Langebek, Jacob BREV TIL: Brocman, Nils Reinhold FRA: Langebek, Jacob (1767-10-10)

10. Oktober 1767.
TIL NILS REINHOLD BROCMAN.

Høiædle, Høistærede Herr Assessor. Ieg skriver dette under et Anstød af en Kold-Feber, af hvilken og min Søn hveranden Dag i en 8te Dages Tid har ligget; men som den Svaghed ikke holdes farlig, haaber ieg snart god restitution. Ieg skulde længe siden besvaret Min Herres Skrivelse af 31. Iulii, men mine Land-Reiser varede til imod Mikkelsdag, og efter Hiemkomsten har mødt adskillige Hindringer. Men da ieg og nu har bekommet Hr. Assessorens seneste Brev af 29. Septembris, var det mig alt for stor Skam at længere udeblive med Svar, allerhelst Min Kiære Herre har viset mig saa stor Tieneste og Nøje med de tilsendte Skrifter og andre gode Sager. Det varede noget længe, inden Skipperen kom, men han ankom dog lykkelig i Septembri, og alt, hvad ieg skulde have, blev mig rigtig leveret. Hvad ieg nu for det første har at giøre, er at takke allerskyldigst, siden skal ieg stræbe at afdrage noget paa Betalingen. — — De variantes af Speculo Regali sendte ieg til Prof. Erichson i Sorøe, som besørger Udgaven af dette Skrift, hvormed alt vidt er avance ret. Det er mig overmaade kiært, at Hr. Assessorens Upsalske Reise ikke har været uden Frugt, og ieg takker ydmygst for de mig meddelte der passerede Nyheder. Saasnart s. 443Processen bliver trykt, venter ieg deraf et Exemplar, om den maaskee torde fornøie mig noget for den Deel, ieg oprigtig tager i min Vens Viderverdigheder. Kunde mit Ønske hielpe noget til et lykkeligt Udfald, da blev samme ingenlunde ude. Det er ret vel, at Min Herre har faaet Frondin 1 saa vidt i god Tone, at han vil communicere et og andet Ms. til Stokholm. Den Epitomator Saxonis kan ieg i Hast ei paaminde mig, om findes hos os, i det mindste har ieg den ikke, og den vil blive mig saa meget mere vigtig, som den er continueret saa langt efter Saxonis Tider. Historia S. Canuti Ducis har ieg Afskrift af, men her og der ikke meget accurat. Min Herre giør mig en decouvert, som ieg ei har vidst før, at Stephaniana in Donat. Delag. ere skrevne med en Copiists Hand, da ieg havde troet, han selv havde skrevet dem, som ellers skrev en net Haand og ellers var temmelig accurat. Om Canuti VI. og Erici V. Historia af Westhovio kan ieg ikke giøre mig store Tanker, siden de ere tagne af Hvitfeld og paa Latin oversatte: Men hvem der havde Leilighed, var det dog værdt at conferere dem og see, om han har haft andre Fontes til Hielp, som han i den Tid gierne kunde haft. Derimod setter ieg langt større Værde paa Hamsforts Samlinger, som har betient sig af sine Tiders skrevne Handlinger; men Skade, at han selv har skrevet ilde og haft slette Copiister. Vi har nu ikke mange hos os eller paa Island, som ret forstaaer sig paa de gamle Islænderes Poesie, imidlertid skal ieg gierne giøre mig Umag for en Oversettelse af Versene i Edda, naar ieg faaer den. Kan vel være, at her er hos os en Afskrift af den Upsalske Edda, men den maae uden Tvil være hos Prof. Erichson i Soer. Siden Min Herre nævner Sotberg, faaer ieg Lov at spørge, hvad han nu betiener, og om han bragte noget rart hiem af sin Italienske Reise. Den Engelsmand, som Cancel. R. Ihre betiener sig af til at forstaae gamle Islandsken, s. 444er formodentlig Sheringham. — — Dersom Hr. Hilffeling kommer her til Staden, skal ieg gierne tiene, hvormed ieg kan, Han skal og gierne faae copiere Svenske Adelige Sigilla, men ieg tænker, at de fleste findes hos Herrerne selv. Ieg tør vel ei vente, at Min kiære Herre i tilstundende Vinter paa Føret vilde unde mig et Besøg; Kommer Processen til Ende og faaer et godt Udfald, torde der maaskee blive noget af. Ieg orker nu ei mere denne gang at skrive, men forsekrer, at ieg stedse lever med den oprigtigste Høiagtning

Min Høistærede Hr. Assessors
allerskyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 10. Octob. 1767.