Kingo, Thomas Uddrag fra Mindedigt over Susanna Worm, g. m. Henrich Borneman 1674

↩ Hvor tiit med suk og sorg, med salten taar i Øye,
Har dog Din hierte Mand beseet din trælsom møye
Oppaa din Soote-seng! hvor tiit hans hierte sig
Har over-blød af Sorg, alt for at hielpe Dig!
Men Du vaarst alt i Kamp med Gud som ikke vilde
Ved nogen forbøns graad sig lade saa formilde,
Om skiønt i Egte-troe Du til Din -Mand vaar fæst,
Hand jo dog vilde selv sit eget være næst.
Des fandt Du ogsaa Dig med Gud til freds at være,
Og u-fortræden til dend toorne-kroon' at bære,
Som Dig din Jesus fik at prøfve Kiødet paa,
Det Kiød som engang skal hans æris Kroone faa.
Vel, Dyde-fulde Siæl, hver smerte Dig har piaged,
Hver Aandedræt Du har med trang og angist draged,
Hver Daanelse, hver gyvs og hver din angist-sved,
Er død ved Jesu Krafft og Din taalmodighed!
Din afskeed vaar saa fuld af troe og trøstig tale
Din Siæl og saa Din Mand at trøste og husvale,
At vi som vide det, maa sige fuldt oc fast:
Dit Hiert' af Troen meer end udaf Døden
brast!