Kingo, Thomas Uddrag fra Binde-brev om Morten-Gaas

↩ Et herlig buntet Foor, hvorpaa
Jeg sad og gabte lenge,
Og sagde: spætted Loß, dit Navn
Er høyt hos os at nævne,
Hvor est du kommen hid til Stavn,
Hvad var her til din Skævne.
Nu kand i slutte min Forstand
Og hvad mit Sind kand fatte;
Thi der at Synen meer blev grand,
Da var det Muse-katte,
Hvormed at Præsten vilde sig
En Vinter-Rok bereede,
For Kuld at vogte megtelig
Ved slig Naturens Heede.
Hand soer for mig, hand aldrig bar
Af Mickels Foor paa Side.
Om Navnet dertil Aarsag var,
Det kand jeg ikke vide;
Men nu at hver Mand laver paa
Sin Krop vel at forsiune,
Forhøyes Sengen og med Straa
Med Blee og Bolster-Dyne,
At Vinter-Natten og ey kand
Med Fug og Frost saa true,
At Eene-skiortet Senge-Mand
Faar ont af Host' og Snue;
Mens ach! vi arme taabe Giæs
Tør-baged Fugle[-stamme],
Ulykke os i tusind Læs,30 Just saa til Aars mon ramme,