Kingo, Thomas Uddrag fra Mindedigt over Anna Rasmusdatter Schøllers 1669

↩ Der er det, hvor saa tit dend Øyne-græde-Kilde
Maa salte Taarer for sin beske Lycke spilde,
Fordi her skiæris af det kierlig Ecte-Baand,
Som før var Glæde-knyt med HErrens hellig Haand.
Der øsis Jammer ud i lange, lange Becke,
Som kand til mange Aar og mange Siæle strecke,
Fordi at deris Dyd og Fromhed aldrig kand
Aftois med megen Tiids Bekymring Sørge-vand.
Du Dydig Anna, du vor Skøllers Ecte-Mage,
Tilstæd, at jeg din Roos maa med din Aske tage
Til Verdens Lius igien, enddog du acter haant
Om ald dend Roos, som er af Jord og Verden laant.
GUds Helgene vi kand ey anden Ære giøre,
End deris Nafn og Lov med billig Priis udføre;
Vi veed vel ellers, at din Roos og Ære staar
Hos HErrens Throne, hvor vor Sands slet intet naar.
Her har vi seet, at du dit Liv har vel fuldendet,
Og Livsens trange Maal i Troen fyrig rendet,
Hvad Ære, Rigdom, Held, og Venner giøre kand,
Det faldt dig lycksom til i denn' ustadig Stand:
GUD gav dig Hæders Børn, en Mand af Held og Ære,
Som Sorgen for din Død til Døden vilde bære;
Saa togstu Afskeed, der din Dyd var kommen paa
Saa høyt et Trin, som faa blant Verdens Qvinder naa.