Indhold
- Udgivet af Det Danske Sprog- o...
- Tekstbindene til Thomas Kingos...
- INDHOLD
- Af THOMAS KINGOS. Forfatterska...
- PRINCIPPER FOR TEKSTREDAKTIONEN
- UNGDOMSDIGTE FRA LØVE HERRED
- KÆRLIGHEDSDIGTE
- KINGO OG JACOB WORM
- MINDEDIGTE
- Mindedigt over Caspar Christopher-Søn Schøller 1661
- Mindedigt over Anna Rasmusdatter Schøllers 1669
- Mindedigt over Caspar Bartholin 1670
-
Mindedigt over Sophia Sehested g.m. Peter Reezt 1670
- Mindedigt over Elisabeth Høeg 1672
- Mindedigt over Peter Reezt 1674
- Mindedigt over Susanna Worm, g. m. Henrich Borneman 1674
- Mindedigt over Maren Bering 1675
- Mindedigt over Frederich Thuressøn 1675
- Mindedigt over Johan Wandall 1675
- Mindedigt over Susanna Christophers-Daatter Tønder g. m. Eiler Schøller 1675
- Mindedigt over Vitus Bering 1675
- Mindedigt over Christen Caspersøn Schøller 1677
-
Mindedigt over Kirsten Lindenov, g. m. Erich Banner 1678
- I. Tilbørlig ok Evig Æres Minde, ofver dend Høj-Ædele ok Velbaarne Frues, Fru Kirsten Lindenovs, Hans Excellences, dend Høj-Ædle ok Velbaarne Herres, Her Erich Banners til Orregaard, Ridder, Kongl. Maytz højbetroode Gehejme Raad, etc. etc. hans Dydefulde ok yndige HUS FRUE, Hendes uformoodelige, dog meget Salige dødelige afgang. ((daggert) 26. Sept. 1678).
- II.
- III. Ofver-Skriften paa Denne Sal. Frues Lig-Kiste.
- Mindedigt over Magdalena Hussman, g.m. Andreas Gunther 1683
-
Mindedigt over Lauridtz Lindenow m.fl. 1690
- Mindedigt over Sophia Amalia Levenhielm, g.m. Friderich Gedde
- GRAVSKRIFTER
- Gravskrift over Hans Kingo 1671
- Gravskrift over Coort Adelaer 1675
- Gravskrift over Hans Atke 1675
- Gravskrift over Thomas Bartholin og Rasmus Winding
- Gravskrift over Henrik Bielcke 1683
- Gravskrift over Drude Worm 1685
- Gravskrift over Anna Staphrophschy Enke efter Christen Lyxdorf 1689
-
Gravskrift over Rasmus Schiøller 1690
- Gravskrift over Christian Schøller 1693
- Gravskrift over Biskop Bagger 1693
- Gravskrift over Christopher Balsløv 1693
- Gravskrift over Johanne Lavridsdaatter, g. m. Thomas Kingo 1694
- Gravskrift over Ellen Testrup 1694
- Gravskrift over Caspar Henrich Eggers 1696
-
Gravskrift over Anna Schøller g. m. Povel Eggers 1698
- Her under hviler sig i haabet, og forvænter en ærefuld opstandelse Dend Velædle og Velbyrdige, nu Salige Frue ANNA SCHØLLER fød til Verden Aar 1674 den 8 Junij af Høyædle og Velbaarne Forældre Herr Caspar Schøller til Lellinge, Spangager og Toggerød gaarder, Ridder, hans Kongelige Majestets høitbetrode Etats Justits og Cancellie-Raad sambt Caxnmer Secreterer, og Fru Johanne Tune Hans Kongelige Majestets høitbetrode Justits Raads POVEL EGGERS Allerkiæriste Ægte fælle udi 7 Aar, i Maaned, 2 Uger, 4 Dage, og fire børns, nemblig i Daatters, og 3 Sønners (af hvilene de 2 yngste ere døde) Lych salige Moder, som efter 23 aars, 9 maaneders, 3 uger og 5 Dagis ustraffelige lif i Verden Aar 1698 den 6 April om aftenen Klocken 11. Ved en utidig men salig død Velbereed I Herren er hensofvet.
