Kingo, Thomas Uddrag fra Binde-brev om Morten-Gaas

↩ Naar andre sig fra Taa til Top
[Udfore] digt og fiøse,
Da plukkes reen vor anse Krop
Af smudset Kocke-Tøse.
Først giør de os en liden Heer,
Paa Stien de os sætte,
Vi tacke da paa vor Maneer,
Og os fuld snarlig mætte,
Vi sidde skidne nok til Disk,
Ret reen er ey vor Stue,
Vor Svane-hvide Rumpe-Visk
Og Aske-farvet Hue
Besudlet er af Dynd og Drek,
Som vi var fød og baarne
Udaf en lod og Drune Sæk,
Som Luus afæder Laarne.
Omsider skamme de sig ved
Vor Skidenhed at skue.
Vi lades løs og tratte ned,
For vi kand icke flue,
Vi pladske og vi dukke frit
Udi de klare Strømme,
Vor Ryg beskylde frisk og tit
Til Klatterne bortsvømme,
Naar vi see reent og skylled ud,
At vi vel kunde gange
For hvilken ærlig Gaase-Brud
En Gasse kunde fange,
Flux føres vi til Rettersted
Foruden nogen Naade,