Kingo, Thomas Uddrag fra Mindedigt over Kong Davids naadige tanker og dom over Simei

↩ SEe der hvor Simei sig om i Støven velter,
See hvor hans knipse sind i mange taare smelter,
See hvor hans mund, som før var fuld af skende-skum,
Er haanlig laased til, som hand var gandske stum.
See hvor hand lover flux af hjertet ud at rotte
Dend friheds dristig aand, Guds salvede at spotte,
See hvor hand ryster dog for dommens grumme frykt,
Som hans samvittighed har paa hans hjerte trykt.
Mens Nej, hand skal ej døe, dend Værdighed og Velde
Paa Kongens Septer staar, at rejse op og felde.
Mit kroned Hoved skal saa lavt ej bukkes ned,
At mand skal merke, jeg blev paa en flabmund vred.