Kingo, Thomas Æresvers til Jens Pedersøn, Nye Sange 1684

Approbation og Troehiertig Betænkende over Dend Hæderlige og Høylærde Mands, M. Jens Pederßøns, Værdige og Velfortiente Sognepræst til Christians-Dal og Sanderum i Fyen, hans Ny Sange.

ÆRværdig HErrens Præst, hvis Hierte, Pen og Tunge
Er altid udi Verk at tale, skrive, siunge,
Hvad du din Gud til Lof oc ære vide kand,
Det giørstu af din Kraft, som en rætsindig Mand.
Du sendte mig din bog med ny og nette sange,
Som vel skal finde Stæd i Zions Koor at prange,
Den nøyede mit Sind, mens jeg den læste hen,
Ja kaldte mig med Lyst til Læsning om igien.
Jeg merkte hvadfor Flid og lyste-blandet Møye
Du tager dig, at du GUds Ager ræt kand pløye;
Nu med Staal-handsken at afrydde hver en Torn;
Nu med Besindighed at saae GUds reene Korn;
Nu kun saa varlig en Naal-nemmed Tidsel vrikke
Fra roden, at den ey din finger skulde stikke;
Nu at du Roserne i Saron elske kand
Og Livsom Lilli-Rood begyde med din Spand;
Nu at du drage kand fra Skriftens Hav og Sluser
Ved Soolen JESUM op, en frugtsom Regn, der ruser

* 255

Og dryber ned oppaa de Christne Vexter, saa
I Christi Urtegaard de kand med ære staa.
Nu siunger du oc [vil] med Engle-maal og mæle
Til Himlens Helikon opføre mangis Siæle,
Du stiger op saa høyt, som meest din Evne kand
Og siunger skingrendis lydt op mod Himlens Land
Tag nu din bog igien, lad hende naae sin lykke
Af deris lærde haand, som giver Lov at trykke:
Jeg veed, de give vist saa good en Dom der paa,
At du til meere got skal good Anleding faa.

*