- Den Salige Frues Dødeligheds og Udødeligheds Erindring
- Gravskrift over Christen Schøller 1698
- Gravskrift over Marcus Giøe 1698
- Gravskrift over Hans Løwenhielm 1699
- Gravskrift over Christian Gyldenløve 1703
- ÆREVERS TIL PORTRÆTTER
- Æresvers under Anna Rasmusdatter Schøllers portræt 1669
- Æresvers under Elisabeth Høgs portræt 1672
- Æresvers under Christen Schøllers portræt 1677
- Æresvers under Chr. V's portræt i Danske Lov 1683
- Æresvers under Ambrosius Hardenbechs portræt 1685
- Æresvers under Dorthe Engelbretsdatters portræt 1685
- Æresvers under Søster Worm, Enke efter Erik Torms portræt 1685
- Æresvers under Gertrud Iserbergs portræt 1687
- Æresvers under Chr. V's portræt i Norske Lov 1687
- Æresvers under Jens Eriksen Westengaards portræt 1689
- Æresvers under Jacob Bircherods portræt 1688
- Æresvers under Elsebeth Scheffers portræt 1690
- Æresvers under Christen Lodbergs portræt 1693
- Æresvers under Catharina Hemmers portræt 1694
- Æresvers under Edward Kruses portræt 1695
- Æresvers under Niels Juels portræt (1696-97?)
- Æresvers under Hans Løwenhielms portræt 1699
- Æresvers under Henrik Gerners portræt 1700
- Under Anders Sørensen Vedels portræt
- ÆREVERS I TRYKTE BØGER
- GEJSTLIGE OG VERDSLIGE
INDSKRIFTER
- Indskrift paa Kalk og Disk i Slangerup Kirke 1672
- Indskrift paa Lysekrone i Slangerup Kirke
- Indskrift paa Lysekrone i Lellinge Kirke
- Indskrift paa Altertavle i Lellinge Kirke
- Indskrift paa Altertavle i Lidemark Kirke
- Indskrift paa Tavle med Daabsrelief i Lyngby Kirke
- Indskrift pa Blokken ved Christianhavns Kirke
- Paa en Fattigblok ved Skibsbroen i Faaborg
- Indskrift paa dend store Knap paa St. Knuds Spir 1694
- Overskrift til Kiøbenhafns Byting 1688
- BRYLLUPSDIGTE
- Bryllupsdigt til Bolle Lyxdorff og Jytta Bering 1671
- Bryllupsdigt til Henrich Bomeman og Anna Worm 1672
- Mølle Borups Velkom til N. P. Brinck og Maren Christensdatter 1675
- Bryllupsdigt til Bolle Lyxdorff og Frederike Amalie Adeler 1685
- Bryllupsdigt til Sophia Amalia Moth og Powel Eggertz 1699
- Bryllupsdigt til Fr. Rostgaard og Conradina Rewenfeld 1703
- LYKØNSKNINGSDIGTE
TIL FORSKELLIGE LEJLIGHEDER,
RIMBREVE OG LIGNENDE
- Til et Gudbarn 1681
- Til dend nyekomne Jfr. Barbara Helena Schøller 1686
- Fynske Mercurius (til Lyxdorff) 1684
- Bindebrev til Birgitte Baltzlov 1689
- Fødselsdagsønske til Ole Borch (i Susanne Worms Navn) 1689
-
Nytaarsønske til Grev Reventlou 1699
- Nytaarsønske til Grev Reventlou 1703
- Anna Fynboes (Eller gemeenlig kaldet Titus Bulches) hendes schutzmaal
- IMPROVISATIONER OG SMAAVERS
Alle forekomster
↩
Tyranskelig vi handles med,
O Suck og Gaase-Vaade!
Saa settes vi imellem Knæ
Paa en stif-laaret Qvinde,
Hun knuger, som hun havde Træ
Og Tov paa Rock at spinde,
Vor Hals hun bøyer mod et Tru
Dend Gaase-Bødelinde,
Og skiær vor Nacke saa i til
Til Hierte-Blod mon rinde;
Men det er dog dend største Vegt
Til vor Udød og Plage,
At mange Qvindfolck er vor Slegt,
Og tår os dog af Dage,
Dog naar vi det betencke ret,
Hvad vel mon Aarsag være,
At dog den gamle Gaase-Æt
Maa slig en Skiebne bære,
Da kand jeg mindes, der jeg var
En skielig Gießling bleven,
Og mand ey meer i Sold mig bar,
Men blev med Qvißling dreven.
