Kingo, Thomas Mindedigt over Kong Davids naadige tanker og dom over Simei

Dend Fromme Kong Davids Naadige tanker og dom over Simei.

2. Sam, Jp, 22, 23.

✂ SEe der hvor Simei sig om i Støven velter,
See hvor hans knipse sind i mange taare smelter,
See hvor hans mund, som før var fuld af skende-skum,
Er haanlig laased til, som hand var gandske stum.
See hvor hand lover flux af hjertet ud at rotte
Dend friheds dristig aand, Guds salvede at spotte,
See hvor hand ryster dog for dommens grumme frykt,
Som hans samvittighed har paa hans hjerte trykt.
Mens Nej, hand skal ej døe, dend Værdighed og Velde
Paa Kongens Septer staar, at rejse op og felde.
Mit kroned Hoved skal saa lavt ej bukkes ned,
At mand skal merke, jeg blev paa en flabmund vred.

✂ Var hand en Goliath, var hand en mægtig Løve,
Til døden skulde jeg hans trodsig sjel bedrøve.
Mens nu er hand et spog, en lumpen plader-pløs,
En selv-viis gante, jeg vil derfor slå ham løs.
Hand er dog nesten død af frykt, og betler-naade,
Hvor let var det min food dend madike at traade,
Dend stømpers mennisk-orm, jeg dog vil lade gaa
Christi skyld, mens hand sig krymper saa.
Hand tør sit Hoved vel i andre skruer sette,
Og hjerte mund og haand til lydig pligt indrette,
Og gjør hand ikke det, naar hand er bleven fri,
Saa er jeg David dog, og hand kun Simei.