Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / BREV TIL: Lidén, Johan Henrik FRA: Langebek, Ja...

Langebek, Jacob BREV TIL: Lidén, Johan Henrik FRA: Langebek, Jacob (1771-06-28)

Danmarks Breve

28. Juni 1771
TIL JOHAN HENRIK LIDÉN 1.

Høiædle, Min Høistærede Ven.

Forlad mig, om ieg ikke giver Dem den Titel, som Dem tilkommer, men De kan være vis paa, den aldrig kan være saa god, ieg jo ønsker Dem den langt bedre. Dersom ieg ikke havde læst Hr. Magisterens kiærlige Omdøme om s. 493mig i et Stokholmsk Blad 1, efterat De havde forladt Kiøbenhavn, skulde ieg snart troet, at De ganske havde forglemt mig. Men ach! Hvor blev Deres Venskab fornyet hos mig, da ieg fik Deres saa høistangeneme som uformodede Brev af 10. Nov. 1770. og det igienem en saa god og kiær Hand som Hr. Archiater Dahlbergs 2, ja med et Følge, som var saa særdeles velkommet for de daglige Venner, ieg sidder ibland, ieg mener min liden Bogsamling. Tak Kiære Herre for Deres Godhed, men hvormed skal ieg giengielde den? Det er mig overmaade kiært, at det har gaaet Dem vel paa Deres Reiser og efter Hiemkomsten i Fædernelandet. Men lad mig endelig snart vide, hvor De nu opholder sig, hvad Sysler De har, og om De har profiteret noget ved Deres nye Kongeskifte 3 og efter Hans Majestets lykkelige Hiemkomst, hvorudi ingen Deres Ven skulde tage større Deel end ieg. Kommer De til Lund, skal det glæde mig, saa meget des mere som ieg da kan have Haab om at see Dem engang igien i Kiøbenhavn. Men kommer De til Upsala, kan De der bevise mig megen Venskab og Tieneste, og ieg anseer Dem allerede hos mig selv i min afdøde Vens Hr. Brocmans Sted.

Hr. Magisteren beder i sit Brev om Nova Litteraria fra Danmark, des verre, at ieg skal svare min Ven med Deres egne Ord, at det, her i Lærdoms Riget passerer, er meget lidet. Siden vi fik den ellers ædle Skriv- og TrykFrihed, s. 494er hele vor Nation med eet bleven aldeles Politisk, og til deels saa ond, at her næsten intet tænkes, tales og skrives, end til Næstens Fornærmelse og til at vende op og ned paa alting. Begge Dele practise res og alt for lykkeli gen. leg tviler ikke paa, man jo hører og taler om vore Omstændigheder i andre Lande, men De kan aldrig forestille sig, hvad for en skreksom og sorrigfuld Vinter vi har haft, og endnu er man ikke uden daglig Frygt og Fare. Ieg har Gud at takke, at ieg endnu ikke directe er rammet, men indirecte, og ved utallige Venners og brave Folks Ulykke, har ieg baade for Sind og Legem haft min fuldkomne Deel. Omendskiønt ieg ved disse daglige Bekymringer og dertil kommende Svaghed havde tabt al Mod og Lyst til Arbeid, saa har ieg dog, siden Sommeren begyndte, igien noget recolligeret mig, og foretaget mig, medens Liv og Kræfter ere der, at udgive noget af de Ting, ieg saa længe og mødsomligen haver samlet paa. Naar Tiderne ere verst, faaer man Lov at agere desperat. See her et avertissement om et stort Verk, som ieg med første vil give under Pressen 1. Det kommer an paa Publici Bifald og Subscribenters Antal, om mit Forsæt skal naae Fremgang, thi anden Understytning kan ieg ikke vente. Ieg formoder, at Verket skal giøre vor Norden nogen Heder og blive til Nytte i nordiske Historien. Lykkes dette, skal snart flere af mine længe paaarbeidede Verker følge efter. Ieg har tilsendt Herr Stechau i Stokholm endeel exemplarer af mine Anmeldelser, som ieg haaber han giør sig Umag for at uddele. Og ieg giør mig aldeles forsikret om Min Kiære Herres Redebonhed i at udbrede Kundskab om mit Forehavende til Liebhavere ibland sine Venner og Bekiendte. Hr. Cancelli Raad Bring, nu Lagerbring, opholdt sig først paa Vinteren nogen Tid hos os, og var her endnu, da vore Bedrøvelser begyndte 2. Ieg troer s. 495dog ikke, han drog herfra misnøiet enten med os Danske i Almindelighed eller med min ringe Tieneste i Særdeleshed. Han har giort sin cour saa vel hos os indtil vort unge Fruentimer, at de ønske snart at se ham igien. Og kanskee har vi endnu i Sommer den Lykke at see denne værdige Gæst, i fald han ikke i Politiske Begivenheder kommer til Stokholm. Hr. Archiater Dahlbergs Bekantskab var ieg særdeles vel nøiet med, og troer at have vundet en god Ven i hannem. Hr. Treschow 1. som De skriver om, er endnu ikke hiemkommen, han har i Vinter opholdt sig i Wien, men hvor han nu er, veed ieg ikke, dog troer ieg, at han snart kommer hiem. De Concilio Lincopensi veed ieg ikke nogen anecdot at meddele Dem; vi har alt for lidet conserveret fra saa gamle Tider, det er derfor ieg søger, efter min Formue, at redde det lidet, vi endnu har, fra Undergang. Hr. Magisteren skriver om et Laur. Normanni Ms., som ieg eier 2; Ieg har efterseet samme, det bestaaer mest af hans Breve til Lærde Mænd og nogle Memorialer til Kongen, dog ere der og nogle Græske og Latinske Vers, som gierne skal være til Tieneste. Ieg havde længe siden ladet dem afskrive, dersom ikke vore critiske Begivenheder havde lagt Glemsomhed i Veien for mange af mine Giøremaal. Hr. Conferentz Raad Suhm med sin Familie lever vel, og er nu paa Landet. Han er en lykkelig Mand og kan give hele Verden en god Dag. Han udgav i fior et Skrift om de Nordiske Folks ældste Oprindelse, og i Aar et andet om Odin og den Hedenske Gudelære i Norden, foruden andre smaa piecer, han imellem amuserer publicum med. Forekommer nogen af mine Bekiendte, s. 496beder ieg venligst helse, og forbliver med en fuldkommen Tilgivenhed

Min Høistærede Herres
oprigtige og skyldigste tiener
I. Langebek.

Kiøbenhavn d. 28. Iun. 1771.

P. S. De spørger, om den VI. Tome af Atlas Daniæ er udkommen, hvortil ieg maae svare Nei; De got Folk delude i Hertugdomet har endnu ikke fra alle Stæder og Amter indsendt de fornødne Efterretninger; Ellers havde Verket længe siden været færdigt. Hr. Professor Kall 1 lader Dem venligst hilse.