Kingo, Thomas Mindedigt over Peter Reezt 1674

Sidste Æres allerskyldigste Amindelse
[Da]
Den Høj-Ædle og Velbaarne Herres
Hr. Peter Reetz,
Herre til Turebyholm, Hundslund, Paltzgaard
og Børlum-Closter etc. Ridder, Kongl. Majsts.
Canceler, Geheime Raad, Præsident i Cancelie-Collegio,
Assessor i Collegio Status og højeste Rett, og Befalnings-Mand
over Haddeland, over Rommerige, Buskerud
og Ringeriges Ampt,
Hans salige Liig og Levninger bleve i Graven med
Høj-Adelig Skik hensatte den 26 August. 1674.
((daggert) 10. Juli 1674)

✂ ER da slet ingen siæl saa skiær af himlens naade.
Saa stor i viisdom og saa fuld af dyders maade,
Saa riig i ære og saa høj i Herre-gunst,
Saa giæv af Adel, at den synde-damp og dunst
Som lurer i vort kiød, skal hende dog udjage,
En bedre bolig sig, end jord og støv, at tage?
Ach! hvad er da det leer vi afgud-dyrker saa,
Som uden siæl ej kand et øjeblik bestaae!
Ach! ach! saa viidt jeg kand omkring i verden øje,
Og skue Adams børn i deres trældoms møje,
Da seer jeg ingen siæl med GUds saa tydig prent,
Hvis bolig er jo dog med dødsens mærke brent.
Her læser jeg et navn i haarden kamp og flise,
Den siæle-løse støv fra tusend aar at prise;

✂ Her finder jeg en krop, som lunken er og varm,
Hvis siæl ret nu foer op til himlen af hans barm.
Hist seer jeg skiold og hielm og harnisk hænge oppe,
Som vunden er med blood, den svage æder-koppe
Giør der sin spindelvev, som Kiæmpens skuldre sad;
End i bryst-stykket, som var tit i blodig bad.
Her finder jeg at skovl og spade kors-vüs ligge
Paa gravens graadig mund, som alt af døden tigge,
At den maa sluge op i slumpe-fald og fleng
Dend største Herre med den mindste hyrde-dreng.
Ach! det er og i dag min og al Landets klage,
At du, Høj-ædle Reetzl og maatte til at smage
Den beske dødsens skaal, mand derfor laver paa,
At dine been en grav og hvilested kand faa.
Hvad grav? en Æres Grav! en grav, som selv skal sige
For verdens sidste mand, at faa var' dine lige
I dyd og dyb fornuft, i lærdom og forstand,
Hvormed du tiente GUd, din Kong' og Føde-Land.
Din Grav skal være dig et ævigt Æres minde,
Din grav skal munden til paa mumle-manden binde.
Din grav skal være dig og dine evig grøn,
Og grøde med din Dyds og ærlig Rygtes løn.
Din grav skal krones med din Konges naadig tale,
Din grav skal lærde folk med saadan skrift afmale:
Peter Reetzl GUd ham en roe-sted gav,
Dog kunde hand ej ald faae rum i denne grav.