Kingo, Thomas Bryllupsdigt til Sophia Amalia Moth og Powel Eggertz 1699

Troemeenende Lychønsche
til
Dend Høyædle och Welbaarne Jomfrue
Jomfr Sophia Amalia Moth.
Hendis Ja-Ord, med
dend Høj Edle og Velbyrdige
Powel Eggertz
Kongl: Maystz Justitz og Cancellie-Raad. etc.
Udj Januarij Maanet. 1699.

RÆt som at Soelen gich ludfærdig need at Rende
Og fra det gammel Aars forkiørte Vogn at spende.
En gammel trofast Ven sig sadte need at schref,
Jeg fich med Nytaars post hans angenemme bref;
Detz Indhold gaf mig lif, som før var tung i sinde
At Jeg løb hen paa min Pøé'te-tot .at spinde,
Og tog de Luner bort, som før min tanche brød.
Jeg sang, og spand og vand; Min aare villig flød.
Jeg tenchte det er sandt, som dette bref mig fører,
Dend Erlig Muele hand i Spage-Vogn ej kiører,
Hand schref jo som det var indhugget udj Staal
At Eggertz lyche scheer ved et Nyt Gifitermaal,
Det gamle Aar, som alt hans huus med sorrig svertet
Og gaf ham dybe saar af Marf af been af Hiertet
Det smiled for ham dog før det til ende gich,
Saa hand i haabet Een Nye Hierte styrchning fich,
[Saa hand] med mange Aar i Soelens omgangs Rige
Til ald Lychsalighed, og ære kunde stige

* 296

I Høyden gcieet og meer, thi Jomfr. Moth hun vil
Paa Himlens Velbehag hans Hierte føyes til.
Til Lyche Hiertens Mand, Gud har dig vel leedsaget
Og din oprichtighed hans øye vel behaget,
Og derfor dig har førdt udj sin forsiuns haand
Til dette brafve huus, og store Venschabs baand.
[Thi] Dyd og Tucht og hvad der kand en Mand fornøje
I Herrens frycht, det seer og straaler af hvert øje
I hendis Ansicht, og der boer i hendis barm
Saa fromt et Hierte som der tagis kand i Arm.
Til lyche, lyche til det Ja-Or d, [hun] schal gifve
Naar det paa alvor gaar, da vil Jeg meere schrifve,
Jeg lyche ønsche vil j Mengde Nu og Da,
Gud Ordet som blef kiød self sige der til Ja.

*