Kingo, Thomas Bryllupsdigt til Bolle Lyxdorff og Frederike Amalie Adeler 1685

En liden og Kierlig Erindring og Ynske, Til det Himmelsignede og Ny-samlede Engle- og Egte-Par, Høyædle og Velbaarne etc. etc. etc. Bolle Lyxdorff, Og Frederike Amalie Adeler.

Lyxdorff, vredis ey, fordi jeg kom ey førre,
Og opslog mine vers paa eders glæde-dørre,
Dend dag i Brudgom var! nu dratter jeg her frem,
Og spørger, hvor det gik, der i fik Bruden hiem!
Var eders Bryllups-Dag ey just udi dend uge,
Da Peder og Matthiis dend gamle vane bruge,
At kaste steen i vand, for ruusefisk at faae,
Og Tytte-junkeren, vor gase, frydes maa?
Saa blev mig skrevet til, udaf dend ærlig Mule,
Det indfald var og hans (jeg lyver ey en smule)
I veed hand er saa fuld af artig pudsen,
Og, ræt som en Frandsos, huipsindet, lystig, fri!
Sligt giver hand mig ind; saa beder hand mig skrive;
Skriv Lyxdorff til: men see, du ham en rap kand give,
Af Peder og Matthiis, glem ey dend varme steen!
Glem ikke gassen! thi du veed vel hvad jeg meen.
Sligt kommer hand mig paa, og egger mig at tænke
Paa Almanakke-tegn, og gaase-æg i benke,

* 294

Da dog jeg forud veed, at skiemt og alvor skeer,
Hvor Egte-kierlighed sin tugtig frihed seer!
Jeg veed dend Engle-Brud, dend otte dagis Kone,
Paa elskovs alter har lagt hen sin jomfru-krone!
Hun mutter derfor ey, om nu mand spørge vil,
O hiertens Kone-Brud, hvordan Staar det nu til?
Hvor monne Lyxdorff dog, dend lille Lyxdorff, lide?
Jeg mener ingen kand, end hun, det bedre vide!
I fior paa dette lau, da dude hand ey deert,
Nu skriver Willem mig, at hand er rex-om-keert!
I fior da fandt hand Jis! da var der liden varme,
Hans hierte hartad frøes, og blodet i hans arme,
Nu veed hand intet meer af noget sørge-tøy,
Just med hans Bryllups-Dag hans lange sorrig fløy!
Nu ratter hand sig vist! nu er hand viver bleven,
Kort villig, elske-fuld, kiøn, artig, frisk og treven!
Nu, siger mand, hand er, ræt som tilforne, mild,
Og mod sin unge Brud saa gandske giæv og gild!
Til lykke, Hiertens Par, i ævighed til lykke!
Gud eders kierlighed med ynskte frugter smykke,
Gud lade Glædens og sin Ære-Sool staa op,
For eders kierlig seng, fra Sions høye top!
Gid lykke, held og gunst, med længd af aar og dage,
Ald eders leve-traad foruden kurrer drage!
Gud sette eder paa sit hierte begge toe,
Og legge selv sin haand til eders egte-troe.

Saa ynsker af ald sit Hierte
Beggis
Ærbødigst og Høystskyldigst
Tienere
K. Den 5 Martii
1685