Kingo, Thomas Uddrag fra Bryllupsdigt til Sophia Amalia Moth og Powel Eggertz 1699

↩ RÆt som at Soelen gich ludfærdig need at Rende
Og fra det gammel Aars forkiørte Vogn at spende.
En gammel trofast Ven sig sadte need at schref,
Jeg fich med Nytaars post hans angenemme bref;
Detz Indhold gaf mig lif, som før var tung i sinde
At Jeg løb hen paa min Pøé'te-tot .at spinde,
Og tog de Luner bort, som før min tanche brød.
Jeg sang, og spand og vand; Min aare villig flød.
Jeg tenchte det er sandt, som dette bref mig fører,
Dend Erlig Muele hand i Spage-Vogn ej kiører,
Hand schref jo som det var indhugget udj Staal
At Eggertz lyche scheer ved et Nyt Gifitermaal,
Det gamle Aar, som alt hans huus med sorrig svertet
Og gaf ham dybe saar af Marf af been af Hiertet
Det smiled for ham dog før det til ende gich,
Saa hand i haabet Een Nye Hierte styrchning fich,
[Saa hand] med mange Aar i Soelens omgangs Rige
Til ald Lychsalighed, og ære kunde stige