Kingo, Thomas Bindebrev til Birgitte Baltzlov 1689

Til
Dend af Dyd og Blood ædle og Velbeprydede
Jomfru,
J. Brigitte Baltzlow,
paa hendes indfaldende
Nafns Dag,
Dend i Febr. 1689.

✂ KOm, Blide Himmel-Gud, Lad Salighed opblinke,
Lad fra din Trone-Stool De store Naader vinke,
Som Cherubim der paa hin anden fordum saae,
Hvor ved din Naades Pagt skiult og betegnet laa!
Du driver Tidens Hiul, og ved din Viisdom vender
Hver Stunds minut, og hvad der ind i Tiden render
Af sær forandring, og hvad Lykken legges til,
Det ene er din Drifft og Dig tilegnes vil!
Saa Bliid seer Solen ey af Morgenrødens øye,
I sin Safraned Rok, naar hun sig vil ophøye
Oppaa sit Firmament, at jo hver Straale seer
Af din almægtighed, og ved din Naade Leer!
Hver Dag, huer Verdens Dag (det ruske maa og regne)
Har Himlen fuld af Gud, det nødes ey at tegne
EtMenniske derpaa, og sette Jorden der,
Hvor Gud sin Riimstok med sin Sool og Maane skiær!
Dog har Du, stoore Gud, og ladet dig behage,
At Mennisket, som har kun faa og talte Dage,

✂ Kand måle Sig i Dyd og Udyd sort og huiid,
Med Himlens Dom, og ey med Pavens Helgen-Kriid!
Jeg ærer og De Navn, som Tidens Almanakke
Har ført i Rullen blant Dem som dend slibrig bakke
I Verden har betræd, og Lefnt os deris Fied
Betrykt af Dyde-tegn for hver at følge med!
Jeg seer dend første Dag af Vinter-Blidemaaned,
Forgyldt af Solen og af Himlen overblaaned,
Betegnet med et Navn, saa smukt et Jomfru-Navn
Brigitte, Dyders bryst og Fromheds rene Stavn!
Det Navn, berømte Navn, som med ald føye regnes
Brigitte Baltzlow til og tydelig optegnes
Til hver dend Dag hun end i Verden haver seet
Som og exempelviis blant hendes Kiøn er skeet.
Det Navn forbinder mig, at Jeg i Tidens minde,
Skal effter gammel Skik, Dig smukke Jomfru, binde,
Dog ey med løse baand af Verdens Fantasi
Og Valke-Knuder af et kunstig hykleri.
Jeg kunde, om det galdt, vel lade Perler træde
Omkring Din haand og hals, Det vaar en føye glæde!
At smidde om din Arm et Demant-baand i Guld,
Vaar stor bekostning ey, men vaar dog straaled muld!
Du seer til saadant ey, Gud sidder Dig i Sinde!
Til Hannem vil Jeg Dig og ey til Verden binde!
Bliv Bunden til Ham fast, Saa estu Bunden Fri,
Trods Nogen fanger Dig paa Guds og Dydens Stil