Kingo, Thomas Uddrag fra Bryllupsdigt til Bolle Lyxdorff og Frederike Amalie Adeler 1685

↩ Da dog jeg forud veed, at skiemt og alvor skeer,
Hvor Egte-kierlighed sin tugtig frihed seer!
Jeg veed dend Engle-Brud, dend otte dagis Kone,
Paa elskovs alter har lagt hen sin jomfru-krone!
Hun mutter derfor ey, om nu mand spørge vil,
O hiertens Kone-Brud, hvordan Staar det nu til?
Hvor monne Lyxdorff dog, dend lille Lyxdorff, lide?
Jeg mener ingen kand, end hun, det bedre vide!
I fior paa dette lau, da dude hand ey deert,
Nu skriver Willem mig, at hand er rex-om-keert!
I fior da fandt hand Jis! da var der liden varme,
Hans hierte hartad frøes, og blodet i hans arme,
Nu veed hand intet meer af noget sørge-tøy,
Just med hans Bryllups-Dag hans lange sorrig fløy!
Nu ratter hand sig vist! nu er hand viver bleven,
Kort villig, elske-fuld, kiøn, artig, frisk og treven!
Nu, siger mand, hand er, ræt som tilforne, mild,
Og mod sin unge Brud saa gandske giæv og gild!
Til lykke, Hiertens Par, i ævighed til lykke!
Gud eders kierlighed med ynskte frugter smykke,
Gud lade Glædens og sin Ære-Sool staa op,
For eders kierlig seng, fra Sions høye top!
Gid lykke, held og gunst, med længd af aar og dage,
Ald eders leve-traad foruden kurrer drage!
Gud sette eder paa sit hierte begge toe,
Og legge selv sin haand til eders egte-troe.