Kingo, Thomas Uddrag fra Sæbye-gaards KoeKlage 1665

↩ Thi kierlinger de ellers kand
Smørlykken fra os trylde.
Det gaunedt os de Præste kiør
Som gaar hos os i Enge
Og vel optugtedt Præste Møer
Gid de maae leve lenge.
Nu rinder det os atter ind
Som vi har hørt formælde
Huad dom at fleer om tiurens sind
Vdj hans vngdom fælde.
Som hand en deilig Morgen stund
Paa biergeßiiden legte
Huor Solen udaff gylden mund
Med blanke straaler pegte
Og Natte-dugen tørret op
Der perleviis omhengte
Som paa dend tynde blomster krop
Vædskmundet Maane sprengde,
Da ret som Soelens gylden haar
Brød ud i tusend lokke
Og nattekuld siin affskeed faar
Fra Engens vaade sokke
Da hyrden sad og lysked Sig
I Soelens spæde straale
Og koen hørdtis liydelig
For Morgenmælk at vraale
I samme stund mand bliver var
Een bisse-kræmer komme