Blant andet, som der forefalt
Paa Veyen om at pladre,
Da blev af Moder min fortalt,
At hendes Moder Hiadre,
En Oldefader havde haft
Paa Sorøe Kloster inde,
Hvor hand fick meere Viisdoms Kraft,
End Gaase-Vid kand minde.
41
Hand ved dend Philosophisk Gang
I Græsset engang pilled,
Hvor Klerker to en Dag saa lang
Hin anden giek og drilled;
De tog sig intet Sands oppaa,
At hand forstoed Latine,
Thi lod de ham i Freden gaa.
Begyndte saa at grine,
Og sagde Gaasen med sin Slegt,
Hun maa sig nu tillave
Paa Brade-Spid at blive stegt
Og syncke ned i Mave,
Thi Morgen er det Skiølings Dag
Som over dem er given
For dend Oprørske slemme Sag
Og for dend Skik og Kiven,
Som nogle yppede dend gang,
Der Sancte Morten flyde,
Til dennem hen for Fiendens Fang'
Skiul hos dem der at nyde,
Det denne Gaase Slader-Pak
Ham skiendelig forraade,
Og fik derfor en Fandens Tak
Og kom i stor Unaade,
Thi over dem blev denne Dom
Til Viborg Snapsting feldet,
At hver gang, naar St. Morten kom,
Og saae sin Dag formeldet,
Til Pris da skulde gives op,
Ald Gaase Slegt og Stamme,
42
Til Baal og Brand med Skind og Krop,
De aldrig var saa Tamme,
Paa dend Maneer vi Kundskab fik
Hvor det sig monne komme,
Hvo der drak til med Dødsens Drik,
De Gaase-Børn saa fromme,
Men om hand der saa daarlig var,
For Gaase Ret blev stillet
Det Almis var at hand blev bar
Af Gaase Næb oppilled,
Hvad vilde hand i Gaase Sti
For Fienden sig at skiule
Hvi søgte hand ej Rap og Fri,
Hen til en Ræve-Hule,
For lærde Folk har vi ej Huus,
De er saa Munde sterke,
Og vi, naar vi har faåt en Rus,
Pas ikke deert paa Klercke,
Hand maatte Rejst en anden Sted
Dend Tiid hand gik og hveged,
Saa havde vi ej haft Fortred,
Og hannem saa Beskreged;
Men Gud skee Lov om hand fik Has
Paa Os, saasom hand vilde,
Hand skal ej Rose af sit Pas,
Og af det Gaase Gilde,
Hver Mand, der haver Mortens Navn,
Ham lidet har at tacke,
Fordi at hand løb Fastelavn
Med Gies at vilde Snakke,
43
Hans ærlig Navner derfor maa
For hannem nu undgielde,
At hand løb ind i Tyttis Vraa,
Og slap i Gaase Felde,
Naar derfor gode Mortens Dag
Af Østerskier oprinder,
Hver Morten vare da sin Sag,
Mand ham ej Svine-binder.
Er det talt Morten * * * * nær,
O [nei] slet ingenlunde,
En Trøye af et andet Lær,
Vi til ham skiere kunde,
Vi ham ej vilde Svine-Liig
Med Mølle-Hiulet brende,
Og hannem saa med Raab og Skrig
Ad Skoven bunden sende,
Nej nej, vi vil et fint Forbud
Paa hannem hermed giøre,
At hand udaf Draxholm ey ud
Sin Høyre Fod maa føre,
Før hand for os faar rettet an
Saa skiønt et Gaase-Gilde,
Som siden regnes kand fra [Dan]
Er seet ved Vindekilde
Dog Gaase-Viin og Gaase-Mad
Vi hannem vil forbyde,
Men Rinsken Saft, og Steeg paa Fad
Som ferdig er at yde,
Med meere som der følger paa,
Det vi ham ey vil minde,