Kingo, Thomas Æresvers til Willads Nielsøn, Himmeriges Barnemoder 1671

Sin u-bekiendte dog velbekiendte gode Ven i Christo Den hæderlig oc fornemme vel-lærde Mand, H: WILLADS NIELSØN Sognepræst til Vdbyneder oc Kasbierrig Sogne oc Provist udi Gierløff-Hærrit Der hand loed sin Bog i Trykken udgaa, som kaldis Himmerigis Barnemoder til Ære.

DV bliver alt saa ved din lærde Pen at dyppe
Vdi dit Skriver-Bleck, til Siælen at bedryppe,
O Hiertens Siæle-mand, du trykker dig alt ind
Med HErrens sødist Ord i steenestive Sind.
Jeg har dig aldrig kiendt; dog kiender jeg dit Hierte!
Jeg fick et Maaltid Mad hos dig, som jeg begierte,
Dog saaest du aldrig mig; vi blive dog vel kiendt
Før Kierligheden faar sit store Maaltid endt,
Som aldrig, aldrig skeer; dog skal vel dette blive,
At baade jeg oc fleer skal Ærens Kundskab give,
Hvor ved at Verden dig skal ævig kiende grandt,
Dog stempler du self best! viis frem kun dend Demant
Som du hos Jordans Flod i JEsu Daab har fundet,
Der viiser Blod oc Vand med JEsu Død omvundet!

* 250

See! hvo dit Kontrafey lifagtelig vil faa,
Hand kand u-mage sig til Jordan hen at gaa!
Dog icke nær saa langt; dend Reyse findis skreven,
Oc udi Kaaber staar slig Æris Ord inddreven.
Dend Mand som JEsus er har deelt sit Hierte
med
Her Willads, som er Præst i Jyllands Vdbyned.

Skrevet udi største Hast
Kiøbenhaffn den 20. Oct. Anno 1671.
aff
Thomas Kingo
Sognepræst i Slangerup.