Kingo, Thomas Uddrag fra Mindedigt over Susanna Worm, g. m. Henrich Borneman 1674

↩ SAa har dog Døden ramt, dit Dydefulde hierte,
Og dreved ud dend Siæl ved langsom vee og smerte,
Som af Guds billede saa næt et udtog vaar,
At Dødelighed Du kun udaf Jorden baar!
Det kund' ey andet! ach! det kund' ey andet være!
End Du kun meget kort den Jordklimp skulde bære
Som vaar din Siæl ey værd, før dend forklared blev,
Og i sin Frelsers Død udlutred gandske blev!
Mens alt for tilig! Ach! om vi det motte sige
Og Jorden kom til munds med høye Himmerige!
For tilig for din Åland! for tilig for din Søn!
For tilig ogsaa for din store Slegt og Kiøn!
Mens ikke for Dig selv! at Gud Du kunde eye,
Og Himlens glæde-høst af Dødsens angist meye!
For tilig ey for Dig! ved Guds saa Naadig riis
At qvistis effterhaand ind i hans Paradiis!
Imidlertiid vi dog har seet hvor Du har kæmped
Saa lang en lide-tiid, hvor taalig Du Dig lemped
At tage Korßens skaal, og hvor Du trøsten drak,
Naar gifften runden om i alle aarer stak!