Kingo, Thomas Fødselsdagsønske til Ole Borch (i Susanne Worms Navn) 1689

Fødselsdagsønske til Ole Borch
En hiertens enfoldig og velmeent Lykønskning
og taksigelse til Gud,
for
N. N.
Som haver saa ynskelig, som berømmelig,
af Guds naade, til ende ført
sin alders 6sde Aar, den 29 Martii - 1689.

✂ Ô søde Borch, som mig nu elsket har saa længe,
Tænk ey at Barnet skal mig alt i Ermet hænge,
Og at Jeg, som en Giek, kun lader alting gaa,
Og gandske ingen ting kand velgiort skiønne paa.
Ney, ney, Jeg kyßer paa dend Haand mig haver været
Saa huld og høflig, og saa mange gange æret
Med mere got, end Jeg i hast kand tegne nu,
Det Jeg dog til min død skal komme vel ihu.
Jeg derfor holder det min pligt i dag at yde
Mit hiertes dybe tak til Gud, som har at byde
Friit over Liv og Død, og alle ting formaar,
Borch, det store farlig Aar!
Gud lade nu hans Aar fra alle farer stige
Til megen Ære, og til meer end Jeg kand sige,
Saa vel, som hand det har fortient med billighed,
Og min Falille og Molille sige veed.
Men naar det Ære-Huus, Det Huus hand har i Sinde
At nu vil bygge op, som siges En Mand-inde,

✂ En Jomfru, hvad det er, skal settes oven paa,
O fromme Borch, 6 lad da mig din Daatter faa
Dend ære, at, naar det er færdigt, dend maa Ligne
Mig, som dit Elske-barn, saa skal Jeg dig velsigne,
Og hver skal sige, naar vi begge er i Grav:
Der staar Det Barn som Borch hand holdt saa
meget af.