203—11. 213—8. 221. 226—8. 230—3.

Rigsarkivet i Kjøbenhavn: Nr. 53. 54. 56—60, 72. 73. 83.
84. 86. 87. 105. 106. 108. 114. 119. 132. 146. 154.
158. 160. 212. 222—3.

Manuskript-Samlingen paa Ledreborg: Nr. 52. 131. 161.

Universitets-Bibliotheket i Christiania: Nr. 224.

Det Deichmanske Bibliothek i Christiania: Nr. 64. 66—8. 71.
74. 82. 94. 100. 104. 107. 110. 112. 117. 118. 122.
123. 125. 130. 133—5. 184. 189.